Skip to main content

Program sibilius jan15 www

Page 1

SPONSORER

PROGRAM

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere John Adams (f. 1947)

The Chairman Dances – Foxtrot for Orchestra

(ca. 12 min.)

SIBELIUS 150 ÅR

Benjamin Britten Les illuminations, op. 18 – for tenor og strygeorkester (ca. 21 min.) (1913-1976) Fanfare Villes Phrase – Antique Royauté Marine Interlude Being Beauteous Parade Départ

Torsdag den 22. januar 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Rumon Gamba Solist: Robin Tritschler, tenor

PAUSE

Koncertmester: Yana Deshkova

Jean Sibelius Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43 (1865-1957) Allegretto Tempo Andante, ma rubato Vivacissimo Finale. Allegro moderato

(ca. 43 min.)

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige. Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk

mæ

aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

rk m a gien u – luk m

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt. Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu


Rumon Gamba, dirigent

John Adams © Andreas Nilsson

Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011. Rumon Gamba er en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.

Robin Tritschler, tenor © Garreth Wong

Siden sin eksamen fra Royal Irish Academy of Music og Royal Academy of Music, London, har irske Robin Tritschler vundet utallige priser - heriblandt China International Singing Competition, Kathleen Ferrier Awards 2006 og Wigmore Hall International Song Competition 2007. Robin debuterede med Royal Opera House Covent Garden i Wozzeck, og var del af kunstnerensemblet på den walisiske National Opera i sæson 2008/09. I 2012 kårede BBC Robin Tritschler som The New Generation Artists. Han har sunget Grev Almaviva i Barberen i Sevilla, Nemorino i Elskovsdrikken, Ferrando i Cosi fan tutte m.fl. Robin Tritschler har optrådt over hele verden med navne som Graham Johnson, Malcolm Martineau, Roger Vignoles, Simon Lepper og James Baillieu.

Adams begyndte at komponere musik som 10-årig og fik sine første værker opført som 14-årig. Umiddelbart efter at have færdiggjort sine studier på Harvard University flyttede han til San Francisco, hvor han virkede som lærer på byens konservatorium indtil 1984. I sin tid som lærer eksperimenterede han med elektronisk musik og byggede bl.a. sin egen synthesizer. Det er også i denne periode, han stiftede bekendtskab med de minimalistiske komponister Philip Glass, Steve Reich og Terry Riley. Adams blev inspireret af denne nye og enkle stil, hvor gentagelse af korte melodiske fraser var det bærende princip. Den meget stringente tilgang til komposition, som man møder hos særligt Reich og Riley, bliver blødt gevaldigt op hos Adams, og han udviklede hurtigt sin egen stil postminimalisme. Værket Harmonium in 1981 blev en kulmination på denne udvikling og sikrede Adams en plads blandt de største amerikanske komponister. Omkring 1985 indledte Adams arbejdet på sin første opera Nixon in China, der, som titlen antyder, handler om præsident Nixons besøg i Kina i 1972. I dette værk forener Adams alle sine musikalske inspirationer og impulser og skaber et vidunderligt musikalsk univers, hvor stilen spænder fra Wagner til Johann Strauss og fra Stravinskij til minimalisme – ja, man hører sågar bigband og jazzmusik. Alt dette bragt til live af et orkester med stærkt udvidet slagtøj, en stor saxofongruppe og synthesizere.

The Chairman Dances

The Chairman Dances blev til under arbejdet med operaen Nixon in China og var oprindelig tænkt som en scene til operaens finale, hvor Madame Mao bryder ind til en fest, der holdes til ære for præsidenten. Hun udfører en vovet og sensuel dans, der lokker Formand Mao ud af sit maleri for at danse med hende. Scenen blev dog taget ud af operaen, og Adams valgte at udgive musikken som et selvstændigt orkesterstykke. Da stykket blev udgivet i 1985, gav Adams det undertitlen Foxtrot for Orchestra. Musikken indledes med et afsnit, hvor en insisterende rytme dominerer og vokser i styrke. Efter denne crescenderende begyndelse bringer strygere et mere sensuelt og forførende tema på banen. De to motiver går i dialog og giver snart plads til et drømmende og mere roligt afsnit. Finalen indledes med det rytmiske motivs tilbagetog, og satsen bringes til endnu en kulmination. Afslutningen er en imitation af en gammel grammofonafspiller, der er nået til ende og kører i samme rille.

Benjamin Britten

I slutningen af 30’erne var Britten så småt ved at etablere sig på den engelske musikscene, men med udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 følte han sig som pacifist nødsaget til at flytte til Amerika. Tiden i Amerika fik stor betydning for Britten, og han knyttede tætte venskaber til bl.a. Peter Pears, Wystan Hugh Auden og Aaron Copland. I 1942 vendte Britten og Pears dog tilbage til England, og sammen rejste de rundt til de engelske soldater og gav koncerter.

