Koncertprogram, Aalborg Symfoniorkester, 27.04.23, Nielsen & Sibelius

NIELSEN & SIBELIUS Torsdag 27. april 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Alexandre Bloch Emily Beynon, fløjte Yana Deshkova

PROGRAM Bent Sørensen (1958-)

Aftenland

(ca. 13 min)

Carl Nielsen (1865-1931)

Koncert for fløjte og orkester Allegro moderato Allegretto

(ca. 19 min)

Symfoni nr. 1, op. 39 i e-mol Andante, ma non troppo - Allegro energico Andante, ma non troppo lento Scherzo: Allegro Finale (quasi una fantasia)

(ca. 38 min)

Pause

Alexandre Bloch, dirigent

Franskfødte Alexandre Bloch tiltrådte stillingen som musikchef for Orchestre National de Lille i starten af sæsonen 2016/17.

Under hans ledelse blev orkestret kåret som finalist til prisen for Årets Grammofonorkester 2020. Fra 2015–2021 var Alexandre også 1. gæstedirigent for Düsseldorfer Symphoniker.

Kort efter han i 2012 vandt den prestigefyldte dirigentkonkurrence, Donatella Flick Competition – i øvrigt med danske Nikolaj Znaider i juryen – debuterede Alexandre Bloch med Royal Concertgebouw Orchestra, hvor han med kort varsel afløste Mariss Jansons. Her dirigerede han tre opførelser af et udfordrende program, herunder Richard Strauss Tod und Verklärung og et Jörg Widmann værk for stort orkester. Efterfølgende blev han tilknyttet London Symphony Orchestra som assisterende dirigent.

Foto: © Marco Borggreve

Jean Sibelius (1865-1957)

Alexandre Bloch, der er født i 1985, har siden dirigeret orkestre og operakompagnier over store dele af verden.

Han indledte sin uddannelse med cello, harmoni og direktion fra Tours, Orléans og Lille. Derefter kom han ind på Conservatoire National Supérieur de Musique et de Danse de Paris for at videreføre sine studier i komposition og direktion. I 2012 afsluttede han sin mastergrad som dirigent hos Zsolt Nagy, inden han fik et diplom og Sir John Zochonis Junior Fellowship på Royal Northern College of Music.

Emily Beynon, fløjte

Emily Beynon har spillet 1. solo fløjte i Royal Concertgebouw Orchestra i Amsterdam i mere end 25 år. Hun føler sig lige meget hjemme midt i orkestret som foran som solist. Den rolle har hun også indtaget foran en række andre orkestre – blandt mange kan nævnes, Philharmonia Orchestra, flere BBC orkestre og Academy of St.Martin-in-the-Fields.

Som kammermusiker arbejder hun regelmæssigt med sin søster, harpenist Catherine Beynon og pianisten Andrew West. Hun har gæsteoptrådt med Steven Isserlis, Dame Felicity Lott, Jean-Yves Tibaudet, Kungsbacka Trio og Brodsky Quartet.

Emily Beynon har lavet 12 koncert-/recital-albums til dato, hvor det seneste er det første af en serie på 5 Project Paloma-indspilninger med Andrew West med mesterværker for fløjte og klaver fra Anden Verdenskrig.

Emily Beynon arbejder dedikeret med ny musik og har fået skrevet mange nye værker til sig af komponister som John Woolrich, Sally Beamish, Jonathan Dove, Errollyn Wallen, Roxanna Panufnik og Maarten Ornstein.

Hun er desuden er en passioneret og dedikeret underviser og bliver regelmæssigt inviteret til at give masterclasses over hele verden. I 2009 grundlagde hun det hollandske fløjteakademi (Neflac) sammen med Suzanne Wolff. Neflac arrangerer kurser og koncerter for talentfulde unge fløjtenister fra Holland og unge internationale professionelle.

Emily Beynon er født i Wales og begyndte sine fløjtestudier på Royal College of Music hos Margaret Ogonovsky og fortsatte derefter med at studere hos William Bennett på Royal Academy og hos Alain Marion i Paris.

