Aarhus Katedralskoles årsskrift 2020-2021

Aarhus Katedralskole | 2020-2021

Korsang med coronaafstand

ÅRSSKRIFT AROSIA

- et selvejende selvstændigt gymnasium i centrum

Aarhus Katedralskole Skolegyde 1 8000 Aarhus C Telefon: 8912 3400 Mail: akat@akat.dk www.akat.dk

Skoleåret 2020-2021 Skoleåret startede med en generel nedlukning af ungdomsuddannelserne i Aarhus og vores 2.- og 3.g-elever gik i gang med virtuel undervisning. For de nye 1.g’ere arrangerede vi et kort møde på skolen, hvor de kunne hilse på deres nye klassekammerater og teamlærere med behørig afstand, og hvor de blev introduceret til skolens IT-systemer, så også de kunne starte på den virtuelle undervisning. Det var bestemt ikke den skolestart og introperiode, vi havde ønsket for eleverne. Heldigvis kunne vi åbne skolen igen efter nogle uger, og skoleåret kunne gå ”rigtigt” i gang – dog med modifikationer. Der skulle være afstand og afspritning, men undervisningen kunne afholdes næsten som vanligt. Det var dog ikke muligt at afholde fællestimer, og udvalgsarbejde mm. kørte på nedsat kraft. Alle skolens elever tog situationen helt fantastisk, viste ansvar og passede på sig selv og hinanden, fulgte alle retningslinjer, og vi havde meget få smittede på skolen. I december måned lukkede hele landet så ned igen, vi overgik til virtuel undervisning, og der skulle gå ca. 100 dage, inden de første elever kom på skolen igen, først afgangseleverne, så 2.g og 1.g. Først d. 21. maj var alle elever igen samlede på skolen – den dag, hvor 3.g-erne skulle op i skriftligt dansk. Den sidste tid inden eksamen har eleverne fået et ekstra fagligt løft i mange fag i form af fx to-lærer-ordninger med hjælp fra studerende på Aarhus Universitet, træning af den mundtlige sprogfærdighed i fremmedsprogene sammen med native speakers, ekstra laboratorietræning mm. Det har været en vanskelig periode for elever og ansatte, men situationen taget i betragtning er det gået over al forventning. Der er stadig blevet undervist på et højt fagligt niveau, og lærerne er blevet meget dygtige til at variere og orkestrere den virtuelle undervisning. Eleverne har trods den lange nedlukning holdt ud og har med stort gåpåmod deltaget i undervisningen i hele perioden, men det har været hårdt for de fleste at sidde så isolerede derhjemme. For at holde så godt som muligt fast i klassesammenholdet havde alle klasser hver uge en klassens halve time til uformel snak, debatter og forskellige aktiviteter

Coronaskiltning.

sammen med en af klassens lærere, og skolens studievejledere har stået til rådighed og afholdt samtaler med mange elever i løbet af perioden. Efter påske skulle alle gymnasier etablere et lokalt testcenter, hvor elever og ansatte under kyndig vejledning af fire super­ visorer kunne foretage selvtest som en del af genåbningsstrategien. Et kort opslag på skolens Facebookside gav mange henvendelser fra tidligere elever, der gerne ville ”tilbage” og ansættes som supervisorer på deres gamle skole. Det var en stor fornøjelse at opleve, og vores supervisorteam har med godt humør klaret opgaven upåklageligt. For skolens elevråd og for de mange elevstyrede udvalg har det været et år med masser af forhindringer, og hvor mange aktiviteter har måttet aflyses. Men mange af udvalgene har udvist opfindsomhed og kreativitet for trods alt at kunne gennemføre nogle af de mange aktiviteter i udvalgene, som vi plejer at have på skolen: Glædesudvalget har opmuntret os, vi har fået det Grønne Flag igen, der er samlet ind til Røde Kors osv. Musicalholdet var også godt i gang og meget langt med årets produktion, inden det desværre var nødvendigt at kaste håndklædet i ringen, fordi nedlukningen efter jul blev af så lang varighed. Skolens elevråd har gennem hele året gennemført alle møder virtuelt med stor opbakning fra klasserne. Vi har på skolen ­heldigvis et solidt elevdemokrati, der ikke lader sig slå omkuld. 2020-2021 | Årsskift | 3

Festsalen forklædt som testcenter.

Studenter 2021.

Det har også været muligt for de særligt interesserede elever at deltage i forskellige studiekredse, masterclasses og konkurrencer, om end det meste foregik virtuelt. Vores elever har som sædvanligt klaret sig fint i alt fra matematiks Georg Mohr-konkurrence til filosofiolympiaden, hvor hele tre elever fra skolen gik videre til den danske finale.

3.g’erne med en eksamen i skoleårets sidste uge og blev modtaget i skolegården og fejret af familie og venner, og heldigvis kunne vi afholde en studenterfest for 3.g’erne med spisning ude i klasserne.

Undervejs i nedlukningen har der været afholdt virtuelle morgensamlinger, og et større antal fællestimer er blevet streamet ud til klasserne – en teknik, som vi på skolen er blevet rigtig gode til at mestre. Denne teknik blev også taget i anvendelse, da vi i efteråret afholdt informationsmøder for 8.klasserne og ikke mindst til orienteringsmøderne i januar, hvor vi dels producerede film om skolen og studieretningerne, dels sendte live fra festsalen til en stor mængde tilhørere. Ved ansøgningsfristens udløb havde vi igen i år modtaget langt flere ansøgere, end vi kunne optage, og desværre blev vi igen i år pålagt et kapacitetsloft af regionsrådet og ministeren. Dog fik vi i år lov til at optage 10 klasser mod kun ni klasser sidste skoleår. Dette skal ses i sammenhæng med, at Aarhus Tech’s STX-udbud i midtbyen blev nedlagt grundet lav elevsøgning. Eksamen blev også i år afviklet i en reduceret form, og alle elever havde færre eksamensbegivenheder. Desværre måtte vi igen i år aflyse en række af vores store arrangementer som Dronningebal og forårskoncert, men heldigvis afsluttede alle 4 | Årsskift | 2020-2021

Årets dimission blev afholdt, næsten som traditionen foreskriver det, dog ad to omgange og desværre uden jubilarer, i skolegården med studenter, familie, ansatte og elever. Det var ikke muligt at synge fællessang, men skolens musikelever sang smukt på vegne af alle. Nu glæder vi os til at byde velkommen til de nye elever på skolen. Forhåbentligt kommer de til at få et normalt skoleår sammen med eleverne i 2.g og 3.g, hvor vi igen kan få gang i det almindelige liv og vores gode skolehverdag og få alle festerne og traditionerne tilbage. Vi glæder os til et skoleår, hvor vi kan vise eleverne, hvordan skolen egentligt er, når alle aktiviteter kører på fuldt blus og vi bare er sammen – alle sammen. Det har været et mærkeligt år, men også et år, der har bekræftet, at ånden på skolen er stærk - også i modvind – det stærke fællesskab og sammenholdet har kunnet stå sin prøve. Tak til elever, ansatte og bestyrelse for året, der er gået. Lone Eibye Mikkelsen, rektor

Personalia 2020/21 Ved skoleårets begyndelse blev Mette Lindemann ­Pedersen (fr, ol, la), Signe Overgaard Jensen (ke, bi, bt) og Helle Kvisselgaard (sp, en) ansat i faste stillinger, mens Sissel Worm Glass (dr), Jakob Klausen (en, fi), ­Ellen Sig (fr, da, id), Stine Moestrup (re, bk), Karen Aarup (da, ty), Hans Elgaard Mogensen (en, da) alle blev ansat som årsvikarer. I løbet af skoleåret har Julie Nørgaard Hostrup (bi, ke, fy, bt), Andreas Tang-Brock (id, hi), Christina Herzog Matthews (fi), Mats Kamp Jørgensen (en), Kathrine Klok Due (re, sa) og Mads Schultz Refsgaard (ma) v­ æret ansat som vikarer. Som hjælp i skolens corona-testcenter har Mads Emil Petersen, Rasmus Holm Nørgaard Jensen, Emilie Munch Pedersen, Emily Allen og Signe Fløe Thomsen været ansat som supervisorer.

I forbindelse med afskedsreceptionerne for NH, JD, HP og SØ sagde rektor Lone Eibye Mikkelsen blandt andet: Kære Johnny

Den 1. november blev Thue Thesbjerg ansat som uddannelsesleder.

Du har påtaget dig rigtig mange opgaver i dine mere end 40 år på skolen, som både underviser, lærebogsforfatter, censor, og ikke mindst som inspektor og siden uddannelsesleder gennem næsten 30 år. Du har været en god kollega og en fremragende underviser med stor faglig viden og engagement, og dine elever har sat pris på din undervisning. Gennem årene har du lagt stor vægt på elevdemokratiet og hjulpet eleverne med musicals og en række andre elevaktiviteter og har altid taget dig tid til mange gode snakke med elever, der havde brug for hjælp af den ene eller den anden art. MGP har du ydet en helt særlig indsats for – både på vores skole og for alle Århus-gymnasierne. Et andet af dine store bidrag til skolen og eleverne er Skrivedagen for 1.g’erne, hvor dit samarbejde med Jens Blendstrup har været et af omdrejningspunkterne.

Med udgangen af oktober måned fratrådte lektor Jørgen Dyreborg.

Kære Nils-Henrik

Eva Borchorst Mejnertz, Claus Krøjmand, Maria Faurholm, Birgitte Fuglsang Kjølby og Sahar Shahnazi har haft orlov hele skoleåret. Flemming Christensen og Sune Thomsen har i skoleåret haft forældreorlov, Hans Damm-Jakobsen har haft fædreorlov og Signe Overgaard Jensen har haft barselsorlov. Den 19. oktober blev Jens Anker Tylvad Henriksen ansat som pedelmedhjælper.

Ved skoleårets afslutning fratræder Nils-Henrik Pedersen, Johnny Sørensen, Karen Vibe-Pedersen, Flemming Christensen og Anna Louise Christensen deres stillinger ved skolen.

I de mange år på skolen har du været en dygtig og engageret lærer, der har stillet høje krav til dine elever, men som altid har fortsætter næste side ... 2020-2021 | Årsskift | 5

... Personalia 2020/21 – fortsat været parat og god til at hjælpe de elever, der har haft problemer med at forstå matematikkens og fysikkens mysterier. Du kærer dig om dine elever, hvis de har haft det svært. Du har også engageret dig inden for dine fag her på skolen. I 1989 fik du undervisningskompetence i det nu hedengangne fag naturfag, og blev fagrepræsentant i faget. Du har igennem mange år været samlingsbestyrer for fysiksamlingen sammen med Peder Dalby, og du vil blive savnet på den post. På det skolemæssige plan har du gennem flere år været formand for pædagogisk råd og dermed også medlem af RIF. Du har været en fortaler for, at vi altid husker sammenhængskraften på skolen, en meget vigtig pointe, og du har arbejdet ud fra dette, både som medlem af Samarbejdsudvalget og bestyrelsen.

Kære Karen

Du er en fremragende underviser, engageret og passioneret i alle dine fire fag. Du vil gerne vise dine elever glæden ved ­naturvidenskaben og har om nogen taget eleverne med ud i felten. Du brænder for det faglige, men også for dine elever. Gennem årene har du engageret dig bredt på skolen i en lang række af aktiviteter på mange forskellige områder. Jeg nævner blandt andet: Skolens første forskerspirekoordinator, faggrupperepræsentant og samlingsbestyrer i biologi og bioteknologi, tovholder for 1.g-introduktionen og en hovedkraft i mange for6 | Årsskift | 2020-2021

mer for samarbejder med folkeskolerne, herunder Gym 10 med Kochs Skole. Senest har du samarbejdet via Intrface Europe med skoler, museer og universiteter i Irland og Italien sammen med gode kolleger her på skolen. Du er og har været en ildsjæl, som dine kolleger har sat stor pris på at samarbejde med. Kære Jørgen

Du har i alle årene været en dygtig underviser med en meget stor faglig viden, og dine elever har sat stor pris på og har haft stor respekt for din viden. Du er med liv og sjæl gået op i at give eleverne det optimale med fra hver time, og det i en grad, så du i visse tilfælde har haft svært ved at acceptere, når en del af din time er blevet taget til andre formål, som f.eks. eksamensorientering. Flere af dine tidligere elever har fortalt, at du gennem din undervisning i dansk og filosofi åbnede deres øjne for en helt ny verden og bidrog til deres dannelse. Ikke mindst, når du har afholdt studiekredse og taget dem med til forelæsninger og symposier på universitetet. Du er selv et meget dannet og belæst menneske, og du har været en værdsat kollega i dine faggrupper. Du har været en engageret deltager i debatterne på PR-møderne og også her har du kæmpet for elevernes læring og dannelse. PR-møderne bliver nu ikke det samme uden dig, men jeg lover, at vi nok skal bære faklen med elevernes dannelse videre her på skolen.

Medarbejdere undervisning 2020-2021 KA Karen Aarup Årsvikar da, ty

CH Carsten Hammer Andersen Lektor en, id

RA Rasmus T. Andersen Lektor id, sa

NB Nicolaj Holm Bang Lektor bi, id

VB Vicki Bjerre Lektor en, id

MB Mia Gruwier Broch-Lips Lektor bi, ng

HB Hans Bruntt Lektor fy, ke, as

MN Morten Winther Bülow Lektor sa, ng, in

ES Ellen Sig Christensen Årsvikar fr, da, id

FC Flemming Christensen Lektor ma, fy

MC Margit S. Christiansen Lektor fy, ke

PD Peder Thomas Dalby Lektor fy, ma

HD Hans K. DammJakobsen Lektor ma, en

DU Kathrine Klok Due Vikar sa

JD Jørgen ­Dyreborg Lektor da, id, fi

AE Anne Schouborg Engbirk Lektor da, ia

JE Jesper Engsted Lektor en, sa

FH Maria Faurholm Lektor da, en Orlov

KF Kristian Foldager Lektor fy, ma

PF Peter Funch Lektor ty, sp Vejleder

2020-2021 | Årsskift | 7

SG Sissel Worm Glass Arsvikar dr

GO Aase Sejr Gothelf Lektor ke, ma

AG Anette Gregersen Lektor ke, ma

AK Anne Kjær Hansen Lektor ty, bk, de

MG Maria Hassing Lektor fr, da

DH Dorthe Hesselholt Lektor mu, en, bk

JN Jullie Nørgaard Hostrup Vikar ke, bt

IP Lene Ipsen Lektor ol, hi, gr

JJ Jane Havskov Jensen Lektor ki, en

KW Kirsten Wellner Jensen Lektor ol, la, gr, it

JS Signe Overgaard Jensen Adjunkt ke, bi, bt

JO Britta Handrup Johnsen Lektor en, re

MJ Marianne Benoni Jørgensen Lektor ma, ps Vejleder

JM Mats Andreas Kamp Jørgensen Vikar en

NJ Niels Behrendt Jørgensen Lektor hi, ty

PO Peter Kennebo Lektor da, re Vejleder

MK Malte Trold Kirkegaard Lektor id Skemalægger ass.

KJ Anne-Sofie Kjærgaard Lektor id, ps

BK Birgitte ­Fuglsang Kjølby Lektor fy, ma

JK Jakob Klausen Årsvikar en, fi

8 | Årsskift | 2020-2021

KK Karen Kolding Lektor hi, ps

KD Lene Koudal Lektor hi, sa

RK René Kramme Lektor ke, fy, as

SD Sine Dalsgaard Kristensen Lektor re, da

CK Claus Krøjmand Lektor da, id Orlov

KV Helle Krisselgaard Lektor sp, en

KY Ane Kyndesgaard Lektor ty, da

JH Jens Hvidtved Larsen Lektor mu, id

KL Søren Korshøj Laursen Lektor re, ty Bibliotekar

PL Peder Lander Linnet Lektor hi, re

HF Helle Fruerskov ­Lorenzen Lektor hi, id

SL Søren Lund-Olsen Lektor da, mu

LØ Maiken Baltzer Løsmar Lektor sa, ps Læsevejleder

BM Bjarke Møller Madsen Lektor fy, ma

CM Christina Herzog Matthews Vikar fi

KM Kirsten Mau Lektor da, id

MT Mathias Jaquet Mavraganis Adjunkt ma, fy

EM Eva Borchorst Mejnertz Lektor en, sa, in Orlov

LE Lone Eibye Mikkelsen Rektor

BL Britta Meyer Larsen Lektor bi, bk Uddannelsesleder, konst. vicerektor

2020-2021 | Årsskift | 9

SP Stine Moestrup Årsvikar re, bk

HE Hans Elgaard Mogensen Årsvikar en, da

DN Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen Lektor sa, en

NI Hanne Kristine Nielsen Lektor ty, id Uddannelsesleder

SW Simon Winther Nielsen Lektor ke, ma

IO Inge Olesen Lektor bi, ng

LO Lars Peter E. Overgaard Lektor ma, fy, as Matematikvejleder

OV Per Overgaard Lektor la, ol, it

BP Bettina Høyrup Mejias Pavón Lektor sp, da, fi

LP Lærke Aarup Pedersen Lektor bk, da, de

ME Mette Lindemann Pedersen Lektor fr, ol, la

NH Nils-Henrik Pedersen Lektor fy, ma

PE Marlene Ørnstrup Petersen Lektor da, en Læsevejleder

OR Ole Jaramillo Rask Lektor ma, fy, mu

LR Lisbeth ­Rasmussen Lektor da, id

MR Mette Louise G. Rasmussen Lektor hi, re Tillidsrep.

