AART / Arkitektur, der fremmer bæredygtig adfærd / Dansk

Arkitektur

- der fremmer bæredygtig adfærd

Samtaleværktøj & Inspirationskatalog

2. UDGAVE: Marts 2019

PARTNERE OG UDFORDRINGSEJERE: AART Architects AART Designers Smith Innovation PRIMÆR VIDENSPARTNER OG PROJEKTLEDER: Alexandra Instituttet VIDENSPARTNER: Aarhus Universitet SPARRINGSPARTNERE: Akademisk Arkitektforening Urbania Velux REDAKTIONSGRUPPE: Nicolaj Ø. Thunbo, Jesper Hallstrøm Eriksen og Johanne Mose Entwistle (AART Architects), Trine Plambech og Lea Schick (Alexandra Instituttet), Stina Rask Jensen (Aarhus Universitet) GRAFISK DESIGN: AART Architects STØTTET AF: Innovationsnetværket Smart Energy

SAMFUND

BYGNING

Normer, tendenser og lovgivning

Elementer, beboeren ikke har kontrol over

INDIVID

TING

Personlige værdier og viden

Genstande, beboeren kan interagere med

FYSISK

ABSTRAKT

FÆLLES

I N D I V I U E LT D

Samtaleværktøj Praksiscirklen

Bæredygtighed bør tænkes i samspil med brugeren.

Musholm, AART architects

FORORD

Et nyt perspektiv

Paradokset og paradigmet Bæredygtighed skal vægtes højt, hvis vi skal nå at imødegå klimaforandringerne i tide. Ifølge FN skal vi som verdenssamfund handle nu, hvis vores samlede CO2-udledning skal halveres, inden vi når 20301 – og byggesektoren bærer et væsentligt ansvar i denne sammenhæng, da den står for op mod 40 procent af verdens samlede energiforbrug. Samtidig er byggeindustrien den sektor, hvor der er relativt færrest omkostninger forbundet med en reduktion af ressourceforbruget2. Byggeindustrien rummer derfor store potentialer ved at tænke mere bæredygtigt.

Det bæredygtige paradoks Bæredygtighed er bestemt ikke noget nyt indenfor byggesektoren og har længe været højt på dagsordenen. Studier viser også, at sektoren bevæger sig i den rigtige retning i forhold til at sænke energiforbruget i både opførelsen og driften af bygninger. Fra 2006 til 2011 er varmeforbruget for eksempel reduceret med 25 % for enfamiliehuse i Danmark3.

Dog viser flere nationale og internationale studier, at det reelle energiforbrug for enfamiliehuse, når beboeren flytter ind, er langt større, end hvad man forventede – hvilket særligt gør sig gældende for nybyggeri4.

En del af forklaringen kan findes i beboernes præferencer og adfærd, hvilket paradoksalt tyder på, at jo mere bæredygtigt vi bygger og designer vores huse, jo mindre bæredygtigt agerer beboerne. Med andre ord indikerer det, at bæredygtigt byggeri, især nybyggeri af enfamiliehuse, ikke understøtter en bæredygtig adfærd.

Dette paradoks er omdrejningspunkt for nærværende publikation, der er skabt i et samarbejde mellem antropologer, adfærdsdesignere, sociologer, arkitekter, ingeniører og forskellige andre aktører i byggesektoren. Formålet med publikationen er at inspirere de mange aktører i byggesektoren til at se arkitektur i et nyt perspektiv, hvor den skabende proces – det at designe bygninger – ikke står alene, men suppleres med veldokumenteret viden fra en bred vifte af ekspertområder. Publikationen opfordrer til at se bæredygtig arkitektur mere nuanceret og holistisk med udgangspunkt i evidensbaseret viden om, hvilken forskel byggeriet reelt gør for os mennesker, og hvilket aftryk, det reelt sætter på vores samfund, når bygningerne tages i brug. Det gøres ved at genbesøge arkitekturen og gennem effektanalyser og brugerstudier sætte målbare værdier og menneskelige fortællinger på dens reelle, bæredygtige værdiskabelse.

5

FORORD

Paradigmeskifte - fra funktion til praksis Der er mange måder, hvorpå man kan designe bæredygtigt. Small living, dele- og cirkulærøkonomi, klimatilpasning, smart city, genanvendelige materialer m.m. er alle tiltag, som er bredt kendt og rummer muligheden for at gøre en forskel på den større skala. Fælles for tiltagene er dog, at de ikke nødvendigvis påvirker beboernes adfærd i en mere bæredygtig retning. Denne publikation stiller skarpt på netop dette og fokuserer på, hvor ressourceforbruget finder sted i vores hverdag – i de hverdagspraksisser, der forgår i og omkring boligen – i dette tilfælde i enfamiliehuset.

Når huset tages i brug, er det ikke huset i sig selv, som skaber ressourceforbruget, men forbruget er derimod en afledt effekt af, at vi benytter huset i vores dagligdag. Man kan derfor ikke betragte bæredygtig arkitektur uden at se den i samspil med beboerne. For det er afgørende at forstå, hvordan beboerne ”forbruger” arkitekturen. Det er derfor nødvendigt at redefinere forståelsen af arkitekturen og se den fra en ny vinkel. Snarere end at designe med udgangspunkt i husets funktioner bør man fokusere på, hvilke praksisser der finder sted, og hvordan disse praksisser kan gøres mere energirigtige. Det kan være en krævende omstilling, da praksisser ikke blot er et resultat af de fysiske rammer, men afhængige af samfundsnormer, værdier og viden, ligesom de kræver langt større forståelse for beboernes behov og adfærd. Ikke desto mindre tyder de allerede nævnte studier på, at det netop er her, blikket bør rettes, for at arkitekturen ikke kun på papiret er bæredygtig, men at den også i brug kan betragtes som værende energirigtig.

Denne publikation bestræber sig på at give arkitekter et sprog til at tale om og tænke over, hvordan vores huse – rum for rum – kan designes, så de fremmer en mere bæredygtig adfærd hos beboerne. Med afsæt i viden fra praksisteori, adfærdsdesign og adfærdspsykologi giver denne publikation således arkitekter nye værktøjer og inspirerer til at fokusere på bæredygtig adfærd fra starten af designprocessen. Ligeledes vil publikationen forhåbentlig styrke samarbejdet mellem arkitekter, antropologer, sociologer, adfærdsdesignere m.fl., så arkitekturen får et stærkere, tværfagligt fundament, som ruster den bedre til at møde fremtidens klimaudfordringer.

6

Praksisteori indtĂŚnkes i skitsefasen AART architects

LÆSEVEJLEDNING

Denne publikation giver en grundlæggende introduktion til praksisteori, og hvordan praksisteori kan tænkes ind i designprocessen. Publikationen byder således på nye værktøjer til at forstå relationer mellem arkitektur og brugeradfærd i en bæredygtig kontekst. Et vigtigt redskab i denne sammenhæng er Praksiscirklen, som giver et overblik over, hvordan beboerens praksisser kan forstås som resultat af samspillet mellem fire grundelementer: bygning,

ting, individ og samfund.

Praksiscirklen betragtes som et universelt værktøj, som, i dens simple form, kan anvendes i en bred vifte af processer indenfor produkt- og bygningsdesign på tværs af skala, boligform og typologi. For at kunne målrette indsatsområdet og konkretisere beboerens praksisser tager denne publikation dog sit udgangspunkt i det ressourceforbrug, som finder sted i enfamiliehuset. Publikationen forholder sig derfor kun til bæredygtighed fra et miljømæssigt perspektiv og kigger specifikt kun på ressourceforbruget i enfamiliehuset, når huset er taget i brug. Herunder er der fokus på ressourceforbruget ved brug af varme, el og vand.

Baseret på litteratur om enfamiliehusets energi- og ressourceforbrug rum for rum og aktivitet for aktivitet vil publikationen koncentrere sig om de mest miljøbelastende aktiviteter, som finder sted i boligen.

De enkelte praksisser vil med afsæt i Praksiscirklen danne grobund for en række dialogspørgsmål.

Spørgsmålene kan fungere som ‘samtaleværktøjer’ for arkitekter, der ønsker at tænke bæredygtig adfærd ind i designprocessen helt fra starten.

Spørgsmålene er på den måde et dialogredskab til arkitekter, ligesom de kan initiere en dialog med bygherre, entreprenør eller andre samarbejdspartnere i beslutningsprocessen. Som samtaleværktøj har de til formål at starte en diskussion og skabe bevidsthed om at de valg, der træffes, kan medvirke positivt eller negativt til boligens samlede energi- og ressourceforbrug.

For at give inspiration til, hvordan denne proces kan gribes an, er spørgsmålene suppleret med en række teknologier og demonstrationsprojekter, som alle undersøger snitfladen mellem enfamiliehuset og dets beboere. Teknologierne og projekterne giver konkrete eksempler på, hvilke muligheder, der er for at designe huse og for at integrere bæredygtige teknologier i husene fra starten.

Publikationen skal som inspirationskatalog og samtaleværktøj danne grundlag for nye perspektiver til, hvordan arkitekturen kan være en katalysator for mere bæredygtig adfærd i fremtiden – ikke kun i forbindelse med enfamiliehuset, men generelt når vi designer vores fysiske miljø.

God læselyst

8

INDHOLD

10 Arkitektur som katalysator for bæredygtig adfærd

18 Arkitektens og beboerens fokus

24 Samtale- og dialogværktøj

32 Inspirationskatalog - rum for rum

62 Index

9

Arkitektur som katalysator for bæredygtig adfærd For at kunne redefinere arkitekturen og se den i et nyt perspektiv bør vi gennem eksperimenter undersøge og forstå arkitekturens reelle værdi og effekt på os som mennesker og samfund. Dette afsnit dykker ned i netop dette og ser på, hvordan arkitekturen påvirker beboernes adfærd i praksis.

Arkitektur som katalysator for bæredygtig adfærd Der er ingen tvivl om, at vores fysiske miljø påvirker os som mennesker og omvendt. Især det bebyggede miljø, der helt konkret danner rammerne om vores hverdag – i hjemmet, på jobbet, hos familien, i byen.

Studier viser, at vi i langt størstedelen af vores liv - op mod 90 procent af tiden - opholder os indendørs i bygninger5.

Vores hverdagspraksisser er tæt forbundet med vores energiforbrug, som primært udspiller sig i og omkring boligen. Vi laver mad, varmer op, tænder lys, går i bad, ser TV, vasker tøj og gør rent mv. Energi-, vand- og varmeforbruget er en afledt effekt af disse praksisser, som i bund og grund indebærer interaktionen mellem beboeren og de materielle dimensioner – i dette tilfælde boligens arkitektur, design og teknologier. Det vil sige, at vores interaktion med de fysiske rammer ligger til grund for vores ressourceforbrug, og forståelsen for beboerens adfærd i relation til bygningen er helt grundlæggende, når man taler om bæredygtigt byggeri. Dog tyder flere studier på, at nutidens boligbyggeri ikke tilgodeser dette i tilstrækkelig grad. For eksempel viser studier, at 30-60 % af gevinsten ved en god energistandard bliver omsat til bedre komfort i stedet for et lavere ressourceforbrug4.

The performance gap Dette indikerer, at de teoretiske beregninger af boligens energiforbrug, som boligen er certificeret og energimærket efter, ikke afspejler husets reelle, praktiske forbrug. Et større hollandsk studie viser ligeledes, at det beregnede og faktiske elektricitetsforbrug (kWh/m2) er omvendt proportionalt, således at A-mærkede huse performer langt dårligere i forhold til beregnet værdi end G-mærkede huse, hvor beboerne bruger langt mindre elektricitet end beregnet.

Denne variation mellem det beregnede og målte forbrug kaldes for ”The performance gap”6,7. Denne uoverensstemmelse kan skyldes mange forskellige parametre som for eksempel konstruktionsfejl, fejljusteringer af udstyret og forenklinger i simulationerne. Dog indikerer flere studier, at beboernes adfærd har en væsentlig betydning4,6.

