Schønwandt & Strauss 29. oktober 2015

SPONSORER

PROGRAM Richard Strauss (1864-1949): Tod und Verklärung, op. 24 – symfonisk digt

(ca. 23 min.)

Fem sange for sopran og orkester: Zueignung, op. 10 nr. 1 Das Rosenband, op. 36 nr. 1 Ruhe, meine Seele, op. 27 nr. 1 Morgen!, op. 27 nr. 4 Cäcilie, op. 27 nr. 2

(ca. 2 min.) (ca. 2 min.) (ca. 4 min.) (ca. 3 min.) (ca. 2 min.)

SCHØNWANDT & STRAUSS

Et samarbejde med Randers Kammerorkester

Torsdag den 29. oktober 2015

PAUSE

Kl. 19.30 Koncertsalen i Musikkens Hus

Also sprach Zarathustra, op. 30 – symfonisk digt Einleitung – Von den Hinterweltlern – Von der grossen Sehnsucht – Von den Freuden- und Leidenschaften – Das Grablied – Von der Wissenschaft – Der Genesende – Das Tanzlied – Nachtwandlerlied

(ca. 33 min.)

Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Ann Petersen, sopran Koncertmester: Veselin Demirev

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni mærk magien – luk mus ikk

mæ

aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

rk m a gien u – luk m

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Ret til ændringer forbeholdes.

Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt.

Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu

Michael Schønwandt, dirigent

Alle aftenens værker er helliget den tyske komponist Richard Strauss (1864-1949).

Strauss voksede op i slutningen af det tyske kejserriges storhedstid. Han overlevede både 1. og 2. verdenskrig. I 1890’erne komponerede han en række betydelige tonedigte. Fra 1905 skrev han en lang række operaer, hvoraf mange er på det faste repertoire i dag. Under 2. verdenskrig og i de første år efter blev nye operaopførelser umulige. Her skrev Strauss en række instrumentalværker som håndledsøvelser – bl.a. den smukke obokoncert.

Tod und Verklärung, 1889 - et tonedigt om ’Død og forklarelse’

Michael Schønwandt var indtil 2011 chefdirigent for Det Kongelige Kapel og har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for operaen og symfoniorkestret i Nice samt for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt i dag jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berlinerfilharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBCs Symfoniorkester. Også operahusene i London, Paris, Wien, Bruxelles, Nice og Stuttgart, er scener som Michael Schønwandt jævnligt betræder. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde ved Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth. Han stod i spidsen for succesopførelser af Wagners Nibelungens ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad. I februar modtog han P2 Kunstnerprisen 2014.

Ann Petersen, sopran

Genren tonedigt voksede i 1800-tallet ud af den énsatsede koncertouverture. Tænk på Mendelssohns Hebriderne og Gades Ossian-ouverture. I 1850’erne skrev Liszt 13 orkesterstykker, som han kaldte symfoniske digte. Herefter blev det højeste mode at skrive sådanne satser. Strauss skrev de fleste af sine tonedigte over litterære forlæg i 1890’erne.

De er alle meget spillede: Don Juan, Tod und Verklärung, Till Eulenspiegels lustige Streiche, Also sprach Zarathustra og Don Quixote.

Det digt, der blev tilføjet Tod und Verklärung som forklaring på musikkens indhold, er først kommet til efter kompositionen af musikken. Det er skrevet af vennen Alexander Ritter i samråd med Strauss. Derfor er det svært at tillægge det en altafgørende betydning.

Essensen af digtet og dermed indholdet i Strauss’ musik er følgende: En syg kunstner ligger for døden (Strauss er på det tidspunkt 25 år). Han har hele livet kæmpet for det højeste kunstneriske ideal og synes først at finde det i døden, i forklarelsen.

I satsens indledning lyder hans angste hjerteslag i paukerne. Imellem temaer, der udmaler hans kamp for det høje ideal, høres tydeligt et smukt tema (første gang i oboen), som et tilbageblik på lyse barndomsminder. Flere gange undervejs antyder messingblæserne det sekstonige forklarelsestema. Først til slut kommer det til fuld udfoldelse – i døden.

Dette tema huskede Strauss på i sine sidste, turbulente leveår. Det var lige efter 2. verdenskrigs afslutning, hvor han anklagedes for sin medvirken i den nazistiske musikpropaganda. I Vier letzte Lieder (med digte, der kredser om efterår, aften og død) indføjer han temaet i sidste sang ved tekstens slutning: ”Ist dies etwa der Tod?” (Vier letzte Lieder opføres ved Aalborg Symfoniorkesters koncert den 12. november 2015).

© Anders Bach

5 sange for sopran og orkester

Strauss blev i 1894 gift med den talentfulde sopran Pauline de Ahna. Til hende skrev Strauss flere operaroller og sine mange sange med klaverledsagelse. Adskillige af disse orkestrerede komponisten selv og opførte dem med fruen, bl.a. på en succesfuld USAturné i 1904.

Pauline opgav sin sangkarriere i 1906. De fire sange op. 27 forærede Strauss til sin brud ved deres bryllup. Tre af disse bliver opført i aften.

gennem Zarathustra. Det er kun det afmægtige undermenneske der for at kunne udholde sit meningsløse liv har brug for at danne sig et trøstebillede med en almægtig Gud og et paradisisk efterliv. Kort formuleret er mennesket ikke skabt i Gudsbillede, men omvendt, Gudsbilledet er skabt af mennesket. Kun overmennesket – forkynder Nietzsche – bærer sin skæbne illusionsløst (uden Gudsbillede) ved med sin vilje at skabe mening i sit eget liv.

Det er vist ikke nødvendigt at sige, at disse tanker har været og stadig er til debat.

