HANSLIP & SIBELIUS 11. NOVEMBER 2021

2. VIOLIN

Eva Bindere 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Jette Rosendal

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Vladimir Bochkovskiy 2. solo Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl Mikkel Schrieber +

CELLO

Vakant Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Gabriella Fuglsig +

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE

Astrid Bjelland 1. solo # Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Veronika Isabelle +

Foto: © Kaupo Kikkas

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Michael Hübner Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Boris Grinman Christina J.G. Rudan Igor Vitenson Violina Petrova # Jake Phillips +

SPONSORER

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

TROMBONE

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose

TUBA

Mattias Johansson 1. solo

PAUKER

Michael Pilgaard 1. solo

KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Nyere klassisk AIDA med Den Jyske Opera Familiejulekoncert med Silja Okking Mozarts Messias Nytårskoncert Nytårskoncert Nytårskoncert med Trash - for store og små

søndag den 21. november kl. 14.00 torsdag den 25. november kl. 19.30 lørdag den 11. december kl. 13.00 og kl. 15.00 torsdag den 16. december kl. 19.30 torsdag den 6. januar kl. 19.30 søndag den 9. januar kl. 17.00 lørdag den 15. januar kl. 15.00

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby # Rasmus Clemens +

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

KLAVER

Arne Jørgen Fæø +

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Aaen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

ENGLESANG & MESSINGKLANG

Med konferencier Johannes Langkilde torsdag den 22. december kl. 19.30

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:

#

kontraktansat + assistent

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

HANSLIP & SIBELIUS Torsdag den 11. november 2021 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Jonathan Bloxham Chloë Hanslip, violin Vesselin Demirev

PROGRAM

Chloë Hanslip, violin Chloë Hanslip studerede hos den russiske musiklærer Zakhar Bron, og hun har i dag markeret sig som en

(ca. 16 min.)

Symfoni nr. 7, i cis-mol, op. 131 Moderato Allegreto Andante espressivo Vivace

Sergej Prokofjev

Festival Hall, Wigmore Hall, Vienna Musikverein, Hamburg

1. sats: I den frit fabulerende indledning præsenteres vi

Da Prokofjev blev født brugte moderen, som forinden

måde skabe Nielsen en for ham karakteristisk cyklisk

og hun skulle have været en fremragende pianist, der

for et vigtigt tema, som vender tilbage i finalen; på denne sammenhæng i værket.

Hun har en omfattende diskografi, og hendes seneste udgivelser

indeholder

den

komplette

2. sats: Nielsens glæde og fascination af dansemusikken

Beethoven

fornægter sig ikke i denne skønne og ungdommelige valse-sats.

kan nævnes koncerter af John Adams med Royal

(ca. 31 min)

han omkring 1914 var færdig med sine studier, skabte

I sin ungdom drømte Sibelius om at blive en stor violinvirtuos,

men efter at have overstået sin studentereksamen blev

han indskrevet på jurastudiet ved universitetet i Helsinki.

Musiktrangen kunne dog ikke holdes tilbage, og snart

blev jurabøgerne skiftet ud med noder og studier ved

“Hanslip seduces the senses with a compelling suppleness of dynamic, phrasing and senza-vibrato purity.”

engageret kammermusiker og deltager regelmæssigt på festivaler i hele Europa.

Chloë Hanslip spiller på en Guarneri del Gesu, 1737.

The Strad, 2018

School & Royal College of Music hos Thomas Carroll,

2012 sin koncertdebut i Berlin Philharmonie. Johnathan

startede sin dirigentkarriere, da han tiltrådte stillingen som assisterende dirigent ved City of Birmingham Symphony Orchestra sæson 16/18 under Mirga Grazynte-Tyla. Her

dirigerede han en bred vifte af repertoirer og afsluttede sæson 16/17 i Symphony Hall, hvorefter han atter blev

inviteret i april 2021. En sommerkoncert med Deutsche Kammerphilharmonie

førte

til

et

indspilningsprojekt

og derefter til abonnementskoncerter i Bremen og i Elbphilharmonie Hamburg.

I de sidste 11 år har Jonathan været kunstnerisk chef

for Northern Chords Festival med base i hans hjemby Newcastle upon Tyne.

”Clearly a natural conducting talent, seemingly born with an astonishing technique... incredibly flexible yet clearsighted phrasing.” - Frankfurter Allgemeine Zeitung

Foto: © Kaupo Kikkas

musikkonservatoriet i Helsinki. I studietiden flyttede han

Berkeley, Peter Maxwell Davies og Brett Dean. Hun er en

College of Music vandt han flere priser og havde i

i Skt. Petersborg som 13-årig, hvor han studerede klaver

Jean Sibelius

”Classical BRIT” - ”Young British Classical Performer”.