12

Det er derfor nærliggende af spørge:

Er det beboerne, der benytter huset ”forkert”?

Eller er det arkitekten, der har designet huset ”forkert”?

Svaret er ikke entydigt, men det åbner for en interessant problemstilling om forståelsen - eller måske snarere misforståelsen - mellem arkitekten og beboeren i en bæredygtig kontekst. Alt i alt, tyder denne problemstilling på, at vi får svært ved at mindske ressourceforbruget ved blot at forbedre huset som bygning, men at løsningen i stedet kan findes ved at nærstudere, hvordan beboeren benytter sig af huset.

For de valg, der træffes, når boligen tegnes, får nemlig en stor betydning for, hvordan boligen sidenhen tages i brug. Det er derfor essentielt at overveje, hvordan disse valg indtænkes som en integreret del af fremtidens boliger, som en naturlig del af nye tendenser og som nye måder at betragte boligen på?

Kan gamle dyder, hvor bæredygtigheden var en nødvendighed, introduceres i boligen på en ny og smartere måder? Er der for eksempel plads til at kildesortere affald, er der en overdækket tørresnor, og kan man opbevare nogle af sine fødevarer i et uopvarmet viktualierum? Og hvordan kan selve designet af boligen invitere beboerne til at agere mere miljøvenligt?

Alt dette kræver en bedre forståelse for beboernes adfærd og viden om, hvordan de arkitektoniske tiltag kan understøtte en mere bæredygtig adfærd. Dette kan gøres ved at stille skarpt på beboerens helt basale gøren og laden i og omkring boligen.

ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

40% af Europas samlede energiforbrug stammer fra byggeriet7.

87% af vores liv, lever vi indendørs5.

1600

1400

Energiforbrug i kWh/m2

1200

1000

800

600

400

200

A

B

C

D

E

F

G

EnergimĂŚrkning The performance gap6 Sammenligning mellem teoretisk og faktisk elforbrug for enfamiliehus i Holland.

Faktisk energiforbrug

Forventet energiforbrug

13

Familien Simonsen boede i et år som testfamilie i Bolig for Livet.

Foto: Velux.

Bolig for Livet - Arkitektur på prøve "En prøve er mere værd end 1000 ekspertantagelser" Villum Kann Rasmussen, om Bolig for Livet - Home for Life For at kunne opnå større forståelse for arkitekturens indvirkning, især i en bæredygtig kontekst, er det vigtigt at genbesøge og analysere byggeriet i brug.

Dette var omdrejningspunktet for demonstrationsprojektet Bolig for Livet, som i 2008 blev introduceret som et af de første passivhuse i verden. Bolig for Livet - som også navnet antyder - er et energirigtigt enfamiliehus designet med afsæt i beboernes liv og hverdag i huset. Projektet var et bæredygtigt innovationsprojekt, som ikke alene havde til mål at minimere energiforbruget gennem teknologiske og smarte løsninger, men som også fokuserede på at skabe værdi for beboerne. Projektet var derfor et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem eksperter fra byggeindustrien, forskningsinstitutioner, arkitekter, ingeniører og andre spidskompetencer med sigte på at udvikle en bolig, som er behagelig at bo i, som udnytter vedvarende energikilder, og som automatisk åbner for lys og luft – og livskvalitet.

Det vigtige med Bolig for Livet var ikke blot, at elmåleren løb baglæns, men at huset også gav unik indsigt i, hvordan teori møder praksis, og beviste især, at kendskabet til beboernes adfærd og præferencer er væsentligt for at opnå de ønskede energibesparelser.

Testmålingerne, som blev foretaget i året efter, at hu-

14

set stod færdigt, gav essentiel indsigt i netop dette.

Testfamilien - bestående af to voksne og to børn boede i huset i ét år. I løbet af teståret voksede familien til tre børn, og især denne familieforøgelse medvirkede til en helt anden brug af huset end forventet.

Eksempler på uoverensstemmelser mellem beboernes adfærd og bygningens design:

Større varmebehov end forventet Der var et større krav til minimumstemperaturen end beregnet, og fordi at testfamilien skulle op på skæve tidspunkter af døgnet efter familieforøgelsen, droppede familien den automatiske sænkning af temperaturen om natten, hvilket resulterede i et større energiforbrug.

Overstyrring af solafskærmningen For at nyde udsigten på solrige dage overstyrede testfamilien den automatiske solafskærmning, hvilket resulterede i overophedning af huset.

Åbnede døre og vinduer for at afkøle huset For at afkøle huset hurtigt, og når barnevognen skulle ud på terrassen, åbnede familien døre og vinduer uregelmæssigt, hvilket resulterede i underkøling af huset, hvorved det automatiske varmesystem tændtes.

ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

FAKTA Bygherre: VKR Holding Arkitekt: AART architects Byggeår: 2008 Bygningstype: Enfamiliehus Areal: 190 m2 Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Videnspartner: Alexandra instituttet, Arkitektskolen Aarhus og Ingeniørhøjskolen i Aarhus Hæderspriser: Bo Grøn Prisen, Green Good Design Award

Bolig for Livet AART architects

Nyt projekt Fo r l id

g in

Fo ra nk ri

m

ng

Skabe

e nd

es oc pr

nde proce s

Værdiskabelse

Færdigt projekt

D

ok um en

te re

Informeret arkitektur Bolig for Livet var for AART architects et af startskuddene til en ny og dokumenterende tilgang til arkitekturen, hvor brugeranalyser og evidensbaseret viden anvendes aktivt som drivkraft for udviklingen af fremtidige projekter. Arkitekturen skal tages alvorlig - for den gør en forskel for de mennesker og det samfund, som det er en del af – hvilket Bolig for Livet bevidste på godt og ondt.

Denne strategi har siden da drevet AART architects’ arbejde med arkitektur. Det har blandt andet udmøntet sig i strategiske samarbejder med antropologer fra Alexandra Instituttet (et af Danmarks syv GTS-institutter, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt som et institut, der kan omsætte forskning til vækst) om at udvikle en metode til at dokumentere arkitekturens værdiskabelse. En metode med fokus på at se arkitekturen fra et 360 graders perspektiv med sigte på at lære af egne opførte bygninger og føde praksisviden ind i udviklingen af fremtidens bygninger. Med AART architects’ egne ord er det en måde, hvorpå det bliver muligt at skabe informeret arkitektur.

16

Med afsæt i disse erfaringer og førnævnte studier af enfamiliehusets energiforbrug kan det tyde på, at opskriften på et mere bæredygtigt byggeri ikke blot ligger i, hvordan bygningen udformes og styres, men i lige så høj grad i selve forståelsen af beboernes praksisser i og omkring bygningen. Disse praksisser er helt afgørende for, hvor energirigtigt huset performer efter ibrugtagning. Forskning inden for adfærdsteori, adfærdsdesign samt adfærdspsykologi kan bidrage med væsentlig viden indenfor netop dette fagområde. For beboernes adfærd er kompleks og skabes i et samspil mellem sociale normer og værdier, individuel viden og kompetencer og ikke mindst den fysiske udformning af vores materielle hverdag, inklusiv designet af vores boliger. Dette kommer især til udtryk i et historisk perspektiv, hvor boligens indretning og status har ændret sig markant.

ARKITEKTUR SOM KATALYSATOR FOR BÆREDYGTIG ADFÆRD

Bikuben Kollegiet AART architects

Arkitektens og beboerens fokus Et historisk blik på arkitekturen viser, at boligen, den måde vi bruger boligen på, og de værdier vi tillægger den, har ændret sig meget over tid. Dette har ikke blot sat sit aftryk på boligens udformning, men også på beboernes ressourceforbrug.

Arkitektens fokus Forholdet mellem arkitektur og menneske har været en naturlig del af den arkitektoniske fortælling siden dens oprindelse. Vitruvius betragtede allerede tilbage i antikken dette forhold som en analogi, hvor arkitekturen stod som en metafor for menneskekroppen i form af dens proportioner og symmetri9.

Mens teoretikeren Marc-Antoine Laugier derimod anså arkitekturen som en reaktion på menneskets natur og adfærd i sine beskrivelser af den primitive mand, som helt instinktivt bygger en hytte efter sine skiftende behov10.

Boligen er som udgangspunkt blevet markant større, og rumindretningen har ændret sig fra små regulære rum med specifikke funktioner til store sammensatte, multifunktionelle rumligheder, hvor der generelt er blevet højere til loftet. Store panoramavinduer har erstattet de ensartede små dannebrogsvinduer. Private rum som for eksempel køkkenet, der førhen blev betragtet som et arbejdsrum med brændekomfur og viktualierum, er i dag en offentlig og præsentabel funktion centralt placeret i boligen som køkken/alrum, hvor hele familien og gæster holder til13. De to entréer (bryggersindgangen og den pæne indgang) er lagt sammen til en samlet ankomstsituation. Badeværelserne er både blevet større og flere. Et gæstetoilet er kommet til, mens badeværelset har udviklet til at blive et wellness rum for hele familien, hvor gulvvarme er en selvfølgelighed. Alle disse tiltag har i sammenhæng med beboernes adfærd i sidste ende en indvirkning på vand-, varme- og el-regnskabet14.

Arkitektens udformning af boligen har i nyere tid været styret af de kulturelle og samfundsmæssige tendenser, sociale normer, økonomiske tilstande og de teknologiske strømninger, som har gjort sig gældende. Her kan eksempelvis nævnes arkitekten Le Corbusier, der omtalte boligen som en ”bomaskine” tilbage i starten af 1900-tallet, hvor effektivitet, masseproduktion og funktionalitet var i højsædet som et naturligt led i industrialiseringen11, eller som den finske arkitekt Alvar Aalto, der senere betragtede boligen som en individuel enhed, der ikke kun skulle udfylde de praktiske behov, men samtidigt kunne afspejle beboerens fysiologiske og psykologiske tilstand og adfærd12.

Ændringerne skyldes naturligvis de store teknologiske og materielle innovationer, der har fundet sted inden for byggebranchen, men de er også et udtryk for de ændringer, der er sket i forhold til kulturelle normer og værdier omkring hvad ”et godt og moderne hus” egentlig er.

Boligens udvikling Det skiftende fokus er især kommet til indtryk i boligens udformning gennem det seneste århundrede.

"...it is easier to build a grand opera or a city center than to build a personal house."

- Alvar Aalto

20

ARKITEKTENS FOKUS

Illustrationerne er optegnet med udgangspunkt i bogen Velkommen Hjem af Claus Bech-Danielsen, Marie Stender og Mette Mechlenborg15.

Vik.

Pigeværelse

Køkken

1906 Arkitekt: Søren Arkitekt: SørenLemche Lemche Holte

Spisestue

Toilet Stue

Entré

Stue

Værelse

Spisestue

Værelse

1952 Arkitekt: Mogens Arkitekt: MorgensJacobsen, jacobsen, Alex Poulsen poulsenog ogArne ArneJacobsen jacobsen Rødovre

Køkken Sove værelse

Bryggers Entré

Entré

Bad

Bad

Toilet

Sove værelse

Sove værelse

1976 Arkitekt: ukendt Typehus

Entré Fællesrum

Fællesrum Køkken/alrum

Stue

Bad

Køkken

Værelse

Stue

ARKITEKTENS FOKUS

1996 Arkitekt: Tage Arkitekt: TageLyneborg Lyneborg Ballerup

21 Illustrationerne er opteg udgangspunkt i bogen V af Claus Bech-Danielsen

Beboerens fokus Indenfor praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign - også kendt som nudging - har man længe arbejdet med, hvordan man kan påvirke folk til at agere mere bæredygtigt i deres hverdagspraksisser16-18,19. Disse praksisser udspringer alle af social- og samfundsvidenskaberne og har til fælles, at de forsøger at forstå og skabe adfærdsændring gennem sociale, kulturelle og materielle praksisser. Hvor ingeniører også arbejder med at ændre brugernes adfærd, sker dette ofte ud fra en tilgang til brugere som ‘rationelle individer’.