Les illuminations

Les illuminations er Brittens første værk for orkester og sangsolist og blev skrevet, da Britten lige var ankommet til Amerika. På første udgivelse kan man læse, at cyklussen er skrevet til sopranen Sophie Wyss, som også uropførte sangene i 1940, men Britten understregede, at sangene også var velegnet for tenorstemme, og ved flere lejligheder opførte Peter Pears cyklussen. Den franske tekst er skrevet af det poetiske vidunder Arthur Rimbaud, som i løbet af blot tre år (1872-75) skabte sine mesterværker. I en alder af blot 21 år opgav Rimbaud sit poetiske virke og blev i stedet rejsende sælger. Les illuminations er Rimbauds sidste værk og er på trods af titlen (oplysningen) et mørkt og dystert opus skrevet under indflydelse af bevidsthedsudvidende stoffer. Den røde tråd gennem digtene er det teatralske liv i kaotiske storbyer og det smertende aspekt af skønhed. Britten valgte at bruge sætningen: “J’ai seul la clef de cette parade sauvage” (alene jeg har nøglen til denne vildskabens parade) som motto for hele cyklussen. Britten tolkede Rimbauds tekster som en kunstner, der observerer verden udefra, og derfor som den eneste kan danne sig et klart billede af denne vildskab. Dette motto høres tre gange; i den 1. sang

Fanfare, hvor teksten proklameres nærmest reciterende på samme tone med stor styrke; i den 6. sang Interlude synger sangeren kun denne sætning, men nu helt stille og sagte, og endelig i den 8. sang Parade, hvor teksten udråbes for fuld styrke. I de øvrige satser drager vi ud i en kalejdoskopisk fremstilling af “vildskabsparaden”. 2. Villes Storbyens kaos og intensitet kommer her til udtryk. 3. Phrase - Antique Drømmende og smukt tages vi her væk fra storbyens larm helt op til stjernerne. En smuk duet mellem sanger og violin – endnu drømmende og smukt. 4. Royauté Pompøst og med en snert af sarkasme fremsættes her tesen, at alle kan forstille sig som konge. 5. Marine Med intensitet males havets brusen med kysten i strygerne. 6. Interlude Et smukt orkestermellemspil, hvor sangere til slut bringer mottoet fra begyndelsen. 7. Being Beatauteous - er en kærlighedserklæring til Peter Pears, som skulle blive Brittens livsledsager. 8. Parade Her drager vi ned i den onde og uhyggelige underverden, hvor desperationen finder sit udtryk. 9. Départ I den sidste sang tager vi afsked. Med ekkoer af harmonierne fra sangen Being Beatauteous afsluttes cyklussen med musik fuld af smerte, nostalgi og resignation.

Jean Sibelius

I løbet af 1800-tallet voksede den finske nationalforståelse, og med udgivelse som eksempelvis det finske nationale epos Kalevala i 1835 blev der skabt grobund for drømmen om et selvstændigt Finland. Helt i tråd med de nationalistiske strømninger over hele Europa kom kunsten til at spille en fremtrædende rolle i skabelsen af en ny national fælles ånd. Sibelius træder ind på den finske musikscene i netop disse år og bliver med værker som Finlandia, Lemminkäinen suite og Kullervo Finlands førende komponist.

Symfoni nr. 2 I sin første symfoni fra 1899 hører man tydeligt Sibelius’ fascination af de centraleuropæiske komponister, men i den 2. symfoni synes Sibelius at finde sit helt eget musikalske udtryk. Det tungere senromantiske tonesprog er blevet afløst af en ny klarhed, og den optimistiske og lyse 1. sats og den heroiske finalesats var lige, hvad det finske folk havde brug for som moralsk støtte i deres “kamp” mod det russiske kejserdømme. Symfonien blev fra uropførelsen en stor succes. 1. sats. indledes med et vidunderligt tema i strygerne, der kommer som et let vindpust over en finsk skovsø. Blæserne blander sig med naturmusik, og satsen udvikler sig smukt og organisk. 2. sats. Et langt pizzicatotema i cello og bas baner vejen for fagottens melankolske melodi. Melankolien og dramaet intensiveres, men dør ud og giver plads til et lyst og fredfyldt tema. Efterhånden kommer de to temaer i en dramatisk dialog. 3. sats. Scherzoen begynder med vild og stormfuld musik. Trio-delen overrasker med sit smukke og inderlige tema. 4. sats. Den triumferende og heroiske finale følger uden ophold fra scherzoen. Et kontrasterende tema kaster mørke skygger over musikken, men det lyse og heroiske tema vinder og bringer symfonien til en fantastisk afslutning. © Jan Mygind

Kommende koncerter: Pro Musica Forår & Vinter Carl Nielsen 150 år

24. januar kl. 14.00 5. februar kl. 19.30 12. februar kl. 19.30

Se flere koncerter på aalborgsymfoni.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook