Gamba & Kleyn 15. maj 2104

SPONSORER

PROGRAM

Aleksandr Borodin (1833-1887)

Polovetserdanse fra 2. akt af operaen Fyrst Igor

(ca. 14 min.)

Peter Tjajkovskij (1840-1893)

Tatjanas brevscene fra 1. akt af operaen Eugen Onegin

(ca. 12 min.)

Peter Tjajkovskij (1840-1893)

Var jeg blot et strå – romance, op. 47 nr. 7 (ca. 6 min.)

GAMBA & KLEYN Torsdag den 15. maj 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus

PAUSE Sergej Rachmaninov Symfoni nr. 2, e-mol, op. 27 (1873-1943) Largo – Allegro moderato Allegro molto Adagio Allegro vivace

Dirigent: Rumon Gamba

(ca. 60 min.)

Solist: Yana Kleyn, sopran Koncertmester: Yana Deshkova

Velkomstkoncert kl. 18.55 Olga Daniluk, violin, Taras Daniluk, violin, Vladimir Bochkovskiy, bratsch, Kirsten Martinsen, cello

mærk magien – luk mus ikk

mæ

aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

rk m a gien u – luk m

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Ret til ændringer forbeholdes.

Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.

Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu

Rumon Gamba, dirigent © Andreas Nilsson

Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011.

Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBCkonkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.

Aleksandr Borodin (1833-87): Polovetserdanse fra 2. akt af Fyrst Igor (ca. 1875)

Sergej Rachmaninov (1873-1943): Symfoni nr. 2, e-mol (1906)

Orientalsk vildskab

Efter en række større elevarbejder fra konservatoriet i bagagen, en opera og den 1. klaverkoncert oplevede Rachmaninov en kæmpe fiasko med sin første symfoni. Den blev uropført i 1897, da Rachmaninov var 24 år. Der er uenighed om årsagen til skandalen ved opførelsen. Værket var dårligt gennemøvet, og ifølge visse vidner var dirigenten Glazunov beruset ved opførelsen.

Den unge komponist fik et nervøst sammenbrud og kunne ikke komponere de næste tre år.

Desuden forbød han videre opførelser og destruerede manuskriptet. Når vi alligevel kan høre værket i dag, skyldes det, at man i 1945 fandt alle orkesterstemmerne til symfonien på konservatoriets loft, så man kunne rekonstruere partituret.

Borodins eneste opera Fyrst Igor optog ham on-and-off i atten år fra 1869 til sin død i 1887. Han var med i den i russisk musikhistorie meget betydningsfulde gruppe af autodidakte komponister, ’den mægtige håndfuld’, sammen med bl.a. Musorgskij.

De ville skabe en slavorussisk musik befriet for vesteuropæiske manerer, bygget på gamle oldrussiske historieemner. Derfor optog gammelrussisk, slavisk og asiatisk folkemusik dem, som de bl.a. noterede i skitsebøger.

Borodins lille orkesterværk En steppeskitse fra Centralasien (1880), der var en hyldest til zar Alexander den andens imperialistiske indtog i Centralasien, blev intereuropæisk berømt. Den rummer ifølge programmet ”en fredsommelig russisk melodi – og en ejendommeligt klingende asiatisk sang”.

Sådan fordeler den musikalske stil sig også i Fyrst Igor. Den kristne fyrste Igor drager i 1100-tallet i kamp mod den hedenske, mongolske nomadestamme polovetserne. I første akt karakteriseres de kristne russere af en gammelrussisk modal stil (kirketonearter). I anden akt, hvor fyrst Igor og hans søn er blevet fanget, skildres stemningen i den polovetsiske lejr med danse og kor i en farverig orientalsk stil, som Borodin havde gjort grundige studier til ved af skaffe sig eksempler på musik fra polovetsernes efterkommere i Ungarn.

Disse danse, som spilles i aften (uden de karakteristiske dame- og mandskor), blev færdiginstrumenteret af komponisten selv og blev allerede opført i hans levetid. Men store dele af operaen lå ufuldført ved hans død. Vennerne Rimskij-Korsakov og Glazunov fuldførte arbejdet, som vi kender værket i dag.

Peter Tjajkovskij (1840-93): Tatjanas brevscene fra 1. akt af Eugen Onegin (1881)

Yana Kleyn, sopran Den unge sopran er født i Moskva og er uddannet fra Musikkonservatoriet i Gnesis i 2009. Hun sang i maj 2013 Brittens War Requiem i Aalborg.