Denne brugertilgang benævnes af sociolog Yolande Strengers som ‘The rational resource man’, hvor det antages, at brugere blot skal have den rette viden om at bruge systemet og en økonomisk gevinst, hvorefter de ‘bør’ agere som forventet. Mange studier har vist, at en sådan tilgang ikke virker i praksis og over tid, fordi folk lever deres liv ud fra helt andre parametre såsom hygge, komfort og sociale familiemønstre16,17. At spare på elregningen eller at læse manualer til tekniske systemer er ikke øverst på de fleste familiers prioriteringsliste i en travl hverdag, hvor børn skal bespises, støj skal vaskes, og hvor afslapning i sofaen er en god måde at ende dagen på. Praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign kan netop ses som en slags reaktion på en sådan rationel tilgang til adfærdsændring. Det er et ønske om at skabe en mere kompleks og effektiv forståelse for at arbejde med adfærdsændring, hvor man tager højde for såvel sociale som individuelle normer, værdier og viden samt den materielle udformning af vores hverdag. Aspekter som har en enorm betydning for, hvordan vi lever og agerer.

Forbruget er usynligt For en sådan tilgang er det vigtigt at forstå, hvorfor forbrug er usynligt for brugeren, og at dette forbrug oftest er et produkt af ønsket om komfort og hygge i højere grad end et ønske om at spare kWh, vand, cool cash eller CO2 for den sags skyld. Ressourceforbruget er ikke en praksis i sig selv, men derimod indlejret i forskellige daglige gøremål20. Vores forbrug er en konsekvens eller afledt effekt af de forskellige aktiviteter, vi udfører i vores dagligdag. Disse aktiviteter udfører vi ved hjælp af forskellige teknologier og ting, og det er altid disse teknologier og ting, der rent faktisk bruger energien, mens vi mennesker bare bruger tingene.

Vi går med andre ord ikke og ser os selv som forbrugere. Vi lever vores liv og gør de ting, vi nu engang gør, hvilket vi anser som værdifulde - og det har et ressourceforbrug.

22

Når vi sætter en vaskemaskine med tøj over, så tænker vi for eksempel ikke: "Jeg tror lige, jeg bruger tre timers ekstra strøm og 44 liter vand20,21". Vi tænker: "Det her tøj er beskidt, det skal bruges i morgen - jeg må hellere få en vask sat over".

Komfort og hygge Forskningen viser, at vores ønske om komfort, bekvemmelighed og hygge spiller en afgørende rolle for vores forbrug22. Vi bruger energi for at skabe velvære, tryghed, livskvalitet og et rart hjem for os selv, vores familie og gæster. Sociale normer er med til at forme vores forståelse af, hvad det vil sige at hygge sig, at leve sundt og at være gode forældre eller gode værter. I Danmark opfatter vi fx oftest et lunt og varmt oplyst hjem, som et hyggeligt hjem. Komfort handler om vores oplevelse af varme og kulde, lys, lyd, og frisk luft. Komfort er noget, vi sanser med vores krop, når vi mærker varmen i rummet, solskin eller frisk luft, der kommer ind gennem vinduet, eller når vi sidder i en blød sofa eller en god stol - og det kan variere fra person til person. Oplevelsen af komfort kan være bestemmende for valg af møbler, udstyr og materialer.

Et smukt trægulv kan få os til at føle os godt tilpas og synes, at der er en rar og varm stemning i rummet - også selvom temperaturen ikke nødvendigvis er høj. Komfort er altså noget, vi oplever – både alene og sammen med andre og er påvirket af, hvad, vi som samfund er blevet enige om ,er komfortabelt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at komfort kan være svært at gå på kompromis med, fordi det handler om livskvalitet og velvære forbundet med vores hjem. Hvis man ønsker at ændre beboerens adfærd, er det derfor vigtigt at tænke på, at det enten ikke må nedsætte komfortniveauet – eller man skal tænke på, hvordan man gennem sit design kan være med til at ændre individuelle og samfundsmæssige oplevelser af, hvad komfort og ‘luksus’ er.

Der har indenfor praksisteori, adfærdspsykologi og adfærdsdesign været særligt fokus på at designe teknologier, interfaces, objekter og apps, der kan hjælpe folk med at tage de rigtige valg eller at handle mere bæredygtigt. Hvor disse tiltag primært har været indenfor produkt- og teknologidesign, tyder forskningen på, at der er store potentialer i at tænke praksisteori ind i udformningen af vores boliger for at fremme miljøvenlig adfærd - fx slukke for stand-by strøm, tage kortere bade og minimere madspild mv. 23

BEBOERENS FOKUS

Bolig for Livet Tekst....

Bolig for Livet AART architects

Samtale- og dialogvÌrktøj Vores energi- og ressourceforbrug er en kompleks størrelse, som man kan beskrive og arbejde med ud fra de forskellige parametre i Praksiscirklen.

Praksiscirklen - fra funktion til praksis Energiforbruget i boligen finder sted i snitfladen mellem arkitekturen og beboeren og kan være yderst vanskelig at forstå og arbejde med.

Et af de første skridt i den retning er at designe ud fra praksisser i stedet for funktioner.

I denne del præsenteres Praksiscirklen, som udgør et vigtigt værktøj til en udvidet forståelse af og til at arbejde med hverdagspraksisser – Praksiscirklen er oprindeligt udviklet af Alexandra Instituttet16, men er her udfoldet i en tilpasset og målrettet version, som specifikt omhandler bæredygtig arkitektur.

Hvis vi vil ændre menneskers energi- og ressourceforbrug, må vi altså forstå og ændre deres dagligdagspraksisser.

Det kan Praksiscirklen hjælpe os med, fordi den viser os, at praksisser helt grundlæggende påvirkes af fire helt overordnede kategorier.

Vores energi- og ressourceforbrug er en kompleks størrelse, fordi det som før nævnt ikke er en intentionel handling, men derimod en afledt – og skjult effekt af en række dagligdagspraksisser i hjemmet.

26

SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

Boliger i Nye AART architects

Praksiscirklen - de fire kategorier Praksiscirklen er inddelt i fire kvadranter, samfund, individ, bygning og ting, der hver repræsenterer forskellige elementer, som alle påvirker den måde, vi agerer og forbruger på. De fire kvadranter er afhængige af og påvirker hinanden og viser, at når vi bruger energi, handler vi ud fra vaner, sociale normer, personlig viden og værdie, og ud fra boligens fysiske rammer samt de ting og teknologier, som beboeren interagerer med16.

Energikrav

Energiforsyning

Bygningsreglement

FÆ L

FÆ L

S LE

S LE

Planlov

Fundament

Gulve

Sociale normer

ABSTRAKT

TING Genstande, beboeren kan interagere med

EL T

V

D

U

DI

U

I

Personlige præferencer

INDIVID Personlige værdier og viden

EL T

IN

Alder og køn Social status

28

Vinduer

IN

Uddannelse

BYGNING Elementer, beboeren ikke har kontrol over

I

D

Politisk orientering

SAMFUND Normer, tendenser og lovgivning

FYSISK

Tilskudsordning

Vægge

V DI

Møbler

Pynt/dekoration

SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

Inventar

Skydedøre Teknologier

SAMFUND

BYGNING

Kategorien samfund dækker over forskellige normer, regler og lovgivning. Det er for eksempel en norm, som har ændret sig, når man taler om, at man i dag tager mange flere bade end i gamle dage – normalen for renlighed har ændret sig. I denne kategori hører også bygningsreglementer og energiregler.

Kategorien bygning dækker over den del af de fysiske omgivelser, vi som beboere ikke har direkte indflydelse på eller kan påvirke, men som ikke desto mindre påvirker vores hverdagspraksisser. Hvis der ikke er fjernvarme og radiatorer, må beboeren finde andre varmekilder. Hvis lyset tænder og slukker automatisk, kan beboeren ikke slukke. Hvis der ikke er indbygget plads til affaldssortering, så er det de færreste, der vil affaldssortere. Når vi snakker arkitektur og adfærdsændring, er det de dele af arkitekturen, som beboere kun har ringe mulighed for at ændre på efter indflytning – det gælder for eksempel husets rum, placering af vinduer, isolering, vand, varme, el og ventilation.

INDIVID

TING

Hvorvidt et individ beslutter at agere bæredygtigt skyldes selvfølgelig i høj grad personlig overbevisning og viden om ressourceforbrug og klimaproblemer. Ligeledes afhænger det af personlige vaner, og hvad vi er vokset op med eller har indlært os. For nogen er det helt naturligt at slukke lyset og bruge eftervarmen i ovnen, mens andre aldrig kunne forestille sig at hænge tøjet på tørresnoren eller sortere affald.

Denne del er altså i høj grad et individuelt anliggende. Dog gør mange oftest det, der er lettest og ligetil.

Kategorien ting inkluderer de genstande og teknologier, beboeren interagerer direkte med. Det kunne eksempelvis være stikkontakter, termostater, vandhaner, plads til affaldssortering og tørretumbler/tørresnor og vinduer (såfremt de kan åbnes og lukkes).

Men det er også antallet af strømforbrugende apparater, som naturligvis vil øge elforbruget. Det er de konkrete steder, hvor beboeren har mulighed for at interagere med og styre tingene. Hvad, der føles som det naturlige valg, er derfor ofte afhængig af vores nære materialitet. Skal vi lede efter en skraldespand eller stikkontakt, får vi formentlig ikke slukket lyset eller gjort rent efter os.

SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

29

Arkitektens mulighedsrum Praksiscirklen danner basis for at kunne forstå kompleksiteten i bæredygtig arkitektur. Arkitektens mulighedsrum har primært været indskrænket til bygninger – men er dette nok?

Praksiscirklen danner et samlet overblik over kompleksiteten i hverdagspraksisser baseret på erfaringer fra antropologer og sociologer, og den skal anvendes som et generelt redskab til at forstå brugerens adfærd i et mere holistisk perspektiv16. For at forstå, hvordan praksiscirklen kan benyttes i en designproces, er det derfor vigtigt at påpege, hvor arkitektens mulighedsrum udfolder sig i forhold til brugerens adfærd, og hvor arkitekten har en reel indflydelse i denne sammenhæng.

altid påvirke hinanden – både konkret i hverdagens situationer, på samfundsstrukturelt niveau og historisk over tid.

Overordnet set udspiller arkitektens mulighedsrum sig først og fremmest i kategorien bygning og særligt i de snitflader, hvor bygningen møder kategorien ting. De store potentialer ligger i grundigt at overveje de dele af bygningen, som bliver til ting, idet beboerne tager bygningen i brug. Jo bedre bygningen og disse ting imødekommer den adfærd, som de kommende beboere kan tænkes at have, jo bedre kan arkitekturen understøtte en bæredygtig adfærd.

Udfordringer Hvad der også bliver klart ved Praksiscirklen er, at arkitektens arbejde på mange måder er udfordret (og hjulpet på vej) af de mange reguleringer og standarder, der findes inden for byggebranchen.

Reguleringer og standarder, som arkitekten skal overholde. Arkitektfaget bygger i høj grad på erfaringsmæssig viden – det vil sige, at man tager udgangspunkt i forhold, som har fungeret i tidligere projekter. At begynde at indarbejde nye praksisser for at fremme bæredygtig adfærd kan derfor være krævende og virke som en stor udfordring. Dog er hverken standarder, reguleringer eller produktkæder statiske. De kan påvirkes af arkitekters praksisser og regulatoriske efterspørgsler, og de vil således ændre sig over tid.

Det vigtigste ved Praksiscirklen er dog pilene, der forbinder de fire kvadranter. For ingen af kvadranterne fungerer i sit eget vakuum. Med andre ord vil de

Ligeledes kan samfund såsom samfundsnormer og -strukturer samt individet med personlige værdier virke som store udfordringer, når man som arkitekt

30

SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

Praksiscirklen Arkitektens ansvarsområde har primært været forbeholdt kategorien bygning. Dog tyder studier på, at arkitekten også bør fokusere på kategorien ting i bestræbelserne på at designe bæredygtig arkitektur.