Adams, Glass, Corigliano, Nyman, Huw Watkins, Michael

of Music and Drama. Mens han studerede på Royal

komponeret sin første opera. Han kom på konservatoriet

ikke brød sig om at følge lærernes regler - dertil kom, at

særlig passion for nutidigt repertoire mestrer hun værker af

før han afsluttede sin mastergrad på Guildhall School

komponere i en alder af blot 4 år, og som 9-årig havde han

vandt en ”Echo Klassik Award” - ”Best Newcomer” og en

Bruch, Elgar, Tjajkovskij, Walton og Sibelius. Med en

Service. Han studerede herefter på Yehudi Menuhin

moderens musikalske virke begyndte Prokofjev allerede at

finale.

bringes i spil, giver efterhånden plads til en livfuld allegro

Sjostakovitj, Barber, Bernstein, Delius, Mendelssohn,

8-årig hos cellounderviser på Gateshead Schools Music

yndede at spille Chopin og Beethoven. Inspireret af

Philharmonic Orchestra/Slatkin og Bruchs koncerter med

af Britten, Prokofiev, Beethoven, Brahms, Korngold,

Jonathan Bloxham startede sin musikuddannelse som

havde mistet to døtre, alt sin tid på at studere musik,

3. sats: En langsom introduktion, hvor temaet fra 1. sats

Hanslips omfattende repertoire spænder over koncerter

Jonathan Bloxham, dirigent

døden der spiller på sin violin?

på skuldrene af Grieg og Svendsen.

Hun har optrådt i store koncertsale som bl.a. Royal

London Symphony Orchestra (Warner Classics), hvor hun

Foto: © Kaupo Kikkas

Sergej Prokofjev (1891 – 1953)

vækker mindelser om en Dance macabre – er det mon

en gang umiskendeligt Nielsen, men han stiller sig solidt

violinsonater (Rubicon Classics). Af andre indspilninger

Pause

finalen i grad med en stødt stigende intensitet. Musikken

og som 15-årig havde hun sin amerikanske koncertdebut.

og har spillet med symfoniorkestre over hele verden.

(ca. 31 min)

3. sats: Med et energisk rytmisk ostinat i paukerne, skydes

i koncertsale overalt hvor det blev spillet. Musikken en på

Laeiszhalle, Carnegie Hall, Metropolitan Arts Space i Tokyo

Jean Sibelius Koncert for violin og orkester i d-mol, op. 47 (1865 – 1957) Allegro moderato

Adagio di molto

Allegro, ma non tanto

forløb. Med den Lille suite op.1 gjorde Nielsen sit ”rigtige” charmerende værk har siden uropførelsen vakt begejstring

anerkendt kunstner på den internationale scene. Med et

Suite for strygeorkester (Lille suite for strygere), op. 1 Præludium Intermezzo Finale

(oktav), der vækker mindelser om sidetemaet i 1. sats

gennembrud på den danske musikscene, og det lille

åbenlyst talent debuterede hun som 14-årig på BBC Proms

Carl Nielsen (1865 – 1931)

og sangbare melodier i større og komplekse musikalske

gradvist sit fokus fra violin spillet over til komposition. I

starten var han fascineret af den romantiske bevægelse

i Centraleuropa og lagde sit tonesprog tæt derpå, men som tiden gik, arbejdede han mere i retning af at skabe en særegen nordisk tone. Denne mørke og varme tone

hører man allerede i ungdomsværker som: Finlandia, Lemmenkäinen-suiten og Karelia-suiten.

Carl Nielsen

Lille Suite for strygeorkester

Carl Nielsen voksede op under yderst spartanske kår i den

Efter nogle yderst lærerige år i Odense kom den unge

Violinkoncert

Carl til København i 1884 for at aflægge prøve ved

Sibelius’ fascination af violinen blev ved ham igennem

lille fynske by Nørre-Lyndelse. Faderen, Niels, ernærede sig som daglejer og var ydermere en efterspurgt musiker, som var berømt for sine evner for at spille op til dans.

