BEETHOVEN & MAHLER 10. september 2020

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Eva Bindere 2. koncertmester Christine Langer 3. koncertmester Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Jaroslaw Nierychlo

2. VIOLIN

Alexandr Dzyubinsky 1. solo Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Synnøve Gustavsson Jette Rosendal

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Ruben Kristensen Anna Dahl Johannes Bærentzen

CELLO

Dimitri Tsirin 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Martin Stangebye

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

SPONSORER

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Ulrik Ravn Jensen Lena Westlund

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Carl Marttala

LUK MUSIKKEN IND

- Aalborg -

TROMPET

Camilla Simensen 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

PAUKE

Eppu Hietalahti 1. solo

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby Casper Facius

KOMMENDE KONCERTER Brahms & Sjostakovitj USA’s historie Pro Musica: Store romantikere Nielsen & Brahms LMISC 2020 - Semifinale LMISC 2020 - Gallafinale

torsdag den 17. september kl. 19:30 torsdag den 1. oktober kl. 19:30 lørdag den 3. oktober kl. 14:00 torsdag den 8. oktober kl. 19:30 onsdag den 28. oktober kl. 19:30 lørdag den 31. oktober kl. 19:30

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Rasmus Bundgaard, økonomichef Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Hansen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Melody Rose Hill, planlægningskoordinator Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Brahms & Sjostakovitj

BEETHOVEN & MAHLER

Dirigent: Michael Sanderling

Torsdag den 17. september 2020 kl. 19.30

Torsdag den 10. september 2020 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

FLØJTE

Camille Guenot alt. 1. solo Charlotte Norholt alt. 1. solo Oshrat Weinberger Neus Signes Llinares

MÆRK MAGIEN

SLOTSHOTELLET

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Dirigent Solist Koncertmester

Michael Schønwandt Dénise Beck, sopran Yana Deshkova

PROGRAM Ludvig van Beethoven Symfoni nr. 8, F-dur, op. 93 (1770-1827) Allegro vivace con brio Allegretto scherzando Tempo di menuetto Allegro vivace

Dénise Beck, sopran

(ca. 26 min)

Pause Gustav Mahler Symfoni nr. 4, G-dur (1860-1911) Bedächtig; nicht eilen

In gemächlicher Bewegung; ohne Hast Ruhevoll Sehr behaglich (sopransolo:

Wir geniessen die himmlischen Freuden)

(ca. 54 min)

Dénise Beck bor til daglig i Berlin, men har hele verden som sin scene. I 2004 vandt hun første prisen i den danske konkurrence ”Unge sangere”, og kort efter blev hun optaget på Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2011, og har en omfattende karriere som operasanger og oratoriesolist. Hun har sunget roller som Blondchen i Bortførelsen fra Seraillet af Mozart, Morgana i Händels Alcina, Frasquita i Carmen af Bizet og mange flere.

Hun har optrådt på bl.a. Det Kongelige Teater, Wiener Volksoper, Wigmore Hall og i operahuse i Salzburg og Tyskland - heriblandt Staatsoper Berlin.

Dénise har modtaget en række priser. Bl.a. modtog hun 2011 P2 Talentprisen for sit åbenlyse talent, sin blændende teknik og store musikalitet. I 2016 modtog hun Axel Schiøtz-prisen og i 2017 modtog hun Aalborg Operapris - skænket af Det Obelske Familiefond. Hun har indspillet flere album bl.a. med DR Symfoniorkestret og Michael Schønwandt.

Ludvig van Beethoven

Gustav Mahler

Når Haydn komponerede over 104 symfonier og Mozart i sit korte liv skrev 41 symfonier, kan det virke lidt sparsomt, at Beethoven ”kun” komponerede ni symfonier. Men tag ikke fejl af antallet. Hver eneste af Beethovens symfonier er mesterværker, som hver på sin helt unikke og altid opfindsomme måde udfordrer symfonien som genre. Den 8. symfoni har siden sin uropførelse stået i skyggen af de øvrige symfonier.