SAMFUND

BYGNING

Normer, tendenser og lovgivning

Elementer, beboeren ikke har kontrol over

INDIVID

TING

Personlige værdier og viden

Genstande, beboeren kan interagere med

FYSISK

ABSTRAKT

FÆLLES

I N D I V I U E LT D

ønsker at designe boliger, der fremmer bæredygtig adfærd. Selvom der er et stigende ønske blandt danskere om at ville leve mere bæredygtigt, er det nok stadig de færreste, der vil betale ekstra for et hus, der gør det lettere at leve bæredygtigt.

En væsentlig udfordring består i at kunne ‘puffe til’ ikke bare folks vaner, men deres personlige og kulturelt dikterede oplevelse af, hvad der er værdifuldt (værd at betale for) ved et hus. Kvadratmeter er dyre, især i storbyerne, og skal derfor udnyttes bedst muligt. Når man vil designe bygninger, der fremmer bæredygtig adfærd, er det derfor en stor udfordring at få italesat værdien i de arkitektoniske valg som eksempelvis tilvalg af vindfang og viktualierum, og hvorfor der laves plads til en tørresnor i stedet for en ekstra brusekabine.

metre og arkitektoniske valg, der i dag betales i dyre domme for, ikke er naturgivne. De er kulturspecifikke og tidsspecifikke, og de kan og vil forandre sig i takt med, at moden skifter, og nye trends dukker op – for eksempel det stigende fokus på en mere simpel livsstil, hvor friheden ligger i det at eje færre ting og i stedet at have adgang til ting gennem services, eller den stigende trend med at dyrke sin egen mad.

Ligeledes ændrer livsstilen udenfor boligen også behovet i boligen. For eksempel kan storrumskulturen afføde et modsatrettet behov for ro og mulighed for at kunne lukke døre, og den stigende tendens til at spise ude og købe færdigretter kan ændre på behovet for store køkkener. Arkitekturen såvel som energi- og ressourceforbruget er med andre ord kontekstuelt, socialt og historisk betinget.

Livsstil Ud over glæden ved muligheden for at leve bæredygtigt, er det helt sikkert også nødvendigt at lægge vægt på andre glæder og kvaliteter ved et bæredygtigt liv. Det kan umiddelbart virke uoverkommeligt, men det er vigtigt at huske på, at mange af de para-

SAMTALE- OG DIALOGVÆRKTØJ

31

Inspirationskatalog - rum for rum Dette afsnit gennemgår nye redskaber til at tænke bæredygtig adfærd ind - allerede i designprocessen.

Hvor finder forbruget sted?

Områder med højt ressourceforbrug rummer et potentiale for besparelser - såfremt man kan finde en måde at udforme boligen på, som gør det oplagt at benytte færre ressourcer.

Dette afsnit giver et overblik over, hvor i boligen beboeren bruger flest ressourcer (el, vand, varme og affald). Praksisser med højt ressourceforbrug rummer et potentiale for besparelser - såfremt man kan finde en måde at udforme boligen på, som gør det nemmere at benytte færre ressourcer.

De områder, der betyder mest for forbruget er: Mad - Opbevaring, tilberedning, mm.

Hygiejne - Tøjvask, badning mm.

Hygge - Varme, belysning, afslapning mm.

Underholdning - Tv, film, computer, devices mm.

Som forklaret med Praksiscirklen udføres disse forbrugsfelter eller praksisser forskelligt afhængig af beboernes livsstil, alder, familiesituation, husets udformning og dets genstande24. Hvis arkitekten vil

3%

13%

Opvarmning

designe med intentionen om at fremme bæredygtig adfærd, er det nødvendigt at have viden om brugergruppen og dennes måde at forbruge energi på.

Publikationen tager sit udgangspunkt i en børnefamilie bestående af to voksne og to børn i et enfamiliehus. Tal og værdier er derfor baseret på denne målgruppes forbrugsfelter og vil naturligvis være forskellig fra bruger til bruger.

En familie på to voksne og to børn i et 150 m2 stort hus bruger gennemsnitligt 4.450 kWh om året og ca.

140 m3 vand om året 26.

*El til fx elvarme, elvandvarme og varmepumper er ikke medtaget i beregningen. 20-40% af det samlede energiforbrug bruges på at opvarme og afkøle vores bygninger.

15%

1%

Toiletskyl

Diverse

Madlavning

13%

20%

Tøjvask

Underholdning

12%

Belysning

STRØM

10%

VAND

4.450 kWh pr. år

Opvask og rengøring

140 m3 pr. år

16%

Køle- og fryseapparater

7%

20%

Mad og drikke

Vask

48%

Bad og personlig hygiejne

15% TV

Forbruget hos en børnefamilie i et enfamiliehus Hvis vi zoomer ind på forbruget hos en børnefamilie i et enfamiliehus, så er det som vist på figuren ovenfor 25,26.

34

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

7%

Diverse

KØKKENET

16%

7%

OPVASK

KØL & FRYS

BRYGGERSET

20% 13% TØJVASK VASK

13%

MADLAVNING

16%

MAD OG DRIKKE

BADEVÆRELSET

48%

15%

BAD & PERSONLIG TOILETSKYL HYGIEJNE

BELYSNING / VARME

12%

BELYSNING

3%*

OPVARMNING

UNDERHOLDNING

20%

UNDERHOLDNING

15% TV

Forbruget rum for rum Da store dele af vores forbrug er knyttet til specifikke rum i boligen, beskrives forbruget rum for rum. Eftersom forbrug forbundet med lys og varme finder sted i hele boligen, er disse efterfølgende behandlet i selvstændige afsnit.

Fokus er lagt på de steder i boligen, hvor der er et højt ressourceforbrug og umiddelbart de største potentialer for ressourcebesparelser.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

35

Boligen Hvordan indtænkes bæredygtig adfærd som en naturlig del af arkitektens designproces?

I dette afsnit præsenteres et samtaleværktøj og et inspirationskatalog, som skal sætte dette emne på den bæredygtige dagsorden.

Som nævnt indledningsvis indeholder kataloget først og fremmest en række spørgsmål, som skal starte diskussionen på den enkelte tegnestue. Spørgsmålene udgør værktøjer, som skal bruges til at initiere en intern tankeproces eller skabe dialog med samarbejdspartnere såsom bygherrer, ingeniører, entreprenører eller internt i arkitektteamet.

Spørgsmålene er hverken tænkt som dogmatiske eller udtømmende, og det er derfor forhåbningen, at spørgsmålene bruges kreativt, ligesom de skal afføde nye spørgsmål. De første spørgsmål er mere overordnede, hvorefter en række spørgsmål omhandler de praksisser, som finder sted i de enkelte rum og forbrug i boligen som listet nedenfor.

• • • •

36

Køkkenet Badeværelset Bryggerset Hele boligen (underholdning, belysning, opvarmning, nedkøling)

Spørgsmålene er suppleret med et idékatalog, som oplister en række eksisterende initiativer, der har til formål at give konkrete eksempler på og inspiration til, hvordan disse spørgsmål kan gribes an.

Denne samling af initiativer kan forhåbentlig inspirere til, hvordan boligen kan udformes og udstyres med konkrete teknologier, der kan være med til at fremme bæredygtig adfærd. Initiativerne er opdelt i to kategorier: inspirationsteknologier og demonstrationsprojekter.

Den første del oplister en række konkrete teknologier, der kan integreres i boligen fra starten, mens den anden del er eksisterende demonstrationsprojekter af huse, der har forsøgt at skabe en mere bæredygtig livsstil for beboerne.

Disse skal ses som inspiration og er på ingen måde ment som en facitliste over muligheder, men blot en inspiration til, hvordan man kan fortsætte søgningen efter og udviklingen af andre bæredygtige projekter og teknologier.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Overordnede spørgsmål Hvordan kan vi gennem husets design være med til at ændre samfundsstrukturer, normer og værdier?

Kan vi på inspirerende og æstetisk vis gøre bygningens elementer, som forholder sig til ressourceforbruget, mere synlig i beboerne hverdag, så ressourceforbrug bliver en mere nærværende og engagerende del af beboerne hverdag?

Hvordan kan bygningen i sig selv lægge op til hverdagspraksisser, som resulterer i mindre ressourceforbrug på en naturlig og nem måde?

Hvordan kan den måde, vi udformer boligen på, påvirke hvilke ting/teknologier, beboerne efterfølgende vælger at indkøbe?

Og hvor tit disse udskiftes?

Hvilke reguleringer og standarder fremmer og hæmmer vores arbejde med bæredygtig adfærd? Og hvordan kan vi være med til at ændre disse?

37

20% Bryggerset VASK

13% TØJVASK

Praksisser tilknyttet bryggerset I bryggerset vasker vi vores tøj, vi hænger det til tørre eller smider det i tørretumbleren. Måske er der også et tørreskab.

Vi lægger vasketøj sammen. I bryggerset ordner vi praktiske ting, rengør grøntsager og vasker de mudrede støvler.

TØJVASK PRAKSISCIRKLEN

Samfund Tøjvask er en af de praksisser, hvor strukturer i samfundet har ændret sig meget.

I dagens Danmark er det normalt at vaske undertøj og strømper efter én dag. Ligesom mange ikke vil gå i det samme tøj flere dage i træk. Dette har øget mængden af vasketøj markant …

Bygning Bryggersets fysiske rammer handler primært om udformningen af rummet og hvilke praksisser, der er gjort plads til.

Vaskerummets udformning har betydning for, om man har plads til at sortere sit vasketøj og vente til, der kan fyldes en hel maskine, og om der er plads til tørretumbler og/eller tørresnor.

Ligeledes er en effektiv udluftning en vigtig del af bygningen, hvis man vil understøtte tøjophængning. Direkte adgang til overdækket og afskærmet tørregård gør det lettere at hænge vasketøj op …

Individ

Ting

Viden, der kan påvirke tøjvask-praksisser, er fx hvor meget tøj, der skal til for at fylde en maskine, og hvilket tøj, der har brug for at blive vasket (fx kan jeans med fordel luftes eller fryses frem for vaskes).

Ting, der kunne bidrage til at ”forbedre” vasketøjspraksisser, kunne være vaskemaskiner, der understøtter brugeren i korrekt dosering af tøj og vaskemiddel …

Herudover påvirkes praksisserne af deres viden om de økonomiske og klimamæssige konsekvenser, beboerens praksis har.

Denne viden er dog kun vigtig, hvis de går op i klima og/eller økonomi og sætter disser værdier højere end hygiejne og komfort …

38

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Naturlig ventilation

Let adgang til udluftning / Ventilationsspalte

Tørreskab

Mulighed for nemt at tørre og skjule tøjvask

Grøn vandhane

Synliggør vandindsamling

Spildevand til grovvask

Skaber bevidsthed om vandforsyningen

Integreret løsninger

Indtænk plads til opbevaring

Tørregård

Afskræmet tørreplads

Drop tørretumbleren

Overvej behovet for tørretumbler

Energidisplay

Synliggør resourceforbruget

Direkte adgang til uderum Mulighed for at tørre tøj udenfor

Dialogspørgsmål •

Hvordan kan udformningen af og udstyret i bryggerset være med til at ændre hverdagspraksisser omkring tøjvask til en mere bæredygtig adfærd?

•

Hvilken livsstil skal boligen understøtte, og hvilke krav/ønsker er der ift. bryggerset?

•

Hvor i livet er beboerne, hvor mange er der, og hvor gamle er de, og hvor er huset placeret?

•

Hvilken type af arbejde og fritidsinteresser kan beboerne tænkes at have?

•

Er bryggerset/garagen/haven som standard udstyret med tørreplads og tørresnor, og er denne let at komme til?

•

Kan tørreplads kombineres med anden brug af rummet?

•

Er bryggerset udstyret med de mest klimavenlige hårde hvidevarer?

•

Er der den nødvendige ventilation til tøjtørring?

•

Og er interfacet til ventilation let at styre og at komme til?

