Arbejdet på Hestlund hede 1940

Artikel fra

2012-3

Arbejdet på Hestlund hede 1940

Af Kristen Munch Red.: Arne Christensen

Arbejdet på Hestlund Hede i 1940.

Uddrag fra bogen ”Optegnelser fra en hedeegn” af Kristen Munch (Fot o: K arup Loka lhist orisk Arkiv) Den 27. maj. Lige fra den første af de tyske flyvemaskiner kom ind over landet, var der øjensynlig noget, de søgte efter her på højderyggen af Jylland. De fløj og undersøgte alt omkring Frederiks, Årestrup Hede, Kongenshus Hede og Karupfladen, men ingen vidste, hvad de søgte efter. Så en dag først i maj kom der bud til alle de understøttede arbejdsledige i Frederiks, at de kunne få arbejde på Kølvrå og Hessel lund Hede, og dem der ikke tog arbejdet, kunne ikke få understøttelse. Hvad der skulle laves, vidste ingen, men der blev gættet på en Flyveplads.

Der begyndtes med ca. 20 Mand, men i dag ar bejder der over 500 i flere arbejdshold. I løbet af ca. 3 uger er der udført et mægtigt arbejde dernede. Her gennem Frederiks kører der bil ved bil, næsten døgnet igennem, med materialer til arbejdet. Grus og sten til vejanlæg og brædder og tømmer til bygninger, og det er så store mængder, at det lille Danmark sikkert ikke har set magen dertil. I løbet af ca. 14 dage er der anlagt mange km. veje udover heden, og hus ved

hus og gård ved gård er bygget af brædder. Det meste af tømmeret kommer i store tyske banevogne. Brædderne kommer mest fra Århus og Silkeborg.

Det ene ekstratog efter den anden kommer med sten fra Århusegnen, med sten til un derlægning på vejanlægget.

Gruset og perlegruset kommer fra Thorning og Stenrøgel, foruden det smule vi har i Frederiks.

Store hedearealer er pløjet med plove fra Tyskland. Plo ve, som tager 1 meter bred fure og går en 1 meter dybt i jorden.

Derpå harves det med knivharve, besås med et mægtig lag kunstgødning og derefter med græsfrø og tromles og er der med færdig. De store plove trækkes af lokomobiler, en ved hver ende af ageren og med en ståltros fra lokomobil til lokomobil, som står ca. 1 kilometer fra hinanden.

3

Efter sigende skal de arealer, som der arbejdes på, omfatte ca.

2000 td. land.

Hvad det hele skal bruges til ved ingen heromkring i dag den 27. maj. Arbejderne ved kun fra dag til dag, om de skal komme igen i morgen, men de tjener gode penge. Timelønnen er 1,40 kr. og om søndagen det dobbelte. Der arbejdes ved vej- og jordarbejde også om søndagen. Arbejderne mødes til forskellige tider af dagen, så der er omtrent arbejde døgnet rundt.

Den 7. Juni arbejdes der endnu for fuld kraft, ca. 1000 mand er i arbejde. Endnu køres der med sten og grus til vejanlæg, ingen ved hvornår det bliver færdig. I disse dage kastes kuler til benzintanke. Der er anlagt 5, som skal graves 15 meter i jorden, hver tank skal kunne rumme 50.000 liter benzin.

Foruden alle de bygninger, som er rejst, er der kastet grund til 14 nye huse. Når de er færdige, bliver der spændt trådnet over dem, hvorefter de dækkes med lyng, som syes fast med ståltråd, så de ligner små lyngbakker.

Den 3. juni begyndte de at 4

anlægge banespor ved Grove Hedegård. Banen skal gå til flyvepladsen, men hvor den yderligere skal gå, ved ingen endnu.

Her gennem Frederiks kører bilerne i uformindsket mæng de med sten, grus og perlegrus, tømmer, brædder, mursten og maskiner af alle slags, foruden det ene ekstratog efter det andet på banen efter Karup, foruden hvad der kommer sydfra over Herning.

Den 16. juni. I dag var Kristian, mor og mig nede i Kølvrå, for at se de store arbejder nede på flyvepladsen. En hel dag ville ikke strække til for flygtig at se det hele. Vi var først ude ad cementvejen, hvor den nye bane til flyveplad sen skærer vejen, der var en masse arbejdere beskæftiget med at overføre banelegemet over vejen og vestpå ad Kragsøhus til.

Langs med cementvejen til højre er bygget flere store går-

de rundt omkring mellem sko- bygningen. Der er så samlings ven og bakkerne, der kan næ- stuer til begge sider. sten ikke skelnes, hvad der er Den 24. juni 40. Med krigen huse, og hvad der er bakker, går det slag i slag. I nat kl. da der er spændt trådvæv over 1.35 bliver der våbenstilstand husene, som er belagt med mellem Tyskland, Italien og lyng, så de på afstand fuld- Frankrig. Betingelserne blev stændig ligner en lyngbakke, underskrevet af regeringerne sådan ligger der mange gårde klokken 19. Betingelserne er og huse. endnu ikke offentliggjort.