Beethoven satte selv symfonien meget højt, og da hans elev Czerny spurgte, hvorfor den 8. var mindre populær end den 7., skulle han have svaret: ”(...) fordi den 8. er meget bedre”. Symfonien adskiller sig på flere punkter fra den 7. symfoni: Den er lys, legende let i tonesproget fra begyndelse til ende, og man hører ikke dramatisk emotionelle kontraster, som ellers synes at være et af Beethovens særlige kendetegn. Den 8. symfoni kan på overfladen måske virke letbenet, men den fantastiske energi og leg med rytmik som symfonien rummer vejer til fulde op for, hvad symfonien mangler i kontrasterende dramatik.

Da Mahler i 1880 indledte sin karriere som dirigent, blev det begyndelsen på en kometkarriere, som i kraft af hans enorme arbejdsdisciplin, kompromisløshed og utrolige kunstneriske begavelse førte ham til en af det europæiske musiklivs topstillinger, nemlig som kunstnerisk leder af Hofoperaen i Wien. Vejen hertil havde været lang og hård og havde blandt andet betydet at han som jøde, var blevet nødt til at konvertere til katolicisme. Det kan virke helt ubegribeligt at Mahler, ved siden at sit virke som dirigent og kunstnerisk leder, havde tid og overskud til også at komponere musik, men Mahler indrettede sit liv således, at han brugte sin sommerferie på at komponere og skitsere nye værker, for så at finpudse og instrumentere værkerne i løbet af vinteren. På denne måde skabte Mahler en række banebrydende sange med orkester og ni symfonier, som alle, helt i lighed med Beethovens, synes at udforske og afprøve symfonigenrens muligheder.

Symfoni nr. 8 1. sats: Uden nogen introduktion åbnes satsen med en mægtig energiudladning, som viser sig at være hovedtemaet. Sidetemaet, der spilles af violinerne, er dansant, roligt og knapt så energisk, men stemningen holdes lys og bekymringsfri. Gennemføringsdelen ville normalt være det sted, hvor satsen ville nå sit højdepunkt, men ikke i denne sats. Hovedtemaets genkomst i reprisen bliver derimod et eksplosivt kulminationspunkt.

Michael Schønwandt, dirigent

© Neda Navae

Michael Schønwandt er Aalborg Symfoniorkester 1. gæstedirigent. Han har siden 2015 været chefdirigent for Opéra et Orchestre National de Montpellier. Fra 2010 - 2013 var han chefdirigent for den Hollandske Radios Kammerfilharmoni, og indtil 2011 var han chefdirigent for Det Kongelige Kapel. Michael Schønwandt har siden sin debut i 1977 været en af sin generations mest efterspurgte dirigenter. Tidligt i sin karriere var han chefdirigent for Collegium Musicum, gæstedirigent for operaen og symfoniorkestret i Nice, for DR Radiosymfoniorkestret og endelig chefdirigent for Berliner Sinfonie-Orchester. Ud over sin faste forbindelse til det danske musikliv optræder Michael Schønwandt jævnligt med Europas førende orkestre heriblandt Berliner Filharmonikerne, Philharmonia Orchestra i London, Det Franske Radiosymfoniorkester, London Symfoniorkester, Orchestre National de France og BBC Symfoniorkester. I 1987 og 1988 dirigerede Michael Schønwandt som den første skandinaviske dirigent nogensinde Wagner-festspillene i Bayreuth, og han er i dag den eneste danske dirigent, der har dirigeret i Bayreuth.

Han stod i spidsen for succesopførelserne af Wagners Nibelungens Ring på Det Kongelige Teater, hvor han siden 1979 har dirigeret en lang række operaer. Michael Schønwandt blev i 2005 udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad og i 2011 Kommandør af Dannebrogordenen. I februar 2014 modtog han P2 Kunstnerprisen.

2. sats: Ofte ville man som 2. sats møde en langsom sats, men i denne symfoni har Beethoven valgt helt at se bort fra den. I stedet hører vi en humoristisk sats, hvor staccato-akkorderne kunne være en parodi på en metronom. Beethovens ven, Johan Mälzel, havde forbedret den mekaniske metronom betydeligt i perioden omkring 1812 og satsen er måske en humoristisk cadeau til ham.