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

39

DEMONSTRATIONSPROJEKT

Drop tørretumbleren - brug tørregård Case: Kvotehuset / MiniCO2 Husene Bygherre: Realdania By & Byg

I Nyborg har Realdania By & Byg opført kvotehuset MiniCO2 med fokus på beboeradfærd og forbrugsmønstre27,28 .

Her bliver beboerne understøttet i mere hensigtsmæssig adfærd ved hjælp af et kvotesystem, der sætter et lavt mål for den mængde CO2, beboeren udleder om måneden.

Et af tiltagene i kvotehuset er en overdækket og afskærmet tørregård i tæt forbindelse med bryggerset.

40

De indledende antropologiske studier viste nemlig, at nogle af barriererne for at tørre tøj på en tørresnor bundede i, at vi ikke ønsker, at andre skal kunne se vores vasketøj, og at vi synes, at det er irriterende, hvis tøjet alligevel ikke er tørt, fordi der lige kommer en regnbyge, inden man når at få det ned.

Tørregården har haft den store betydning, at testfamilien ikke har haft behov for tørretumbleren og dermed har kunnet eliminere en af de helt store syndere i klimaregnskabet27,28 .

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Fakta Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter Byggeår: 2013 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 138 m2 Ingeniør: MOE Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Antropolog: Alexandra instituttet Videnspartner: Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Kvotehuset er en del af et stort udviklingsprojekt; Mini-CO2-husene. Projektet omfatter i alt seks parcelhuse, som hver især illustrerer forskellige aspekter af reduktion af CO2-udledning i hhv. opførelse, drift og vedligeholdelse af et hus.

Kvotehuset fokuserer på beboeradfærd og forbrugsmønstre og undersøger, hvor meget CO2-udledning der kan spares, når beboerne støttes i en mere hensigtsmæssig adfærd, bl.a. ved hjælp af en kvote - en slags budgetkonto - der sætter et klart, lavt mål for den mængde af CO2, som beboerne udleder pr. måned.

Huset arbejder sammen med sine beboere på tre områder i forhold til at reducere CO2-forbruget: Først og fremmest gennem husets arkitektur, hvor funktionerne er placeret rigtigt i forhold til dagslys og solorientering og i forhold til krav om privathed og fællesskab. Dernæst ved hjælp af husets indbyggede teknologi, som monitorerer og giver feedback omkring forbruget af el, varme og koldt og varmt vand, og endelig ved at beboerne frivilligt lægger sig ind under en kvote, der sætter et mål for den mængde CO2, beboerne kan udlede pr. måned.

Læs mere: https://realdania.dk/projekter/mini-co2-husene-kvotehuset

Vaskegården ligger i tæt forbindelse med huset - afskærmet fra vejen og sydvendt.

41

DEMONSTRATIONSPROJEKT

Gaining by sharing Case: Fremtidens Seniorbofællesskab Bygherre: Realdania By & Byg

Fremtidens Seniorbofællesskab i naturbydelen Ringkøbing K udgør et helt nyt demonstrationsprojekt, som baner vejen for en ny måde at tænke seniorbofællesskaber på. Her bliver naturen allestedsnærværende og en integreret del af bofællesskabet, samtidig med at fællesskabet styrkes og dyrkes på mange forskellige niveauer.

Boligen er komprimeret til fordel for at udvalget af fællesfunktioner er langt større, forskelligartet og indpasset som en naturlig del af bebyggelsen og omgivelserne.

42

Et eksempel herpå er det fælles vaskeri, som udover at indeholde vaske- og tørremaskiner også bruges som atelier og hobbyrum. Dermed er det ikke nødvendigt for beboeren at bruge plads i egen bolig på vaske- og tørremaskiner, samtidig med at beboeren får mulighed for ophold og hobbyaktiviteter i ventetiden.

Vaskeriet bliver dermed et fælles eje, og et attraktivt og uformelt mødested for beboerne imellem.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Fakta Arkitekt: AART architects Status: Under opstart Bygningstype: Seniorbofællesskab Areal: 1.300 m2 Ingeniør: Tækker Entreprenør: Jens Jensen Murer og Entreprenør Antropolog: Gemeinshaft Landskab: Gustin Landskab

Grobund for fællesskab Hverdagsfunktioner som parkering, hoveddøre, postkasser, skraldesortering og vasketøj skaber destinationer, som skaber situationer og dermed relationer. Disse nødvendige hverdagsfunktioner er visuelt og fysisk tæt forbundne med stimulerende rum for aktivitet og kan således bruges af beboerne som ”påskud” for samvær med hinanden.

Modsat tidligere generationer lever seniorer i dag i den ’tredje alder’. De har overskud til at være aktive og engagere sig i andre mennesker. Og faktisk viser undersøgelser, at mere end 80.000 seniorer overvejer at flytte i bofællesskab.

PAVILION / SHELTER

VASKERI / ATELIER

GÆSTEVÆRELSER

BIBLIOTEK/LOUNGE MULTIRUM BAR KØKKE GARDEROBE WC

SKUR

VÆKSTHUS

GROVVÆRKSTED

FÆLLESFACILITETER

Visionen for Fremtidens Seniorbofællesskab i den nye naturbydel Ringkøbing K er derfor at genbesøge bofællesskabet som koncept, gentænke det og tilpasse det livet som aktiv senior.

Visionen forløses arkitektonisk ved at fortætte bofællesskabets funktioner, så fællesområder og boliger integreres med hinanden i stedet for at være adskilte. De 14 boliger samles derfor i tre huse på mellem to og tre etager, som alle indeholder ét eller flere fællesområder – fra grovværksted til syslestue, bibliotek og meget mere.

Målet er at styrke samspillet mellem boligerne og fællesområderne og skabe et inkluderende miljø, hvor de spontane møder bliver en helt naturlig del af beboernes hverdag – og hvor samværet ikke altid skal opsøges.

Læs mere: https://aart.dk/da/projekter/fremtidens-seniorbofaellesskab

Fællesskabet kan opleves på mange forskellige måder og kanter i seniorbofællesskabet - hvor især fællesfunktionerne er understøttet og indtænkt som en central del af bebyggelsen.

43

29% Køkkenet MADLAVNING + KØL & FRYS

23%

MAD OG DRIKKE + OPVASK

Praksisser tilknyttet køkkenet Køkkenet giver os mulighed for at lave mad, bage, stege, koge etc. Vi køber ind og opbevarer madvarer i skabe, skuffer, køleskab og måske også viktualierum. Vi pakker råvarerne ud af emballagen og smider emballagen ud - måske sorterer vi den.

Madspild varierer naturligvis meget fra husstand til husstand, og den er bestemt af vores praksis omkring madlavning og indkøb.

MADLAVNING PRAKSISCIRKLEN

Samfund

Bygning

Et hjemmelavet måltid er en måde at vise omsorg for sin familie og signalerer overskud i en moderne dagligdag, hvor tid er den vigtigste ressource. Normen er, at ”rigtig” aftensmad er varm mad, og hvis det er gæstemad er normen stadig overvejende, at det varme måltid indeholder kød.

Køkkenets arkitektur sætter den fysiske ramme for madlavningen. Rammerne kan gøre det lettere eller besværligt at agere i overensstemmelse med den viden og de værdier, som vi har.

Det kan fx være at lave en integreret væksthave eller et viktualierum …

I omgang med råvarer orienterer man sig efter reguleringer som fx ”sidste-salgsdatomærkning”. Der er dog også begyndende normer omkring selvforsyning, klimabevidsthed ift. kød/vegetarisme og at undgå madspild …

Individ

44

Ting

Generelt påvirkes madlavningspraksis af (manglende) viden om og erfaring med at forholde sig til madvarers holdbarhed og kvalitet igennem egne sanser i stedet for datomærkninger.

Køkkenets ting og teknologier er alle de genstande, som findes i køkkenet. Størstedelen af disse vil naturligvis være ting, som beboerne selv vælger at indkøbe, men køkkenets udformning og elementer vil også kunne påvirke disse.

Herudover påvirkes den også af viden om, hvorfor man skal lægge låg på gryden, lukke køleskabet, køle rester hurtigt ned, holde kød og grøntsager adskilt, vaske fjerkræsredskaber af i kogende vand for at undgå bakterier osv …

Meget skabsplads vil sandsynligvis føre til indkøb af flere køkkenredskaber og maskiner …

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Viktualierum

Længere holdbarhed på madvarer

To-delt ovn

Mindre køleskab

Flere muligheder for opvarmning

Undgå madspild

Integreret væksthave Egne råvarer tæt på køkkenet

Mindre skabsplads

minimere pladsen til køkkenudstyr

Skydedøre

Mulighed for flexibel afskærmning

Kompost

alternativ affaldshåndtering

Egne krydderurter

Integreret affaldssortering

Indtænk mulighed for at dyrke egne krydderurter

Indtænk affaldshåndtering

Dialogspørgsmål •

Hvordan kan udformningen af og udstyret i køkkenet være med til at ændre hverdagspraksisser i køkkenet?

kan minimere behov for køleskabsplads?

•

Hvor meget skabsplads skal der være?

•

Hvilken køkkenlivsstil ønsker vi, at køkkenet skal fremme, og hvordan designer vi det?

•

Kan vi designe æstetiske og integrerede affaldssorteringsløsninger?

•

I hvor høj grad er det muligt for beboerne at ændre på køkkenets udformning, så det kan tilpasses deres (skiftende) livsstil og behov?

•

Er køkkenet som standard udstyret med de mest klimavenlige hårde hvidevarer, og har man truffet valg ift. ikke at over-udstyre køkkenet med hårde hvidevarer?

•

Hvilken målgruppe er huset designet til, og hvor i landet ligger det? Hvilke madlavningsnormer og vaner tror vi, beboerne vil have?

•

Er der indtænkt et koldere viktualierum, hvilket

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

45

DEMONSTRATIONSPROJEKT

Det åbne og lukkede køkken i ét Demonstrationsprojekt/Case: Det Foranderlige Hus/MiniCO2 Husene Bygherre: Realdania By&Byg

Demonstrationsprojektet Det Foranderlige Hus i Nyborg er tilpasset familiens foranderlighe og imødekommer ændringerne i beboernes adfærd og behov gennem livet.

Især køkkenet er genstandsfelt for ændringer og er udsat for ombygning og tilpasninger som resultat af beboernes skiftende behov og livsstil, hvilket er en bekostelig proces både økonomisk og miljømæssigt.

En decideret ombygning, hvor køkkenet flyttes fra den ene ende af huset til den anden, kræver et ressourceforbrug på op til 300 kg CO2 pga. omfattende bygningsreparationer og byggeaffald29,30.

I Det Foranderlige Hus er denne fleksibilitet indtænkt i designet af køkkenet. Det sker både i den

46

daglige brug af køkkenet, hvor køkkenet ved hjælp af skydedøre nemt kan åbnes og lukkes ifht. støj og lugtgener, når der laves mad. Vægge, som før var en fast del af bygninger, forekommer i stedet i huset som ting, beboerne har kontrol over og dermed kan tilpasse i hverdagen. Men også på længere sigt kan køkkenet permanent fremstå som et åbent køkken ud mod både stue og spiseplads, eller det kan lukkes helt af og fungere som et selvstændigt rum isoleret fra boligens øvrige rum.

Denne omskiftelighed giver beboerne en nem og diskret måde at omdanne køkkenet på både efter behov på daglig basis, eller efter hvordan tendenser og familien ændrer sig over tid uden, at det kræver ændringer i køkkenets infrastruktur.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Fakta Arkitekt: Henning Larsen Architects, GXN Byggeår: 2013 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 146 m2 Ingeniør: Anders Christensen Entreprenør: Benée Huse Videnspartner: Statens Byggeforskningsinstitut AAU, Kebony, HTH, Ytong Det Foranderlige Hus er en del af et stort udviklingsprojekt; Mini-CO2-husene. Projektet omfatter i alt seks parcelhuse, som hver især illustrerer forskellige aspekter af reduktion af CO2-udledning i hhv. opførelse, drift og vedligeholdelse af et hus.

