Musik & Stemninger 19. marts 2015

SPONSORER

PROGRAM

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere Arthur Honegger (1892-1955)

Pastorale d’été – symfonisk digt

Jean Sibelius Suite af musikken til skuespillet (1865-1957) Pelléas og Mélisande Ved slotsporten Mélisande – Ved havet

Ved en kilde i parken

De tre blinde søstre Pastorale Mélisande ved spinderokken Mellemaktsmusik Mélisandes død

(ca. 7 min.)

MUSIK & STEMNINGER (ca. 25 min.)

Torsdag den 19. marts 2015 Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Ariane Matiakh Solist: Sheila Popkin, fagot

PAUSE

Koncertmester: Veselin Demirev

Søren Elbæk Koncert for fagot og strygere – uropførelse (f. 1966) Andante Scherzo Passacaille Vals Epilog

(ca. 26 min.)

Claude Debussy La mer (Havet) – tre symfoniske skitser (1862-1918) På havet fra daggry til middag Bølgernes leg

Samtale mellem vinden og havet

(ca. 23 min.)

Koncerten transmitteres på Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

KOMMENDE KONCERTER:

Ret til ændringer forbeholdes.

Fotografering samt lyd- eller videooptagelser under koncerten er ikke tilladt.

Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk mus ikk

torsdag 26. marts onsdag 1. april lørdag 18. april torsdag 23. april torsdag 29. april

mæ

aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

rk m a gien u – luk m

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

Gamba & Yana Påskekoncert Pro Musica Østrigske stjerner & virtuost violintrylleri Veselin & De otte årstider

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu

Ariane Matiakh, dirigent

Naturmaleri og stemninger

Under denne overskrift kan alle aftenens værker samles.

Den unge franske dirigent begyndte i 1999 sin professionelle karriere som repetitør ved flere operahuse i Frankrig og er uddannet orkesterdirigent fra Musikhøjskolen i Wien. I 2005 blev hun udnævnt som assisterende dirigent ved Montpellier Orkestret og har siden dirigeret utallige koncerter. I 2006 erstattede hun med kort varsel James Conlon i opførelsen af Sjostakovitjs 7. symfoni (Leningrad) med stor succes. Siden fulgte mange invitationer – blandt andet fra l’Orchestre National de Lille, l’Orchestre National de Lorraine, le Philharmonique de Nice, l’Orchestre de Rouen, l’Orchestre de l’Opéra de Toulon. Ariane Matiakh gæstede sidst Aalborg Symfoniorkester oktober 2013.

Sheila Popkin, fagot Sheila Popkin har været ansat i Aalborg Symfoniorkester siden august 2006. Hun er født i USA og er uddannet ved bl.a. The Juilliard School i New York og The Curtis Institute of Music i Philadelphia. Inden Sheila Popkin vandt stillingen i Aalborg har hun været tilknyttet en række skandinaviske orkestre heriblandt Bergen Filharmoniske Orkester, Stavanger Symfoniorkester, Trondheim Symfoniorkester, Den Norske Opera samt fastansat ved Kringkastingsorkesteret NRK i Oslo. Hun har været solist med både Kringkastingsorkesteret og Aalborg Symfoniorkester.

Orkestrets egne musikere som solister I forårssæsonen vil man kunne høre en række af orkestrets egne solospillere som solister FORAN orkestret. Ved denne koncert, spiller solofagottist Sheila Popkin en koncert skrevet specielt til hende af Søren Elbæk.

Henholdsvis 26/3 og 29/4 vil man kunne høre Aalborg Symfoniorkesters to koncertmestre, og endelig 7/5 vil fire af orkestrets musikere uropføre et værk af den rumænske komponist Dan Dediu.