Lidt om Strauss’ musikalske fortolkning Man skal ikke anse tonedigtet som en gengivelse i musik af filosofiske ideer. Strauss har derimod ladet sig inspirere musikalsk af den storladne sprogtone og stemningerne i nogle af bogens kapitler. Overskrifterne til de ni afsnit, Strauss har ladet sig inspirere af, har han indføjet i partituret. De er gengivet på programsiden.

For at få en fornemmelse af hvad der har tricket Strauss til sin vældige musik, citerer jeg nederst Zarathustras indledende Soltale. Sammenhold dette med musikstykkets voldsomme, indledende naturtone. Efter udfoldelsen af disse storladne elementarkræfter følger man dernæst de forskellige stadier i Zarathustras vandring. F.eks. skildres den tomme videnskab ironisk med en stiv og tonalt forvredet (mellem C-dur og H-dur) fugaudgave af det indledende naturtema i afsnittet Om videnskaben. Dette afslutter værkets første del med Zarathustras mentale sammenbrud – markeret ved en stor generalpause.

I anden del (startende med Rekonvalescenten) kommer profeten sig gradvist. Med det stort udfoldede afsnit Dansevisen har han genfundet sig selv. Med Nattevandrerens sang slår klokken 12 midnatsslag, og stykket ender i grublen – tvivl? (mellem C-dur og H-dur) Til at fremmane disse store visioner anvender Strauss et kæmpeorkester: bl.a. 4 af hver af træblæserne, 6 horn og orgel. Så får vi nok engang hørt vores nye store koncertorgel.

Nietzsche: Zarathustras fortale Da Zarathustra blev 30 år gammel, forlod han sit hjem og drog op i bjergene. Her nød han sin ånd og sin ensomhed, og i 10 år blev han ikke træt deraf. Men til sidst forvandledes hans hjerte – og en morgen stod han op med morgenrøden, trådte frem foran solen og sagde til den: ”Du store stjerne! Hvad blev der vel af din lykke, om der ingen var, for hvem du kunne lyse! I 10 år kom du hver dag herop til min hule; for længst var du blevet led ved dit lys og ved denne vej, havde du ikke haft mig og min ørn og min slange.

Men vi ventede på dig hver morgen; vi tog din overflod fra dig og velsignede dig for den.

Se! Jeg er overmæt af min visdom; jeg er som bien, der har samlet for megen honning.

Jeg har hænder behov, der strækkes mig i møde. Jeg ville gerne give bort og dele ud, til de vise blandt menneskene atter en gang frydedes ved deres dårskab og de fattige ved deres rigdom.

Derfor må jeg nu stige ned: således som du gør om aftenen, når du går ned bag havet og bringer selv underverdenen lys, du overvættes rige stjerne!

Lig dig må også jeg gå ned, som menneskene kalder det – de, til hvem jeg vil ned.”

Also sprach Zarathustra (frit efter Friedrich Nietzsche), 1896 - tonedigt Ann Petersen blev uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet. Hun debuterede på scenen som 1. dame i W.A. Mozarts Tryllefløjten på Det Kgl. Teater i 1999. Fra 2001 - 2004 var Ann Petersen fastansat i ensemblet på operaen i Graz, hvor hun bl.a sang Feltmarskalinden i Richard Strauss’ Rosenkavaleren, som hun i 2005 begejstrede publikum med på Den Jyske Opera samt på Det Kgl. Teater i 2008 og 2014.

Ann Petersen har de senere år skabt sig en stor international karriere især som Wagner- og Strauss-sanger og har sunget på mange af de store operahuse i verden så som Staatsoper Berlin, Covent Garden, La Scala i Milano, Teatro Colon Buenos Aires, La Bastille i Paris osv. Ann Petersen har arbejdet med dirigenter som Daniel Barenboim, Chr. Thielemann, Semyion Bychkov, Phillippe Jordan og Kirill Petrenko.

Siden 2012 har Ann Petersen været fastansat ved Det Kgl. Teater sideløbende med hendes internationale karriere.

Ann Petersen modtog i 2010 en Reumert som Årets Sanger for R. Strauss’ Ariadne på Naxos på Det Kgl. Teater og i 2013 for Wagners Tristan og Isolde på Den Jyske Opera.

© Rolf Ruggaard 2015

Gud er død – lidt om Nietzsches skrift

Strauss’ tonedigt er skrevet frit efter Nietzsche. F.eks. er de afsnit fra bogen, som komponisten har ladet sig inspirere af, ikke taget i bogens rækkefølge. Nietzsche (1844-1900) var heller ikke udelt begejstret for sin unge tilhængers musikalske version af sin bog.

Nietzsches bog (1883-1891) er hverken et sammenhængende filosofisk sæt af læresætninger eller en roman. Den er et poetisk værk, der efterligner det ophøjede profetiske symbolsprog i verdensreligionernes store skrifter. Figuren Zarathustra (eller Zoroaster) har Nietzsche lånt fra en formodentlig mytologisk profetskikkelse fra Iran fra f.Kr. Nietzsches pointe med det profetiske skrift er imidlertid sat polemisk på hovedet. Som en anden Siddhartha (Buddha) bliver han træt af sin eneboertilværelse og stiger ned for at forkynde det glade budskab, at Gud er død! – Gud er en illusion, forkynder Nietzsche

Kommende koncerter Torsdag 5. nov. kl. 19.30 Fredag 6. nov. kl. 19.30 Torsdag 12. nov. kl. 19.30 Lørdag 14. nov. kl. 14.00

Fransk dirigent, solist & orgelbrus Aarhus Symfoniorkester & Brantelid gæster Aalborg Koskela, Strauss & Sibelius Pro Musica