Program påskekoncert 16. april 2014

Sponsorer

program Velkomstkoncert kl. 18.50: Karen Kjelds, obo, Christina Graakjær Rudan, violin og Kirsten Martinsen, cello.

Påskekoncert Joseph Martin Kraus (1756-1792)

Symfoni i c-mol, VB 142 Larghetto – Allegro Andante Finale. Allegro assai

(ca. 22 min.)

Onsdag den 16. april 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus

PAUSE Dirigent: Olof Boman

W. A. Mozart Messe i c-mol, KV 427 (ca. 56 min.)

(1756-1791) Kyrie Gloria

Laudamus te Gratias Domine Qui tollis Quoniam Jesu Christe Cum Sancto Spiritu

Credo Et incarnatus est

Sanctus

Benedictus

Følg os på facebook.com/aalborgsymfoni eller se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk

Solister: Berit Norbakken Solset, sopran Kristina Wahlin, mezzosopran Mathias Hedegaard, tenor Jakob Bloch Jespersen, bas Kor: Filharmonisk Kor Aalborg Thisted Kirkes Drenge-Mandskor Koncertmester: Yana Deshkova

Semifinale Onsdag 30. apr 2014

Gallafinale og prisuddeling Lørdag 3. maj 2014 Hendes Majestæt Dronning Margrethe II overværer gallafinalen

mæ

aalborgsymfoni.dk . lmisc.dk . chopingo.dk

rk m agi en – luk mu

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Ret til ændringer forbeholdes.

Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.

Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk mus ikk

ekskl. gebyr 0 (B) / 145 (C) 17 / ) k (A 5 21 r.

K lborgsymfoni.d køb billet på aa og dk c. is lm på Læs mere

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m ma d in usikken ind – mærk n e k k si mu

Olof Boman, dirigent Lige siden Olof Boman afsluttede sine studier som dirigent ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm i 1999, har han etableret sig som en af de mest interessante unge dirigenter.

Olof har altid været meget interesseret i 1700-talsmusik og har bl.a. studeret cembalospil.

Han har arbejdet med kor og orkestre som Det Svenske Radiokor, Eric Ericsons kammerkor, Vocalconsort Berlin, NDR Kor, Akademie für Alte musik Berlin, Elbipolis Barockorchester Hamburg, Kammerakademie Potsdam, Konzerthausorchester Berlin samt en række svenske orkestre. Bomans store ekspertise og interesse for vokalmusik har gjort ham til en efterspurgt operadirigent, og han har stået i spidsen for mange operaopførelser rundt om i Europa. Olof Boman er tillige kunstnerisk leder af Glogerfestspillene, den årlige internationale musikfestival i Kongsberg, Norge.

Berit Norbakken, sopran Den norske sopran Berit Norbakken Solset er uddannet ved Norske Musikkonservatorium i Oslo og på Staatliche Hochschule für Musik. I maj 2006 var hun en af vinderne af konkurrencen INTRO-klassiker i Festspillene i Bergen. Berit Norbakken Solset er en af Norges mest eftertragtede koncertsangere og har opbygget et betydeligt repertoire, der spænder fra renæssance og barok til moderne musik. Hun arbejder med de førende norske orkestre og internationale dirigenter. Hun havde sin operadebut som Woodmaiden i Henrik Hellstenius’ opera Ophelia.

Kristina Wahlin, mezzosopran Kristina Wahlin Momme er uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og dimitterede fra Royal Academy of Music i London.

Hun har optrådt som solist med alle de danske symfoniorkestre og fremført musik af Bach, Mozart, Beethoven, Mahler, Händel og Rossini. Kristina har desuden lavet flere indspilninger for både Sveriges og Danmarks Radio og medvirket som sopransolist i Mozarts Davide Penitente med Leipziger Gewandhaus Orchester på Naxos. I sæsonen 2011-2012 har Kristina været en del af det faste solistensemble på Malmö Operaen, hvor hun har høstet store roser for sin optrædener.

Matthias Hedegaard, tenor Mathias Hedegaard er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og senere på Operaakademiet i København og har optrådt som solist med bl.a. Odense Symfoniorkester og har samarbejdet med dirigenter som Michael Schønwandt, Nicholas Cleobury og Adam Fischer. Mathias Hedegaard har medvirket på flere cd-indspilninger med bl.a. DR Underholdningsorkestret. Han har optrådt på scener som Radiohusets Koncertsal, Schloss Werinberg i Østrig og Det Ny Teater, mens han i 2006 debuterede på Det Kgl. Teater som Gastone i Verdis La Traviata. Han blev i 2006 hædret med Leonie Sonningfondens Stipendiat, Aksel Schiøtz-prisen samt Gladsaxe Musikpris.