MD Mads Schultz Refsgaard Vikar ma

RE Sofie Hyldig Reimick Lektor re, hi Vejleder

RI Lasse Broby Rieks Lektor hi, ma

AS Andreas Schjørring Lektor hi, id

10 | Årsskift | 2020-2021

MS Mette Kristine Schjemte Lektor da, id

SH Sahar Shahnazi Lektor ol, en Orlov

SØ Johnny Sørensen Lektor da, hi

TB Andreas Tang - Brock Vikar id, hi

TT Thue Thesbjerg Lektor mu, id, dr, Uddannelsesleder

JT Jens Thomsen Lektor bk, da

LT Louise Kjærgaard Thomsen Lektor en, fr

SU Sune Thomsen Lektor ma, fy

TS Søren Thorlund Thomsen Lektor en, bi

CT Charlotte Nyrup Thornqvist Lektor en, fr, mu

AT Anna Marie Thøstesen Lektor bi, ng

VP Karen Vibe-­Pedersen Lektor bi, ke, fy, bt

JB Janne Bisgaard Wikman Lektor hi, sa

MW Mette Wilkens Lektor en, bk

MØ Michael Øe Lektor hi, sa

2020-2021 | Årsskift | 11

Administrative medarbejdere 2020-2021 NN Ann Andersen Sekretær

CB Charlotte ­Brøndum Sekretær

KE Kirsten Emig Sekretær

CW Christina Winther Sekretær

AC Anna Louise Christensen Studentermedhjælper, kommunikation

JW Johanne Winther Jensen Assistent ­bogdepotet

JA Jens Anker T. Henriksen Pedelmed­ hjælper

SB Sebastian Askøe Jensen Teknisk serviceleder

PJ Peter Jespersen Pedel­ medhjælper

EK Evald Kristensen IT-supporter

VN Vivi Jul Nielsen Rengøring­s­ assistent

Elevearbejde – Emma-Jo Ravn Kristensen Selvportræt med venstre hånd.

12 | Årsskift | 2020-2021

Elevarbejde – Stella Ning Suksawaeng Giber Eksperimenter med Aftryk – Titel: One In A Thousand.

Elevarbejde – Simon Alexander Risborg Juhl Ekspressionistisk selvportræt.

Elevarbejde – Liv Metzdorff Slavensky Ekspressionistisk selvportræt.

Elevarbejde – Regitze Bawalsa Herskind Maleri på smartphone – Samtidsportræt.

2020-2021 | Årsskift | 13

Kalender 2020-2021 AUGUST 2020 10. Planlægningsdag 11. Planlægningsdag 12. Skolestart 17.-18. Besøg i 1.g-klasserne 20. Bestyrelsesmøde AKAT Venner 31. Aftenarrangement for 1g2+1g3+1g5

14 | Årsskift | 2019-2020

SEPTEMBER

OKTOBER

1. Aftenarrangement for 1g1+1g4+1g6 2. Idrætsdag for 1.g DM i lyrik 3. Aftenarrangement for 1g7+1g8+1g9 7. Elevfotografering 8. 2d på workshop hos Frontløberne 9.-11. 3s på biologiekskursion 10.-11. Studieretningsintroduktion 1.g 14.-15. Studieretningsintroduktion 1.g 16. Musikfællestime med Niels Lan Doky Bestyrelsesmøde Forældreaften 1g5 17. Forældreaften 1g6, 1g7, 1g8, 1g9 17.-18. Ekskursion til Sletten for Idræt B-valgholdet 24. PR-møde 30. Røde Kors videoforedrag

1. Generalforsamling AKAT Venner Valg af studieretning 1.g Orientering for 1.g om prøven i ap og nv 2. Fællestime: Livestreaming med Derek Beach om præsidentvalget 2020 4. Røde Kors gymnasieindsamling 8. AP-prøver 1.g 19-23. NV-prøver 1.g 20. Syge AP-prøve 23. Fællestime for franskelever 26. De nye studieretningsklasser starter

2020-2021 | Årsskift | 15

NOVEMBER

DECEMBER

2.-5. Introture til Sletten 1.g 3. Bestyrelsesmøde AKAT Venner 6. Pædagogisk dag for alle lærere. Det Rullende Universitet underviser 1.g+2.g 10. Lærerforsamling 2.g og 3.g 12. Fællestime via stream for 1.g med Sprogzonen Virtuelt informationsmøde for 8. kl. elever 13. Fællestime via stream med Derek Beach, AU, om populisme 16. Kemi OL 1. runde 16.-20. 5 fede dage v/bæredygtighedsudvalget 20. Røde Kors præmie - besøg af isbil 17. Orientering for 3.g om SRP Bestyrelsesmøde 1. Runde af Georg Mohr-konkurrencen

4. Den falske julebazar med ægte julehygge 7. SRO opgaveformulering udleveres til 2.g 15. Global Goals Programme 22. Virtuel juleafslutning 23.-3./1 Juleferie

16 | Årsskift | 2020-2021

JANUAR 2021 12. Virtuelt orienteringsmøde for kommende elever 2. Runde af Georg Mohr-konkurrencen 16. Virtuelt orienteringsmøde for kommende elever 18. Virtuel valgfagsorientering for 1a, 1e, 1r 19. Virtuel valgfagsorientering for 1h, 1k, 1t, 1s, 1l 20. Bestyrelsesmøde 21-22. Virtuel SRP-vejledning for 3.g 22. Virtuel valgfagsorientering 1.g+2.g Virtuel fredagcafé Dansk filosofiolympiade 1. runde 29. Kemi OL 2. runde

2020-2021 | Årsskift | 17

FEBRUAR

APRIL

1. Informationsmøde om ATU 5. Regionsfinale SamfCup 9. Virtuel SRP-vejledning for 3.g 10. Lærerforsamling 1.g 11. CoronaKARMArat nomineringer Klassikerforeningens Latinkonkurrence 13.-21. Vinterferie 23. Virtuelt forældremøde 5 1.g-klasser ATU diplomoverrækkelse 24. Lærerforsamling 2.g og 3.g 25. Virtuelt forældremøde 4 1.g-klasser 27. Georg Mohr vinderseminar

7. Bestyrelsesmøde 8. COVID-19 selvtestcenter på skolen 16. Fredagscafé for klasserne på skolen Den Nordiske Matematikkonkurrence Dansk filosofiolympiade dansk finale 21. Virtuel eksamensorientering 2.g+3.g 23. Fredagscafé for klasserne på skolen AKVs Kreative Konkurrencer 27. Virtuel eksamensorientering 1.g 29. Dyrk Sproget konkurrence 30. St. Bededag

MARTS 1.-5. Terminsprøver 2.g og 3.g 9. PR-møde 15. SRP opgaveformulering er tilgængelig i Netprøver for 3.g 18.-19. SRP midtvejsvejledning 23. Studieinfo 2.g 27.-5/2 Påskeferie

18 | Årsskift | 2020-2021

MAJ 5. 8. 13.-16. 17. 18. 21. 24. 28.

JUNI Offentliggørelse af eksamensplan Kemi OL finale Kr. Himmelfartsferie DHO aflevering 1.g Ind i sproget temadag 1.g Skriftlig eksamen 3.g 2. pinsedag Sidste skoledag 3.g

1.-2. Skriftlige årsprøver 2.g 2. Bestyrelsesmøde 4. Skriftlig årsprøve 1.g 18. Afskedsreception for afgående lærere 24. Lærerforsamling 1.g og 2.g 25. Dimissioner 26. Sommerferie

2020-2021 | Årsskift | 19

Dimissionstale 2021

Kære studenter Hvor er det dejligt, at vi kan samles her i dag alle sammen for at fejre jer. Glæden bliver ekstra stor, når vi for kun få måneder siden sad hjemme hver for sig og tvivlede på, om det ville kunne lade sig gøre. Et kæmpestort tillykke med jeres eksamen. I har klaret det fantastisk godt, og jeres årgang har et gennemsnit på hele 8,8. Også et stort tillykke til jeres forældre og pårørende, der jo nok har set mere til jer i 3.g end de havde forestillet sig, men dermed også har haft det privilegium at kunne følge jer på sidelinjen i dette overgangsår, hvor skolegangen rundes af og et nyt kapitel snart skal skrives. For jeres tid i gymnasiet er utvivlsomt blevet meget anderledes, end I havde forestillet jer. 1.g var heldigvis et helt normalt skoleår, men jeres tid i 2.g og ikke mindst i 3.g har været voldsomt præget af corona-epidemien og alle restriktionerne. I har været skuffede over alt det, der ikke kunne lade sig gøre, men I har taget det pænt, selvom I sikkert inderst inde og absolut med rette har været både ærgerlige og frustrerede. I har deltaget i den virtuelle undervisning, når det var nødvendigt og i de perioder, hvor vi har kunnet komme på skolen, har I vist ansvar og overholdt alle retningslinjerne. Jeg har været megastolt og imponeret over at opleve, hvordan I har passet på hinanden, at I har taget mundbind på, inden I kom ind i skolen ude i Mejlgade i mørket om morgenen, og at I har vist det hensyn, der krævedes, for at vi alle kunne komme igennem denne periode. 20 | Årsskift | 2020-2021

I har også vist opfindsomhed og kreativitet for trods alt at kunne gennemføre nogle af de mange aktiviteter i udvalgene, som vi plejer at have på skolen: Glædesudvalget har opmuntret os, vi har fået det Grønne Flag igen, der er samlet ind til Røde Kors. Musicalholdet kæmpede at kunne gennemføre projektet – desværre forgæves. Elevrådet har fungeret virtuelt, og alle klasser har deltaget i møderne. Og sammenholdet mellem jer elever er aldrig holdt op med at fungere. Så det har været et mærkeligt år men også et år, der for mig har bekræftet, at ånden på skolen er stærk – også i modvind – det stærke elevfællesskab på skolen har kunnet stå sin prøve, og det har I ikke mindst været med til at sikre. Aarhus Katedralskoles Venneforening udskrev i foråret en konkurrence for skolens elever med temaet ”Corona” og vinderteksten, et digt, af Marlene Klinge Beck lyder således og beskriver nok nogle af alle de følelser, I alle haft og det vil jeg gerne læse for jer: tag en dyb indånding i den samme genbrugte ilt de samme genbrugte tanker et ungdomsår er spildt ingen luftforandring manglende eventyrmætning bag mundbindets kvælende mur en farlig luftfortætning ensomhed erstattede savn uretfærdigheden fortærede alt håbet var en aflagt drøm venskabet stod hen og forfaldt der var engang en ungdom der var engang en sommer der er en gang med lys for enden vi ser det hastigt kommer

for bag skyen titter solen frem bag sneen kom en vintergæk bag mundbindet fandt smilet vej det blev aldrig helt gemt væk Og nu har vi smidt mundbindet væk, så vi igen kan vise smilet frem og vende tilbage til livet før corona. Heldigvis har der været lejlighed til at se jeres smil her i den sidste uge på skolen. Der har været brede smil, når I fik huen på, smil når jeres kammerater også fik det og masser af glæde og god stemning i skolegården. Også tak for en hyggelig komsammen med jer onsdag aften. Det har været så livsbekræftende en uge. Spørgsmålet er nu, om vi ønsker at vende tilbage til livet præcist som det var før 11. marts 2020. Politiken lavede for kort tid siden en undersøgelse af dette, og her svarer hver anden dansker, at de går med tanker om at ændre tilværelsen som følge af pandemien. 30 procent har allerede lavet permanente ændringer i deres liv. Krisen har givet os alle mulighed for at opleve, hvordan livet også kan være, og man har haft tid til at reflektere på et dybere plan over, hvordan man fremover vil prioritere sin tid og hvad det er for et liv, man vil have. Selvom coronatiden har været hård med ensomhed og isolation, har nogle også oplevet, at det var rart at geare ned og have tid til venner og familie, og man-

ge indikerer, at de fremover vil opprioritere venner og sociale relationer, da de har erkendt, hvor meget de betyder for dem. I har desværre på den hårde måde lært, hvor meget venskab og sociale relationer betyder, I har savnet jeres klassekammerater og venner, og jeg er fuldstændig sikker på, at I vil tage de erfaringer med, når I nu i de kommende år skal til at prioritere i jeres liv mellem uddannelse, arbejde, venner og familie. Vi er alle blevet sat i nogle eksistentielle situationer i det sidste år, situationer som var helt utænkelige før. Og I er blevet udsat for dilemmaer, som ingen ungdomsgeneration er blevet det i mange år. Den måde, I har tacklet det på, kan kun aftvinge respekt. Man må på alle måder tage hatten af for, hvordan I har tilsidesat jeres personlige behov for det fælles bedste. I har efterlevet alle retningslinjer, har afholdt jer fra fester og store sammenkomster, og har levet i jeres bobler med de nærmeste alt sammen for alles bedste og for at kunne passe på de ældre og de mest sårbare. Og jeg tror ikke, at I har efterlevet alle reglerne bare fordi staten, skolen eller andre autoriteter sagde det, men fordi I faktisk syntes, at det var fornuftigt og det rigtige at gøre. Vi må alle, jeres forældre, skolen og samfundet være meget stolte af jer og kun se frem til at opleve, hvordan I vil føre samfundet videre.

2020-2021 | Årsskift | 21

På det samfundsmæssige niveau har vi i Danmark forventet af hinanden, at vi stod sammen indtil pandemien var overstået, og vi har også haft en forventning til at meningsdannere og politikere undlod at slå plat på pandemien. Generelt har der heldigvis været bred enighed om, at pligten over for fællesskabet var så meget vigtigere end den individuelle frihed til at gøre lige det, man gerne ville.

Byens borgmester Jacob Bundsgaard, der er tidligere elev her på skolen, udtrykte det i et interview her i foråret, hvor han svarede på, hvad han havde fået med fra sin gymnasietid: • Frihed og metoder til at fordybe sig i mange forskellige ting • Venskaber for livet • Det faglige fundament, der har været uundværligt senere i livet

Jens Christian Grøndahl udtrykker det således ”Mens vi levede i vores coronabobler, gik det ligefrem op for mange, at der både er frihed og længsel i at tænke på andre end sig selv”, og han fortsætter: ”Hvis jeg skulle forestille mig, at der var kommet noget godt ud af den lede corona, ville det være, at vi var blevet bedre til at vise sammenhold og samtidig tåle andre danskeres helt anderledes erfaringer, mål og drømme”. Lad os håbe, at han har ret. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeres uddannelse har givet jer en del af den ballast, viden og forståelse, der skal til for at kunne sætte sig ind i og tolerere andre menneskers livsvilkår og tage hensyn til andre menneskers mål og drømme, og jeg synes, at I allerede har bevist, at det mestrer I.

Nu skal vi alle sammen ud og bruge den nyvundne post-coronafrihed, og I skal samtidig bruge jeres post-studentereksamensfrihed. Det er næppe sådan, at vi alle tænker på det samme i den forbindelse. Frihed er da også et fortærsket ord lige fra reklamernes ”Frihed til at være den, du er”, til vores ønske om frihed til os selv og andre. Egentlig er frihed nok et ord, der har ændret sig siden antikken i samspil med samfundets udvikling.

22 | Årsskift | 2020-2021

Men mange af os tænker nok helt tæt personligt lige nu på friheden til igen at kunne rejse, at samle familie og venner, at gå til koncerter og til bare at kunne være sammen uden mundbind, tests og restriktioner. Det tror jeg nu også, at I gør. Jeg tror, at

I lige nu tænker på fester i de lyse sommernætter, rejser, koncerter, og det skal I også, men friheden til at bruge jeres liv lige om lidt til det, som I hver især gerne vil, er noget helt andet og kan naturligt nok være både tillokkende, spændende, dejligt og lidt skræmmende. Paradoksalt nok tror jeg ikke, at I skal prøve at fortrænge corona-tiden. I skal bruge den som et minde om alt det, I værdsætter i livet. Den tyske filosof Walter Benjamin skrev, at vi skulle bruge historien som et minde om alt det uforløste. Gennem hele historien har der været uforløste potentialer for noget bedre – tit kan historien minde om en lang række tragedier. Benjamin var marxist, og for ham handlede det om arbejderklassen: Alle de ting, den er blevet udsat for gennem historien – fra slavegalejer til kulminer. Men med kommunismen, mente han, kunne arbejderne endelig fuldføre og retfærdiggøre alle de ulykkelige skæbner, som tiden hver dag lægger bag sig. Benjamin skrev det her i starten af anden verdenskrig, hvor der jo var tragedier nok at tage fat på. Men jeg tænker, at vi også kan forstå Benjamins pointe på et mere personligt plan. Ifølge ham skal vi ikke se bort fra, hvor svær coronatiden nogle gange har været. Vi skal ikke se bort fra ensomheden, der kan ligge i at sidde derhjemme foran skærmen. Eller alle de fester, der ikke blev holdt. Alle de diskussioner om livet, om læring og om hinanden, som forblev usagte. I stedet skal vi holde dem for øje, og netop nu bruge den bevidsthed til at forløse alle de svære øjeblikke, der har været. I sidder lige nu her med huen på, I er sammen igen, og I kan se frem til mange lange og varme sommeraftner i hinandens selskab. Når I nu skal ud herfra, og gøre alle de befriende ting, som studenter bør gøre, så kan I fuldføre og retfærdiggøre det håb, I havde i svære stunder. Og I kan bruge mindet i fremtiden også: Som en reminder om vigtigheden af venskabet, af samtalen og af de stille stunder sammen og til at huske jer på, altid at inkludere dem, der har det svært. Jeg vil sende jer ud ad porten med de sidste linjer fra det fantastiske digt ”The Hill We Climb”, som den unge Amanda Gorman fremførte ved Joe Bidens indsættelse som præsident i USA.