Bent Sørensen

Bent Sørensen har etableret sig som en af Danmarks mest betydningsfulde komponister. Han voksede op i en musikalsk familie, hvor særligt faderen drømte om, at drengen skulle spille violin, men den unge Bent var mere interesseret i alle de noder, ”der lå på nodebænkene derhjemme.” I første omgang valgte Sørensen at studere dansk på universitetet i Aarhus. Om tiden på universitet skriver Sørensen: ”Det sjove er, at jeg gennem halvandet år delte lejlighed med vores store troubadur Allan Olsen fra Nordjylland. Han sad inde og skrev sine sange i et rum, og jeg sad inde i et andet rum og skrev strygekvartetter. Og ingen af os gik på danskstudiet for at blive dansklærere”.

Efter tiden i Aarhus kom Sørensen på konservatoriet i København og blev elev af Ib Nørholm, og senere gjorde han studier hos Per Nørgaard i Aarhus.

Helt fra de tidligere værker har Sørensens musik været båret af en forfinet sans for at skabe små klanglige mirakler, hvor han altid synes at udforske instrumenter og deres klanglige potentiale både alene og i samklang med andre.

Aftenland

Bent Sørensen komponerede Aftenland på bestilling fra New York Philharmonic, og det var netop under et besøg i byen, han fandt en betydelig inspiration, da han sidst på eftermiddagen betragtede byens pulserende liv fra et vindue i et af New Yorks utallige højhu-

se. Samtidig med, at han betragtede byens lys, lyde og virvar, dukkede et barndomsminde op – en særlig aften, hvor han sammen med sin far stod og beskuede en mark med en skov i baggrunden og horisontens begyndende aftenhimmel. Netop disse to elementer danner inspirationsgrundlaget for Aftenland og bliver brugt nærmest illustrativt.

Værket indledes med en (meget) dæmpet soloviolin (Sørensen som dreng), og efterhånden toner orkestret frem og maler marken og skoven i baggrunden.

Efter dette smukke barndomsminde toner New Yorks mere vilde og pulserede liv frem, og musikken ændrer karakter og bliver mere dramatisk. Den smukke obo-solo, som slutter med en

opadgående bevægelse, er et musikalsk minde om Sørensens svigerfar Frederik Gislinge, der var en berømt dansk oboist, som døde af kræft mens Sørensens komponerede Aftenland.

”Solofløjten bliver helt nervøs og skriger op, og nu kommer der mere liv i tingene. Efterhånden bliver orkestersatsen også fyldigere og mere bevæget, dog varer det ikke længe; thi fløjten kan ikke fornægte sin natur, den hører Carl Nielsen hjemme i Arkadien og foretrækker de I midten af 1920’erne var Carl Nielsen pastorale stemninger; komponisten er på toppen af sin karriere. Han var en derfor nødt til at rette sig efter det blide efterspurgt komponist og dirigent i hele væsen, ifald han ikke vil risikere at Europa, men trods gentagne advarsler stemples som barbar.” fra lægerne havde den aldrende mand svært ved at geare ned. Han prøvede 2. sats er komponeret med et elegant i perioder slappe af med at strikke og og gennemsigtigt kammermusikalsk blev meget optaget heraf, men i sine raffinement. Den spøgefulde karakter modne år synes Carl Nielsen nærmest fra første sats lever her videre, men at komponere med en fornyet ungdom- blandes med passager, hvor alvor og melig energi, og lysten til at afsøge tragedie kommer til udtryk. Trombonen nye veje var hele tiden fremtrædende. tildeles en væsentlig rolle som drillende I 1922 havde han skrevet Blæserkvin- modspiller til fløjten. tetten til Københavns Blæserkvintet og Jean Sibelius her forsøgt at rendyrke de fem instrumenters særpræg og at portrættere de I midten af 1890’erne drog Sibelius ud fem musikere. Efter Blæserkvintettens på en længere studietur, som primært til fods førte ham rundt til de europæsucces påtænkte Nielsen at opfølge iske musikalske hovedbyer Berlin og værket med en solokoncert for hver Wien. Den høje, lyse skandinavisk af kvintettens medlemmer. Der kom imidlertid til at gå nogle år, før han gik i udseende Sibelius gjorde indtryk overgang, og han nåede kun at færdiggøre alt, hvor han kom frem, og han tog for sig af alt, hvad Europa havde at byde to koncerter for fløjte og klarinet. på, både hvad angik musik og menneFløjtekoncert sker – han havde et utal af elskerinder I 1926 påbegyndte Carl Nielsen fløjte- og endte i lighed med mange andre i koncerten. Han skulle arbejde hurtigt, samtiden med at pådrage sig syfilis. for den skulle uropføres ved en stort Derefter måtte han bruge sine resteanlagt koncert i Salle Gaveau i Paris i rende penge på at blive behandlet for oktober samme år. Fløjtekoncerten har sygdommen, og da han vendte hjem til en rapsodisk frit fabulerende og meFinland, ejede han kun sin violin og det get ungdommelig karakter, der ofte er sæt tøj, han havde rejst i. drillende og spøgefuld.