Jakob Bloch Jespersen, bas Jakob Bloch Jespersen fik som dreng sin musikalske grunduddannelse og interesse for sang som medlem af Københavns Drengekor. Det førte til studier ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra han tog sin diplomeksamen 2004 og senere Operaakademiet i København, som han afsluttede i 2007. Jakob debuterede i 2016 på Det Kgl. Teater som Angelotti i Puccinis Tosca og har medvirket i tv-optagelsen af Carl Nielsens Maskarade. Jakob Bloch Jespersen har markeret sig stærkt i både det danske og internationale musikliv. Han har som solist samarbejdet med flere landsdelsorkestre og dirigenter og har modtaget flere legater og stipendier, bl.a. Van Hauens Legat, Kgl. Kammersangere Tove Hyldgaard og Tonny Landys legat og Det Danske Richard Wagner Selskabets Bayreuth-stipendium.

Joseph Martin Kraus (1756-1792): Symfoni i c-mol, VB 142 (1784-85?)

Den svenske Mozart Kraus kaldes ofte for den svenske Mozart. Hans fødsels- og dødsårstal ligger også snublende nær på Mozarts.

Kraus blev født i Tyskland og fik sin første musikalske oplæring i musikkens Mekka, kurfyrstebyen Mannheim. I 1778 flyttede han til Sverige for at prøve at blive ansat ved den ’oplysnings’- og kunstivrige kong Gustav III. Denne samlede kunstnere og videnskabsfolk omkring sit hof i Stockholm.

Fromt løfte – eller kunstnerisk ambition?

Nu dukker messe-projektet op som en slags ”bodsøvelse” over for den rasende far. Til faderen skriver Mozart ”Hvad jeg skrev om moral [i et brev der er gået tabt] har sin rigtighed…jeg har virkelig i mit hjerte lovet det” – nemlig at hvis han kunne føre Constanze til Salzburg som sin hustru, ville han dér lade en messe opføre! ”Som bevis på rigtigheden af mit løfte kan tjene noderne til det halve af en messe, som endnu venter på at blive færdiggjort.”

Med megen besvær lykkedes det ham at få kongens opmærksomhed. Efter en succesfuld opførelse af operaen Proserpina i 1781 fik han titel af vicekapelmester. Samme år blev han på kongens regning sendt på en 5-årig ’uddannelsestur’ til Tyskland, Frankrig, Italien og England for at møde de betydeligste af tidens komponister. Bl.a. mødte han Joseph Haydn, der var ansat som huskomponist og kapelmester ved fyrst Esterházys sommerresidens, Esterháza. Her opførtes en af Kraus’ symfonier. Der er usikkerhed om, hvilken symfoni der er tale om: en i c-mol, VB 142 – el. en i D-dur, VB 143?

Men Mozarts kunstneriske ambitioner ligger kun alt for slet skjult under et slør af fromme løfter. Han ønskede at skabe et storværk, der kunne hamle op med de største af Bachs og Händels kirkeværker – og vise det frem for verden, især Salzburg, hvor han følte sig så dårligt behandlet.

Tilbage igen i Sverige i 1787 fulgte hans karrieres korte højdepunkt som operakomponist.

I 1792 var Gustav III til stede ved et maskebal i operaen, hvor han blev skudt af en af sine adelige modstandere. Til kongens begravelse skrev Kraus en sørgekantate og endnu en symfoni i c-mol, Symphonie funebre. Det er dog den tidlige c-mol symfoni, vi skal høre i aften – og som måske, måske ikke har været opført af Haydns orkester.

W. A. Mozart: Messe i c-mol, KV 427 (1782) Da Mozart i 1781 – uden tilladelse – forlod ærkebiskop Colleredos tjeneste som hoforganist i Salzburg og bosatte sig som ”fri kunstner” i Wien, var han ikke længere forpligtet til at skrive kirkemusik. Hvorfor påbegyndte Mozart da i sommeren 1782 en stor messe i c-mol?

To forskellige ”kriser” blandes på forunderlig vis og bliver igangsættende for messeplanerne. Den ene ”krise” hed Constanze – en pige han var blevet så forelsket i, at han ville gøre hende til sin hustru. (”Hun er ikke grim, men heller ikke ligefrem smuk. Hele hendes skønhed består nemlig i et par små mørke øjne og en nydelig figur,” lyder Mozarts beskrivelse.)