Når dagen gryr, træder vi ud af skyggen Brændende og frygtløse Daggryet blomstrer når vi befrier det For der er altid lys Hvis bare vi tør se det Hvis bare vi tør være det. Det tør I. Tak for de tre år, vi har haft sammen med jer. I ønskes alt det bedste fremover fra den gamle skole. Pas godt på jer selv og hinanden. Med disse ord dimitterer jeg jer, årgang 2021, fra Aarhus Katedralskole. 2019-2020 | Årsskift | 23

24 | Årsskift | 2020-2021

Studenter 2021 3.a

3.c

3.d

Matematik A + Fysik B + Kemi A Matematik A + Bioteknologi A + Fysik B Teamlærer: Nils-Henrik Pedersen

Engelsk A + Spansk A + Latin C Teamlærer: Bettina Høyrup Mejias Pavon

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Engelsk A + Tysk A + Samfundsfag B Engelsk A + Fransk begynder A + Samfundsfag B Teamlærer: Mette Wilkens

Iris Harrit Aaskilde Sam Diba Alberte Tang Dixen Bergdís Anna Björk Einarsdóttir Malte Ströjer Grøfte Anders Hassager Josefine Bjerre Haunstrup Isabella Marie Skov Jensen Christoffer Kassøe Juhl Astrid Jungersen Mathilde Maria Jühne Oliver Mads Jørgensen Cecilie Christine Larsen Ea Marie Løfstedt Cecilie Kjærulff Midtgaard Elias Morgensol Frederikke Victoria Munk Laura Cecilie Confrey Olsen Ida Mark Platz Samira Salehi Kristine Mygind Sørensen Jakob Antz Vinner

Maryan Mohamed Ahmed Signe Buhl Andersen Rukaya El-Ozin Cecilie Folkmar Emanuel Aya Samir Hamid Natascha Dan Bao Hân Huynh Camille Hjernøe Jepsen Kristine Elgaard Johnson Monica Asgari Kristensen Franciska Bak Lopez Fernandez Elfrida Marie Stensgaard Løhndorf Iman Anwar Majeed Helene Mellergaard Christina Nhu-Quynh Thanh Nguyen Sigrid Conradsen Nielsen Sara Sindesen Fuglsang Poulsen Rasmus Verner Rasmussen Kristine Ruby Møller Emilie Juul Thorsen Johanne Toppenberg Hannah Helena Høegh Vidrine Sascha Gundesen

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Oscar Aronro Selma Bruun Bisgaard Signe Ingrid Anna Nielsen Broch-Lips Julia Sophia Bødker Christensen Erik Valdemar Eriksen Signe Feldtmann Madsen Malou Gormsen Narciss Marie Hankil Andersen Lisa An Harmsen Esther Holst Knudsen Amanda Marie Toft Jensen Smilla Litrup King Andrea Wiwe Kjær-Hansen Silje Krogh Thomasen Amalie Seierup Kudsk Asger Weyergang Ladegaard Sofia Jakobina Juel Lausen Sunor Hassib Mahmud Sarah Mossing Nielsen Agnes Mine Ravn Skytt Oliver Bach Søltoft Sine Hougaard Sørensen Alba Olivia Theilmann Dagmar Mathilde Gadegaard Vendelbo Johanne Vitskov Jørgensen Malthe Lundsby Weissschädel Ida Ørum Hansen Johanne Østergaard Kristensen

2020-2021 | Årsskift | 25

3.e

3.h

3.k

Samfundsfag A + Engelsk A Teamlærere: Lene Koudal og Mette Louise Rasmussen

Samfundsfag A + Engelsk A Teamlærer: Michael Øe

Matematik A + Fysik A + Kemi B Teamlærer: Lisbeth Rasmussen

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Hannah Angel Kroustrup Nadia Anjum Laura Marie Bjerregaard Sieben Charlie Sylvester Boesdal Marie Ayse Strunge Dogan Anne Sofie Ebsen Julie Holmen David Sloth Ibsen Sakariya Mohamud Farah Jama Amalie Sofie Hvistendahl Jensen Jacob Engelbrecht Jirabi Mikail Kekec Anton Schou Larsen Johannes Messick Mortensen Frida Ege Pape Møller Signe Dejbjerg Pedersen Mads Egelund Rasmussen Malthe Ryberg Christensen Julie Bittmann Schjønning Rosa Erneste Sørensen Yeliz Genc Topcu Lukas Vedel Tøfting Ann Troelsgaard Vaudry Sarah Curran Vestergaard Pernille Langballe Lund

26 | Årsskift | 2020-2021

Paula Cardona Jaime Mads Hyrkäs Clausen Cathleen Brandt Fallesen Isabella Garðarsdóttir Ida Stenshøj Grønnebæk Kasper Busch Jepsen Anne Fogh Karlsbjerg Jakob Øeby Lambourne Marie Ebdrup Larsen Isabella Moreno Burgos Lassen Karina Le Ingeborg Jacobsen Løth Laura Jepsen Mejlgaard Milla Rye Olsen Cecilie Friis Pedersen Rosa Thyrri Rostgaard Emmeline Andrea Rumph-Frost Wilhelm Kordt Röder Elvira Herskind Skjødt Oskar Stærmose Anna von Oettingen Hana Tamer Abdel Wahab

Mathilde Riber Bech Jeppe Bjerg Bendsen Anton de Place Bjørn Frida Anjali Christensen Marcus Vedsgaard Cobis Holger Dohn-Bassøe Viktor Peterslund Edlefsen Marie Tjørnild Falkenberg Laurits Bilet Gude Astrid Glarborg Hannestad Mette Emilie Rud Lundgaard Hansen Marie-Louise Hesselholt Nicolai David Høgh Sophia Frehr Kristensen Maria-Cristina Mociran Hannah Bøge Nielsen Laura Noe Helligsø Bach Sara Poulsen Clara Andrea Wennerstrøm Radl Lærke Moldrup Rysgaard Emilie Yi Zhen Rønning Astrid Ørbæk Seliger Victor Hanghøj Tei Jonas Ulvestad

3.l

3.n

3.r

Engelsk A + Italiensk A + Latin C Musik A + Engelsk A Teamlærer: Mette Kristine Schjemte

Musik A + Engelsk A Teamlærer: Dorthe Hesselholt

Musik A + Matematik A Teamlærer: Anne Schouborg Engbirk

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Veronika Holt Arbjerg Marcus Ankjær Bertz Arthur Bondeskov Nygaard Stephanie Brogna-Mariager Magnus Brøgger Sejthen Aster Buchhave Nørlem Sofia Suppli Callesen Signe Pirker Dalsgaard Fie Carøe Frisenette Alexander Gritzmann Katrine Weilby Guss Alva Helberg Stentoft Ditte Hoberg Bork Hanibal Joakim Møller Kieldsen Benjamin Knøsgaard Matilde Roland Larsen Maja Nørgaard Linderoth Gustav Fürsterling Mønster Marie Düring Nielsen Tage Hee Rømer Freja Kronborg Schack Marie Hellerøe Schouboe Theodor Toft Sommerlund

Aske Mervig Bahnson Johan Bramstoft Mikkel Svane Strange Gormsen Sidsel Hamann Tulstrup Savannah Nikita Gorking Hope Rosa Herbsleb Hougaard Benjamin Tang Hørning Jensen Holger Sandegaard Johansen Silke Agathe Wittus Johnsen Sofie Havgaard Kvorning Magnus Storgaard Landerholm Daniel Pilarczyk Mark Noah Park Nygaard Noah Pihl Danielsen Dagmar Elise Ringgaard Amalie Berndt Schjødt-Pedersen Methea Skou Rydahl Halfdan Magnus Stefansson David Kjærgaard Stubbe Teglbjærg Louise Nordmand Torp Iben Trolle Marius Victor Thuesen Anders Bie Westphael

Bertram Nørgaard Aaes August Kjær Agergaard Esther Kjær Agergaard Elliot Lledo Bager Yrsa Birch Hastrup William Grell Bovin Tinna Gunnarsdóttir Christian Venzel Ulrik Hammershaimb Tobias Bo Haraldsen Sofia Hausgaard Marcus Holm Lucas Nørgaard Johansen Clara Katharina Aabo Kondrup Jonas Ladefoged Hansen Lasse Helmer Larsen Rose Marie Braren Lauritzen Aske Morten Schioldan Lund Ebbe Lund Martinsen Sebastian Krejberg Melchior Celina Mygdam Mikkelsen Magnus Brogaard Nissen Jonas Odgaard-Jans Mads Studsgaard Rasmussen Bertil Røll Schack Jacob Aasø Sæderup Peter Thomsen Gjesse Sarah Thrane Laurits Wang Essebo Olsen Christopher Axel Vestergård Wood

2020-2021 | Årsskift | 27

3.s

3.t

Biologi A + Kemi B Teamlærere: Mia Gruwier Broch-Lips og Niels Jørgensen

Samfundsfag A + Matematik A Teamlærer: Sine Dalsgaard

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Christopher Lange Thorup Bach Bjørg Norre Diinhoff Astrid Brandt Djupdræt Clara Nørgaard Dombernowsky Ingrid Margrethe Ejskjær Laura Elkjær-Larsen Anna Riis Vogelius Hansen Aysha Muzeffer Haseb Signe Juul Jensen Camilla Secher Jørgensen Phoebe Carla Kitchener Elina Krüger Jamad Ahmed Ali Mohamed Muna Abdullahi Bashir Mohamed Merjema Musovic Daniel Klærke Pedersen Sarah Just Peier Frida Maria Petersen Marie Glud Petersen Silke Rosendal Poulsen Mathilde Christine Quist Ravn Anfal Edrees Yawar Sattar Ridha Oliver Rosenven Johanne Surbhi Dyberg Simonsen Selma Stochholm Krag Rebecca Braddick Boné Markus Konrad Sørensen Chili Fangel Tjørnemose

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Magnus Witt Andersen Nina Vanessa Hagemann Barrit Carla Boelsmand Johanne Alfrida Christensen Asger Faurschou Clausen Jonas Borup Corfitsen Johan Kjær Eskildsen Alfred Fangel Sinning Morten Togsverd Hansen Emil Holst-Langberg Freja Gylling Jensen Asta Kamp Hermansen Annika Klank Andreas Rosendal Laursen Anna Mira Liengård Frida Miens-Lindner Hanne Aagaard Nielsen Nikoline Marie Nielsen Helena Pedersen Alexander Bjerremann Petersen Victor Nemoz Villemoes Ponty Laura Løvenskjold Post Andreas Rasmussen Ulrikke Dalkjær Riis Mathias TholstrupRørsgaard Elias Trénel Tara Iris Trollehave Amalie Myrup Wetche

Studentertalen 2021 Kære studenter Der var engang en mand, der var ude at vandre i en stor, idyllisk urskov. Skovens fred og ro blev dog pludselig brudt. I en lysning længere fremme så han synderen: en mærkelig gammel dame, der øjensynligt talte med sig selv. Han begav sig tættere på, og kunne nu efterhånden høre damens budskab. På insisterende vis gentog hun den samme sætning igen og igen: ”Husk at få så meget med du kan, inden du krydser floden. Husk at få så meget med du kan, inden du krydser floden.” Uforstående skyndte manden sig videre, men, overraskende nok, kom han kort efter til en stor flod. Hvad var det dog, han skulle have med? Langs flodbredden var der ikke andet end en masse mudrede småsten. Det kunne vel aldrig skade at indsamle et par stykker. Så krydsede han floden, og satte teltet op. Midt om natten vågnede han. Det regnede, og han havde ondt i sin hofte. De forbandede småsten i lommerne. Hvor dumt, sådan at følge en forvitret dames råd. Han smed stenene ud af teltet. Næste morgen skinnede solen smukkere end nogensinde før. Og lige der, på jorden foran teltdøren, glimtede skovbunden i alle regnbuens farver. Regnen havde vasket stenene rene. Det var ædelsten, manden havde fyldt lommerne med, før han krydsede floden. Jeg ved, at årgang 2018 på Aarhus Katedralskole har kørt trillebøre af

28 | Årsskift | 2020-2021

gode oplevelser, glade minder og alle mulige andre ædelsten over floden, inden vi lige om lidt krydser den for sidste gang. Også de oplevelser, der ved første øjekast er mudrede til og først senere viser sig som ganske værdifulde. Man siger gerne, at jo ældre man bliver, jo mere rosenrød bliver ens opfattelse af fortiden. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver så gammel, at studieretningsprojektet eller morfologianalyser vil funkle som juveler. Men alligevel er jeg ikke bange for at løbe tør for gode minder – og for gode venner – fra de seneste tre år. Bevares, der har været nedturer. Corona­virus er ikke ligefrem gået ubemærket hen. Men jeg vil komme med et forslag: De kommende mange ugers fester og de kommende samtaler med klassekammerater skal handle om de gode øjeblikke, succeserne, ikke alt det som man gik glip af. Man skal ikke begræde en spildt fortid, men leve i en spændende nutid, og glæde sig til en endnu bedre fremtid. Virussen definerer ikke denne årgang. Jeg var nervøs, da jeg for et øjeblik siden stillede mig op foran jer alle. Og jeg er stadig nervøs. Men alligevel er der noget, som beroliger mig: Fællesskabet valgte mig til at holde denne tale. At gennemføre gymnasiet er ikke en ensom vandretur gennem en skov – men det er noget, man gør i fælleskab. Og her er Kattens fællesskab noget helt særligt. Du bliver ikke lovprist for at være unik, men der er plads til dig uanset køn og politisk observans. Uanset om du er to meter og ti eller lidt lavere…

Det beroliger mig, at jeg står på et solidt fundament, der er skabt i dette fællesskab – både lige nu, men også når jeg endegyldigt forlader Katten. For det er vel i virkeligheden det vi har fået: Et fundament for vores fremtid. Dansk-afleveringer, fredagscaféer, skolefester. Studieture, løbetests, friblokke. Venskaber, konflikter, tøjbyttemarkeder. Oplevelser og minder, der i sidste ende har resulteret i, at de elever, der gik ind ad Kattens porte for tre år siden, ikke er de samme mennesker, der går ud om et øjeblik. Og det er i sandhed en spændende verden, vi træder ud i. En verden med et utal af muligheder og chancer. Men også mange vigtige valg. Mange absurde forhold, som man må tage stilling til. Og det kan være svært at navigere i. Hvem har overhovedet kontrollen? Sociologer undersøger ofte, om samfundet skaber individet eller om individet skaber samfundet. Svaret kender jeg ikke, men det er måske en mellemting. I knap to årtier har samfundet i hvert fald præget os via diverse uddannelsesinstitutioner – afgjort til det bedre. Men nu er det også på tide, at vi drejer hovedet og betragter den verden, vi bor i. Er man tilfreds? Kan man engagere sig i et projekt? Kan man finde sig et spændende job eller en fantastisk uddannelse? Kan man gøre en forskel?

Ikke fordi samfundet kræver det. Nej, fordi man selv har en iboende lyst til at skabe positive forandringer. Jeg er overbevist om, at den lyst ikke er en mangelvare i dag. Så kan verden bare komme an. Jeg forbinder denne dimission med en vis taknemmelighed. Taknemmelighed i forhold til det føromtalte samfund: Jeg er født i et land, hvor det er muligt at få en uddannelse som denne. Taknemmelighed i forhold til at gå i en fremragende klasse – fyldt med gode klassekammerater. Og taknemmelighed i forhold til Katten i det hele taget. Dertil skal der lyde en eksplicit og helhjertet tak til alle lærerne og resten af personalet. Tak for tre inspirerende år og tak for at danne os. Som skeløjede samfundsborgere siger vi nu farvel; på én og samme tid er blikket rettet både mod horisonten, mod fremtiden, og tilbage på tiden på Katten og alle de ædelsten, der har sin oprindelse lige her. Stort tillykke med dimissionen! Alexander Bjerremann Petersen

2020-2021 | Årsskift | 29

Bestyrelsens årsberetning Bestyrelsen har afsluttet endnu et på mange måder spændende og udfordrende skoleår. Vi har måttet sige farvel til to elevmedlemmer Alexander Bjerremann Petersen og Sølve Frida ­Hofmann – de er erstattet af Anton Emil Meldgaard Vind og Laura Staberg Larsen. Bestyrelsen har stadig en sammensætning med en bred kompetence. Skoleåret 2020/21 har været et utroligt udfordrende år for ledelsen, medarbejdere og elever – fjernundervisning, kapacitetsfastsættelse, elevfordeling og alt det, der har fulgt med Corona, har været store temaer.

Efter indstilling fra Regionsrådet fastsatte børne- og undervisningsministeren skolens kapacitet til 10 klasser næste år, det er dog én klasse mere end i år. Desværre betyder det, at der stadig er mange elever, der ikke kan få deres 1. prioritet, om at gå på Aarhus Katedralskole, opfyldt. Så et frit skolevalg kan man ikke sige, vi har, hvilket virker uforståeligt og urimeligt. Vi vil også i det kommende skoleår arbejde for, at vi igen får 11 klasser. Fordelingen af KUO-elever er sket på samme måde som tidligere år – ledelse og lærere gør meget for, at de også skal føle sig velkomne på skolen, og vi har rigtig gode erfaringer med KUO-eleverne – de trives på skolen og de første bliver studenter i år – der er på Aarhus Katedralskole plads til alle. Corona har fyldt meget for både ledelse, medarbejdere og elever – det har givet et helt ekstraordinært stort arbejdspres på ledelsen og lærerstaben, og udfordringer også for eleverne. Som bestyrelse kan vi kun være stolte over den måde, alle har arbejdet med de mange udfordringer og holdt gejsten oppe, og hele tiden holdt fokus på at holde undervisningen i gang, selv om der helt sikkert har været træthed at spore hos både lærere og elever.

30 | Årsskift | 2020-2021

Skal man sige noget godt om, hvad Corona har gjort – ja, så er det, at den virtuelle undervisning har givet et digitalt løft til alle, og været IT-kompetenceudvikling på godt og ondt. Regnskabet for 2020/21 endte med et bedre overskud end det budgetterede, hvilket bl.a. skyldes Corona, ikke så mange langtidssyge, og at der ikke har været mange på barselsorlov.

Skolen har en god likviditet, en acceptabel egenkapital og generelt gode nøgletal, og skolen løfter eleverne som forventet. Der har været en rigtig god økonomistyring i en tid med nedgang i klassetallet. Vi har haft mange emner oppe i bestyrelsen, bl.a. elevtrivselsundersøgelse, ændringer af skolens studie- og ordensregler og finansiel strategi for skolen. Vi har også i år haft to spændende oplæg om musik ved faggruppeleder Charlotte Nyrup Thornqvist og billedkunst ved faggruppeleder Mette Wilkens. Det har været et helt specielt år for alle, der har tilknytning til skolen, og vi vil gerne fra bestyrelsen sig tak til personale og ledelse for det store ekstraordinære arbejde, som I har påtaget jer i denne vanskelige situation – det er rigtig flot, og også tak til eleverne for, at I har udvist engagement og tålmodighed. Vi ser frem til at forsætte det gode og konstruktive samarbejde med Katedralskolens elever, medarbejdere og ledelse. Henning Kærsgaard bestyrelsesformand

Elevrådets årsberetning Skoleåret 2020-2021 har på mange måder været et specielt år for Elevrådet på Aarhus Katedralskole, men man må huske på, at rolige farvande ikke skaber gode sejlere. Selv da skolens porte lukkede over vinteren, fortsatte Elevrådets arbejde bag skærmene, og elevrådsmedlemmerne gav deres bedste for at få vendt de grumme omstændigheder til noget bedre. Trods pandemiens tilstedeværelse har Elevrådets 60 skarpsindige medlemmer endnu et år formået at gøre en stor positiv forskel for eleverne på Aarhus Katedralskole. Elevernes trivsel i nedlukningen

I løbet af året har handlingsplanspunkter vedrørende virtuel undervisning og elevernes trivsel, ikke overraskende, fået meget opmærksomhed. Grundet situationen med Covid-19 har skolen været lukket ned størstedelen af året, og det har været rigtig svært at opretholde et stærkt fællesskab gennem skærmen. Elevrådet har i den sammenhæng opfordret skolens mange udvalg til at lave virtuelle aktiviteter. Derudover har Elevrådet, som følge af genåbningen i maj, købt kage til alle skolens elever samt uddelt gaver. I samarbejde med Ungekriseledelsen har Elevrådet uddelt 10 ”Corona-hjælpepakker” blandt skolens elever. Uddeling af ”Corona-hjælpepakker” foregik ved nominering. Her kunne eleverne nominere de, som havde gjort en ekstra god indsats for deres klassekammerater under nedlukningen. Selvsamme ”Corona-hjælpepakke” kunne også vindes ved at deltage i Elevrådets kreative konkurrence. Ud af den kreative konkurrence kom der blandt andet musik, sang, billedkunst og digte, som alle var bud på, hvad man kunne glæde sig til at gøre, når man måtte komme tilbage fysisk på skolen. Stiftelse af nye udvalg

Elevrådet har i år påbegyndt arbejdet for en mere økonomisk overskuelig studentertid, med det formål at alle elever, uanset habitus, skal have let adgang til studenterhuer m.m. Elevrådet

Kristoffer Andersen Honore og Anton Emil Meldgaard Vind.

har derfor stiftet to ”Hueudvalg”, som har til formål at indhente tilbud på studenterhuer, studieturstrøjer m.m. til rimelige ­priser, og gøre det på en demokratisk og gennemsigtig facon. De to Hueudvalg findes i henholdsvist 1.g og 2.g, og der vil hvert år blive etableret nye udvalg, så alle årgange har deres eget hueudvalg. Fremtidens elevråd

I det kommende skoleår vil Elevrådet fortsat fokusere på at styrke elevdemokratiet på Aarhus Katedralskole. Vi vil i samarbejde med skolens udvalg arbejde på fortsat at styrke det stærke sociale fællesskab, og sammen finde ud af hvordan man kommer godt tilbage efter så lang tid med nedlukning. Elev­ rådet vil ydermere fokusere på at fremme bæredygtighed på Aarhus Katedralskole og være med til at sætte klima og miljø på dagsordenen. I takt med at samfundet så småt vender tilbage til ”normalen”, bliver det nu for alvor tid til, at vi i Elevrådet skal være med til at gøre Aarhus Katedralskole til en klima-­ pioner. Elevrådet vil endvidere blive ved med at arbejde på at styrke samarbejdet mellem ledelsen, lærerne og eleverne på skolen og fortsat bestræbe sig på at gøre det endnu bedre at gå på Aarhus Katedralskole. 2020-2021 | Årsskift | 31

Glædesudvalgets årsberetning Ho ho hoh.

Halloween-hygge.

Som udvalg på Aarhus Katedralskole ser vi det som vores opgave at løfte det sociale samvær på skolen. Vi i Glædesudvalget fokuserer på at skabe glæde på skolen ved store såvel som små initiativer. Som bekendt har det sociale samvær været udfordret i år, og i takt med det har overskuddet og glæden været faldende. Glædesudvalget har derfor haft som ønske at få glæden tilbage i gården og i lokalerne, og det har vi gjort ved diverse indslag og initiativer i årets løb. Halloween-hygge og chokoladejulemænd

I efteråret satte vi fokus på hygge i gården. En eftermiddag i forbindelse med Halloween sad vi ude i gården og skar græskar, der skulle pynte og skabe hygge. Eftersom dette var en succes og fik det ellers corona-trætte hoved op i humør, fortsatte vi med flere initiativer i løbet af året. Glædesudvalget har en tradition, hvor vi hvert år giver kattens elever mulighed for at sende en sød hilsen sammen med en sukkerstok til en selvbestemt elev. Eftersom dette plejer at være et kæmpe hit i den søde juletid, satte vi os for, at gøre alt hvad vi kunne for at lave et alternativ. Da vi meget pludseligt fik den glædesdræbende besked om, at vi nu skulle hjemsendes til virtuel undervisning endnu en gang, fik vi travlt! For at få et 32 | Årsskift | 2020-2021

smil tilbage på alles læber, og ikke mindst sørge for at alle gik glade hjem, delte vi chokoladejulemænd ud til alle elever. Forklædt som julemanden nåede vi alle elever, hvor vi blev mødt med det største smil og julestemning, der længe har været på katten. For en stund glemte vi alt om corona-virkeligheden. Og det var netop målet med det hele. At finde de små glæder, når en mørk virkelighed er over os. Virtuel hverdag

Siden nedlukningen i december har det været svært for os som udvalg at arrangere begivenheder, og vi besluttede derfor, at vi hver dag i en uge i februar ville poste et opslag på vores instagram, der kunne sprede noget glæde. Her skrev vi bl.a. om diverse opskrifter på brownies eller fastelavnsboller, man kunne prøve af derhjemme, og vi uddelte citater, som fx dette Johnny Madsen citat: “Selvom der er lys for enden af tunnellen, så kan det godt være et modkørende tog”, der godt kunne passe på en beskrivelse af en hård mandag med virtuel undervisning. I ugen opfordrede vi også til at kaste sig ud i at lave English Afternoon Tea og at prøve at udvide sin horisont ift. film og serier som fx en serie som “La Casa de Papel” eller at vende tilbage til barndommen med “Avatar: The Last Airbender”. Alt i alt ønskede vi bare at prøve at komme med ideer og råd til, hvordan man kunne gøre den virtuelle hverdag lidt sjovere. Trods corona-virkeligheden har vi gjort vores bedste for at sprede lidt glæde på Katten.

2020-2021 | Årsskift | 33

ALUMNEINTERVIEW MED

Jacob Bundsgaard Vidste du, at Jacob Bundgaard er student fra Aarhus Kate­ dral­skole? Vi har talt med den tidligere Katten-elev, og nuværende borgmester i Aarhus Kommune, om hans tid på skolen: om at lade sig påvirke af de mennesker man omgiver sig med, at sætte pris på frihed til faglig bredde og de venner fra skolen han stadig har i dag.

Hvad er dit navn, din alder, og hvornår dimitterede du fra skolen?

Mit navn er Jacob Bundsgaard, jeg er 44 år og dimitterede fra Aarhus Katedralskole i 1996. Jeg var matematisk student og kan desværre ikke engang huske, hvilken klasse jeg gik i! Hvad husker du særligt fra din tid på Aarhus Katedralskole?

Jeg kan levende genkalde mig mine tre år på skolen. Jeg husker tilbage på nogle fantastisk år med en enorm frihed til at fordybe sig i så mange forskellige ting. Jeg tænker også på nogle venskaber, som jeg stadig har i dag, og som er for livet! Og så selvfølgelig et fagligt fundament som har været uundværligt i min videre færd i livet. Hvad har du beskæftiget dig med, siden du blev ­student på Aarhus Katedralskole?

Uha – jeg har lavet alt muligt som at arbejde på et træværksted, som postbud, som bartender og tjener. Jeg har arbejdet i repara­tionsafdelingen i en IT-virksomhed, været på en skole for børn og unge med autisme og var i en kort overgang også i et konsulenthus – så jeg har virkelig været ude omkring en masse miljøer og mennesker, der nok alle sammen har bidraget med hver deres lille del af at pege mig mod den sti, jeg befinder mig på i dag.

34 | Årsskift | 2020-2021

Det var faktisk først i begyndelsen af min universitetsud­ dannelse, jeg blev engageret i ungdomspolitik og DSU. Efter jeg blev færdiguddannet cand.scient.pol. på universitetet, har jeg været børn- og ungerådmand, kulturrådmand og sidder i dag som borgmester i Aarhus Kommune. Hvilken indflydelse har dine tre år på Aarhus Katedral­skole haft på dine efterfølgende valg i din karriere?

Det er svært at sætte en finger på det helt præcist, men min gymnasietid har haft en enorm betydning. De her helt særlige, få år man har på gymnasiet, er jo nogle utrolig formative år. Både i forhold til ens akademiske og intellektuelle retning, men også med hensyn til musik, film, stil og alt muligt andet – det hele blandes sammen i én stor pærevælling, der former dig til at være dig. Jeg var meget glad for historie og samfundsfag allerede ­dengang, hvilket selvfølgelig har haft en indflydelse på mine studievalg efterfølgende. Man kunne måske forestille sig, at jeg havde været engageret i nogle af skolens mange udvalg eller det aktive elevdemokrati, der hersker på skolen – men det var jeg faktisk ikke! Hvad lærte du om dig selv i dine tre år på skolen, og har det givet dig nogle styrker efterfølgende?

Gymnasiet er en smeltedigel af mennesker og et møde med unge fra nær og fjern. Det lærte mig en masse om at omgås med mange forskellige mennesker og har helt sikkert givet mig nogle sociale og menneskelige kompetencer, jeg stadig trækker på i dag. De venner og klassekammerater jeg var omgivet af i min gymnasietid, har haft en stor indflydelse på mig – nogle af deres interesser, de ting og de steder de fordybede sig i, var en stor inspiration for mig.

Eleverne fejrer sammen med borgmesteren, at skolen igen har modtaget det grønne flag.

Har du et eller flere gode råd, du gerne vil give med på vejen?

Den frihed til at kunne bruge sine kræfter på at dykke ned i en helt masse forskelligt fagligt stof – dén skal man omfavne! For nogen vil det være en af de sidste muligheder for at lade sig påvirke så bredt, af forskellige interesser, impulser og fagligheder. Men snævrer jo hele tiden tragten ind, og efter gymnasiet vælger man måske en uddannelse, der indsnævrer en yderligere. Nyd det brede – også det man måske synes virker mindst relevant, skal man stadig huske at sætte pris på. Jeg misunder på ingen måder den situation, gymnasieeleverne har været i her under coronaen, og jeg håber inderligt, at det har været en engangsforeteelse. Heldigvis skinner lyset for enden af tunnelen mere og mere klart. Jeg ved, at I har hjulpet hinanden til at komme ordentligt igennem en hård tid – gået ture med hinanden, snakket sammen, drukket virtuelle fredagsøl og samlet op på de kammerater, der har haft brug for det. De, der har haft overskuddet til det, har taget ansvaret på sig i en svær tid. Vi siger mange tak til Jacob Bundsgaard for at dele sine minder om tiden på Aarhus Katedralskole med os. 2020-2021 | Årsskift | 35

Italiensk madlavning, udklædning og hilsner fra Firenze Hvad giver god mening at lave i italiensk under en Coronanedlukning? Det spurgte jeg 2g-italienskholdet og mig selv om, da det stod klart, at vi ikke skulle se hinanden på skolen foreløbig. Samtidig med den sædvanlige undervisning, bare virtuelt, skulle der ske noget anderledes, der kunne holde humøret oppe. Her kommer nogle eksempler på det, vi fandt på. Det er både sjovt og lærerigt at lave italiensk mad sammen, men vi har ikke noget køkken, der egner sig på skolen, så det kan være svært at få arrangeret i den daglige trummerum. Men nu kom der et afbræk, der fik os til at tænke anderledes: Vi kunne benytte det køkken, der var lige for hånden derhjemme, så det gjorde vi. Det gjaldt først om at læse en autentisk opskrift på italiensk, så at skrive sig en indkøbsseddel på italiensk, få købt ind, lave maden og til sidst vise den frem og spise den. Det blev til mange forskellige udgaver af Pasta alla ­carbonara, Pasta pepe e cacio og Pesto alla genovese, som man kan se på billedet ovenfor.

Carlo Marranci læser op for 2g-italiensk­holdet hjemme fra sin lejlighed Firenze.

36 | Årsskift | 2020-2021

Delfina fra 2g-italiensk­ holdet har klædt sig ud for at beskrive sit tøj. ­Hendes overskrift er: ­”Che bellezza!” dicono tutti.

Virtuelt besøg fra Firenze

Efter mange timer bag skærmen giver det god mening at lade øjnene få en pause og bare lytte til italiensk, mens man går en tur. Det, man hører, skal så helst være af en vis lødighed og passe ind i en undervisningssammenhæng, og det er her, det kan blive svært. Heldigvis kom jeg i tanke om, at jeg kunne spørge min gode ven, Carlo, fra Firenze, om han ville læse den novelle op, jeg havde planlagt at gennemgå, så eleverne kunne vælge at høre den i stedet for selv at læse den. Han lod sig heldigvis overtale, og en ekstra gevinst ved det var faktisk hans skønne florentinske accent, som eleverne så kunne blive gjort bekendt med, Dantes, Petrarcas og Boccaccios accent, herligt! Vi fik det til at fungere sådan, at Carlo lod sig filme af sin hustru, Anette, mens han læste op, hvorefter hun sendte videoerne til mig, der så lagde dem ud til eleverne. På billedet herunder sidder Carlo og læser op i sin lejlighed i Firenze, selv tvunget til at holde sig hjemme pga. Coronanedlukning i Italien. Andre sjove ting, vi lavede som afveksling i italiensktimerne, var for eksempel et foto med overskrift og beskrivelse af det tøj, man havde på, samt videoer af virtuelle interviews med smart udklædning og fantasifulde baggrunde. Det var bare alle tiders med et skab fuld af tøj lige i nærheden. Alt i alt endte det faktisk med både ny inspiration til undervisningen og mange underholdende stunder, som jeg slet ikke havde regnet med, ikke mindst takket være mine seje, altid positive, italiensk­ elever i 2g. /Kirsten Wellner Jensen

Musik

i coronaens tid Corona-restriktionerne har påvirket alle fag på skolen, og alle har mærket konsekvenserne i undervisningen. Men i nogle fag har omvæltningen været større end i andre, og musikfaget har i den grad været udfordret; særligt restriktionerne i forbindelse med sang har været mærkbare, og vi har ikke kunnet stå rundt om flyglet og synge sammen, sådan som vi plejer. Og har vi skullet lave sammenspil, så har det været med hyppig afspritning af hænder og instrumenter. I de perioder, hvor det har været tilladt at synge indendørs, har det været med stor afstand mellem hver sanger, og der har været plasticposer over mikrofonerne. Så hverdagen i musikfaget har set temmelig anderledes ud i det forgange skoleår, men heldigvis har vores elever taklet udfordringerne med godt humør; efter den lange nedlukning midt på skoleåret var det som at se køerne komme på græs, da vi endelig kunne fylde musiklokalerne med musikglade elever igen. Musik er bare sjovere, når man er sammen. Korsang med benspænd

Katedralskolens kor har haft svære forudsætninger i dette skoleår, for mens ’fællessang hver for sig’ har blomstret i fuldt flor under Corona, skulle vi et stykke ind i efteråret, før vi kunne få lov til at mødes på tværs af klasserne for at synge sammen. Det var rigtigt dejligt til trods for, at restriktionerne dikterede, Lidt blev der da jammet i løbet af året.

Øveaften i vifte med to meters afstand.

at sangerne skulle sidde spredt udover hele festsalen med to meters afstand til hinanden og ansigtet vendt i samme retning. Alle, som har sunget i kor, vil vide, at netop den fysiske nærhed, det at kunne høre og mærke hinanden er en meget central af at synge sammen og føle sig som et kor. Vi nød det dog alligevel, og nåede lige, inden skolen i december blev lukket ned igen, at indspille en video, som blev en del af skolens virtuelle orienteringsprogram til de kommende 1.g-ansøgere. Nu ser vi frem til i det kommende skoleår at få kickstartet koret, til glæde for eleverne og de publikummer, vi i årets løb for mulighed for at synge for. Nyt flygel til musiklokalerne!

Efter mange års tro tjeneste som grundlag for kor, sammenspil, soloer med mere, sagde vi i år farvel til vores gamle Hornung Møller flygel fra 1959 i R15. Heldigvis fandt vi plads og fornyet liv til det i rotunden ved sammenspilslokalerne i underste etage i R-bygningen, hvor det nu frit kan bruges af eleverne i pauser og efter skoletid. Til gengæld har vi i R15 fået et nyt Schimmel-flygel, som pga. corona-nedlukningen desværre fik lov at stå urørt i mange måneder efter ankomsten, men NU er det taget i brug og fylder på ny musiklokalet med musik, sang og liv. Det glæder vi os til at kunne bruge og nyde mange år frem. 2020-2021 | Årsskift | 37

Bigbandets medlemmer.

Et gammelt flygel takker af i Rotunden.

Koncert med Niels Lan Doky – jazz i verdensklasse

Onsdag d. 16. september havde skolen fornemt besøg, da jazzpianisten Niels Lan Doky med trio aflagde besøg som et led i sin landsdækkende turné. Trioen spillede to intense og intime koncerter i festsalen for skolens musik A-elever. Koncerterne var bygget op som introduktion til jazzens verden med numre fra trioens nye album River of Time, masser af personlige historier, overvejelser om jazzens væsen som fornyer og om improvisationen som disciplin. Blandt andet interviewede Lan Doky sine to danske medspillere, Tobias Dall og Niclas Bardeleben, om deres tilgang til musikken, karrierestart mm. Et højdepunkt til koncerten var trioens fortolkning af Billie Eilish-nummeret Everything I Wanted. som er en del af et projekt de kalder Modern Standards. Alt i alt en fantastisk koncert, hvor vi fik lov at oplever jazz i verdensklasse i den gamle festsal. Vi håber ikke, det er sidste gang, Niels Lan Doky kommer forbi! Katedralskolens Bigband 2020/21

Efter sommerferien mødte vi igen ind til auditions til at samle årets bigband, og der var traditionen tro rift om pladserne, så

38 | Årsskift | 2020-2021

bigbandet blev dannet med 4 trompeter, 3 basuner, 4 altsaxer, 4 tenorsaxer og 1 barythonsax. Derudover blev det også til en hårdt swingende rytmegruppe og 4 leadvokaler. Årets sensommerkoncert i Festugen på Klostertorv var blevet aflyst pga. Corona, så vi gik i gang med at øve frem til efterskoleturné i november. Men den blev så også aflyst, og efter ca. 8 øvegange blev vi hjemsendt pga. corona, så bigbandet gik på det, der senere viste sig at være en yderst tidlig sommerferie midt i november……. Derfor blev vores planlagte bigbandfestival i april også aflyst – eller det vil sige udskudt til 2022, så vi ser i den grad fremad nu! Vi er totalt hungrende efter at komme ud og fyre den af. Vi er SÅ klar på at spille festugekoncert i september 2021, efterskoleturné i november 2021 og international bigbandfestival i april – så ”please corona, have mercy!” /musiklærerne

Foto: Mikkel Cantzler Christensen, Aarhus Teater

Drama

Tæl de levende Når dagen har været træls, som den jo ind imellem er på århusiansk, så gælder det om at tælle de levende. At tælle de levende betyder, at man skal gøre sig umage med at huske tilbage på alt det, der fungerede; på alt det, der gjorde det hele værd. Og der har, trods Corona, været intet andet end levende undervisningstimer med de 29 elever, der i dette skoleår havde valgt dramatik som valgfag. Et skoleår, der blev så uendeligt meget anderledes end vi ved begyndelsen havde fantasi til at forestille os. I dramatikfaget er det højest ønskelige mål for mig som lærer at ramme de unge mennesker på eksistensen gennem scenekunsten. At udvide deres horisont i mødet med et teaterrum, der åbner deres øjne for det instrument de selv og deres professionelle spejlbilleder har og har haft at spille på, spille med og lytte til gennem århundreders teaterhistorie: deres kroppe og stemmer i rum. Specielt to forløb vil jeg huske fra dette skoleår: Zweig på gulvet

I efteråret tilbragte vi de fleste af vores timer sammen i prøvesalene på Aarhus Teater, hvor vi afprøvede dramatikfagets teori og metoder ’på gulv’. Her arbejdede vi, parallelt med det professionelle teater, frem mod en urpremiere på iscenesættelsen af to noveller af Stefan Zweig under titlen ”Kærlighedens forrykte former”. Eleverne prøvede selv kræfter med processen fra læseprøve, hvor de for første gang satte stemmer til dramatikernes replikker, over modelaflevering af ideer til scenografi og kostumer for Aarhus Teaters husscenograf David Gehrt, til en iscenesættelse af selvvalgte scener fra stykket. Forløbet kulminerede med en tur i teatret, hvor de mødte det professionelle teaters realisation af de samme tekster, som de selv havde prøvet kræfter med gennem flere måneder. At sidde der i mørket og mærke deres øjne og ører på stilke, deres tilbageholdte

Der arbejdes på gulvet i Prøvesalen på Aarhus Teater.

åndedræt og forløsningen, når deres scene blev spillet – måske lig deres egen fortolkning, måske på en helt anden måde – så blev de her set, spejlet og mødt gennem kunsten. Kongen streames live

I foråret tilbragte vi timerne sammen online, hvor det forløb om Shakespeare og det elizabethanske teater, der skulle have været afrundet med at se Kong Lear i Katrine Wiedemanns iscenesættelse, blev ganske anderledes. Forestillingen blev aflyst og vi kunne ikke gennemføre som planlagt. Men så kunne vi noget andet, der virkelig satte vores kreativitet og (tekniske) udholdenhed på prøve. Vi satte hinandens sanser i spil i det virtuelle rum; fægtede med små søskende og sofapuder, stod med lukkede øjne og lod fingrene ’duppe’ os i ansigtet, mens vi forestillede os, at vi stod som publikum i silende regn foran et 1600-tals proscenium, lyttede til den musik, skuespillere og publikum hørte for 400 år siden og flyttede vores iscenesættelser ud under åben himmel. I grupper øvede, spillede og livestreamede vi åbningsscenen og stormvejret fra Kong Lear. Her fik vi virkelig afprøvet udfordringerne ved dels at skulle spille sammen fra hver sit sted og dels at skulle have dækning og strøm ude i marken, så vi også kunne se hinandens forestillinfortsætter næste side ... 2020-2021 | Årsskift | 39

Foto: Mikkel Cantzler Christensen, Aarhus Teater

Danskfaget og dannelsens garnnøgle Livets træ?

ger online, mens de foregik. Det lykkedes med skiftende held, men til gengæld fik de mennesker, der den dag gik tur, virkelig en oplevelse, når de krydsede vores veje på gader og stræder, i haver og parker! Teatret er altid et produkt af sin samtid og vi tager meget stof til eftertanke med fra de benspænd, vi mødte undervejs. Vi fandt ud af, at det kan faktisk godt lade sig gøre at være i det samme rum gennem det virtuelle – det er med sikkerhed ikke noget af det, vi kommer til at savne mest, men nu tæller jeg de levende og husker tilbage på alt det, der fungerede; på alt det, der gjorde det hele værd. For det var der meget, der gjorde. /Sissel Worm Glass Livestreaming af stormvejrsscene fra Kong Lear / februar 2021.

Hvorfor gik det så galt med Scandinavian Star? Forfatteren Asta Olivia Nordenhof er på skærmen til virtuel fællestime med eleverne på Aarhus Katedralskole en aprildag, 2021. Efter Asta Olivias oplæg stiller mange elever spørgsmål i chattråden. Hun fortæller om sit arbejde med research til romanen Penge på lommen, som både dokumentarisk og fiktivt behandler katastrofen på Scandinavian Star med et kapitalismekritisk blik. Hun forklarer, hvordan hun har forsøgt at skildre hovedpersonerne nænsomt og forstående, når de er ude i problemer med vold, alkohol og ensomhed. Den kunst mestrer Asta Olivia Nordenhof, og vi lærere og elever får indsigt i livsvilkår, de fleste af os ikke kender til. Her er vi i danskfagets maskinrum. Dansk er et dannelsesfag. Dansk i praksis

Litteraturen viser os både det genkendelige og det ukendte; fra den helt private tanke til mekanismer, der holder skibe flydende og samfund kørende. Det har 2017-reformen ikke rokket ved. Vi skal stadig bruge halvdelen af tiden på at analysere, fortolke og perspektivere litteratur. Derudover er der en fjerdedel til sprog og en fjerdedel til medier. De tre perspektiver rummer også multimodale tekster, hvor skrift, billeder, film og lyd spiller sammen. Vi har efter reformen haft Mødet med det ukendte som fælles emne i grundforløbet. Her er fortællende tekster som kortprosa og noveller i centrum, men også kreativ skrivning, hvor eleverne udforsker ukendte steder og skriver fabulerende, vilde og sjove tekster om dem. Det analytiske og det kreative følges ad – helt i reformens ånd. I slutningen af 1.g. byder Sprogdagen i 1.g. på en broget blanding af skriveworkshops, rørende og morsomt afsluttet med oplæsning af forfatteren Jens Blendstrup.

40 | Årsskift | 2020-2021

Men hvad kan faget byde ind med på alvorlige spørgsmål om klimakrise og verdensmål? Eller udfordringerne ved at tilhøre en seksuel, etnisk eller religiøs minoritet? Mange af de spørgsmål, der brænder på for unge i dag, møder de både i aktuel debat og på den historiske læsnings tidsrejse. Her opdager de, at Grundtvig, Mathilde Fibiger og Herman Bang også interesserede sig for natur, fællesskab, kønsdebat eller magtformer. Gymnasiets teksttyper spænder vidt; fra romaner og digte til tv-serier, dokumentarer, podcasts og opslag på sociale medier. Eleverne skal lære at bruge fagets analysemetoder, og der er desuden som noget nyt fokus på digital dannelse. Hvordan gennemskuer man fake news, og hvordan påvirker medierne vores fælles liv? At tage del i demokratiske processer og undgå digitale ekkokamre er også en vigtig del af gymnasielivet. Eleverne skal ikke alene arbejde bag en facade af faglig viden, men også udvikle deres personlige stemme, når de skriver. En af de tre genrer til studentereksamen er den analyserende artikel, hvor formidling af faglig viden er i centrum. I den debatterende artikel skal man både præsentere en diskussion om et danskfagligt emne og overbevise læseren om sine egne synspunkter. Den tredje genre er den reflekterende artikel, hvor faglig viden, analytiske pointer og personlig refleksion spiller sammen. Vellykket kommunikation er en ambition for undervisningen i både skriftlig og mundtlig dansk. Dansk på tværs

Danskfaget indgår naturligt i flerfaglige forløb. I slutningen af 1.g. har alle klasser et forløb om Mellemkrigstiden som optakt til dansk-historieopgaven, den første større, skriftlige opgave. Eksperimenterende modernistiske kunstretninger, fascistiske bevægelser og kulturradikale kæmper om diskurserne i 1920’erne og 30’erne, og forløbet giver viden om fortiden, men er også er et spejl for nutidsdebat. Opgaveprocessen er for eleven en træning i at udarbejde en problemformulering, disponere en opgave, citere korrekt, udforme noteapparat og litteraturliste osv. Ved den mundtlige prøve gælder det så om at formidle sin viden klart og interessant. Sammen med et studieretningsfag afvikler dansklærerne i 3.g. det flerfaglige forløb Viden og ansvar, det sidste forløb før stu-

Nicolaij Fred. S. Grundtvig, på tavlen i rød bygning.

dieretningsprojektet, hvor eleverne bliver rustet til den mere akademisk orienterede opgave. Her indgår også refleksioner over basal videnskabsteori og de typer af viden og erkendelse, dansk udvikler i samspil med et andet fag. Dansk og omverdenen

Vi kommer også uden for murene. Katedralskolen har et særligt samarbejde med Aarhus Teater. I de seneste år har vi haft fælles teaterture for elever med fremragende forestillinger som Erasmus Montanus og Kongens fald på programmet. Vi er også glade for kontakten til vores nabo, KØN – Gender Museum Denmark, hvor mange klasser har deltaget i levende undervisning om opfattelser af køn i kulturhistorien. Nogle klasser har bidraget til at udvikle udstillinger, og det falder godt i tråd med det nye krav om innovation. I foråret 2021 ser vi et nyt udbrud af debatten om køn og kanon i forskellige medier. At gymnasiets kanonliste består af fjorten mænd fra Ludvig Holberg til Klaus Rifbjerg og kun én kvinde, Karen Blixen, vækker undren hos både elever og lærere. Ka’ det pas’? Danskfaget er altid i bevægelse for at holde sig tæt på virkeligheden. I min gymnasietid, i det man kan kalde tidernes morgen, strikkede og hæklede vi. Det gør eleverne nu igen. Vi trækker tråde fra det samme dannelsens garnnøgle, der forbinder fortid, nutid og fremtid. Forhåbentlig har vi fat i den lange ende. /Sine Dalsgaard Kristensen 2020-2021 | Årsskift | 41

BÆREDYGTIGHED OG UPCYCLING – designeleverne kigger ind i fremtidens forbrugeradfærd

At indtænke bæredygtighed som parameter i nutidens design og arkitektur er uomgængeligt: Affaldsbjerge, klimaforandringer og manglen på naturressourcer ansporer nødvendigvis til helt nye måder at tænke fremtidens forbrug, design og byggeri. Vores designklasser med Design og arkitektur på A-niveau arbejder løbende med integrationen af bæredygtighed i både teori og praksis. Tekstile udfordringer

I den forbindelse startede 2.k skoleåret med et forløb om recyc­ ling og upcycling, innovation og miljømæssig bæredygtighed. Fokus var især rettet mod tekstilindustrien, og på baggrund af deres teoretiske viden skulle eleverne upcycle brugte tekstiler – give kasserede materialer nyt liv. Projektet resulterede i en lang række gentænkte designs, fx: en sovepose-vest med bøllehat, 42 | Årsskift | 2020-2021

DIY-regnkit af kasserede indkøbsposer, bandana-outfits med top og mundbind, kaffeindfarvede blonde-Levi’s, double-inone-jeans med double-top, selvtegnede tags-applikationer på aflagte hoodies osv. Benspændet var, at alt skulle være brugt. Hentes frem fra gemmerne. Nyt var yt. Upcycling kan nemlig vise den nye vej frem til mindre forbrug, mindre spild og i den grad en mere kreativ påklædning! Der blev fræset derudaf på designlokalets symaskiner og eksperimenteret med indfarvninger, materiale-sammensætninger og gentænkte former. Med designkritisk blik dykkede vi ned i forbrugskulturen og de nærmest uforståelige mængder af nyfabrikerede varer, der hvert år produceres til overflod og kasseres, før de overhovedet når ud på hylderne. Upcycling handler netop om at minimere mængden af affald ved at optimere produktet til en ny og (gen)anvendelig version.

Affald og apps

Med en masse viden om miljø, naturressourcer og genanvendelige materialer arbejdede designeleverne videre i et tværfagligt forløb med Informatik og i samarbejde med Aarhus Kommune: Efter et informativt og tankevækkende besøg på det Friis & Moltke-tegnede forbrændingsanlæg i Lisbjerg, hvor vi så de enorme mængder husholdningsaffald, som hver time sorteres, forbrændes og omdannes til ny energi, fik eleverne til opgave at udvikle innovative løsningsforslag til, hvordan borgerne i Aarhus Kommune kan hjælpes til at agere mere bæredygtigt ved at live bedre til at affaldssortere, smide mindre væk etc. For i Danmark er vi faktisk ikke helt så grønne, som mange måske tror. Vi har et stort forbrug og producerer enorme mængder affald.

2.k på ekskursion.

Forbrændingsanlægget i Lisbjerg.

Motiveret af deres nyhøstede viden designede 2.k apps og hjemmesider, som på forskellig vis kan lære brugeren om bæredygtig adfærd, oplyse om miljø og grønnere vaner. Dette resulterede i kreative spil-apps til indskolingsbørn, tøjbytteportaler, QR-scannings-apps og bæredygtighedsportaler med grøn information. Projekterne og klassens mock-ups blev efterfølgende præsenteret for AffaldVarme, som gav konstruktiv feedback og applaus. I det hele taget har skoleåret ikke skortet på lærerige projekter: Design og arkitektur-klasserne har arbejdet både i bredden og dybden med blandt andet inkluderende byrum, BIG og hedonistisk bæredygtighed, Tiny Houses og stedbunden arkitektur, reklameplakater og grafisk design, Bauhausbevægelsen og dens spor i nutidens EU, lysdesign og en masse andet godt. Alle sammen projekter, der trods corona og virtuelle lektioner har lært eleverne om den verden og de udfordringer, som fremtidens designere og arkitekter kan bidrage til at løse. Også på bæredygtig vis. / Lærke Aarup 2020-2021 | Årsskift | 43

Kinesisk

i coronaens tegn fra elevperspektiv Vi kan godt blive enige om, at det der med virtuel undervisning ikke rigtig har været nogens yndlingsret. Og specielt sprog­ fagene har lidt under det: Med en skærm imellem os bliver det altså ikke mindre akavet at tale på et stadig lidt fremmed eller hidtil ukendt sprog. Men kinesisk har alligevel været meget hyggeligt. I undervisningen lærer vi om et sprog, men også en kultur, der kan virke så fremmed, at det kun kan være spændende. Vi får lov til at nusse om sproget, mens vi også lærer om Kinas historie, interessant og ældgammel som den er. Vidste du f.eks., at det kinesisk skriftsystem kan spores hele vejen tilbage til Shang-dynasti – som strakte sig fra det 16.-11 årh. f.v.t.? At papiret blev opfundet af en kinesisk eunuk i omkring år 105? Eller at ordet shifu betyder mester, hvilket gør mester shifu fra Kung Fu Panda, til mester mester? Men der er ikke kun historie, popkultur eller udtale og sproglige finesser på programmet. Vi beskæftiger os med helt aktuelle nyheder, fra et af verdens mest magtfulde lande, der kun bliver mere dominerende i verden. Det er nemmere, end du tror

Når man hører om nogen, der lærer kinesisk, tænker man nok ”Det lyder svært!” Men faktisk er kinesisk ikke langt sværere end så mange andre sprog. Ja det kan tage lang tid, før man lærer det hele, men der skal ikke særlig meget til at opnå et sprogligt niveau, hvor du kan have en samtale. Kinesisk kan i virkeligheden være rimeligt ukompliceret, for eksempel bøjer man hverken i personer eller tid. Noget der også skræmmer mange kan være skrifttegn. Dog skal man ikke lære særligt mange af dem, vi fokuserer hovedsageligt på pinyin. Pinyin er romaniseret stavning af kinesisk, hvilket medfører, at vi har meget lettere ved at lære og forstå, specielt på et sprogligt parameter. Hvad angår eksamen, er den nemmere, end man tror, da man kommer op i en kendt tekst. Det vil sige en tekst, man har arbejdet med i timen, mens man i andre sprogfag kommer op i 44 | Årsskift | 2020-2021

Under nedlukningen har vi på kinesisk-holdet så vidt ­muligt prøvet at vedligeholde de kreative elementer i vores fag. Det har vi fx gjort ved at skabe vores egne tegne­serier, hvor vi selvfølgelig har inkorporeret vores læring fra timen. Vi har leget og udfordret de kinesiske skrifttegn på mange forskellige måder og med de ressourcer, som vi har ­tilgængelig derhjemme.

en ukendt tekst. I kinesisk tager vi det stille og roligt. Målet er ikke at have mestret kinesisk i slutning af 3. g, men at opbygge et grundlag i forståelsen af sproget, Kinas politik og kultur. Kinesisk i Coronaens tegn

Kinesisk under Corona har været noget af en udfordring, dog har det kunnet fungere. En elev beretter: ”I timen laver vi tit kreative opgaver, her har vi fx lyttet til en tekst, hvor vi skulle tegne, hvad vi hørte. Vi har også skulle lave skrifttegn ud af madprodukter, eller hvad man lige havde på sig. Her lavede vi for eksempel nogle ud af pasta. Selvfølgelig glæder de forskellige hold sig til at komme tilbage, men online-undervisningen har generelt fungeret rigtig godt set fra min synsvinkel.” /Elever fra 1.gKI – Jane Havskov Jensen

Brød og buster i latin Endnu et mærkeligt år (annus insolitus) er gået på latinholdene præget af lange perioder med isolation og virtuel undervisning. Men eleverne har klaret det flot. Selv på de mørkeste midvintermorgener har de siddet der (eller ligget) foran skærmen på deres studerekammer, klar til at kaste sig over arbejdet med 2000 år gamle tekster på latin. De har bøjet verber og substantiver, analyseret sætningsstruktur og fortolket indhold, så det har været en ren lyst at være vidne til. På ét af holdene tog man konsekvensen af, at både lærer og elever alligevel sad hjemme. Man gav sig simpelthen til at bage ostekage, libum, efter Cato den Ældres opskrift – en velsmagende afveksling fra at sidde ved skærmen. Hvad har vi så læst i årets løb? Jo, vi har for eksempel fulgt udviklingen i det kærlighedsforhold, som Catul beskriver i sine digte, fra den første stormende forelskelse til bitter jalousi og had. Vi har også smilet lidt af forviklingerne i en komedie af Plautus. Vist er personerne tegnet som typer, men vi kan netop stadigvæk genkende dem i dag. Et populært fag

Vi nyder, at der for tiden er ganske mange elever, der vælger latin på c-niveau, enten som valgfag eller som del af deres studieretning. Efter sommerferien kan vi endda glæde os til for første gang at blænde op for et valghold med latin på b-niveau på Aarhus Katedralskole. Et nyt ansigt dukkede også op i årets løb. Vi fik nemlig bevilget midler til at anskaffe en smuk gipsbuste af Gnaeus Pompeius, den store romerske politiker og general, som var Julius Cæsars yndlingshadeobjekt og ærkerival; han var dermed en af hovedpersonerne i de magtkampe, der bragte den romerske republik til undergang. Corona forhindrede beklageligvis den stort anlagte afsløring af busten, som vi ellers havde tænkt os, men fremover kan Pompeius beses i sit vitrineskab i lokale N11. Desuden vil han nok gæsteoptræde ved old- og latintimer i tiden fremover. /Per Overgaard

Pompeius.