Under rejsen havde han i Berlin hørt I 1. sats aner man konturerne af et en opførelse af Berlioz Symphonie klassisk hoved- og sidetema, men fantastique, og Sibelius var som ramt musikken tager ustandselig uventede af lynet og blev dybt optaget af Berlioz afstikkere i nye retninger. Midtvejs i sat- klanglige univers. Studiet af dette værk sen når vi et højdepunkt, som Nielsen blev også startskuddet på Sibelius 1. selv beskrev med følgende ord: symfoni. Den indtager en central plads

i hans virke, da den markerede en ny vej – væk var de nationalistiske og programmatiske værker, og i en årrække blev den klassiske symfoniform Sibelius hovedbeskæftigelse.

Symfoni nr. 1

Klangligt vækker den 1. symfoni mindelser om nationalromantiske symfonier af Borodin og Tjajkovskij, men under det hele fornemmer man en klassisk tematisk økonomi, som bliver et af Sibelius varemærker.

1. sats indledes af en sagte klarinetsolo akkompagneret af pauke. Dette leder til præsentationen af satsens passionerede hovedtema i strygerne.

Herefter vokser satsen organisk frem med variationer og reminisencer af hovedtemaet.

2. sats indledes med en inderlig vuggevise. Idyllen afbrydes af et passioneret tema, som vækker mindelser om hovedtemaet fra 1. sats. Midterdelen er domineret af naturklange og skovidyl.

Igen afbrydes idyllen af et passioneret afsnit, men satsen afrundes med samme ro som begyndelsen.

3. sats er en scherzo, hvor Sibelius fascination af Bruckner høres, og første del er båret af et insisterende rytmisk motiv. I midterdelen høres igen naturklange.

4. sats begynder med en reprise af klarinettemaet fra begyndelsen, men nu spillet forte og af strygerne. Et friere afsnit leder til satsens flygtige hovedtema, som arbejder hen imod et mægtigt klimaks. Herefter præsenteres et smukt sidetema, som er en variation af vuggevisen fra 2. sats - temaet er ét af Sibelius allerbedste.

Koncertnoter, Jan Mygind, april 2023

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. Violin

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jaroslaw Nierychlo Bjørn Kleiman + Ivar Bremer Hauge + Maria Klingsholm +

2. Violin

Emil Chakalov 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Jette Rosendal Boris Grinman

Bratsch

Evdokia Ershova 1. solo Christophe Weidmann 2. solo + Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl

Cello

Adam Wozniak 1.solo Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Gabriella Fuglsig #

Kontrabas

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Malte Schmidt #

Fløjte

Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

Obo

Judith Blauw 1. solo Eva Vrtacnik 2. solo + Jenny Sjöberg, engelskhorn

Klarinet

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Administration / Teknik

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Fagot

Sheila Popkin 1. solo Simone Cipriano 2. solo # Sennen Costa, kontrafagot

Horn

Erik Sandberg 1. solo Jack Pilcher May 3. solo Charlie Ransley Lena Westlund

Trompet

Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

Basun

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Tuba

Mattias Johansson 1. solo

Pauker

Michael Pilgaard 1. solo

Slagtøj

Simon Sigfusson 1. solo Rasmus Vinther 2. solo #

Harpe

Mette Nielsen 1. solo

#

o konstitueret kontraktansat + assistent

SPONSORER Søe Holding

Præsentation af sæson 2023-2024 Aalborg Symfoniorkester Torsdag 1. juni 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent: Ben Palmer • Solist: Cornelia Beskow, sopran I den kommende sæson tiltræder Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein, og med ham introducerer vi et spændende program med både kendte og elskede komponister og nye, spændende og måske lidt mindre kendte værker. Denne aften spiller orkestret uddrag af det, vi kan glæde os til, og musikformidler Jan Mygind både introducerer værkerne og taler med nogle af musikerne om det kommende program.

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

En aften fyldt med appetitvækkere – for bare 100 kr.