Nielsen fik på denne måde musikken ind på livet fra de tidlige barneår og i den læseværdige lille selvbiografi, Min

fynske barndom, kan man finde et væld af eksempler på, hvordan han som dreng boltrede sig med opfindsomme

musikalske lege – det kunne være at spille på brændestablen eller som engang ved et længerevarende

sygdomsforløb at ligge i sengen med en violin og efterligne moderens daglige sang og på den måde lære sig selv at

spille violin. Kort sagt, den unge Carl kunne finde musik i

alt og skabte musik i alt, hvad der omgav ham! Forældrene

var dog ikke glade for Carls store musikglæde, og efter konfirmationen kom han i lære som købmand. Tilfældet

ville, at købmanden gik fallit, og Carl fik i stedet plads som

militærmusiker i Odense – dette blev begyndelsen på en fantastisk musikalsk livsbane.

byens

musikkonservatorium.

Ved

optagelsesprøven

begejstrede den unge Nielsen konservatoriets rektor, Niels W. Gade, i en sådan grad, at han fik en gratis studieplads på konservatoriet. De første år i København var vanskelige for den unge Nielsen, for nok havde han friplads på konservatoriet, men han skulle selv betale for kost og logi. Han blev efter studietiden musiker i Tivolis orkester til den beskedne løn på 5,53 kroner om ugen, men begyndte dog også i det små at gøre opmærksom på sig selv som komponist, og han komponerede en række værker for strygeinstrumenter, kvartetter og en kvintet, hvor han efterhånden fandt sit eget helt unikke musikalske kendetegn. Nielsens musik er blandt andet kendetegnet ved en charmerende vekslen mellem dur og mol, en stor kærlighed til intervallerne terts og kvart, dertil glæden ved dansemusik (3-delt takt) og så evnen til at skabe enkle

Foto: © Marios Taramides

hele livet, og han drømte om at skabe en virtuos koncert, der viste alle violinens rige klanglige og dramatiske

muligheder. Med violinkoncerten, som han skabte i perioden fra 1903-05, forløste han disse ideer og skabte

en helt unik koncert, hvor solisten indtager en hidtil uhørt stor rolle og virker som generator for al den smukke og

organiske fremadskridende musik, der skabes i koncerten.

1. sats: Over strygernes sagte pianissimo gør solisten sin

entre med frit fabulerende og yderst virtuos musik, der efterhånden tager form som et hovedtema. Intensiteten stiger, og orkesteret går efterhånden i dialog med

solisten og giver samtidig solisten et åndehul. Violinen bringer det intense og passionerede sidetema i spil – og i

midterdelen indtager violinen den absolutte førerrolle med en omfangsrig kadence.

2. sats: En lyrisk og sangbar sats som i midterdelen udfordrer solisten med smukt melodispil med dobbeltgreb

og komposition. Studietiden var dog alt andet end lykkelig - han var en enspænder, som havde egne ideer, og som

han var væsentligt yngre end sine medstuderende. Da han stor opmærksomhed som pianist med koncerter, hvor han spillede egne ofte yderst eksperimenterende

værker. Han begyndte at give koncerter i Europa, og da

revolutionen i 1917 brød ud, flygtede han i første omgang til USA. Her ernærede han sig hovedsageligt som pianist, men drømte om at leve som komponist. Europa kaldte

igen, og i perioden fra 1922-36 boede han i Paris, hvor han indledningsvis havde succes som komponist, men i takt med at 30’ernes store depression fik sit tag i Europa og USA, begyndte Prokofjev at vende blikket hjem mod

Sovjetunionen og fra midten af 30’erne flyttede han tilbage til hjemlandet.

Symfoni nr. 7 Årene, som hjemvendt kunstner i Sovjet under Stalins

regime, var fyldt med udfordringer og Prokofjev måtte i lighed med komponistkollegaen, Sjostakovitj, lære at

navigere i et sprængfarligt miljø, hvor man som kunstner

let kunne falde i unåde, blive erklæret formalist (en folkefjende) og i værste fald dræbt. Man var opmærksom

på kunstens store betydning overfor folket og tog derfor kunsten meget alvorligt i Sovjetunionen! Prokofjev blev i

1948, sammen med en lang række kunstnere under den store kunstneriske udrensning, kendt som Zhdanov-

dekretet, erklæret formalist. Prokofjev var dog hurtig til

at rette ind og begyndte at komponere musik i en mere gennemsigtig og lyttevenlig stil. Symfoni nr. 7, der blev Prokofjevs sidste, er netop et udtryk for dette. Symfonien

blev komponeret til Sovjets børneradio og er, i hvert fald på overfladen, holdt i et enkelt tonesprog. Der hviler dog en

atmosfære af nostalgi, vemod og tilbageholdenhed over

hele symfonien – og symfonien afsluttes resignerende med sagte musik.

© Jan Mygind, november 2021