MAHLER & TJAJKOVSKIJ 9. september 2021

2. VIOLIN

Eva Bindere 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Synnøve Gustavsson Jette Rosendal

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Nic Hughes 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl

CELLO

Carl-Oscar Østerlind 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Martin Stangebye # Magdalena Cristea #

SPONSORER

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

TROMBONE

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

TUBA

Mattias Johansson 1. solo

PAUKE

KOMMENDE KONCERTER Jazz at the Symphony Søndagsmessing Kongen, dronningen & helten Langsom Lørdag - Messing Orglets aften The Young Person’s Guide to the Orchestra

torsdag den 16. september kl. 19.30 søndag den 19. september kl. 15.00 torsdag den 30. september kl. 19.30 lørdag den 2. oktober kl. 11.00 torsdag den 7. oktober kl. 19.30 lørdag den 9. oktober kl. 11.00

Michael Pilgaard 1. solo

SLAGTØJ

Foto: © Mitch Jenkins / DG

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Casper Facius #

Foto: © Emelie Kroon

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. Koncertmester Gemma Lee 2. koncertmester + Christine Langer 3. koncertmester Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Boris Grinman

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

Oplev operastjernen Bryn Terfel og vinderen af LMISC 2017, Cornelia Beskow torsdag den 28. oktober Kl. 19.30 i Musikkens Hus

FLØJTE

Charlotte Norholt 1. solo # Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo

#

kontraktansat + assistent

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

MAHLER & TJAJKOVSKIJ Torsdag den 9. september 2021 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Kristiina Poska Annely Peebo, mezzosopran Vesselin Demirev

PROGRAM Johannes Brahms (1833 - 1897)

Gustav Mahler (1860 - 1911)

Variationer over et tema af Joseph Haydn, op. 56a - ”Chorale St. Antoni”

(ca. 19 min)

Lieder eines fahrenden Gesellen - sangcyklus for sang og orkester Wenn mein Schatz Hochzeit macht Ging heut’ Morgen über’s Feld Ich hab’ ein glühend Messer Die zwei blauen Augen von meinem Schatz

(ca. 14 min)

Symfoni nr. 6, h-mol, op. 74 – ”Pathétique” Adagio - Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale: Adagio Lamentoso

(ca. 46 min)

Kristiina Poska, dirigent Den prisvindende dirigent, Kristiina Poska, er efterspurgt på den internationale musikscene. Hun har været chefdirigent for Flanders Symphony Orchestra siden sæsonen 2019/20 og tiltrådte som 1. gæstedirigent for det lettiske nationale symfoniorkester fra sæsonen 2021/22. Kristiina Poska har studeret korledelse på The Estonian Academy of Music and Theatre i Tallinn samt orkesterdirektion på Hochschule für Musik Hanns Eisler i Berlin.

Denne sæson har Kristiina Poskas debut med bl.a.

Concertgebouw Orchestra, Orchester National de Lille og Aalborg Symfoniorkester.

Poska modtog i 2013 Det Tyske Musikråds eftertragtede dirigentpris og var finalist i Donatella Flick Konkurrencen i London 2012. I 2012 vandt hun publikumsprisen ved Malko Konkurrencen i København Foto: © Kaupo Kikkas

Lieder eines fahrenden Gesellen

Symfoni nr. 6 “Pathétique”

Den estiske mezzosopran, Annely Peebo, begyndte sine musikstudier i sit fødeland Estland. Efter elleve års klaverstudier og uddannelse som kordirigent tog Annely Peebo sit vokalstudium hos prof. Gerhard Kahry og afsluttede sine studier i sang- og opera ved University of Music and Performing Arts i Wien. I 1997 debuterede Annely Peebo på Wiener Staatsopera i Rigoletto. Herefter blev hun medlem af ensemblet i Wiener Volksoper og kunne opleves i titelrollen i bl.a. Carmen, Donna Elvira i Don Giovanni, Konschakovna i Prins Igor, Prins Orlofsky i Flagermusen, Mary i Den flyvende hollænder, Dorabella in Così fan tutte og Venus i Orpheus i underverdenen.

Annely Peebo er også en eftertragtet barok- og koncertsanger og har sunget med de store orkestre verden over. I januar 2017 blev Annely Peebo tildelt den estiske statsorden af Arvo Pärt.

I en sand rus af forelskelse skriver Mahler seks kærlighedsdigte til Johanna og fire af dem vælger han at sætte i musik, og disse danner tilsammen den lille sangcyklus, Lieder eines fahrenden Gesellen. I de fire sange møder vi et ungt menneske, som helt har hengivet sig til forelskelsens magt.

Siden slutningen af 1870’erne havde Tjajkovskij været én af den internationale musikscenes klarest lysende stjerner, og han oplevede enorm succes med sin musik overalt, hvor han kom frem. Men i perioden op til at Tjajkovskij komponerede sin sjette symfoni, blev han ramt af en mindre kunstnerisk krise, hvor han følte sig udtømt og uinspireret. Han kasserede et omfattende udkast til en symfoni i Es-dur (musikken bliver til den ufuldendte tredje klaverkoncert) og var ved at opgive ideen om at skrive en ny symfoni, men som et lynnedslag ramte inspirationen, og i løbet af kort tid skabte han sin epokegørende sjette symfoni. Til sin nevø Vladimir Davidov (hvis kælenavn var Bob), der fik symfonien tilegnet, skriver Tjajkovskij: ”Jeg elsker denne symfoni, som jeg aldrig før har elsket nogen af mine værker.” Tjajkovskij var klar over, at symfoniens dramatiske karakter ville lede publikums tanker i retning af programmusik, og i et andet brev til Bob skriver han om et program, som ”vil forblive en gåde for alle”.

“… her mellifluous tone and warm vibrato - a pleasure to listen to” - William Jeffery, Limelight Magazine

Pause Peter Tjajkovskij (1840 - 1893)

Annely Peebo, mezzosopran

”Wherever young Kristiina Poska appears on the podium, she thrills and convinces with her exceptional musicality and her impressive, highly distinguished conducting.” - Bachtrack

Johannes Brahms: Variationer over et tema af Haydn Gennem hele sit liv havde Brahms en stor interesse for tidlig musik og benyttede enhver lejlighed til at gennemspille og studere tidligere komponisters værker. Han var desuden en ivrig samler af originalpartiturer og benyttede enhver mulighed til at studere dem overalt, hvor han kom frem.

Den store Mozart- og Haydnforsker, Carl Ferdinand Pohl, var en nær ven af Brahms, og en dag, hvor Brahms var på besøg, faldt han over et Haydn partitur, som endnu ikke var udgivet. Stykket var en partita for blæsere: to oboer, to horn, tre fagotter og serpent, og som anden sats fandt Brahms en sats med overskriften “Chorale St. Antoni”.

Temaet gjorde indtryk, og Brahms besluttede at bruge det som udgangspunkt for otte variationer og en finale for orkester.

Temaet præsenteres af træblæserne i en majestætisk homofon sats 1. variation: Strygerne bringes i forgrunden med dramatisk tematik, mens blæserne i baggrunden minder os om det oprindelige tema.

2. variation: Klarinet og fagot fantaserer over temaet i sekst-paralleller over strygernes akkompagnement.

3. variation: Violiner og oboer bringer temaets lyriske side frem.

4. variation: Smuk og rolig polyfoni skaber en meditativ stemning i denne variation.

5. variation: Temaet forvandles her til en fyrig scherzo.

6. variation: I en fanfareagtig sats føres temaet nærmere sin oprindelige form og udtryk.

7. variation: En vuggende og smuk pastoral sats.

8. variation: Tempoet øges og dramatikken stiger, men det hele holdes tilbage i et åndeløst pianissimo.

Finale: Finalen skabes som variationer over et lille motiv fra det oprindelige tema, der bearbejdes 18 gange for til sidst at bringe koralen til en mægtig kulmination.

Gustav Mahler Mahler voksede op i en familie, hvor skæbnen til stadighed viste sit onde ansigt, og i sine tidlige barne- og ungdomsår måtte Mahler begrave ni af sine i alt fjorten søskende. Ikke så underligt, at familien, der ernærede sig som kroværter med eget destilleri, ofte befandt sig på kanten af sammenbrud. Fra helt ung blev livets ekstreme følelsestilstande en naturlig del af Mahlers verden, og i et tilbageblik på sin barndom kunne Mahler fortælle om en hverdag, hvor den dybeste tragedie og afmagt kunne blive afløst af den højeste lykkerus. Netop denne store emotionelle spændvidde blev ét af Mahlers kendetegn som komponist – ingen anden komponist kan som Mahler tage os tilhørere i kraven og på kort tid ruske os fra ekstatisk lykke til den dybeste tragedie.

Helt fra barnsben viste Mahler et særligt talent for musik, og i musikken fandt han et fristed, hvor han kunne drømme sig væk fra den til tider barske virkelighed. Han kom som ung mand på musikkonservatoriet i Wien, hvor han studerede; først klaver, men efterhånden brugte han mere og mere tid på komposition. Efter studietiden blev det virket som dirigent, der kom til at fylde Mahlers arbejdsliv, og han fik en strålende karriere. Omkring 1883 blev han udnævnt som kapelmester ved operaen i Kassel, og hurtig viste Mahler sin kompromisløse lederegenskaber og løftede det kunstneriske niveau til uhørte højder. Det tætte samarbejde med operaens sangere resulterede i en dyb og langvarig (dog uforløst) forelskelse i sopranen, Johanna Richter. Nøjagtig som Mahlers musik var hans forelskelser (der kom mange flere senere) intense, voldsomme og fyldt med drama – Mahler gjorde intet halvt!

“Nøjagtig som Mahlers musik var hans forelskelser intense og fyldt med drama – Mahler gjorde intet halvt“

1. Wenn mein Schatz Hochzeit macht - Her møder vi den sorgbetyngede forelskede, som begræder at den elskede skal giftes med en anden. End ikke naturens storslående skønhed kan holde sorgen og de triste drømme tilbage – musikken komplementerer på fantastisk vis den bittersøde stemning i digtet.

2. Ging heut’ Morgen über’s Feld - Stemningen løftes i denne sang, hvor glæden ved naturens skønhed for en tid sejrer, og frasen ”Er det ikke en vidunderlig verden” fungerer som refræn. Men til slut i sangen skifter stemningen, og mindet om den elskede vender tilbage.

3. Ich hab’ ein glühend Messer - Den totale fortvivlelse får overtaget, og den ulykkelige kærlighed sammenlignes med at få stukket en rødglødende kniv i hjertet – musikken er oprevet og vild. I midterdelen bliver musikken mere drømmende, og teksten siger: Når jeg ser den blå himmel, ser jeg dine blå øjne. Når jeg ser den gyldne mark, ser jeg dit blonde hår. Den oprevede musik fra begyndelsen vender tilbage kulminerende i et mægtigt sammenbrud.

4. Die zwei blauen Augen von meinem Schatz - Denne sang er en rolig stund under et lindetræ og en bevægelse hen imod en form for afklaring, der kulminerer med teksten: ”Alt, kærlighed og smerte, verden og drøm”. Alt er igen i en form for balance.

Peter Tjajkovskij I dagene efter premieren på den sjette symfoni arbejdede Tjajkovskij intensivt med det nye partitur og lavede en række forbedringer, og den nye version fik sin uropførelse to uger senere ved en sagnomspunden koncert, hvor blandt andre en ganske ung dreng ved navn Igor Stravinskij var til stede sammen med sin far. Koncerten blev en mindekoncert for Tjajkovskij, der i mellemtiden var død. Efter arbejdet med den nye symfoni havde Tjajkovskij været så letsindig at drikke et glas ukogt vand i sit hjem i Sankt Petersborg. Fire dage efter var han død, og da byen i 1893 var ramt af et omfattende koleraudbrud, blev kolera opgivet som den officielle dødsårsag. Men lige siden har spekulationerne og konspirationsteorier omkring den kun 53-årige Tjajkovskijs død floreret; blev han myrdet? Begik han selvmord på grund af sin homoseksualitet, og var den sjette symfoni at opfatte som et rekviem - hans afsked med livet? Symfoniens mørke, eftertænksomme og dramatiske musik, der slutter i et resignerende pppppp i cello og bas, har i den grad medvirket til mange fantasifulde historier og teorier.

1. sats: Symfonien indledes med et sagte og eftertænksomt tema i fagotten. Roligt, men sikkert, øges den dramatiske intensitet kulminerende med et vidunderligt sangbart sidetema. Ifølge Tjajkovskijs broder, Modest, ”er denne sats en anskueliggørelse af komponistens liv i en blanding af smerter, lidelser og uimodståelig længsel efter det store og ædle, af kampe og dødsangst, af guddommelige glæder og den himmelske kærlighed til det skønne, sande og gode i alt det, der i al evighed for os er en forjættelse om de himmelske goder.”

2. sats. Denne smukke vals for et skævt haltende udtryk i kraft af sin 5/4. I en normal vals siger rytmen: um ba ba, um ba ba…, men Tjakovskijs haltende vals siger um ba ba, um ba, um ba ba, um ba. Broderen mener, at dette hentyder til livets flygtige glæder.

3.sats. En oplivet og energisk march, der bringes til en fantastisk triumferende afslutning.

4. sats. Symfonien slutter med en mørk og resignerende finale, som med Broderens ord: ”Afspejler hans sindstilstand i de sidste år – den bitre skuffelse og dybe smerte over at måtte indse, at selv hans berømmelse, som kunstner er forgængelig og ikke i stand til at dulme hans gru for det evige intet, som ubønhørligt truer med at opsluge for bestandigt alt det, han elskede og i hele sit liv anså for blivende og evigt.” © Jan Mygind, september 2021

“Jeg elsker denne symfoni, som jeg aldrig før har elsket nogen af mine værker” Tjajkovskij om Symfoni nr. 6