3 minute read

Mer’ lys på Aarhus –Lysfe sten er tilbage

ON BLANK PAGES af Luzinterruptus (ES)

1

Advertisement

Lyden af de blafrende sider i vinden vækker følelser til live i dig. Følelser og tanker som er nedfældet. Lysinstallationen består af ca. 2400 notesbøger, hvor tankerne har fået frit løb af folk fra hele Aarhus.

Bliv tiltrukket af lyset fra den seks meter høje væg af papir på Bispetorvet, hvor du selv har mulighed for at nedfælde dine tanker og hemmeligheder.

BIRDS & THE RIVER af Cédric Le Borgne (FR)

2

Franske Cédric Le Borgne søger at sætte lys på og udfordre vores fælles omgivelser. Lyskunstneren ser det som en mulighed for at italesætte nogle af de kontraster, som skaber det moderne bybillede.

Med sine smukke og poetiske fugle og karper udforsker han dele af byen, så du på ny kan gå på opdagelse i nogle af Aarhus’ mest kendte områder. Det vigtigste for franskmanden er at skabe dialog mellem folk.

Sirens 5

af Davy McGuire og Kristin McGuire (UK)

Gå på opdagelse i havfruernes univers i form af lysværket Sirens. Denne storslåede lysinstallation bruger en projektor til at fremhæve de smukkeste havfruer, som finder vej til dit øje lige i vandets overflade. Klimaforandringerne truer vores levevis og med dette værk håber britiske Davy og Kirstin McGuire at italesætte nogle af de problemer, som vi allerede nu mærker i forbindelse med klimaforandringerne.

JORDENS KERNE 3 af Nikolaj Dinesen (DK)

Jordens Kerne hædrer en af de mest anerkendte videnskabskvinder, Inge Lehmann, som påviste jordens faste kerne.

Nikolaj Dinesen transformerer Domen til jordkloden med havblåt lys på facaden og et varmt glødende lys indefra, der refererer til den faste kernes sfæriske form.

Lysværket i Domen på Pier 2 er en visuel fortolkning af hendes forskning. Området danner desuden ramme for en række videnskabelige talks og aktiviteter.

Som Lyset Rejser 4

af Dagmar Bille Milthers & Søren Norge Lauridsen (DK)

Aarhus har fået en ny bypark – og som en del af Videnskabens Ø præsenterer Aarhus Festuge lysværket Som Lyset Rejser, der er inspireret af aarhusianske videnskabsfolk.

Ole Rømer og Lene Hau har haft nøgleroller i opdagelserne af, at lyset har en hastighed, og at denne kan bremses.

I en kombination af en legende interaktion mellem værket og parkens brugere, formidling af lys som fysisk princip og et smukt lysdesign, træder du ind i en verden, hvor du selv afprøver de videnskabelige love. Værket er udviklet i et samarbejde med, og støttet af, Lys på Aarhus og Aarhus Kommune.

Loop 6

af Søren Lyngsø Knudsen (DK)

LOOP er en dynamisk lys- og lydinstallation bestående af 32 søjler arrangeret i en cirkel. Værkets samspil mellem lys og lyd danner en syntese, som spiller ind i omgivelserne. Når du oplever skulpturen på afstand, vil du være i stand til at fornemme dens soniske rytme og tonalitet i det skiftende lys. Men hvis du kommer helt tæt på LOOP, vil du støde på et dominerende lydlandskab, der forstærkes af lyset, som fascinerede publikum under årets Copenhagen Light Festival.

GOING UNDER –30 SUNRISES AND 30 SUNSETS af Niels Bonde (DK)

7

Going Under – 30 Sunrises and 30 Sunsets tager udgangspunkt i bølgernes bevægelser og spejlinger i havet. Værket er en dynamisk mosaik, der med kæmpe pixels viser vandets farver og lys. Lysinstallationen viser en timelapse af refleksioner i havet, som forandrer sig efter nat og dag og aktiviteten i havnen. Den særlige sammensætning af farver og lys prydede en af de københavnske kanaler under Copenhagen Light Festival.

Outline

af André Maia (PT)

8

Udviklingen for banegraven har været til stor debat. Lysværket Outline af den portugisiske lyskunstner André Maia ønsker at tale ind i diskussionen om brugen af området. Det sker med særligt udgangspunkt i vinderprojektet af Festugens arkitekturkonkurrence 2021. Lysværket er et omrids af, hvor Platform 8 oprindeligt skulle have været placeret, og rækker ud og fylder det, modulerne ellers skulle have fyldt ud. Værket skaber et svævende rum ud for Hallssti, som forsvinder igen, når det begynder at lysne.

Se i øvrigt udstillingen om Platform 8 i Banegårdshallen

9

Sensible Horizon

af André Maia (PT)

Under broen, som løber langs med Jyllands Postens nye hovedkvarterer, svæver midt i luften en tråd af lys, som forsvinder ud i intetheden. Lyset skifter kulør og er påvirket af farvernes temperaturer dagen igennem. Det inviterer dig til at observere området omkring Sydhavnen i et nyt lys og undersøge indfyldelsen af farver.

Udstillingen og lysværket er skabt i et samarbejde mellem A. Enggaard A/S, JyllandsPosten, Lys på Aarhus og Aarhus Kommune.