Det Foranderlige Hus fokuserer på fleksibilitet og foranderlighed og undersøger, hvordan et fleksibelt design kan spare materialer og dermed CO2 samt tid og ressourcer i forbindelse med om- og tilbygninger. Huset er udformet som et enfamiliehus på 146 m2 og fokuserer på de skiftende behov og krav, som danske familier typisk stiller til et hjem gennem livet. Par flytter sammen og får børn. Børn vokser op og bliver teenagere. Børn flytter hjemmefra.

En hjemmearbejdsplads bliver nødvendig. Par bliver skilt. Ældre mennesker bliver alene eller svækkes fysisk osv.

Det Foranderlige Hus er på forhånd designet og indrettet til at kunne håndtere disse ændrede behov, efterhånden som de opstår.

Læs mere: https://realdania.dk/projekter/mini-co2-husene-det-foranderlige-hus

Køkkenet kan enten være et afskærmet rum eller bringes i kontakt med spise- eller dagligstue ved hjælp af skydevægge, hvis ønsket er en åben forbindelse.

47

48% Badeværelset

BAD OG PERSONLIG HYGIEJNE

13% TOILETSKYL

Praksisser tilknyttet badeværelset På badeværelset går vi i bad og vasker os med op til flere forskellige produkter. Vi går på toilettet, vasker hænder, fjerner make-up, barberer os, børster tænder, redder vores hår osv. Vi læser måske avisen eller tjekker de sociale medier.

BADNING PRAKSISCIRKLEN

Samfund

Bygning

Normen i dagens Danmark er, at man går i bad mere eller mindre dagligt og/eller, når man har være fysisk aktiv.

Badeværelsets arkitektur og husets infrastruktur sætter den fysiske ramme for vores hygiejnepraksis.

Det er ikke normalt, at folks kropslugte kan lugtes af andre. Generelt er det i vores samfund normen, at lugte fra kroppe, kropsvæsker og afføring skal elimineres.

Rammerne kan gøre det lettere eller besværligt at agere i overensstemmelse med den viden og de værdier, vi har.

Det er derfor også normalt at skylle ud, hver gang man har benyttet toilettet …

Det kan fx være hvorvidt der er automatisk ventilation, automatisk varmestyring, plads til badekar og dobbeltvask, antal badeværelser i huset, vandtryk, mulighed for genanvendelse af regnvand osv …

Individ

Ting

Hygiejnepraksis påvirkes bl.a. af beboerens individuelle præferencer ift. komfort og deres viden om størrelsen af deres forbrug og de økonomiske og klimamæssige konsekvenser, det har.

Ting, der kan påvirke hygiejnepraksisser og dermed ressourceforbruget forbundet hermed, kan være gadgets, som fx viser os hvor lang tid vi har badet, og hvor mange liter vand, vi har brugt …

Denne viden er dog kun vigtig, hvis de går op i klima og/eller økonomi og sætter disse værdier højere end komfort …

48

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Integreret tørrestation

Udendørs bruser

Overgangszone mellem våd og tør

Hjælp til kortere brusebade

Intelligent bruser

Direkte adgang

vandbesparende bruser

Let mulighed for udluftning

Kombiner funktioner Overvej andre praksisser

Energidisplay

Synliggør forbruget

Berøringsfri vandhane Minimer vandforbruget

Synliggør vandindsamling

Skaber bevidsthed om vandforsyningen

Drop dobbeltvask

Kombinationstoilet Stort/lille skyl system

Minimer pladsen

Overvej behovet for to håndvaske

Overvej arealbehovet

Dialogspørgsmål •

Hvordan kan udformningen af og udstyret i badeværelset være med til at ændre hverdagens hygiejnepraksisser?

•

Hvordan kan vi lade os inspirere af historisk udvikling af badeværelsets udformning og hygiejnepraksisser?

•

Og hvordan ønsker vi, det skal se ud i fremtiden?

•

Hvor i livet er beboerne, hvor mange og hvor gamle er de? Hvor i landet bor de, og kan dette fortælle os noget om mulige badevaner?

•

Understøtter badeværelset en vandbesparende adfærd?

•

Er badeværelset som standard udstyret med de mest klimavenlige badeløsninger, og har man truffet valg ift. ikke at overudstyre badeværelset med vandforbrugende materialitet?

•

Hvordan er beboernes viden om bæredygtighed og vand som en knap ressource? Og hvordan kan vi være med til at højne deres viden gennem valg at teknologier?

•

Hvilke praksisser inviterer badeværelset til? Er det fx udformet som et velværerum, hvor hele familien forventes at bruges mange timer?

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

49

INSPIRATIONSTEKNOLOGI

Bruseren, der lærer dig at kende og minimerer vandspild, inden du går i bad Inspirationsteknologi: EvaDrop

Det er ikke i alle huse, at badevandet er varmt, lige når man tænder for bruseren. Ofte må man lade vandet løbet et stykke tid, før det har den ønskede temperatur. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man tænder for vandet og så giver sig til at gøre andre ting, og måske derfor kommer vandet til at løbe længere, end det behøver, inden vi træder ind i badet.

For at imødekomme dette er der forskellige smarte teknologier på markedet, blandt andet EvaDrop, der hjælper med at reducere vandforbruget.

En sensor i badet registrerer ens ønskede temperatur første gang, man benytter teknologien. Næste gang brugeren vil i bad og tænder for vandet for at lade det løbe, til det bliver varmt, benytter systemet sin interne varmesensor og hukommelse til at spore det

50

øjeblik vandet når den ønskede temperatur og slukker dernæst vandstrømmen, indtil brugeren træder ind under bruseren.

På denne måde undgås der vandspild, mens man er væk fra brusebadet (det estimeres, at vandforbruget kan reduceres med op til 50%).

Yderligere kan brugeren registrere sine brusebadsinstillinger og skifte mellem forskellige vandmængder baseret på ens placering i brusebadet. Når brugeren træder væk fra bruseren, for f.eks. at anvende sæbe eller shampoo, nedsætter systemet automatisk vandstrømmen og begynder igen på sit ønskede flow, når man træder tilbage under bruseren31.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

INSPIRATIONSTEKNOLOGI

Nudge til kortere brusebade Inspirationsteknologi: Aguardio

I gennemsnit bruger en europæer 40 liter vand om dagen på at bade. Et gennemsnitligt brusebad varer 7 minutter, men 15% af europæerne bruger mere end ti minutter pr. brusebad.

Timeren starter, når hanen bliver tændt. Hvis brugeren forlader bruseren under badet, går timeren på standby. Når brusebadet er slut, viser display den samlede tid32.

Smarte løsninger kan forbedre disse tendenser og reducere vandforbruget gennem en synliggørelse af vandforbruget. De fleste mennesker ønsker nemlig at spare vand, men glemmer det, når de står under bruseren.

Dette minder Aguardio-systemet dig om. Sensoren i bruseren sender informationer til et display, som viser brugeren, hvor længe man har været i brusebad.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

51

DEMONSTRATIONSPROJEKT

Når klimatilpasning bliver en oplevelse Case: Boliger i Nye Projektejer: Tækker Group

Det første sted i Danmark, som udnytter alt overfladevand, er bydelen Nye nord for Aarhus. Her udnyttes regnvandet som en ressource til både genanvendelse i boligerne i forbindelse med tøjvask og toiletskyl, men regnvandet anvendes også aktivt som rekreative elementer, der beriger og oplyser byens beboere om genanvendelsen.

Visionen bag Nye er at skabe et boligområde, hvor beboerne indtænkes i bydelens bæredygtige og grønne identitet, hvilket især kommer til udtryk i bydelens håndtering af regnvand, som på mange punkter er banebrydende. Nye forsøger ikke blot at genanvende overfladevandet, men gør også en stor dyd ud af at synliggøre regnvandsindsamlingen for beboerne og gøre hele processen fra spildevand til brugsvand til en naturlig del af beboernes hverdag i og omkring boligen.

52

Regnvandet ledes fra tage og terræn til opsamlingsbasssinet via landskabelige render og åforløb rundt i bebyggelsen, som er nøje indtænkt i bebyggelsesplanen og dermed skaber en naturlig interaktionen og går i dialog med beboerne.

Vandrender udgør de naturlige skel mellem belægning og beplantning, vandovergange ved veje og cykelstier former mindre fartbump og vandbassiner danner rekreative søer til leg og sjov osv.

Beboerne, store som små, opnår dermed eksplicit indsigt og vigtig viden om selve processen ved genanvendelse af regnvandet og bliver derigennem engageret og involveret i denne proces gennem oplevelser i hverdagen. En proces som normalt er skjult som infrastruktur, og som beboerne normalt ikke kommer i direkte kontakt med33.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Fakta Arkitekter: AART architects / Dorte Mandrup / BIG JDS / Cebra / Friis & Moltke / Henning Larsen Architects C. F. Møller / Hune & Elkjær / LOOP Architects Byggeår: 1. Etape opført 2018 - 2. etape under opførelse Bygningstype: Enfamiliehuse / I alt ca. 2000 beboere Areal: 650 boliger fordelt på 220 hektar Ingeniør: Tækker Rådgivende Ingeniører Bygherre: Tækker Group Nord for Aarhus vokser en bæredygtig by frem.

Unikt for byen er, at den udspringer af et samarbejde mellem Tækker Group og ni af Danmarks førende arkitektvirksomheder ud fra tanken om at skabe variation og detaljerigdom i både bygninger og byrum.

Hver arkitektvirksomhed står således for at udvikle sin del af byen.

AART Architects har tegnet 46 forskelligartede boliger, som forener byen med landskabet mod nord. I et topografisk grid fordeler boligerne sig på byggefeltet, hvor de forener kvaliteterne fra den ordnede og mere organiske by. Mod syd er boligerne spændt relativt stramt ind i griddet som rektangulære bygningsvolumener, mens de mod nord opløser den kompakte geometri, forskyder sig indbyrdes og åbner byen mod landskabet.

Læs mere: http://www.nye.dk https://aart.dk/da/projekter/nye

”Hvis ambitionerne bag projektet bliver ført ud i livet – hvad alt tyder på – er der tale om et af de mest inspirerende og gennemtænkte boligbyggerier i Danmark i årtier.

Grønt fra start. Socialt fra start.

Meningsfuldt fra start.”

Uffe Elbæk / Initiativtager og politisk leder for Alternativet

53

12% BELYSNING

3%

OPVARMNING

Belysning / Opvarmning Praksisser tilknyttet belysning og opvarmning Vi bruger lys i hele huset - til at orientere os, til at kunne se alle de ting, vi gerne vil, til at skabe stemning og hygge, til at skabe tryghed.

Vi opvarmer vores boliger, så vi ikke fryser, og så der er rart at være. Vi opvarmer rummene forskelligt afhængig af deres funktionalitet og hvor meget, vi bruger dem.

BELYSNING PRAKSISCIRKLEN

Samfund Samfundsnormer og strukturer har stor betydning for måden hvorpå vi belyser vores hjem på. Det er generelt populært at have store, lyse rum.

Hjem med dagslys opleves som rare, mens dæmpet og indirekte belysning, sammen med levende lys/ild forbindes med hygge.

Bygning I forhold til belysning er vinduers placeringen afgørende.

Derudover kan man overveje indbygget solafskærmning, placering af strømudtag og indbyggede spots og lyssensorer/automatisk lysstyring …

Regulering ift. hvilke lyskilder man må bruge påvirker, hvad vi kan og vil anvende i vores hjem …

Individ

Ting

For det enkelte individ handler belysning primært om funktionalitet og om hygge/komfort.

Mange små lyskilder kan skabe en hyggelig atmosfære.

Ligeledes er vaner og viden en afgørende faktor for, hvordan og hvornår vi vælger at tænde lyset …

Dette kan være styringen af solafskærmning, stikkontakter/lysdæmpere og et eventuelt indbygget lysstyringssystem.