3.sats: Igen møder man en lille overraskelse. I alle Beethovens øvrige symfonier var den gamle hofdans, menuet, blevet erstattet med scherzoen, men ikke her! Beethoven præsenterer os for en stolt og mandhaftig menuet med pauke og trompet.

Mellemdelen synes med sine blide hornklange at lede tankerne hen på landlig idyl.

4. sats: En kort sagte indledning baner vejen for et ekstatisk jubeludbrud i orkestrets fulde tutti.

Drivkraften i denne sats er en rytmisk leg - en duel om man vil - mellem to-delte og tre-delte grupper som først synes at falde til ro i satsens afsluttende coda.

Symfoni nr. 4 Mahler komponerede sin 4. symfoni i perioden 1899 - 1900, hvor han netop var tiltrådt sin stilling i Wien.

I tiden lige efter færdiggørelsen af symfonien mødte Mahler for første gang Alma Schindler, der i Wien havde ry for at være den smukkeste kvinde i verden og for sine forhold til Wiens førende kunstnere, blandt andre maleren Gustav Klimt og komponisten Alexander Zemlinsky. Mahler blev hovedkulds forelsket i den 19 år yngre Alma og allerede i 1902 blev de to gift og levede herefter et stormfuldt ægteskab indtil Mahlers død i 1911. I den indledende fase af deres forhold præsenterede Mahler med stor begejstring sin nye 4. symfoni for Alma, der selv var en habil komponist med flere værker bag sig. Hun Gustav delte dog i første omgang ikke Mahlers begejstring for symfonien og først noget senere gik symfoniens storhed op for hende. Dette er netop et interessant vidnesbyrd om, hvor banebrydende og nyskabende Mahlers symfonier var og er.

1892. Derudover synes de tre symfonier at danne en rejse fra Opstandelsen i den anden over det jordiske liv i den tredje til himmerig i finalen af den fjerde.

I forbindelse med en brevveksling med den finske komponist Sibelius, havde Mahler om den tredje symfoni ytret: ”En symfoni skal være som verden.

Den skal rumme det hele”.

Den 4. symfoni gennemgik flere forskellige former med flere satser, inden Mahler lagde sig endelig fast på den klassiske form med fire satser, som vi kender i dag. Det musikalske udtryk i symfonien er mere enkelt og gennemsigtigt, end man normalt møder hos Mahler – det er den mest klassiske af alle Mahlers symfonier, og han synes nærmest med denne symfoni at sende en hilsen til symfoniens skaber, Josef Haydn.

Om symfoniens indhold og betydning skriver Mahler: ”Grundstemningen er som himlens ensartede blå farve, som er vanskeligere at antyde end nogen skiftende og kontrasterende nuance. Men sommetider formørkes stemningen og bliver underlig skræmmende. Ikke at himlen bliver overskyet, den bliver ved med at lyse med sit evige blå… ”.

I et andet brev skriver han: ”Den må have noget kosmisk og uudtømmeligt ved sig, ligesom verden og livet selv for at gøre sig fortjent til det navn. Dens struktur skal være sådan, at intet uorganisk bringer forstyrrelser. Munterheden i den første sats tilhører en forunderlig højere verden, som har tilbøjelighed til at forvirre og forfærde os. I den sidste sats forklarer et barn os meningen med det hele, for det tilhører puppernes verden, som ikke desto mindre er på et højere niveau end vores”.

”En symfoni skal være som verden. Den skal rumme det hele.”

Mahlers symfonier nummer 2, 3 og 4 kædes ofte sammen under overskriften Wunderhornsymfonierne, da de allerede henter elementer og kunstnerisk stof i Armins og Brentanos samling af folkelige digte, Des Knaben Wunderhorn. Mahler havde siden 1880’erne tonesat flere af disse digte og nogle af disse sange finder plads i de tre symfonier – i den 4. symfoni er det således finalesatsen, Das himmlische Leben, som blev komponeret tilbage i

Mahler

© Jan Mygind, 2020