Libum Libum hoc modo facito. Caseri P. II bene disterat in mortario. Ubi bene distriverit, farinae siligineae libram aut, si voles tenerius esse, selibram similaginis eodem eodem indito permiscetoq cum c­ aseo bene. Ovum umum addito et una permisceto bene. Inde panem facito, folia subdito, in foco caldo sub testu coquito leniter. (Cato, De agri cultura 75)

Ostekage Lav en ostekage sådan: Stød to pund ost i en morter. Når den er helt puveriseret, tilsætter du et pund hvedemel eller – hvis du vil have den lettere – et halv pund fint mel og blader det godt med osten. Tilsæt et æg og bland det godt sammen. Derefter former du et brød, ­lægger blade under og bager det nænsomt under låg i en varm ovn.

2020-2021 | Årsskift | 45

Kreativ brug af IT.

Sjov med mælk.

Mælkekartoner fortæller kemi Eleverne i 1.k fik i en uge lov til at give den fuld gas med deres kreativitet og design­­g­læde. Selvom om der kan være langt fra kemi til klassens studieretningsfag design, så kunne de to fag nemlig godt mødes, da eleverne efter et længere forløb om mælk med fokus på mælks indholdsstoffer og kemiske egenskaber fik til opgave at designe en mælkekarton, der øger danskernes viden om mælk. ‘Det har været fedt, at vores lærer har tænkt over, at vi er designklassen, for vi kan jo godt lide at være kreative’’ fortæller Mathilde fra 1.k. Tue supplerer: ‘Det er også bare fedt, at kemien er blevet sat i relation til en hverdagsting som mælk. Vi har jo lært om elektronegativet, polaritet og ionforbindelser, men hele tiden i relation til mælk.’ /Julie Nørgaard Hostrup 46 | Årsskift | 2020-2021

Fælles design

glæde.

Tiny Earth - jagten på ny antibiotika I efteråret 2020 deltog 3.a’s elever med bioteknologi på A-niveau i det verdensomspændende projekt Tiny Earth. Projektet er en jagt på ny antibiotika fra jordbakterier, så man i fremtiden kan behandle sygdomme forårsaget af bakterier, der er resistente mod det anti­ biotika, vi har i dag. Derudover er formålet med Tiny Earth at inddrage unge mennesker i naturvidenskabelig forskning. I Danmark er det Institut for Bio- og Kemiteknologi på ­Aarhus Universitet, der står for projektet. Undervejs i projektet arbejdede vi både ude i naturen, i skolens lokaler og i et laboratorium på universitetet. Vi indsamlede jordprøver ved Den Permanente i Risskov. På skolen analyserede vi jordtyper, lavede fortyndingsrækker og udpladede bakterier på agarplader. Efter nogle dage talte vi de bakteriekolonier, der var vokset frem og udvalgte 20, som vi ville undersøge nærmere. Det videre arbejde med bakterierne måtte af sikkerhedsmæssige grunde ikke foregå på skolen, for ingen vidste hvilke bakterier, vi havde dyrket - de kunne sagtens

Samira gramfarver bakterier.

Josefine tester bakterier for antibiotikaresistens.

være sygdomsfremkaldende. Vi havde en hel dag i laboratoriet på Institut for Bio- og Kemiteknologi, hvor vi fik lov til at prøve mere avancerede maskiner og metoder, end vi har mulighed for til daglig. Vi arbejdede blandt andet med den nyeste DNA-teknologi. Spændende resultater

Et par uger efter arbejdsdagen på universitetet modtog vi testresultaterne. Det viste sig, at vi havde fundet i alt fem antibiotikaproducerende bakterier, som de ansvarlige på universitetet ville undersøge nærmere. Arbejdet med bakterierne hæver sig op over undervisningens øvrige forsøg, fordi vi ved at indtaste oplysninger om de antibiotikaproducerende bakterier i en database faktisk har bidraget til et rigtigt forskningsprojekt. Tiny Earth-projektet har givet os et indblik i bioteknologiens muligheder uden for skolens lokaler. Det har både været udfordrende og spændende at prøve kræfter med. /Astrid Jungersen og Josefine Bjerre Haunstrup fra 3.a 2020-2021 | Årsskift | 47

Spansk

Samtaler med Nicaragua

Forberedelse til virtuel sprogskole.

Alle vores spansk-eleverne i 3.g har i løbet af foråret fået lov at deltage i et projekt lidt ud over det sædvanlige. De har nemlig været på sprogskole i Nicaragua – som selvfølgelig er foregået virtuelt. Eleverne har således ugentligt fået undervisning af nicaraguanske lærere, fra sprogskolen La Mariposa Spanish School & Eco-Hotel, der ligger placeret midt i junglen i Nicaragua.

ramt af Corona. Pandemien betyder, at landet og sprogskolen mister vigtige indtægter, da der ikke kommer turister til landet. Aftalen er derfor en win-win aftale, hvor vores elever får et stort sprogligt og kulturelt udbytte, og sprogskolen i Nicaragua opnår indtjening i en svær tid. Samtidig får lærerne, der aldrig har været uden for Nicaragua, et autentisk kig ind i dansk ungdomskultur!”

Eleverne blev inddelt i små grupper efter niveau og talte sammen én time om ugen med den samme lærer i hele maj måned. Sessionerne var lagt om eftermiddagen, men når eleverne hilste på deres nicaraguanske undervisere var det med et ’’Buenos Días” – de 8 timers tidsforskel, der er mellem Danmark og ­Nicaragua, betød nemlig, at sprogskolen gik med til at under­ vise fra 07:00-08:00 lokal tid!

Pengene til projektet kommer fra midler, der skal løfte det faglige niveau efter lang tids virtuel undervisning. Spansk-gruppen på Aarhus Katedralskole blev enige om at søge midler til projektet, og det har i den grad vist sig at være en god ide!

Selvom den virtuelle sprogskole selvfølgelig kun har været en del af elevernes spanskundervisning, mener underviser Helle Kvisselgaard, at det har givet eleverne et kæmpe sprogligt og kulturelt boost at opleve, at de kan tale med en indfødt på spansk. Det spændende projekt er kommet i stand ved, at netop Helle Kvisselgaard, via sin datter, havde kendskab til sprogskolen: ”Da jeg kontaktede La Mariposa med en forsigtig forespørgsel, var de meget interesserede i at deltage, helt fra begyndelsen! Nicaragua er et fattigt land, og så er de tilmed virkeligt hårdt 48 | Årsskift | 2020-2021

Aske Morten Schioldan Lund fra 3.r er en af de elever, der har deltaget i sprogundervisningen. Han fortæller om projektet: ”Jeg synes, at det har været en fed oplevelse at skulle snakke spansk med venlige sjæle fra Nicaragua. Man lærer, at man ikke bare lige kan slå op i ordbogen i en ægte spansksamtale – man bliver kastet ud på tynd is, og det lærer vi en masse af! Under corona-pandemien har man glemt alt om verdenen udenfor sin dør. Det at snakke med nogen på den anden side af kloden har derfor ikke kun været en sproglig men også en kulturel øjenåbner – vi har gennem sprogudvekslingen haft mulighed for at lære om Nicaraguansk kultur og har kunne spørge ind til alt fra lokale madtraditioner til bandekultur og kriminalitet.” /Anna Louise Christensen

Illustrationer: Mette Louise Graah Rasmussen.

Fortællinger fra den nedlukkede hverdag D. 12. marts 2020 lukkede hele Danmark ned, og de fleste aspekter af vores hverdag blev øjeblikkeligt vendt på hovedet. Ubekendt med hverken omfang, konsekvenser eller udløbsdato omstillede Aarhus Kate­dralskole sig efter bedste evne og snart rykkede Teams-undervisning, smitteopsporing og zoneinddelte gårdområder ind på skolens område. Pandemiens årsdag er nu for længst passeret, og i sommeren 2021 er hverdagen langsomt begyndt at ligne sig selv igen. Men når vi ser tilbage på de sidste år, har vi oplevet en periode fuldstændig uden fortilfælde – både hver især og som gymnasieskole. Inden for Aarhus Katedralskoles mure er vi alle afhængige af hinanden, og hver elev, ansat, forening og udvalg bidrager på deres helt egen måde til, at skolen fortsat er et rart og sikkert sted at være. Så hvad sker der egentlig med rutiner, roller og retningslinjer når en institution som Aarhus Katedralskole rammes af pandemien? Her giver vi ordet til dem, der har varetaget nogle af de vigtigste funktioner, i forbindelse med at holde skolens hverdag kørende. Dem der med ét blev tvunget til at tilpasse sig ukendte og konstant forandrende forhold. Dem der har holdt hovedet koldt og humøret oppe, når skolen næsten ikke var til at kende. Efter to nedlukninger, utallige skemaændringer og mere skærmundervisning end man kan overskue at tælle, fortæller Ann, Malte, Maria og Esther om hvad de har savnet, hvad de har lært, og hvad de håber, de snart får tilbage. Ann Andersen, sekretær

”Jeg har siden allerførste tegn på nedlukning haft ansvaret for at holde styr på, hvem der har corona, hvem der er nærkontakter, smitteopsporing – alt corona-relateret kontakt til vores elever. Det er en opgave, der foregår på næsten alle tidspunkter af døgnet, og det kan være ret heftigt. Det har sommetider været svært at have tid til også at passe mit ’almindelige arbejde’– i

efteråret brugte jeg al min arbejdstid på corona-relaterede opgaver, men som pandemien har trukket ud, har vi fået indrettet os med rutiner, der gør, at man kan balancere pandemien med en relativ almindelig hverdag. Her har skolens nye selvtest-center helt sikkert også hjulpet meget, og eleverne er heldigvis super seriøse omkring at være testet tilstrækkeligt.” ”Med både rent faktiske coronatilfælde og alle nærkontakterne har jeg haft meget mere kontakt med skolens elever, end jeg nogensinde har haft før. Selvom det har været på lidt underlige præmisser, har det også båret gode ting med sig – den gode 2020-2021 | Årsskift | 49

kontakt til hele skolens liv er jo det, jeg bedst kan lide ved mit arbejde.” ”Det har været vigtigt for mig at gribe opgaven an logisk og konsistent – alt bliver noteret ned i mit Excel-ark. Men procedurerne ændrer sig konstant, og der kommer nye regler og retningslinjer ift. smitteopsporing på ugentlig basis. Mine kollegaer og det professionelle fællesskab har været utrolig vigtigt i den henseende, for det kan være svært at finde rundt i de konstante præciseringer og tilpasninger af retningslinjer, vi modtager. I administrationen kan vi sparre med hinanden, og vi har løbende opbygget forskellige kompetencer, som vi kan dele og drage gavn af. Det er afgørende at have den støtte og gode mulighed for sparring lige ved nabo-skrivebordet, for man står ofte i nogle situationer, der kan være svære at vurdere på egen hånd.” ”I foråret hvor vi kunne begynde at åbne mere op og se eleverne hygge sig i gården, gav det en følelse af, at al den tid man har brugt på registrering, statistik og opsporing, har kunnet betale sig. Selvom det kan være en lidt ensformig opgave at lave smitteopsporingen og sommetider skulle agere den løftede pegefinger overfor eleverne, er det jo den faste struktur, og det overblik der skal til – og så gør man jo selvfølgelig sit til, at systemet skal fungere.” 50 | Årsskift | 2020-2021

Malte Trold Kirkegaard, skemalægger og idrætslærer

”En af mine opgaver på skolen er at være skemalæggerassistent. Normalt er det en rimelig rutinepræget opgave, men det seneste år er tempoet og kompleksiteten blevet skruet godt op. Vi skal løbende justere skemaet ud fra de seneste nye rammer; ændre lokaler, fremmøde-form, forskyde skemaer så eleverne har forskellige pauser og generelt være klar hele tiden. Udmeldingerne kommer typisk med meget kort varsel – oftest fredag eftermiddag og så skal det færdige skema jo ligge klar til mandagen efter.” ”Det er en længere proces. Fra regeringen melder noget ud, til UVM tolker den nye udmelding, videre til Lone og ledelsen der beslutter, hvordan ændringerne skal udmøntes i praksis, til der

endelig lander nogle arbejdsopgaver på mit bord – som vi godt ved højest sandsynligt ikke kommer til at holde længere end en uge eller to.” ”De konstante tilpasninger resulterer i en rutsjebane-agtig hverdag. Nogle dage sidder vi og venter på, at nye retningslinjer bliver præciseret tiltrækkeligt, og når de så pludselig bliver frigjort, har vi rygende travlt. Det betyder jo meget for både elever og lærere at vide i god tid, hvor, hvornår og hvordan de skal planlægge deres hverdag og undervisning. Vi stræber selvfølgelig efter at klare ændringerne så hurtigt og effektivt som muligt, så elever og undervisere bare skal bekymre sig om timernes indhold. Som idrætslærer kan jeg ikke lade være med at sammenligne skemaet med ’den gode dommer’ – en funktion man ikke rigtig lægger mærke til, fordi det bare fungerer som det skal.” ”Skemalæggeropgaven har helt sikkert krævet mere tid det seneste år end nogensinde før, også om aftenerne og i weekenderne. Vi tager det dog i stiv arm, for man vil jo gerne hjælpe skolen på den måde, man hver især kan. Vi joker lidt med, at vi kommer til at kede os næste år – vi har jo vænnet os til en rimelig dynamisk og akut arbejdsgang, så jeg kan forestille mig, at det bliver underligt at vende tilbage til den helt almindelige hverdagsskemalægning. Når det er sagt, glæder jeg mig selvfølgelig helt afsindigt til at vende tilbage til den normale hverdag, hvor jeg kan spise frokost med mine kollegaer i pausen og tale sammen om andet end skemaforskydninger, lokaleændringer og omlægning til virtuel idræt.” Maria Hassing, fransklærer

”Trivsel er jo altid en vigtig del af vores arbejdsdag som gymnasielærere, men under nedlukningen er vi blevet tvunget til at tænkte i alternative baner; hvordan opretholder vi nu hverdagens kontakt til eleverne? Hvordan fanger man lige den der elev, der faktisk er lidt ked af det hele? Det har været udfordrende.” ”Jeg tror dog, at de fleste af os her på skolen har en professionalisme, som vi kan tage med os ind i den virtuelle undervisning. Det er lærerne, der skal holde gejsten og energien oppe hos eleverne, uanset om vi står i et klasselokale eller sidder bag en skærm. Det er os, der er ansvarlige for trygheden og

den gode stemning – og for at vi får lavet noget alligevel! Men jeg savner at kunne se mine elever arbejde sammen i grupper og hjælpe hinanden i forskellige læringssituationer, for breakoutrooms giver bare ikke den samme følelse af samhørighed og fællesskab.” ”Omstillingen til virtuel undervisning har i høj grad handlet om at prøve sig lidt frem. Jeg har f.eks. prioriteret at forsøge at indlede mine virtuelle timer med at snakke med eleverne individuelt i et fælles møde – selvom man sidder i et kæmpe opkald, er det bare så vigtigt stadig at søge kontakten til eleverne hver især. Jeg har smidt lidt af facaden og har både danset med eleverne, klædt mig ud, arrangeret fælles madlavning og roomtours - det er sjovt, at den ellers distancerende nedlukning betyder, at vi er blevet lukket lidt mere ind i hinanden hjem og tør være lidt mere uhøjtidelige. Jeg synes, det er vigtigt, at der selv i en helt uvant og fremmed undervisningssituation stadig er plads til ting, der måske ikke tjener en direkte faglig funktion, men som på et højere plan skal sikre elevernes trivsel. Det har også betydet, at jeg selv har kunne holde humøret og energien oppe.” ”Det der helt almindelige skoleliv – at grine sammen i klasselokalet, smalltalke med en kollega i pausen, vinke til en elev på tværs af gården, det spontane samarbejde og den faglig udveksling – dét glæder jeg mig til at vende tilbage til. Heldigvis føles det lidt som om, at tiden har stået stille. Efter vi så småt er begyndt at vende tilbage til skolen, oplever jeg ikke, at vi skal bruge tid og energi på at finde hinanden igen, for fællesskabet er heldigvis helt, som det plejer at være – bare med lidt mere afstand.” Esther Holst Knudsen, 3.d

”Med virtuel undervisning har det sommetider føltes lidt som at mangle den ene halvdel af ’det rigtige gymnasieliv’ – det sociale. Selvom jeg glæder mig helt vildt til at blive student og fejre studentertiden med mine venner, er det også meget vemodigt at skulle sige farvel til skolen, efter at have brugt de sidste mange måneder derhjemme hver for sig. På en eller anden måde føler man sig lidt snydt, for jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de ting, vi kunne have nået, hvis ikke det havde været for corona.” 2020-2021 | Årsskift | 51

”Jeg har været med til alle de virtuelle morgensamlinger og arrangementer, der er blevet afholdt under nedlukningen. Det er nogle gode initiativer, og det har været virkelig hyggeligt at være en del af, selvom det selvfølgelig ikke er den ægte vare. Omstændighederne taget i betragtning synes jeg, at lærerne har klaret det sidste halvandet år fantastisk – hver dag har de været klar med velstruktureret undervisning og et smil på læben. Det har betydet uendeligt meget, at de har holdt fanen højt hele vejen – selvom der måske har været et par slukkede kameraer og trætte miner, har de formået at holde tålmodigheden og humøret oppe, og det smitter helt sikkert af på os elever.” ”Jeg er faktisk ret stolt af mig selv, mine lærere, mine venner og faktisk hele samfundet over den omstillingsparathed, alle har udvist. Hver evig eneste gang der har været nye retningslinjer eller endnu en forlængelse af nedlukninger, har folk været ekstremt gode til at omstille sig. I lyset af den begyndende genåbning hører jeg folk sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan finde ud af at se hinanden i øjnene uden skærmen som skillevæg – kan vi huske, hvordan man giver hånd og krammer hinanden? Men jeg er ikke i tvivl om at den omstillingsparathed, vi alle har udvist i forbindelse med nedlukningen, også vil komme os til gode, når vi begynder at åbne op igen. Som samfund er vi bare dygtige til at tilpasse os de omgivelser, begrænsninger og muligheder, vi er underlagt.” ”Hvis nogen havde fortalt mig for halvandet år siden, at jeg stod til sidste fysiske morgensamling eller gymnasiefest, så havde jeg sat 1000 gange mere pris på det i øjeblikket. Selvom vi er gået glip af mange ting, og selvom det godt kan føles en smule uretfærdigt, at vi har mistet store, traditionsrige dele af vores gymnasietid, er jeg samtidig blevet bedre til at sætte pris på alt det, som bringer så meget glæde – gode relationer, skolens fællesskab, dygtige undervisere. Det er helt sikkert de ting, der holder én oppe i svære tider.” ”Lige nu glæder jeg mig helt vildt meget til studentertiden. At være i skolegården sammen med folk fra hele skolen – det er der, man virkelig fornemmer skoleånden og fællesskabet.