Hvor, disse er placeret, har stor betydning for, hvordan beboerne bruger dem. Ikke mindst er den nære materialitet de lamper, som beboerne selv sætte op.

Selvom arkitekten ikke har indflydelse på disse, vil husets arkitektur og vinduesplacering have stor betydning for dette …

54

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Vindfang

Sensor til lysstyring

Overgangszone mellem ude og inde

Sensor til at tænde/slukke lyset

Mindre vægtykkelse

Mindre minimumstemperatur i soveværelser

Ovenlys

Ovenlys ved arbejdsfunktioner

Fleksibel solafskærmning Undgå overophedning

Klimavenlige pærer Vælg sparepærer

Biopejs

Overvej andre opvarmningsformer

Optimeret vinduesareal Naturlig lys i opholdsrum

Dialogspørgsmål •

Hvordan kan naturlige lysindfald optimeres på de ‘rigtige’ steder og tider, så det minimerer brugen af elektrisk belysning?

•

Hvilken livsstil skal boligen understøtte, og hvilke krav/ønsker er der ift. opvarmning/nedkøling?

•

Kommer der naturligt lys ind det meste af dagen, og vil beboernes aktiviteter foregå i nærheden af naturligt lysindfald?

•

Understøtter måden hvorpå boligen opvarmes/ afkøles en ressourcebesparende adfærd? Og er det nemt for beboerne at forstå og styre varmekilderne, så de bruges miljørigtigt?

•

Er der mulighed for lysafskærmning, og er den nem at benytte?

•

Hvilke materialer kan være med til at sænke varmebehovet?

•

Er boligen udformet, så naturlig opvarmning/ afkøling benyttes mest muligt?

•

Hvordan kan udformningen af lyskilder, såvel naturligt lysindfald som indbygget belysning, være med til at ændre hverdagspraksisser omkring komfort og hygge?

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

55

DEMONSTRATIONSPROJEKT

Mere dagslys er ikke kun energibesparende - men også sundhedsfremmende Case: Bolig For Livet Bygherre: VKR Holding

Demonstrationsprojektet Bolig for Livet er et af de første huse i Danmark opført som et såkaldt passivhus. Det vil sige en bolig, som minimum producerer lige så meget strøm, som det bruger.

det naturlige lys kan fordeles rundt i boligen og langt ind i rummene. Disse løsninger sikrer både en større mængde dagslys i boligen, bedre udsyn og derudover mindre behov for brug af elektrisk lys8 .

Projektet er opført som en del af Velux-projektet, Velux Model Home 2020 med det mål at kombinere bæredygtighed og levestandarder til at opbygge boliger, der var gode for miljøet og for de mennesker, der bor i dem.

Gennem fem år blev der foretaget interviews, observationer, spørgeskemaer og logbøger over de midlertidige beboeres adfærd, og hvorvidt bæredygtige boliger i høj grad er afhængige af beboernes tilfredshed og samarbejde.

Frisk luft, dagslys og energisk selvforsyning var de vigtigste komponenter i det arkitektoniske koncept og blev antaget at øge brugernes tilfredshed med bygningen. Et af virkemidlerne i Bolig for Livet er dagslysindtaget som er optimeret markant. Hvor vinduesarealet normalt udgør 20-25%, udgør det i Bolig for Livet 40%. Derudover er vinduerne placeret strategisk ifht. verdenshjørnerne og i taget for at

Forskere fandt en positiv virkning af dagslys og frisk luft, hvilket beboerne fandt styrkende for deres selvtilfredshed og humør. Eksperimentet kunne desuden vise, at godt designet moderne boliger er i stand til at lindre eller endda løse sundhedsproblemer som astma eller allergier.

56

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Fakta Arkitekt: AART architects Byggeår: 2008 Bygningstype: Énfamiliehus Areal: 190 m2 Ingeniør: Esbensen Rådgivende Ingeniører Entreprenør: Murermestrene Thomas Hans Videnspartner: Alexandra instituttet, Arkitektskolen Aarhus og Ingeniørhøjskolen i Aarhus Hæderspriser: Bo Grøn Prisen, Green Good Design Award Huset er bygget på massive trækonstruktioner, og dets facade er beklædt med naturskiffer, mens gulvklinkerne består af mosaikker af genbrugsglas, og vinduerne anvender energibesparende glasteknologi.

Dertil kommer, at vinduesarealet udgør 40% af husets grundareal, hvilket er det dobbelte areal i forhold til et traditionelt enfamiliehus.

Huset reducerer på den måde ikke alene energiforbruget.

Det forbedrer også indeklimaet og øger brugernes velvære. Lys og ventilation er nemlig nøglefaktorer, når det gælder komfort og sundhed. Derfor udnytter huset dagslyset fuldt ud, ligesom der er integrerede sensorer, der måler varmen, luftfugtigheden og CO2 i alle rum.

Facaden er derudover automatisk og tilpasser sig årstiden og trækker frisk luft ind i huset.

Læs mere: https://aart.dk/da/projekter/bolig-livet https://velfac.dk/vinduer-erhverv/inspiration/cases/nybyg/bolig-for-livet/ https://presse.velux.dk/fra-teori-til-praksis--den-menneskelige-faktor/

“Familien er generelt glad for at bo i huset og er især begejstret for mængden af dagslys og udsyn i Bolig For Livet. Familien har efterfølgende ’lysrenoveret’ deres eget parcelhus, så der nu er markant mere dagslys.” 34 s. 11

57

INSPIRATIONSTEKNOLOGI / BELYSNING

Vinduer, der regulerer hjemmets indeklima Inspirationsteknologi: Velux Active Producent: Velux

Velux Active er en IT-løsning til at få et sundere indeklima. Intelligente sensorer overvåger konstant temperatur, fugtighed og CO2 i hjemmet og åbner eller lukker de elektriske ovenlysvinduer og solafskærmning for at give et sundere indeklima.

Vinduet forsøger at løse et temmelig kompliceret vidensproblem omkring udluftning. De fleste bruger udelukkende udluftning i forhold til en individuel følelse af indelukkethed og varme/kulde-følsomhed, men de færreste har den nødvendige viden i forhold til luftfugtighed, skimmelsvamp og partikelfordeling35.

Vinduerne kan kommunikere med beboerne via en app, og man kan bestemme, om vinduerne skal reagere af sig selv, eller først, når man har ‘givet dem lov’. Beboerne kan selv justere temperaturniveau og frekvensen af den daglige ventilation.

58

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

INSPIRATIONSTEKNOLOGI / VARMESTYRING

Digital styring af varme i boligen Inspirationsteknologi: Danfoss Link Producent: Danfoss

Danfoss link er en smart løsning, som trådløst styrer hjemmets radiatorer. Ved hjælp af Danfoss app’en kan beboeren indstille termostaten efter deres døgnrytme samt efter, hvordan de benytter husets rum.

Danfoss estimerer, at de smarte termostater vil resultere i op til 23% besparelse på varmeforbruget. Man kan fx indstille temperaturen til at være 18 grader om natten, og når man er på arbejde.

På denne måde sparer beboerne automatisk på varmeforbruget, når de sover eller ikke er hjemme, og forbruget er dermed tilpasset beboernes livstil36.

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

59

Underholdning 20%

UNDERHOLDNING

15%

Praksisser tilknyttet underholdning

Underholdning består i, at vi ser film, tjekker sociale medier, spiller Playstation eller computer, ser nyheder på tablet osv.

TV

UNDERHOLDNING PRAKSISCIRKLEN

Samfund

Bygning

Vi er gået fra en underholdningskultur, hvor vi samledes hele familien om et fjernsyn, til at vi har hver vores device (tablet, computer, smart phone).

Underholdning i boligen har tidligere primært været forbeholdt stuen og måske værelser, men finder i dag sted i stort set hele boligen. Underholdning er tilgængelig overalt, både indenfor og udenfor hjemmet.

Ligeledes har vi en kultur, hvor vi altid er online og forventer øjeblikkelig tilgængelighed til digitalt indhold.

Sociale medier fylder en stor del af vores tid og energiforbrug …

I dag foregår de fleste underholdningsaktiviteter på internettet/smart TV. Vi har fået high-speed og low-cost net, der muliggør tunge spil og streaming af mange film/serier på en gang.

Cloud computing har medført streaming kultur.

Streaming tjenester har vundet frem både indenfor musik, serier og TV …

Individ

Ting

Selvom indholdet af underholdning varierer meget fra person til person - om man spiller computerspil, ser serier, YouTube etc., så er det fælles for vores underholdning, at det forbruger meget energi, og at det producerer meget elektronisk affald.

Viden og værdier kan påvirke, hvor meget man bruger underholdningsteknologier (om man ser alene eller samlet), og det kan påvirke, hvor mange apparater, vi køber, og hvor ofte vi udskifter vores devices …

60

90% af Danmarks befolkning har en mobiltelefon. Vi har fået langt flere digitale og elektroniske genstande i hjemmet.

Teknologierne er små og kan være i lommen, så de altid er med os og tilgængelige i alle husets rum, og når vi er på farten …

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

Udnyt overskudsvarmen Udnyt varmen fra apparater

Multimedierum

Separat rum til cumputerspil og film

Standbyknap

Drop tv’et på værelset

Slukker alle apparater

Overvej behovet for flere TV-apparater

Energidisplay

Synliggør brugen af devices

Integreret TV

Kun varme i stuen om aftenen

Overvej placeringen af TVet

Samler underholdningen et sted

Dialogspørgsmål •

Kan huset indrettes, så det opfordrer til mere fælles skærmtid?

•

Kan man bruge overskudsvarme fra teknologier til at opvarme boligen?

•

Kan huset indrettes med en nem off-funktion til stand-by apparater?

•

Kan placeringen og udformningen af husets uderum udformes, så det inviterer til, at man bruger tid her og mindre tid foran en skærm?

•

Kan huset opfordre til off-line tid?

•

Kan man med husets indretning minimere behovet for skærme?

•

Kan man lave et multimedierum?

INSPIRATIONSKATALOG - RUM FOR RUM

61

Index Gå på opdagelse i literaturen og læs mere om hvem der står bag projektet.

Læs mere...

Reboundeffekten for opvarmning af boliger – Hvor stor forskel er der på det faktiske energiforbrug og det teknisk beregnede behov?

Undersøgelse af sammenhængen mellem parcelhuses teknisk beregnede energibehov og det faktiske energiforbrug. Fokus på reboundeffekt (at beboerne veksler en del af gevinsten ved lavere teknisk beregnet energibehov til bedre komfort).

Hvis forskellen på det teknisk beregnede energibehov for to boliger er på 10 kWh pr. m2 pr. år, vil forskellen på det faktiske energiforbrug i de to boliger være mellem 4 og 7 kWh. Reboundeffekten udgør således 30% og 60% af de 10 kWh pr. m2

Rapport Energistyrelsen (2016): Reboundeffekten for opvarmning af boliger – Hvor stor forskel er der på det faktiske energiforbrug og det teknisk beregnede behov?

How building design and technologies influence heat-related habits.

Resultaterne af studiet indikerer, at beboerne klæder sig varmere og har lavere temperaturer i ikke-energieffektive huse. Dette antyder, at de fysiske omgivelser har en stor indflydelse på beboernes forventninger og praksisser, som leder til forhøjede indetemperaturer og energiforbrug.

T Hansen AR, Gram-Hanssen K, Knudsen HN. How building design and technologies influence heat-related habits. Build Res Inf. 2017;46(1):83–98.

Energy consumption in the comfortable home practices, perceptions and conventions.

Komfortbegrebet spiller en central rolle i forståelsen af det daglige energiforbrug i boliger. Afhandlingen konkluderer, at det ikke er muligt at forstå beboernes opfattelse af komfort uden at inddrage sociale forståelser af hjemmet, og at komfort skal forstås i samspil mellem det sociale og materielle.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/reboundeffekten.pdf

Comfort, cleanliness and convenience: The social organization of normality.

Undersøgelse af ændrede forventninger til og normer indenfor komfort og renlighed - samt tilhørende praksisser, f.eks. bad, opvarmning, air-conditioning og tøjvask.