Efterkoncert umiddelbart efter denne koncert i øvre foyer Wienermusik af Vincent Stadlmair: Støvringer Marsch, op. 23 Walzer 4, op. 18 Aus Der Alten Welt, polka francaise, op. 4 An Austrian in Aalborg, vals, op. 3 Do-Re-Mi-polka, op. 21 Drei-Minuten-Walzer, op. 13 Zwiefacher, op. 8

Medvirkende: Veselin Demirev, violin Christian Thordal-Christensen, violin Marius Ungureanu, bratsch Vincent Stadlmair, cello Ivan Medvedev, bas

Arthur Honegger (1892-1955): Pastorale d’été, 1920

Sommerpastorale for mindre orkester af den schweiziske komponist Honegger er det første værk af betydning før hans gennembrudsværk, drama-oratoriet Le Roi David (Kong David). Pastoralen er skrevet under en sommerferie i de schweiziske alper i 1920.

Født i Le Havre, Frankrig af schweiziske forældre levede han delvis i Paris, delvis i Schweiz.

Han var en del af komponistkredsen kaldet Les six med bl.a. Milhaud og Poulenc.

Dette tidlige værk afslører ikke det rytmiske drive, der karakteriserer meget af Honeggers senere musik. Det er atmosfærisk, impressionistisk (se Debussy-noten forneden). Komponisten har til værket angivet et citat af Arthur Rimbaud: “J’ai embrassé l’aube d’été” – ”Jeg har favnet sommerens gry”.

Jean Sibelius (1865-1967): Pelléas og Mélisande, suite, op. 46, 1905

Vi kan i år fejre 150-året for den store finske komponist Sibelius – samtidig med Carl Nielsens 150 år.

Pelléas og Mélisande er skrevet som skuespilmusik til den belgiske forfatter Maurice Maeterlincks symbolistiske (se Debussy-noten forneden) skuespil af samme navn fra 1892. Flere komponister har anvendt Maeterlincks skuespil til musik. Fauré skrev den første skuespilmusik, mens Debussy skrev sin eneste, store opera til skuespillet. Schönberg skrev et symfonisk digt.

Af skuespilmusikkens ti satser arrangerede Sibelius en suite i otte satser, op. 46. De forskellige satser relaterer til Mélisandes skæbne igennem stykket. Hendes skikkelse præsenteres i 2. sats med den karakteristiske engelskhornsolo. Den romantiske musik er stærkt malende og stemningsgivende.

Søren Elbæk (f. 1966): Concerto for Bassoon and Strings

Det er en stor fornøjelse at præsentere Concerto for Bassoon and Strings, som er komponeret af violinisten/komponisten Søren Elbæk i 2015 til Aalborg Symfoniorkesters solofagottist Sheila Popkin. Denne concerto er én ud af 6 Concerti for Winds and Strings, som er komponeret, og alle 6 concerti danner tilsammen en cyklus. Det er først i den senere tid, Søren Elbæk er begyndt at komponere musik, og han fik sit første album Compositions for String Orchestra udgivet med stor succes på CD Klassisk i 2014, hvor han ligeledes virker som solist og dirigent. I 2013 fik han sine værker opført i bl.a. Geneve og Sion i Schweiz.

Concerto for Bassoon and Strings er komponeret i 5 satser: Den indeholder stemninger komponeret ud fra en meditativ langsomt bevægende 1. sats Andante. 2. sats er i strukturen anlagt som en sarkastisk/humoristisk scherzo med vertikale skiftende taktarter. Som 3. sats, en langsomt bevægende mørk passacaille med direkte overgang til en, til sidst, vedholdende insisterende vals. Concerto for Bassoon and Strings afsluttes med satsen Epilog, som står helt alene tilbage i et eftertænksomt udtryk.

rytme sløres, og hvor temaer og harmonier opløses i skiftende klangflader i en blændende instrumentation – som f.eks. i begyndelsen af La mers 1. og 2. sats.