Derfra tog vi om ad Jens AnArbejdet nede på flyvepladton Hansen, Mosegård. Der i sen fortsætter med uformind nærheden af, lidt længere til- sket styrke, der siges at der bage ad vejen efter Egelund, ligger der mange gårde, som er bygget nøjagtig som bøndergårde, set på afstand.

Husene er malet som bindingsværkshuse på heden, men kommer man nærmere til, ser Hovedværkstedets store hangar bygges de meget herskabelige ud, høje vinduer, store døre og trappesten, intet er sparet. Sådan en gård består gerne af 3 længer ca. 50 m. lange og en meget betydelig vidde, der er indgang på begge ender og en korridor fører gennem hele 5

endnu arbejder en 4.200 mand daglig i flere hold. Her på stationen holder lange rækker af banevogne fyldt med cement og andre varer, som afhentes pr. bil til pladsen. Det er umådelige masser af cement, som bruges. Hver blandingsmaskine bruger 200 poser i timen, og sådanne blandingsmaskiner er der mange af i gang, mindst 18 timer i døgnet.

Juli måned er gået på samme som juni, kun er der kommen mange flere arbejdere; der arbejder nu 6.500 mand daglig. Cirka 1000 biler kører daglig på pladsen.

Den 6. august. Arbejdet på flyvepladsen fortsættes fremdeles med uformindsket styrke, der arbejde nu i døgndrift på nogle af pladserne. Den 2. august var svoger Georg fra Klov borg og kandidat Daniel fra Hygum nede og se på flyveplad sen. Vejen fra Karup og til Kølvrå er næsten livsfarlig at passere for trafik. Bil ved bil farer frem og tilbage i en forvirring, to-tre ved siden af hinanden.

Fra Kølvrå tog vi op til Hessellund gård, hvor vi kunne komme op på pladsen uden kontrol, derfra kunne vi overse en del af pladsen. En sådan bulteri af arbejdere og biler har jeg ikke set nogen sted.

Det var midt på dagen, og der skiftedes arbejdshold. Der holdt i snesevis af rutebi ler, 8

som var kommen med arbejdere, og som skulle have andre med hjem. Tusindvis af arbejdere kom i store flokke fra arbejdspladserne, alt gik i en summen og brummen, og dog er der plan i det alt sammen.

Ude i det fjerne kunne man se stolperne til de rejste hangarer, der skal være mindst 80 rejste, som er dækket med lyngtag, og bagved dem skal der ligge ammunitionsrum.

Dem kunne vi ikke se, da de er i jorden.

I denne tid kommer der en masse ammunition og bomber til flyvemaskiner, nogle siger arbejderne, som aflæsser dem, vejer 1000 pund, der er også nogle, som er meget mindre.

Jernbanen går op til de bombesikre rum, hvor bomberne bliver aflæsset direkte fra banevognene, som kommer fra fabrikkerne i Tyskland.

Fra Mosegård ved Kølvrå og langs vejen til Grove ligger der gård ved gård bygget af tyskerne, det vil jo vise sig, hvad de skal bruges til, de er alle meget flotte byggede, og de giver også indtryk at at være solide.

Den 3. august var arbejderne i beskyttelsesrum første gang, det varede 3 timer. 2.

Gang var natten til 7. august kl.

1, det varede 1 3/4 time, men der skete intet nogle af gange ne. Der bliver advaret med rødt lys over pladsen.

Hen på efteråret blev det forbudt uvedkommende at komme ind på flyvepladsen og ved novemberstid kunne ingen komme ind uden pas, som kunne fås af de arbejdssøgende, og der skulle 2 fotografier til, en beholder tyskerne og en sættes på passet, som skal forevises hver dag, og når en arbejder bliver fyret, beholder de passet på det tyske kontor til de mulig bliver antaget igen.

Lige for jul var der ikke mange arbejdere på pladsen, vel ca. 200, men efter nytår kom der ikke så få igen, vel nok en 400-500; men frosten har standset al jordarbejde, så det er kun tømrerne, som kan arbejde nu i januar.

Hans har arbejdet hele tiden siden først i mai måned og arbejder endnu. Han var kun fri 2. Juledag og nytårsdag, ellers arbejder han så at sige alle helligdagene.

1941. Endnu den 20 jan er der ikke falden nogen fjendtlige bomber på flyvepladsen.

Danmarks største bunker blev bygget i Gedhus i 1943 til brug for kontrol af luftforsvaret.

Murene er op til 3,5 m tykke, og der blev anvendt 39.000 m3 beton!

Bunkeren anvendes skam endnu (nederste billede fra 1998 med ny kantinebygning foran), og er for 10 år siden blevet fuldstændig renoveret indvendig.

9