Den anden ”krise” skyldtes Mozarts møde med musikken af en afdød og for længst glemt komponist, en vis hr. Bach fra Leipzig. Denne for Mozart ukendte musik blev et kunstnerisk chok.

Baron van Swietens fuga-klub I et brev d.10/4 1782 skriver Mozart: ”Jeg går hver søndag kl. 12 hen til baron van Swieten – der spilles ikke andet end Händl og Bach.” Hofbibliotekar van Swieten, der samlede på musikmanuskripter, lå inde med udgaver af Bachs fugaværker og Händels oratorier. Hver søndag kl. 12-14 mødtes en lukket kreds hos baronen og spillede Bachs fugaer arrangeret af Mozart for gruppens lille strygerensemble.

Den egentlige årsag til Mozarts ”fugaskriveri” (som fortsatte de følgende år) er chokket over Bachs farverige og voldsomme harmonik, der på den naturligste måde forenes med den mest dybsindige kontrapunkt-teknik. For første gang i sin karriere blev Mozart rystet i troen på sin egen stil. Det tog mange år, inden Mozart fik absorberet disse indtryk og gjort dem til en del af sin egen stil.

Men først skulle kærligheds-”krisen” dog overstås. Det unge par måtte kæmpe hårdt for at få papa Mozarts velsignelse. De tog faderens velsignelse på forventet efterbevilling – giftede sig først og gav ham besked tre dage senere!

Og c-mol-messen blev et storværk. Det distancerer sig milevidt fra Mozarts ”letbenede” Salzburger-messer. Efter Bachs forbillede forvandler rokokoens elskværdige ”fromhed” sig til en dramatisk kamp om tvivl og tro i de store korsatser. Det store livtag med Bachs kunst tager Mozart i Qui tollis peccata mundi (i Gloria) – for dobbeltkor lige som begyndelsen af Bachs Matthæuspassion; og teksten ”Du som bærer al verden synd” udmales med tungt nedadgående kromatik.

I de store, jublende korsatser Gloria, Credo og Sanctus – alle i C-dur – låner Mozart pomp og pragt fra Händels oratorier. Det kontrapunktiske mesterskab udfolder Mozart i fugaen Cum sancte spiritu (slutning af Gloria) og dobbeltfugaen Osannah (slutning af Sanctus).

I de mellemliggende arier og duetter hører vi en mere afslappet Mozart i stilen fra hans italienske operaer. Lyt f.eks.til Et incarnatus est. Det er ren ”julemusik” – med ”hyrdernes fløjtespil” i de tre obligate instrumenter, fløjte, obo og fagot.

Opførelse af en ukomplet messe?

Med Bach og Händel til at kigge sig over skuldrene kom Mozart i dette værk tydeligt ud af sin egen kurs. Det kan måske forklare, hvorfor han aldrig fik skrevet messen færdig. Der mangler det meste af Credo, trosbekendelsen og hele Agnus Dei, nadverliturgien. At bruge en ukomplet liturgi ved en gudstjeneste, var utænkelig. Der er derfor blevet gisnet om, at Mozart i sin nød har ”suppleret” med satser fra sine Salzburger-messer. For Constanze har efter Mozarts død hævdet, at messen faktisk blev opført 26. okt. 1783 i Skt. Peterskirken i Salzburg under brudeparrets længe udskudte besøg hos faderen – og at Constanze sang sopranpartiet i det bedårende Et incarnatus est.

Men en sådan ukomplet opførelse af messen er ikke blevet bekræftet af faktiske data.

Joseph IIs reformer Den egentlige årsag til den manglende fuldendelse og opførelse skal nok findes i de omfattende reformer, som Joseph II førte ud i livet i 1780’erne. Han prøvede at danne en alliance med det højere borgerskab, mod kirken og adelen. Han ønskede derfor at sekularisere samfundet, altså at løsne kirkens greb om befolkningen og uddanne og oplyse det. I den forbindelse indskrænkedes brug af religiøse sange i skolen. Desuden måtte en messe i hele kejserriget ikke længere vare mere end ¾ time! Dette indførtes i 1783.

Så nu var Mozarts messe pludselig alt for lang og overdimensioneret og muligheder for opførelse udelukket.

Først i 1900-tallet er messen blevet trukket frem af glemslen til koncertopførelse, så vi i dag kan nyde dette i mange henseender enestående, men ufuldendte Mozart-værk – et søsterværk til det senere, ligeledes ufuldendte Requiem.

© Rolf Ruggaard