USA'S HISTORIE - TORSDAG DEN 1. OKTOBER 2020

2. VIOLIN

Alexandr Dzyubinsky 1. solo Taras Daniluk 2. solo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Synnøve Gustavsson Jette Rosendal Violina Petrova

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Ruben Kristensen Anna Dahl Zane Sturme

CELLO

Dimitri Tsirin 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Martin Stangebye

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE

Camille Guenot alt. 1. solo Charlotte Norholt alt. 1. solo Oshrat Weinberger Neus Signes Llinares

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Carl Marttala

SPONSORER

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal Elaine Ruby

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Bogac Ipekliogullari 2. solo Sennen Costa Justin Cherry

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Ulrik Ravn Jensen Ignacio Montero Requena

TROMPET

Camilla Simensen 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Judy Elisa Hunskjær Olsen

BASUN

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose

MÆRK MAGIEN

SLOTSHOTELLET

LUK MUSIKKEN IND

- Aalborg -

KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Store romantikere Nielsen & Brahms LMISC 2020 - Semifinale LMISC 2020 - Gallafinale Rigoletto Mozart & Beethoven

lørdag den 3. oktober kl. 14:00 torsdag den 8. oktober kl. 19:30 onsdag den 28. oktober kl. 19:30 lørdag den 31. oktober kl. 19:30 fredag den 13. november kl. 19:30 torsdag den 19. november kl. 19:30

TUBA

Mattias Johansson 1. solo

PAUKE

LUK OPERAEN IND

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Eva Bindere 2. koncertmester Christine Langer 3. koncertmester Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Jaroslaw Nierychlo Harriet Wheeler

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Eppu Hietalahti

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby Casper Facius

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Rasmus Bundgaard, økonomichef Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Hansen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Melody Rose Hill, planlægningskoordinator Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

EN WAGNER-SANGERKONKURRENCE I OPERAENS VERDENSELITE SEMIFINALE + GALLAFINALE 28. + 31. OKTOBER 2020

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

USA’S HISTORIE

Torsdag den 1. oktober 2020 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Christian Reif Julia Bullock, sopran Yana Deshkova

PROGRAM

Julia Bullock, sopran

Aaron Copland (1900 - 1990)

Fanfare for the Common Man

John Adams (1947)

Short Ride in a Fast Machine

Samuel Barber (1910 - 1981)

Knoxville: Summer of 1915, op. 24

(ca. 3 min)

(ca. 4 min)

(ca. 16 min)

Pause Sergej Rachmaninov Symfoni nr. 2, op. 27, e-mol (1873 - 1943) Largo - Allegro moderato Allegro molto Adagio Allegro vivace

(ca. 60 min)

Den amerikanske sopran Julia Bullock er “a musician who delights in making her own rules” (New Yorker). Med et alsidigt kunstneriske talent, en medfødt nysgerrighed og en fængslende sceneoptræden, har Julia fra sine tidlige 30’ere opnået store roller ved produktioner og koncerter over hele verden. Som en innovativ og eftertragtet kurator besidder hun flere indflydelsesrige stillinger – bl.a. er hun opera-planlægningsvært for den nye multimediakanal ”All Arts”, hun er stiftende medlem af American Modern Opera Company (AMOC), fra 2018 - 2019 var hun artist in residence på New Yorks Metropolitan Museum of Art, 2019 - 20 ved San Francisco Symphony og 2020 - 22 på London Guildhall School. Julia Bulluck debuterede på San Francisco Opera til verdenspremieren på Girls of the Golden West, Santa Fe Opera i Doctor Atomic, Festival d’Aix-en-Provence og Dutch National Opera i The Rake’s Progress og English National Opera, Spaniens Teatro Real og Ruslands Bolshoi Theatre i titelrollen i The Indian Queen. Hun har samarbejdet med orkestre som Berlin Philharmonic, London Symphony Orchestra, NHK Symphony, New York Philharmonic, Boston Symphony, San Francisco Symphony og Los Angeles Philharmonic. Hun har haft et utal af solokoncerter i bl.a.

New Yorks Carnegie Hall, Bostons Celebrity Series, Washingtons Kennedy Center, ved de fleste Mozart- og Ojai-musikfestivaler og New Yorks Metropolitan Museum of Art. Hendes voksende diskografi indeholder den Grammy-nominerede udgave af West Side Story og Doctor Atomic, som hun indspillede med komponisten, der dirigerede BBC Symphony Orchestra. Julia er dybt engageret i at integrere samfundsaktivisme i sit musikalske liv ligesom hun går forrest for social bevidsthed og forandring. © 21C Media Group, august 2020