Bogen konkluderer, at vores forbrug har ændret sig drastisk over tid og formes af vores forestillinger om normalitet samt kulturelle og økonomiske kræfter.

Shove E. Comfort, cleanliness and convenience: the social organization of normality. Berg Publishers; 2003. 221 p.

Madsen, L. V. (2017). Energy consumption in the comfortable home: Practices, perceptions and conventions. Aalborg Universitetsforlag. Ph.d.-serien for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Performance gaps in energy consumption: household groups and building characteristics Afvigelsen mellem det faktiske og beregnede energiforbrug kaldes ‘the energy-performance gap’. Mulige forklaringer er konstruktionsfejl, ukorrekt indstilling af udstyr, forsimpling i simuleringsmodeller og brugeradfærd. Studiet analyserer det faktiske og beregnede energiforbrug baseret på specifikke husstandstyper og bebyggelsestyper.

Van den Brom P, Meijer A, Visscher H. Performance gaps in energy consumption: household groups and building characteristics. Build Res Inf. 2017;46(1):54–70.

64

INDEX

Beyond the Individual: The Contextual Wheel of Practice as a Research Framework for Sustainable HCI Artiklen introducerer Praksishjulet som teoretisk model for at forstå og italesætte hvilke faktorer, der former og influerer brugernes praksisser. Artiklen fokuserer på udvikling af teknologier, men bruges i denne publikation også mere bredt til at italesætte, hvordan vi kan skubbe til folks praksisser gennem både arkitektur og teknologi.

Entwistle J M, Rasmussen MK, Verdezoto N, Andersen MS. Beyond the Individual: The Contextual Wheel of Practice as a Research Framework for Sustainable HCI. Association for Computing Machinery; 2015.

Fra grøn adfærd til bæredygtig omstilling.

Publikation, der sætter fokus på, hvordan man gennem en praksisteoretisk tilgang kan invitere til mere bæredygtige måder at handle på. Publikationen fremhæver desuden, at individet nogle gange er et alt for begrænset udgangspunkt, når det handler om at forstå eller ændre ressourceforbrug i dagligdagen.

Entwistle J M, Rasmussen MK. Fra grøn adfærd til bæredygtig omstilling; 2015. www.alexandra.dk

Livsstil, boform og ressourceforbrug.

Diskussion af hvorfor der er så store forskelle i vandog energiforbrug mellem forskellige husstande og boligområder, med udgangspunkt i adfærd.

Forskelle op til faktor 7 på energiforbruget i sammenlignelige boliger.

Definition af ressourceforbrugende aktiviteter/ adfærd (“labor activities”): mad, hygiejne, hygge.

Dette linkes til forskellige livsstile og opfattelser af boligen. Miljøvenlige praksisser er ofte rodfæstet i andre rationaler end miljøbevisthed, såsom nydelse, identitet, hygge, bekvemmelighed og forskellige opfattelser af, hvad man bruger boligen til, og hvad en god bolig er. Derfor bør miljøbevidst adfærd og teknologi kommunikeres som en normal del af livet.

Jensen, J.O, Livsstil, boform og ressourceforbrug, PhD afhandling, SBI forlag, Aalborg Universitet; 2002.

INDEX

65

Litteraturliste 1 IPCC (Intergovernmental panel on climate change).

Global warming of 1˚C – Summary for policymakers.

Available at: https://report.ipcc.ch/sr15/pdf/sr15_ spm_final.pdf. Accessed 24-01-2019.

2 Gram-Hanssen K, Georg S. Energy performance gaps: promises, people, practices. Build Res Inf. 2017;46(1):1–9.

3 Harel K. Danskere bruger mindre energi på varme [Internet]. Aarhus Universitet. Available at: http:// ingenioer.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/danskere-bruger-mindre-energi-paa-varme/. Accessed 28-12-2018.

4 Energistyrelsen. Reboundeffekten for opvarmning af boliger – Hvor stor forskel er der på det faktiske energiforbrug og det teknisk beregnede behov.

Energistyrelsen; 2016.

5 Klepeis NE, Nelson WC, Ott WR, Robinson JP, Tsang AM, Switzer P, et al. The National Human Activity Pattern Survey (NHAPS): a resource for assessing exposure to environmental pollutants. J Expo Anal Environ Epidemiol. 2001 May;11(3):231–52.

6 Van den Brom P, Meijer A, Visscher H. Performance gaps in energy consumption: household groups and building characteristics. Build Res Inf. 2017;46(1):54–70.

7 Energistyrelsen - Byggeri og renovering. Available from: https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/byggeri-og-renovering. Accessed 24-01-2019.

8 Hansen EK, Lildholdt R. Bolig for livet - Home for life. Aalborg Universitet; 2009.

9 Vitruvius. On Architecture. Penguin UK; 2009. 496 p.

10 Laugier M-A. An essay on architecture. Hennessey + Ingalls; 1977.

11 Corbusier L. Towards a new architecture. Architectural Press; 1989.

12 Aalto A, Tuomi T, Paatero K, Rauske E, Museo SR, Taidehalli (Helsinki F. Alvar Aalto in seven buildings: interpretations of an architect’s work. 1998. 197 p.

66

13 Andersen PD. Den vestjyske klitgård. Poul Kristensen; 2000.

14 Jensen L. Hvordan har indretning ændret sig gennem tiden [Internet]. Bolius - Boligejernes Videnscenter. [cited 2018 Dec 28]. Available from: https://www.bolius.dk/hvordan-har-indretning-aendret-sig-gennem-tiden-17456/ 15 Bech-Danielsen C, Mechlenborg M, Stender M. Velkommen Hjem - Tendenser i dansk boligarkitektur. Politikens forlag; 2018.

16 Entwistle JM, Rasmussen MK, Verdezoto N, Brewer RS, Andersen MS. Beyond the Individual: The Contextual Wheel of Practice as a Research Framework for Sustainable HCI. In: Begole B, Kim J, editors.

Proceedings of the 33rd Annual ACM Conference on Human Factors in Computing Systems, CHI ’15. Association for Computing Machinery; 2015. p. 1125–34.

17 Strengers Y. Smart Energy Technologies in Everyday Life: Smart Utopia? Springer; 2013. 204 p.

18 Shove E. Comfort, cleanliness and convenience: the social organization of normality. Berg Publishers; 2003. 221 p.

19 Münster M. Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag: Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden. Gyldendal Business; 2017. 310 p.

20 Rasmussen MK, Entwistle JM. Fra grøn adfærd til bæredygtig omstilling. Alexandra Instituttet; 2015 Jun. 21 Baltzer U. Hvad koster det at bruge en vaskemaskine [Internet]. Bolius. 2018 [cited 2018 Nov 26].

Available from: https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797/ 22 Madsen LV. Energy consumption in the comfortable home - practices, perceptions and conventions.

Aalborg University; 2017.

23 Realdania. Små ændringer i hverdagen kan nedsætte energiforbruget markant [Internet]. Realdania. 2017 [cited 2018 Nov 26]. Available from: https://bit.ly/2IezemN

INDEX

24 Jensen JO, Byg B og, Byggeforskningsinstitut S. Livsstil, boform og ressourceforbrug. 2002. 189 p.

25 Energistyrelsen. Hvor meget el bruger du? [Internet]. Sparenergi.dk. [cited 2018 Jan 5]. Available from: https://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elforbrug 26 Gregersen K. Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie [Internet]. BOLIUS - Boligejernes videncenter. [cited 2018 Oct 10]. Available from: https://www.bolius.dk/saa-meget-el-vand-og-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie-279/ 27 Kleis B. Mini CO2 husene, Kvotehuset - Sætter beboerne i spil. Realdania Byg; 2014.

28 Realdania. MiniCO2 Husene: Kvotehuset [Internet]. [cited 2018 Nov 27]. Available from: https:// realdania.dk/projekter/mini-co2-husene-kvotehuset

Fotokreditering PROJEKTER

29 Realdania. MiniCO Husene: Det foranderlige hus [Internet]. Realdania. [cited 2018 Dec 28]. Available from: https://realdania.dk/projekter/mini-co2-husene-det-foranderlige-hus 2

Niclas Jessen

Musholm / side 4

Adam Mørk

Bolig For Livet / 14-15, 23, 56-57

Helene Høyer Mikkelsen

30 Kleis B. MINI CO2 HUSENE - DET FORANDERLIGE HUS. 2013.

31 Evadrop. Introducing World’s First Smart Shower [Internet]. Evadrop. [cited 2018 Oct 10]. Available from: https://evadrop.com

NYE / Side 27, 52-35

Helene Høyer Mikkelsen, Realdania By & Byg

Det Foranderlige Hus / Side 46

Kvotehuset / Side 40

Jesper Ray Manley, Realdania By & Byg

Det Foranderlige Hus / Side 47

Kvotehuset / Side 41

32 Aguardio. Be sustainable by consuming less water whilst in the shower [Internet]. Aguardio. [cited 2018 Oct 10]. Available from: https://www.aguardio.com

Kirstine Mengel

33 Tækker Group ApS. Miljø [Internet]. NYE. [cited 2018 Dec 28]. Available from: http://www.nye.dk/miljoe

PRODUKTER

AART architects tegnestue /

Side 7, 17, 24-25, 62-63

EvaDrop / side 50

Aguardio / side 51

34 Instituttet A. Brugerdreven innovation af teknologi til energistyring. 2010 Sep.

Velux / side 58

Danfoss / side 59

35 Velux. Ny VELUX ACTIVE indeklimakontrol [Internet]. Velux. [cited 2018 Oct 5]. Available from: https:// www.velux.dk/produkter/smart-home/velux-active

ILLUSTRATIONER

DAC / Velkommen Hjem

Boligens udvikling - etageplaner / Side 21

Øvrige illustrationer

36 Danfoss. Jeg er smart - Jeg er Danfoss LinkTM [Internet]. Danfoss - Engineering tomorrow. [cited 2018 Oct 5]. Available from: http://www.smartheating.danfoss.com/dk

AART architects

67

Hvem er vi?

Denne publikation er blevet til i et samarbejde mellem AART architects, AART designers, Smith Innovation, Velux, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.

Arkitektforeningen og UrbaniaCPH har bidraget som sparringspartnere.

PARTNERE OG UDFORDRINGSEJERE:

VIDENSPARTNER:

AART architects AART Architects er en arkitektvirksomhed med over 150 medarbejder på kontorer i Aarhus, København og Oslo. AART Architects beskæftiger sig med arkitektur i alle skalaer fra bygninger til byrum og hele masterplaner, hvor alle projekter er drevet af ambitionen om at skabe muligheder for mennesker og samfundet i et bredere perspektiv.

Aarhus Universitet Institut for Ingeniørvidenskab, sektionen for Byggeri og Bygningsdesign

AART designers AART designers er en designvirksomhed, der er specialiseret i produktdesign og inventarprojekter.

Velux VELUX Gruppen er en international virksomhed, der producerer og sælger ovenlysvinduer, lystunneller og ovenlyskupler samt tilbehør til samme.

Smith Innovation Smith Innovation er byggeriets eksterne analyseafdeling.

UrbaniaCPH UrbaniaCPH er en forening, der ønsker at fremme bæredygtige bofællesskaber i byen

PRIMÆR VIDENSPARTNER OG PROJEKTLEDER:

Publikationen er resultatet af et mindre innovationsprojekt ‘Bygninger, der fremmer bæredygtig adfærd’ støttet af Innovationsnetværket for Smart Energi.

Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet er et af Danmarks syv GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Det betyder, at de er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som et institut, der kan omsætte forskning til vækst. GTS-systemet har til formål at fremme udviklingen og udnyttelsen af den nyeste viden i danske virksomheder. Alexandra Instituttet har specialiseret sig i at fremme bæredygtig omstilling.

68

SPARINGSPARTNERE: Arkitektforeningen Akademisk Arkitektforening er den danske uafhængige standsforening for arkitekter.

INDEX