52 | Årsskift | 2020-2021

Efter sommer flytter jeg forhåbentlig til Paris i et år, hvor jeg skal på sprogskole og være au pair. Det er jo spændende, om det kan lade sig gøre til den tid – men der kan jeg jo trække på den der omstillingsparathed, corona har givet mig. Der kan altid ske ting, som jeg hverken kan forudse eller styre, og så må jeg bare se, hvad jeg kan få ud af det!” /Anna Louise Christensen

EU

Elevaktivitetsudvalget

Traditionen Tro: Oplæsning af julehistorie v/Lektor Overgaard.

Arbejdet i EU består traditionelt af at arrangere og fordele midler til fællestimer og andre aktiviteter, som er med til at samle eleverne. Med diverse restriktioner og nedlukninger har dét arbejde i sin vante form, som så meget andet på skolen, været udfordret – eller gjort umuligt. Vi stod derfor overfor at måtte gentænke, hvad vi som udvalg kunne bidrage med: Hvordan kan vi lave noget, der skaber fællesskab og samler os, når vi ikke må være sammen? Falsk Julebazar med ægte hygge

I stedet for at fokusere på de mere faglige fællestimer kom vores arbejde i år primært til at handle om at give alle skolens elever nogle gode oplevelser med fællesskabet i fokus. Vi arrangerede derfor en lille happening i forbindelse med Halloween, hvor et skræmmende udklædt udvalg delte slikposer ud til alle klasser, ligesom vi op mod jul i samarbejde med Julebasarudvalget fik skabt en rigtig hyggelig eftermiddag med juleklip og æbleskiver i klasserne til ’Den falske julebasar med ægte julehygge’. Eleverne i udvalget var desuden med til at iværksætte etableringen af en ugentlig ’klassens halve time’

med fokus på det sociale sammenhold, ligesom der blev afholdt fredagscaféer – både virtuelt, men også fysisk i klasserne, da skolen åbnede igen. Streaming til alle

Det blev dog også til nogle fællestimer, som blev afholdt på skolen, men streamet til eleverne – enten derhjemme eller på skolen ude i klasselokalerne. I forbindelse med det amerikanske valg i november havde vi besøg af Derek Beach, som gav os sin analyse af valgresultatet, og da vi alle sad derhjemme bag skærmene, gav et foredrag med Thomas Pape os nogle idéer til, hvordan man kan gribe den nye virkelighed an og bevare motivationen. Nu ser vi frem mod et nyt skoleår, hvor vi glæder os til at drage nytte af nyfundne erfaringer og arbejde videre med nogle af de projekter, som har været lagt lidt til side i år. /Dorthe Hesselholt

2019-20 | Årsskift | 53

Årets gang i PU Eleverne er uundværlige i PU.

Vi havde i pædagogisk udvalg (PU) i år forskellige fokusområder at arbejde med.

For det første tog vi et nyt kig på teamlærerrollen, hvor vi ville forsøge at få det relationelle mellem teamlærer og elever på dagsordenen, og derudover ville vi gøre de enkelte opgaver i rollen mere overskuelige. Dette mundede ud i en opdateret teamlærerbeskrivelse samt nogle årshjul, hvor man kan se, hvad der er på dagsordenen som teamlærer på de forskellige tidspunkter af året. Herudover fik vi oprettet et forum, hvor teamlærere (og andre lærere) kan diskutere forhåndenværende problemer, så der naturligt vil opstå en vidensdeling fremover. Diversitet i elevgrundlaget

For det andet blev der taget et grundigt kig på de forskellige problemstillinger, der opstår, når man får en mere forskelligartet elevbestand. Vi var interesserede i, hvordan man som underviser kan favne lidt bredere og både hjælpe de elever, der måtte have nogle faglige udfordringer, samtidig med at man opretholder den høje faglige standard, som vi er vant til på skolen. Dette mundede ud i ’6 gode råd til øget faglig forståelse’, som blev ledsaget af en grundig beskrivelse af de relevante problemstillinger med dertilhørende råd, tips og tricks, som den enkelte underviser kan tage med i sine timer fremover. 54 | Årsskift | 2020-2021

Reform-evaluering

Vi stod også for at gennemføre en evaluering af gennemløbet efter den seneste reform, hvor vi havde et godt møde med de kommende studenterklassers klasserepræsentanter. Vi blev mindet om mange positive ting, som skolen gør for at inkorporere de forskellige aspekter af reformen, og vi blev også gjort opmærksom på en del af de problemstillinger, som eleverne havde oplevet i løbet af deres tre år på stedet. Dette kan vi bruge til fremover målrettet at videreudvikle forløbet, så vi imødekommer nogle af de nævnte problemer – nogle af dem er faktisk allerede i gang med løbende at blive forbedret. PU fungerer også som sparringspartner til f.eks. ledelse, SRP-udvalg og andre, der måtte have en eller anden pædagogisk dagsorden. Til sidst fortsætter arbejdet med elevernes IT-kompetencer, og den naturlige progression, som gerne skulle foregå i løbet af et gymnasieforløb. Alt i alt har det været endnu et spændende år med det pædagogiske arbejde på Aarhus Katedralskole. /Sune Thomsen

Medlemsblad for

AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER AARHUSIANERSAMFUNDET

Uglen mod øst.

Uglen er lavet i 1903 som svendestykke af en ung kobbersmed, der ses stolt ved siden af sit værk.

Ugler i mosen og haner på taget Det var en regnfuld, blæsende og trist efterårsdag i 1987. Sådan begynder vores historie om skolens ugle. Uglen der gennem mange år tronede fra toppen af Rød Bygning, medens den skuede ud over havnen mod øst. Netop på denne triste dag blæste uglen ned fra sin plads på toppen af bygningen, og den landede på vejen neden for bygningen – på Skolebakken, hvor en af busserne i det samme kom 2 | AROSIA

forbi. Det var linje 3, der netop i dette øjeblik passerede på Skolebakken, og den kørte uglen over! En forbipasserende havde åndsnærværelse nok til at fjerne den fladkørte ugle fra kørebanen og dernæst henvende sig til Stiftstidendes redaktion, der dengang lå i Kannikegade. Der kunne jo være en historie i denne ugle. En journalist fra Stiftstidende overtog uglen og vandrede med den stadig dryppende ugle ind på Katedralskolen og henvendte sig til rektor Qvortrup på dennes kontor. Men rektor var ikke en mand, der så med milde øjne på pressens repræsentanter, så han nægtede pure at tale med journalisten, der måtte gå med uforrettet sag – dog efter at have efterladt uglen på skolens kontor. Uglen blev herefter stuvet væk i en af skolens kældre i flere år. Senere – det var i 1989 - fik skolen en henvendelse fra den journalist fra Stiftstidende, som nogle år forinden afleverede den smadrede ugle på skolens kontor. Henvendelsen drejede sig om, hvilke tanker skolen havde om uglens fremtid. Rektor Henning Spure blev orienteret om samtalen og resultatet blev, at sagen skulle forfølges. Det viste sig nemlig, at journalistens far havde været kobbersmed i en af de tre kobbersmedier, der i første halvdel af sidste århundrede lå i Vestergade. Han boede nu som pensionist i Pandrup. Han havde selv i sin unge dage været med til at lave kobberkronerne til Christiansborg efter slottets brand i 1884– kronerne blev lavet i 1934 af Wilsons kobbersmedie, og han kendte godt den kobbersmedie, hvor uglen var blevet lavet. Den pensionerede kobbersmed ville gerne se gipsuglen for at vurdere, om resterne af uglen sammen med nyt kobber kunne bankes op til en ny ugle.

Uglen er banket ud efter en gipsmodel, der var lavet af kunstneren Hansen-Reistrup, der var arkitekt Hack Kampmanns foretrukne kunstner til udsmykning af hans bygninger. Gipsuglen opbevares også på skolen. Dengang handlede skolen med et firma i Aulum, Calamus Aulum, der kunne levere specielle produkter til skolens digitale trykkerimaskine, der billigt kunne producere store mængder tryk (undervisningsmateriale, kompendier og skoleinformationer). Deres repræsentant, John Lisberg, blev overtalt til at køre gipsuglen til Pandrup. Og med uglen fastspændt på passagersædet i firmabilen kørte John så op til den pensionerede kobbersmed, sådan at han kunne vurdere, om uglen kunne bringes til live igen. John fortalte senere grinende, hvordan folk i andre biler måbede, når de opdagede den specielle forsædepassager. Den pensionerede kobbersmed kunne godt ordne sagen – hvis han havde gipsmodellen og resterne af uglen, kunne han banke den til live igen. Det skulle koste 30.000 kr. – var hans bud. Dette tilbud blev forelagt rektor, der imidlertid var helt afvisende over for at bruge så mange penge på dette projekt. I de dage var der mange arbejdsløse, der i kortere eller længere perioder var i aktiveringsbeskæftigelse på skolen. Der var også kunstnere, som Aarhus Kommune gerne ville have i aktiveringsjob på skolen. Og på skolen skulle de så lave kunst. Disse kunstnere tog rektor sig af. En af disse kunstnere fik lov til at banke den gamle ugle ud, fylde den med cement og sætte et nyt næblignende hoved på den. Den blev hurtigt døbt pikuglen. Det er jo hærværk, var reaktionen fra flere kolleger – og det blev også overbragt rektor. Hvad med kunstnerens droit moral – blev der spurgt. Åh, bliv mig fra livet med din droit moral, sagde rektor. Nu kan man så ud fra nutidige hændelser forstå, at sådan en behandling af uglen slet ikke var hærværk, nej - kunstværket var jo

Gipsmodellen, som i dag residerer udenfor rektors kontor.

bare blevet rematerialiseret, så dér viste skolen også vejen. Dette kunstværk blev hjemtaget af rektor og tilbageleveres til skolen, når tiden er inde. fortsætter næste side ... AROSIA | 3

Teaterdragen.

Uglen mod øst.

Den nye ugle

Men der er jo en ugle på toppen af Rød Bygning – så hvor kommer den fra? Jo, skolen skulle fejre 800 års jubilæum i 1995, så derfor søgte skolen fonde om hjælp til, at uglen kunne genopstå. Og det gjorde den – for 40.000 kr. blev der støbt en ugle, som kunne sættes op. Den blev støbt i bronze. Den blev så sat op før jubilæet. Men hvorfor er der en ugle på taget? Ja, gennem tiden har der været mange spekulationer over symbolikken – for det må da betyde noget. Derfor har det været nærliggende at koble til visdommens ugle. Pallas Athene, den græske gudinde for poesi og klogskab og beskytter af kunst og videnskab, havde uglen som attribut – ligesom sin romerske pendant Minerva. På samme måde med hanen må der være en mening bag kunstværket. Her har man almindeligvis kigget på den nordiske mytologi, hvor der optræder haner. Denne hane på skolen kunne så være Fjalar, hanen der i Vølvens spådom varsler Rag4 | AROSIA

narok. Alt det kan måske nok være rigtigt, men forklarer ikke placeringen af hanen, så den vender mod vest. Hanen galer ved solopgang, så mere indlysende ville det vel være, at den var placeret på østsiden af bygningen. Men måske er der slet ikke nogen dybere symbolik i disse to værker, som der næppe er det i andre værker fra Hansen-Reistrups hånd. Han var en i tiden meget anerkendt kunstner med en stor betydning for porcelænskunsten, og han lavede mange udsmykningsopgaver i store dele af landet. Men der er netop tale om udsmykning – altid kreativt, opfindsomt med sans for finurlige detaljer.Han har også lavet delfinen, der stikker hovedet ud af H-bygningen og sprøjter med vand? Den er der ikke meget symbolik ved. Teaterdragen

Det mest kendte arbejde fra Hansen Reistrup er nok teaterkatten, der sidder på Aarhus Teater, en anden af de mange bygninger, Hack Kampmann var arkitekt på.

En jubilars refleksioner i skyggen af corona Jeg skriver dette som 60-årsjubilar fra Skolen.

Igen i år har corona-pandemien betydet, at jubilarerne ikke har ­kunnet deltage i dimissionsfesten. En meget håndgribelig nanopåmindelse om menneskehedens udfordringer. Så hvad der kunne have være festtale, bliver i stedet til disse refleksioners – dage derpå, efter ophold i Aarhus sammen med 12 andre fra 3.x årgang 1961.

Selv om man ikke er katteelsker, kan man kende nok til disse dyr til at kunne se, at teaterkatten ikke har megen lighed med en kat. Selv om der tages højde for en vis kunstnerisk frihed, er det nok lige i overkanten at betegne figuren som en kat. Dragen er lavet på Wilsons Kobbersmedie af svenden Kallesøe (manden med bowlerhat). Så man kan sige, at Hansen-Reistrups kunstværker først og fremmest er dekorative og skal understøtte Kampmanns æstetiske ideal med bygninger. Så historien kan opsummeres: ”Den gamle, nedfaldne ugle blev rematerialiseret i pikuglen, og en ny kom efter nogle år op i stedet. Sandsynligvis symboliserer uglen ingenting, men som dekoration er den vigtig.” Og sådan ender historien om skolens ugle. /Johnny Sørensen

Vi har været på rundtur i Århus, og er blevet overvældet af byens utrolige ekspansion siden dengang, ikke mindst de senere års omfattende byudvikling. Dynamikken kan meget vel være i tiltagende. Transformation af de forældede baner til Odder og Grenå til elegant letbane og medfølgende åbning af byen mod havnen har stort format. Og om føje år er det gamle kommunehospital, C. F. Møllers røde bygningsværk sammenlagt med den gule universitetspark til én campus, hvilket yderligere vil understrege Aarhus som stedet, hvor unge strømmer til. Skolen ved Kirken, Torvet og Havnen står midt i det hele. De seneste årsberetninger markerer tydeligt, at skolen vil leve op til byens udvikling. Tilbageblik

Ja, jeg ser fremad, men glemmer naturligvis ikke, hvor vi kom fra. Historieskrivningen har andre venligt taget sig af: Arosia, årgang 2010 til 2019 findes på skolens hjemmeside, og kan meget anbefales. Gentagelser er overflødige, men jeg vil alligevel fremhæve rektor Åge fortsætter næste side ... AROSIA | 5

Skolegården 2021.

Jubilarens studenterbillede – han står i midterste række, no. tre fra højre.

Bertelsens indsats og store personlighed, som prægede alt og alle. Jeg mindes specielt Bertelsens bekymringer omkring atomvåbenoprustning og den kolde krig. Læs Jan Øbergs jubilartale 2019. Lærerkollegiets fortræffeligheder er også værd at fastholde. Et billede fra dengang findes i Arosia 2013.

har sat spor, som har holdt os levende. Det er meget glædeligt, at dette tydeligvis videreføres.

Skolens musikkultur

For mig og mange andre har Skolens musikkultur spillet en ganske særlig rolle. Per Cortes m.fl. forstod betydningen af naboskab til Byorkester, Teater, Kirke og Konservatorium, og

Så hvorfor vender 3.x årgang 1961 stadig tilbage til den gamle skole? Vi, jævnaldrendes intime bekendtskab, vokset ud af skolens dannelsesfællesskab, er uforgængeligt. Man træder ind og er straks i fortrolige omgivelser. De fleste af os tilbragte syv altafgørende år (inkl. mellemskole) i to klasseværelser i Rød bygning. Derudover er dimissionsarrangementernes friske begejstring i sig selv en oplevelse, og allerbedst, når solen skinner og skolens gård står grøn. Og stedet, som altid vil være i os, Bispetorvet, dengang fyldt med biler, Domkirken, Teateret, Skolen og Havnen, som ­Skolen i dag spejler sig i på helt anderledes måde end dengang. Hack Kampmann har yderst berettiget lagt navn til havne­ pladsen. Sandelig, som Malmros noterede i jubitalen 2014, er vi præ-­ boomers en forkælet generation, som ubekymret og bekvemmeligt tog for sig af oceaner af 60’ernes og 70’ernes muligheder. Naturligvis har videnskab og teknologi, ikke mindst digitaliseringen, bragt menneskeheden utrolige fremskridt, men vi efterlader en overbefolket, konfliktfyldt og forurenet klode. Jeg undskylder, og overlader til de unge at etablere det manglende sammenhold og de nødvendige fællesskaber. /Peter Voigt

6 | AROSIA

Kattens Kreative Konkurrencer 2021 “Fuck, det er crazy/at skulle handle ind lige nu/­med krydderen fuld/af pollenallergi./ For seks uger siden/ var et nys bare et nys.” (Caspar Eric: Digtsamlingen ”Jeg vil ikke tilbage”, 2020)

De årlige kreative konkurrencer fra Aarhus Katedralskoles Venner blev på trods af skolens nedlukning afholdt i løbet af foråret. Også i år kom der mange imponerende bidrag ind fra skolens talentfulde elever. Med udgangspunkt i årets tema ’CORONA’ har eleverne givet de kunstneriske udfoldelser frit løb i mange forskellige formater, materialer, ideer og visioner. Konkurrencen består af to dele, der er udformet således: Billedkonkurrencen

Lav et billede, der indfanger og gengiver noget, som har haft betydning og/eller har spillet en rolle for dig i det forgangne år med CORONA. Billedet kan være realistisk/figurativt eller mere abstrakt, og du skal give det en titel. Sammen med billedet skal du aflevere en kort redegørelse for dine overvejelser på max ½ side. Der er frit valg med hensyn til valg af teknik og materialer. Tekstkonkurrencen

Skriv et essay, en novelle eller et digt om CORONA. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på, at teksten fremstår levende og anskuelig og har skildringen af noget interessant og vedkommende i relation til det forgangne år med corona-restriktioner som omdrejningspunkt. Teksten skal være på ca. 1000 ord, digtet væsentligt kortere.