Christian Reif, dirigent

Den tyske dirigent Christian Reif har hurtigt etableret sig som et stort talent på den musikalske scene. I juli 2019 afsluttede Reif en treårig stilling som gæstedirigent for San Francisco Symphony og som musikchef for San Francisco Symphony Youth Orchestra. Dirigentjobbet kulminerede med en europæisk turné med San Francisco Symphony Youth Orchestra med koncerter i bl.a. Wiens Musikverein, Berlin Philharmonie og Hamburg Elbphilharmonie. Efter koncerten i Berlin skrev The Merkur om Reif: ”en lys fremtid og en stor karriere venter forude”. Christian Reif afsluttede i 2014 sin dirigentuddannelse fra Juilliard School, hvor han blev undervist af Alan Gilbert Før dette studerede han hos Dennis Russell Davies på Mozarteum Salzburg, hvor han afsluttede sin eksamen i 2012. Han har modtaget flere priser – bl.a. den tyske Operetta-pris 2015 og to kulturpriser, uddelt til lovende kunstnere, der fremmer kulturelle fremskridt.

Aaron Copland Copland blev født og voksede op i Brooklyn New York, hvor han fik sin første musikundervisning af Rubin Goldmark, der med begrænset succes forsøgte at præge Copland i en klassisk/konservativ retning. Den unge Copland havde dog fundet inspiration hos tidens avantgarde komponister som Debussy, Ravel og Skrjabin. Han blev optaget på det amerikanske konservatorium i Paris og blev her elev af Nadia Boulanger. Interessen for den nye avantgarde musik blev styrket i tiden i Paris gennem musik af særligt Stravinskij og Prokofiev. Efter studierne i Paris vendte Copland tilbage til New York og måtte her kæmpe hårdt for at klare sig som kunstner i et Amerika, der i 1930’erne befandt sig i en dyb økonomisk krise. Krisen tvang Copland til at komponere sin musik i en mere publikumsvenlig stil, og med værker som El Salón México, Billie the Kid, Rodeo og Appalachian Spring etablerede Copland sig som Amerikas førende og mest opførte komponist.

Fanfare for the Common Man

Den engelske dirigent, Eugene Goossens overtog i 1931 ledelsen af Cincinnati Symphony Orchestra og førte orkestret frem til mange succeser. Hjemme i England havde Goossens under 1. Verdenskrig haft succes med at bestille fanfarer hos engelske komponister og bruge dem som åbningsstykker ved symfoniske koncerter. Da amerikanerne i 1942 gik ind i 2. Verdenskrig planlagde Goossens at gøre det samme – han bestilte 18 fanfarer hos amerikanske komponister. En af disse fanfarer, og den mest succesfulde, var Coplands Fanfare for the Common Man. Copland havde i denne fanfare lade sig inspirere af den amerikanske vicepræsident Henry A. Wallace’s udtalelse i forbindelse med Amerikas indtræden i krigen at ”vi står nu på tærsklen til …. The Century of the Common Man”. Coplands musik blev en omgående succes, har beholdt sin popularitet lige siden og inspireret et væld af filmkomponister, blandt andre John Williams musik til Superman, Saving Private Ryan og mange flere.

John Adams Adams begyndte at komponere musik som 10-årig og fik sine første værker opført som 14-årig. Umiddelbart efter at have færdiggjort sine studier på Harvard University flyttede han til San Francisco, hvor han virkede som lærer på byens konservatorium indtil 1984. I sin tid som lærer eksperimenterede han med elektronisk musik og byggede bl.a. sin egen synthesizer. Det er også i denne periode han stiftede bekendtskab med de minimalistiske komponister Philip Glass, Steve Reich og Terry Riley. Adams blev inspireret af denne nye og enkle stil, hvor gentagelse af korte melodiske fraser var det bærende princip. Den meget stringente tilgang til komposition som man møder hos særligt Reich og Riley, bliver blødt gevaldigt op hos Adams, og han udviklede hurtigt sin egen stil “Postminimalisme”.

Short Ride in a Fast Machine

Et godt eksempel på den post-minimalistiske stil hører vi i Short Ride in a Fast Machine, hvor vi tages med ind i et energisk rytmisk univers båret frem af rytmisk leg over enkle og gennemsigtige klange og let genkendelige temaer og motiver. Adams har selv udtalt at stykkets udtryk og titel henter sin inspiration i ”…You know how it is when someone asks you to ride in a terrific sports car, and then you wish you hadn’t?”

Samuel Barber Barber voksede op i et hjem fyldt med musik, hvor særligt moderen, som var amatør-pianist, opfordrede børnene til at dyrke musik. I børne- og ungdomsårene fokuserede Barber på at skrive vokalmusik, og allerede som barn skrev han sin første opera. Efter at have studeret musik på det nyåbnede ”Curtis Institute of Music” i slutningen af 1920’erne skrev Barber en række instrumentalværker, blandt andet en strygekvartet, som skulle blive skelsættende i Barbers liv. Adagioen fra dette værk kom til at leve sit eget liv i arrangementer for både kor og mest kendt, udgaven for strygeorkester, der i dag kendes som Barbers Adagio.