Impressionisme Udtrykket impressionisme skabtes af en kritiker i 1874, der brugte det som nedladende betegnelse for Claude Monets billede Impression. Soleil levant (Indtryk. Solopgang), 1872. Videre hed det i kritikken: ”De tager et stykke lærred og henkaster på må og få nogle farveklatter, hvilket egentlig er en præcis beskrivelse af impressionisternes intentioner, nemlig ikke at gengive tingene selv, men at give et flygtigt indtryk af luften og lysets refleksioner i tingene.”

Lignende teknikker kan beskrive Debussys musik: en flygtig, næsten stillestående rytmisk puls, ufærdige temaer, flertydig harmonik og flimrende klangflader. Allerede omkring 1900 drog kritikeren Camille Mauclair sådanne sammenligninger: ”Monets landskaber er symfonier af lysende bølger, mens hr. Debussys musiks består af brudstykker, hvor klangfarven har sin egen værdi.”

Symbolisme Også de samtidige symbolistiske digtere havde intentioner på linje med Debussys.

Mallarmé, i hvis onsdagssammenkomster Debussy deltog, havde skrevet digtet En fauns eftermiddag, hvortil Debussy komponerede et forspil. Symbolisterne havde en teori om korrespondancer, dvs. om anede, ofte dunkle forbindelser, gennem hvilke man kunne nå det metafysiske, symbolernes verden. De opløste sprogets sætningsstruktur i associationer, sprogrytmer og vokalklange – med Paul Valerys ord: ”for at tage det tilbage fra musikken, som vi selv havde givet.” Og alle sansninger, lugte, lyde og farver skulle smelte sammen i synæstetisk forening.

Uropførelsen

Ved uropførelsen i 1905 skabte La mer forundring selv blandt Debussys tilhængere. Dukas skrev: ”Nogle har svært ved at finde havet, og andre musikken”, mens Satie ondskabsfuldt sagde, at han bedst kunne lide ”klokken kvart i elleve.” i 1. sats, De l’aube à midi sur la mer (På havet fra daggry til middag)!

Måske skyldtes det, at tilhængerne havde hæftet sig ved de foregående værkers dunkle mystik og vege rytme – ikke mindst i operaen Pelléas og Mélisande til symbolisten Maeterlincks drama.

I La mer er det statiske og dunkle skubbet i baggrunden. 2. sats, Jeux de vagues (Bølgernes leg) tiltager i rytmisk fasthed til en ’bølgernes vals’, mens 3. sats, Dialogue du vent et de la mer (Samtale mellem vinden og havet), i skildring af det rå havs styrke ligger langt fra vegheden i Debussys tidligere orkesterværk 3 Nocturner.

Om La mer gengiver havet selv eller er en metafor, altså symbol på havet eller gengiver følelser opstået ved indtryk af havet, synes i dag at være en akademisk diskussion.

Efter al sandsynlighed har Debussy ladet sig inspirere af de berømte tegninger af japaneren Katsushika Hokusai (1760-1849): © Rolf Ruggaard

Claude Debussy (1862-1918): La mer - tre symfoniske skitser, 1905 Et havstykke

”Musik er en hemmelighedsfuld matematik, hvis elementer er en del af uendeligheden.

Den bestemmer vandenes bevægelser, samspillet mellem de kurver, der tegnes af skiftende briser. Intet er mere musikalsk end en solnedgang! For den der kan se med følelsen, er dette den smukkeste lære i udvikling skrevet i den bog, som musikere læser for lidt i, nemlig naturens bog.”

Citatet af Debussy fra 1903 viser hans kunstneriske hensigter, der allerede i samtiden blev sammenlignet med impressionisternes malerkunst.

Deres skitseagtige malemåde med rene farveklatter, hvor de søgte at fastholde ikke tingene selv, men deres lysreflekser kan godt minde om teknikken i Debussys musik, hvor puls og

Katsushika Hokusai: Stor bølge ud for Kanagawa – fra 36 billeder af bjerget Fuji, 1830.