1. PRÆMIE

Signe Pirker Dalsgaard, 3.l – CORONA Tanken ved værket var at vise følelsen af at være desorienteret under Corona. Følelsen af at selvom man går ud (fx i et supermarked) blandt mennesker, så befinder vi os stadig hver især i hver vores fiskebowle uden kontakt til hinanden. Man føler sig alene midt i mængden og bliver samtidig kimet ned af informationer og beskeder, alle steder fra; aviser, internettet, sociale medier, nyhederne mm. og er måske forvirret omkring at tage de rigtige valg og gøre det rigtige uden at skuffe nogen. Der har derfor været en følelse af angst, frygt og en manglende kontakt og omsorg fra andre mennesker til et manisk punkt.

Som traditionen foreskriver, udnævner bestyrelsen i Aarhus Katedralskoles Venner årets vindere, som bliver offentliggøres og hædres til dimissionen. Her ses alle de indsendte billedbidrag – god fornøjelse! AROSIA | 7

Vinderne i tekstkonkurrencen er: 1. Marlene Klinge Beck, 2.t, Der er en gang med lys for enden… 2. Mia Sophie Strømgaard Zachariasen, 2.n, Modgift 3. Viktoria Vidarsdottir, 2.l, Ensomheden og jeg

Vinderne i billedkonkurrencen er: 1. Corona (Signe Pirker Dalsgaard, 3l) 2. Griner i dit selskab (Vera Elisabeth Winqvist, 1k) 3. Ro (Sofie Bluhm Kristensen, 2k) 1. PRÆMIE

D er er en gang m ed lys fo r end en…

tag en dyb indånding i den samme genbrugte ilt de samme genbrugte tanker et ungdomsår er spildt

2. PRÆMIE ingen luftforandring manglende eventyrmætning bag mundbindets kvælende mur en farlig luftfortætning

Vera Winqvist, 1.k – Griner i dit selskab.

ensomhed erstattede savn uretfærdigheden fortærede alt håbet var en aflagt drøm venskaber stod hen og forfaldt

der var engang en ungdom der var engang en sommer der er en gang med lys for enden vi ser det hastigt kommer

for bag skyen titter solen frem bag sneen kom en vintergæk bag mundbindet fandt smilet vej det blev aldrig helt gemt væk

Marts 2021

8 | AROSIA

Noget jeg har sat pris på, er at kunne være sammen med andre, måske ikke fysisk, men at være i andres selskab. Det er megahyggeligt at snakke over telefon med nogen man elsker. Noget som man måske ikke tænkte over før, har haft en kæmpe betydning under Corona. At snakke om hvad som helst, dele sin dag, få høre hvad andre laver, har gjort mig rigtig glad. Her under Corona har det været rigtigt nemt at føle sig isoleret, og alene (det tror jeg godt at vi alle sammen har følt), og som om man lidt har mistet kontakten til omverdenen. Det er sjovt at tænke over at før så var noget som at snakke over telefon anset som dårligt, men nu så er det både godt for ens mentale helbred, og omverdenen. Jeg er rigtig glad for at det er så nemt at kunne tage fat i en ven, og grine sammen, når man ikke må se hinanden, ansigt til ansigt. Man bliver helt varm indeni, og rød i hoved, og kan godt føle sig lidt flov, når man sidder og griner alene på sit værelse. Men det er det værd. Dagen bliver nemmere, fordi jeg kan grine i dit selskab. Jeg har brugt gouachefarver til billedet.

2. PRÆMIE

Modgift Farvenes lys spreder sig i byen.

Det vælter ud fra barernes svingdøre og svømmer rundt i byens boulevarder Hver en mørk afkrog mødes af en menneskestorm af liv. Sangene smelter sammen som en stor serenade til byens børn, og bliver ét med nattens stjerner. De sover ikke, for de vil ikke sove. Glædes råb og kærlige grin løber om kap med nattelivets kaotiske lyde. De skråler og danser og kysser, til de pludseligt mister pusten. Farverne falmer og mug klatrer op af bygningerne i de efterladte stræder. Menneskestormen er gået hjem. Det er ikke sjovt at danse til en guitar, der ikke stemmer. En tromme der er sprunget. Et klaver uden tangenter.

3. PRÆMIE

Sofie Bluhm Kristensen, 2.k – RO

Det er ikke nemt at leve under byens stjerner,

Ligesom vores mobiler har vi mennesker brug for at lade op for, praktisk talt, at fungere. Men modsat vores mobiler, Det skarpe blå lys nægtede at gå fra festen kan vi mennesker ikke bare ”connecte” os til en oplader (selvom det ville være smart). Vi må finde på andre me­ og tvinger os til, at observere den runde verden igennem firkantede øjne. toder, der kan lade vores batterier op. Mine batterier lader De sover ikke, for de kan ikke sove. bedst op med ro. Under Corona- nedlukningen har jeg Byens børn blev til husets fangere. oplevet en ny slags ro, som har gjort mig bevidst om, hvor De fangere der venter på, at deres lænker tilintetgøres, så de kan danse igen. vigtig den er, og jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke er alene om at have oplevet dette. Heraf inspirationen til teKun efterlade stjernestøv fra de tunge metalkæder. maet ”Corona”. I min tegning har jeg prøvet på at illustrere Det er et håb, et ønske om forandring. den nærmest meditative tilstand, man kommer i,og når man “Ensomheden jeg” Så giv mig alt jeres modgift, imod denne tids barske hugtænder. falder i staver i rolige og trygge omgivelser. Det er derfor, Find alle de fortabte farver frem du gemte væk da lyskrydsene slukkede. jeg har valgt at kalde tegningen ’Ro’, og dermed også har Savnet bobler inden i mig er Den så fortabt Stem guitaren, tag danseskoene på og dans med dig selv, til vi kan danse sammen igen. ladet milde og dybe grønne nuancer gåAlting igen. grønklemud af kærlighed ne farve her symboliserer bl.a. vækst, daEtder af de her Gå en tur så du kan få bekræftelse på, at der stadig er stræder med farverester på kantstenen. “Ensomheden og jeg” observeres af en skjult vagt små pauser – med, for nogen, kedsomhed – også kan spire Nogle gange bliver solen dækket af skyerne, nye idéer fremSavnet samt inspiration og fornyet energi – det er bobler inden i mig For stilheden er nu min ven men det gode ved lyset er, at det aldrig er helt væk. vigtigheden af disse minder én Alting stunder, er så fortabtsom tegningen den kender ingen grænser Skrevet af Mia Sophie Strømgaard Zachariasen om. Hvad lader Et dine Materiale: klembatterier af kærlighedop (i denne delertid)? den med andre “Ensomheden ­fog jeg” observeres af en skjult vagt som heller ikke tager chancer arveblyanter på papir når man er smurt ind i en klæbrig binær kode.

“Ensomheden og jeg”

Savnet bobler inden i mig Alting er så fortabt Et klem af kærlighed observeres af en skjult vagt

For stilheden er nu min ven den kender ingen grænser deler den med andre som heller ikke tager chancer

Savnet bobler inden i mig Alting er så fortabt Et klem af kærlighed observeres af en skjult vagt

Savnet bobler inden i mig Alting er så fortabt Et klem af kærlighed observeres af en skjult vagt

For stilheden er nu min ven den kender ingen grænser deler den med andre som heller ikke tager chancer

Tårerne øges Frygten spredes Smilene gemmes væk Intet kan beredes

For stilheden er nu min ven den kender ingen grænser deler den med andre som heller ikke tager chancer

Tårerne øges Frygten spredes Smilene gemmes væk Intet kan beredes

Vi længes efter en favn som vi før tog for givet Med smerte i sjælen må vi ændre perspektivet

For stilheden er nu min ven

Tårerne øges

Vi længes efter en favn

“Ensomheden og jeg”

Tårerne øges Frygten spredes 3. PRÆMIE Smilene gemmes væk Intet kan beredes Vi længes efter en favn som vi før tog for givet Med smerte i sjælen må vi ændre perspektivet

AROSIA | 9

Generalforsamling i AKV Den 1. oktober 2020 kl 19:00 på Aarhus Katedralskole Generalforsamlingen foregik på Aarhus Katedralskole. Fra bestyrelsen deltog: Christina Troelsen, Trine Klinge, ­Elisabeth Jepsen og Lone Eibye Mikkelsen. Desuden deltog dirigenten og et øvrigt medlem. 1. Valg af dirigent

Bjarne Falch Olesen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt via Arosia. Lone blev valgt som referent. Dirigenten gav herefter ordet til formanden. 2. Formanden aflægger beretning

Christina Troelsen fortalte at, bestyrelsen i det forgangne år har haft fokus på at arbejde inden for de rammer og vilkår, som foreningen er givet af den omstændighed, at det ikke har været muligt at vende nedgangen i medlemstal, men at der stadig er penge til at fortsætte aktiviteterne nogle år endnu. Foreningen har fået et klarere fokus på, at det primære formål er at støtte skolens nuværende elever. Dette blev formelt vedtaget ved en vedtægtsændring af foreningens formålsparagraf på generalforsamlingen sidste år. Med foreningens årligt tilbagevendende støtteaktiviteter, som er baseret på indtægter fra medlemskontingenter og mulighed for langsomt at tære på formuen, støtter Venneforeningen op om skolens værdier om at fremme et kreativt miljø på skolen og skabe åbenhed og udadvendthed mod verden – og glæder dermed hvert år nogle af skolens nuværende elever med legater, præmier og mulighed for økonomisk støtte til studieture. Heldigvis er der stadig gode kræfter, der gerne vil bidrage til det arbejde i foreningen. Sidste år kom der således tre nye bestyrelsesmedlemmer til. En stor tak til dem. I begyndelsen af året uddelte bestyrelsen Kulturlegatet, som er en støtte til ekstraordinære aktiviteter på 2.g’ernes studieture,

10 | AROSIA

mod at eleverne til gengæld bidrager med rejsebeskrivelser til medlemsbladet Arosia. Vi modtog 5 ansøgninger til Kulturlegatet og behandlede dem efter de vedtagne retningslinjer om, at der skal være en klar faglig vinkling af aktiviteterne. Det blev besluttet, at den kreative konkurrence i tekst og billeder i år skulle have emnet ”STEDET” og bestyrelsesmedlemmerne Anne Kjær Hansen og Søren Korshøj påtog sig vanen tro opgaven med at gennemføre konkurrencen. Begge dele, både Kulturlegatet og den kreative konkurrence, blev behandlet på et bestyrelsesmøde i starten af februar, hvor ingen kunne have forudset, at corona-pandemien kort tid efter ville vende op og ned på verden som vi kendte den. Skolens elever blev sendt hjem, der blev etableret virtuel nødundervisning, og foråret og afslutningen på skoleåret blev – især for 3. g’erne – noget helt andet end det nogensinde før har været. Men heldigvis nåede 2.g’erne at komme afsted på deres studieture, og har efterfølgende indsendt rejsebeskrivelser til Arosia. Det lykkedes dog ikke alle at gøre brug af deres kulturlegat, som efterfølgende er tilbagebetalt. Den kreative konkurrence blev også afviklet, dog med lidt forsinkelse. Der indkom i alt 11 tekster til skrivekonkurrencen og 5 billeder til kunstkonkurrencen – et yderst flot resultat! Bestyrelsen udvalgte vinderne af 1., 2. og 3.-pladsen i begge konkurrencer. I denne mærkelige tid, hvor verden og vores hverdag kan forandre sig på kort tid, og hvor det er blevet vanskelligere at planlægge ud i fremtiden, er det, som om der er et endnu større behov for kontinuitet og aktiviteter, der fortsætter, som de plejer – og det gør Venneforeningen. Christina Troelsen takkede alle medlemmer af bestyrelsen for indsatsen i det forgangne år og for samarbejdet samt sendte en tak til skolen for at stå for rammerne og ikke mindst for at have styr på økonomien.

Formanden takkede også Peter Kennebo for opsætningen af Arosia. Peter har løftet arven efter Arne Frier og udarbejdet endnu et smukt blad. Og sidst, men ikke mindst, takkede formanden Bjarne Falch for endnu en gang at have påtaget sig rollen som dirigent ved generalforsamlingen. 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab

Lone Eibye Mikkelsen fremlagde det reviderede regnskab, der er optrykt i Arosia. Foreningen har faldende indtægter, men omkostningerne har kunnet holdes nede, og resultatet er blevet et lille overskud. I lyset af at foreningens medlemstal stadig daler, er der budgetteret med et underskud på næste års budget.

General forsamling i

AKV

2020

4. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på kr. 200 i 2020. Generalforsamlingen vedtog forslaget. 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne

Der var indkommet et forslag fra Bjarne Falch Olesen: ­”Aarhusianersamfundet udgår som del af foreningens navn som følge af sidste års ændring af foreningens vedtægter”. Bjarne Flach Olesen argumenterede for forslaget ud fra de ændringer i vedtægterne, der blev gennemført sidste år, mens blandt andet formanden sagde, at foreningen stadig er for tidligere elever og at navnet af historiske årsager bør bibeholdes. Forslaget blev ikke vedtaget. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Dan Enok Sørensen, Søren Korshøj og Anne Kjær Hansen ­genopstillede og blev valgt ved fredsvalg.

7. Valg af revisor

Den nuværende revisor, revisonsfirmaet Peter Mohr, blev genvalgt. 8. Eventuelt

Der var ingen bemærkninger under eventuelt. Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden. Lone Eibye Mikkelsen takkede dirigenten. Referent: Lone Eibye Mikkelsen

AROSIA | 11

Regnskab 2020/2021 Bestyrelsens påtegning

Resultatopgørelse 1.april - 31.marts

Kontingenter Indtægter i alt

39.800,00 kr. 39.800,00 kr.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Gebyrer, bank Gebyr, betalingsservice Porto Årsskrift Bespisning Gaver Tab på udlån Regnskabsmæssige assistance Omkostninger i alt

1.833,00 kr. 2.675,00 kr. 6.184,00 kr. 4.947,00 kr. 227,00 kr. 89,00 kr. 500,00 kr. 625,00 kr. 17.080,00 kr.

Aarhus C, den 5. maj 2021 Bestyrelsen

Legater og præmier Uddelinger i alt

14.695,00 kr. 14.695,00 kr.

Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for perioden 1. april 2020 - 31. marts 2021 for foreningen ­Aarhus Katedralskoles Venner, Aarhusianersamfundet. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2021 samt af resultat af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. april 2020 - 31. marts 2021.

Årets resultat Indkaldelse til generalforsamling i Aarhus Katedralskoles Venner

Onsdag, d. 6. oktober 2021 kl. 19.00 i lærerkantinen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne (Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen) 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af revisor 8. Eventuelt Christina Troelsen, formand Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te og kage.

12 | AROSIA

8.025,00 kr.

Balance pr. 31. marts

Aktiver Tilgodehavende vedr. dobbeltbetaling Tilgodehavende i alt

1.917,00 kr. 1.917,00 kr.

Jutlander Bank, kt. 6612-308126 Jutlander Bank, kt. 6613-004139 Likvide beholdninger Aktiver i alt

82.829,00 kr. 151.486,00 kr. 234.315,00 kr. 236.232,00 kr.

Passiver Legatmidler pr. 1. april Egenkapital Overført resultat Gældsforpligtelser Passiver i alt

81.857,00 kr. 145.725,00 kr. 8.025,00 kr. 625,00 kr. 236.232,00 kr.

Egenkapital pr. 31. marts 2021

153.750,00 kr.

Skolegyde 1 8000 Aarhus C Telefon: 8912 3400 Mail: akat@akat.dk www.akat.dk Kontortid: mandag - torsdag: fredag:

kl. 8.00 - kl. 15.00 kl. 8.00 - kl. 14.00

Rektor træffes normalt i kontortiden Ledelse: Lone Eibye Mikkelsen, rektor Britta Larsen, uddannelsesleder Hanne Nielsen, uddannelsesleder Thue Thesbjerg, uddannelsesleder

tlf. 8912 341 1 tlf. 8912 3417 tlf. 8912 3414 tlf. 8912 3416

Mejlgade Ny Bygning

Skolegyde

Hvid Bygning

Gul Bygning

Sekretærer: Ann Andersen, elevadministration og SU Charlotte Brøndum, ekspedition og personale Kirsten Emig, budget, løn Christina Winther, økonomi og regnskab

tlf. 8912 3404 tlf. 8912 3403 tlf. 8912 3401 tlf. 8912 3402

Studievejledning: Peter Funch Peter Kennebo Marianne Jørgensen Sofie Hyldig Reimick

tlf. 8912 3422 tlf. 8912 3425 tlf. 8912 3423 tlf. 8912 3424

Pedeller: Sebastian Askøe Jensen, teknisk serviceleder Peter Jespersen, pedelmedhjælper Jens Anker Henriksen, pedelmedhjælper

tlf. 8912 3435 tlf. 8912 3437 tlf. 8912 3436

Bibliotek: Søren Korshøj Laursen

tlf. 8912 3421

Bogdepot: Johanne Winther Jensen

tlf. 8912 3431

Mejlgade Bygning

Redaktion: ÅRSSKRIFT: Peter Kennebo, Anna Louise Christensen og Thue Thesbjerg AROSIA: Peter Kennebo, Anna Louise Christensen og Thue Thesbjerg

Port Bygning

Fotos: Venligst stillet til rådighed af venner, forældre, elever og ­lærere samt skolens billed­samling Rød Bygning

Festsals Bygning Skolebakken

Skolebakken

Medarbejderfoto: dsf Dansk Skolefoto Layout og opsætning: HenrietteDupont.dk Tryk: LaserTryk.dk

AROSIA | 13