Knoxville: Summer of 1915, op. 24

I 1947 modtog Barber en bestilling på et værk for sanger og orkester fra sopranen Eleanor Steber. Barber havde nogle år tidligere lært forfatteren, James Agee, at kende, og de to havde hurtigt udviklet et nært venskab. De delte begge evnen til at dyrke minder og nostalgi og arbejdede ofte med stor hast, når inspirationen var over dem. Barber var derfor ikke i tvivl om hvor teksten til den nye bestilling skulle findes, og han gik selv i gang med at udvælge passager fra Agees Knoxville: Summer of 1915. Agee havde skrevet teksten som et nostalgisk tilbageblik på sin egen barndom. Teksten har ikke nogen fortløbende handling, men er små sansninger og stemningsbilleder fra livet i Knoxville. Eksempler kunne være: Forældre på verandaen, par der går arm i arm, græsslåning, søvn og blide smil. Barbers musik danner en fantastisk klangbund til disse stemningsbilleder.

Sergej Rachmaninov I de musikalske kredse i Skt. Petersborg havde man længe set frem til den 28. marts 1897. Her skulle Rachmaninovs 1. symfoni uropføres under ledelse af Glazunov.

Rachmaninov blev regnet som det største musikalske talent i Rusland, og forventningerne til symfonien var tårnhøje. Koncerten blev en katastrofe for Rachmaninov; Glazunovs opførelse lod sig meget tilbage at ønske og kritikerne var nådesløse – blandt de hårdeste kritikere var Cui, som med spyende sarkasme udfærdigede et program til symfonien med udgangspunkt i de ti plager i Egypten.

Rachmaninovs følsomme sind kunne ikke klare kritikken; han brød sammen, fik en depression og komponerede intet

i de tre følgende år. I begyndelse af det nye århundrede gik Rachmaninov i terapi hos lægen og terapeuten, Nikolaj Dahl. Med rolige skridt kom Rachmaninov igen på fode og begyndte atter at skrive musik. Det første værk var den 2. klaverkoncert. Med dette værk oplevede Rachmaninov enorm succes, og den kunstneriske selvtillid var delvist genvundet.

Symfoni nr. 2

I 1906 havde Rachmaninov gennem flere år fungeret som dirigent for Bolshoi teateret i Moskva. Arbejdspresset havde været stort og kun efterladt begrænset tid til at komponere. Derfor flyttede han med familien til Dresden for at få tid til at skrive musik. Han gik straks i gang med en ny symfoni, der kunne udvaske de dårlige minder med 1. symfoni. Arbejdet gik dog langsomt og flere gange i løbet af skriveprocessen, var han ved at opgive værket, men den enorme symfoni blev færdiggjort og uropført med stor succes i 1908. Siden uropførelse har den 2. symfoni ved siden af 2. og 3. klaverkoncert hørt til blandt Rachmaninovs mest spillede værker.

En af grundende til symfoniens store succes er Rachmaninovs vidunderlige evne til at fremtrylle magiske og smukke melodier, som griber tilhørerne om hjertet. Han maler med de bredeste musikalske penselstrøg og lader med stor ro og sikkerhed de store symfoniske klangflader udfolde sig.

1. sats: Symfonien indledes af en langsom introduktion, hvor symfoniens gennemgående tema høres og arbejdes frem til en mægtig kulmination. Tempoet stiger herefter, og nye temaer og motiver udfolder sig.

2. sats: Er en energisk Scherzo fyldt med rytmisk leg og fremdrift i A-delen. En smuk og inderlig melodi danner kontrast i B-delen. A-delens rytmiske motiv vender tilbage.

Et nyt afsnit, C-del, udfolder sig som en imitationssats (fuga), der næsten får en diabolsk karakter. A-delen kommer igen og satsen afrundes med en opsummering og dramatisk reprise af alle temaerne.

3. sats: Symfoniens langsomme sats giver efter en smuk og inderlig introduktion i strygerne plads til ét af Rachmaninovs smukkeste temaer præsenteret af klarinetten. Dette tema gennemarbejdes og udvikles frem imod en mægtig kulmination.

4. sats: Med stor energi skydes finalen i gang med et fanfare-agtigt tema. Som i flere af Rachmaninovs senere værker er en stor del af tematikken gennem symfonien inspireret af den gregorianske melodi til Dies Irae sekvensen (Dommedagsprofetien). Særligt i finalen og scherzoens C-del træder dette tydeligt frem, hvor musikken periodisk tager en mere diabolsk drejning. Symfonien bringes dog til en hymnisk triumferende afslutning. © Jan Mygind, 2020