Hun debuterede på Den Jyske Opera som Leonora i Trubaduren 2011/12.

Har sunget Mimi i La Bohème og Tatjana i Eugen Onegin i Moskva.

Yana Kleyn har derudover sunget Mimi i La Bohème på Opera på Skäret i Sverige i 2010 og sang sommeren 2011 Micaëla i Bizets Carmen samme sted. Yana Kleyn har modtaget Skärets Vänners Wahrenstipendium i 2010.

En teenagepiges første kærlighedsbrev Tjajkovskij placeres ofte i den ’europæiserede’ del af russisk musikkultur, i modsætning til ’den mægtige håndfuld’. Men det er ikke korrekt. Han havde en mellemposition mellem dem og Rubinsteinerne og havde nære kontakter til ’den mægtige håndfuld’. Desuden er hans slavofile interesse åbenbar; i mange af sine værker inddrager han gammelrussisk stil i musikken. Også i denne opera, hvor der i første akt høres et høstkor synge i gammel, modal stil.

Ellers er operaen mest karakteriseret ved sit overflødighedshorn af medrivende temaer fra Tjajkovskijs store melodiske åre.

På et gods langt ude på landet får en ganske ung pige, Tatjana, besøg af en ung fløs fra storbyen. Hun forelsker sig hovedkulds i ham. Men han afviser hende med storbylapsens hovne attitude.

Brevscenen, som vi skal høre Yana Kleyn synge, foregår i den lune sommernat, hvor Tatjana i sit sovekammer prøver at fæstne sine forvirrede, forelskede tanker på brevpapir – for at aflevere det til den unge Eugen Onegin om morgenen.

Scenen rummer med sine temaer så megen poesi og romantik, som man kan forestille sig kan rummes i et ungt, genert pigehjerte.

Desuden synger Kleyn nok en kærlighedssang, en klaverledsaget lied, orkestreret af komponisten selv: Var jeg blot et strå, op. 47 nr. 7.

Overvindelse af en fiasko

Efter at have været igennem den ofte omtalte hypnoseterapi hos Nicolaj Dahl kunne Rachmaninov igen begynde at komponere. I 1900-01 skrev han sin 2. klaverkoncert, som blev opført med succes. I 1906 besluttede han tøvende at forsøge sig med en ny symfoni.

Alle eventuelle fejltagelser fra den første skulle undgås. Så den nye 2. symfoni er blevet et utroligt gennemarbejdet, næsten overarbejdet symfonisk værk.

De tematiske ideer i den langsomme indledning til 1. sats skaber lange ”tråde” til hele værket. Ikke bare leverer de materiale til hele 1. sats. De dukker også op i de følgende satser, hvor de transformeres til nye ideer.

1. sats begynder med en fire minutter lang indledning, der starter rugende med de dybe strygere efterfulgt af højtidelige blæserklange. Langsomt graver den sig op af dybet og løfter sig til et gevaldigt højdepunkt.

Efter en engelskhornsolo begynder selve hovedsatsen, hvor motiver fra indledningen udbygges og bearbejdes symfonisk igen i store dynamiske opsving, der udløses i et vældigt klimaks.

2. sats - en scherzo (”spøg, skæmt”) - har sine egne spøgefuldheder. Satsen er formet som en rondo med et tilbagevendende tema og kontrasterende mellemafsnit.

Det tilbagevendende rondotema har en voldsomt fremaddrivende karakter med jagende rytmer og fanfarer. I dette tema anes brudstykker af Dies Irae (vredens dag), den katolske dødsmesses berømte melodi, som Rachmaninov havde en livslang besættelse af, og som han har indflettet i en del af sine værker.

De kontrasterende afsnit er dels lyriske og dels dæmonisk spøgelsesagtige. I slutningen af scherzoen dukker 1. satsens langsomme indledningstema atter op.

3. sats indledes (og afsluttes) med en lysere version af 1. satsens langsomme indledning.

Derefter følger klarinettens lange lyriske kantilene, der helt dominerer satsen. Det er, som om Rachmaninov i de foregående satser har fokuseret så meget på det symfoniske arbejde, at han først nu kan slappe af og lade en enkel melodi brede sig ud.

4. sats har meget af scherzoens fanfarer og medrivende energi i sig, men i en mere munter stemning. Inde i satsen samles de vigtigste musikalske tråde fra de forrige satser, inden symfonien afsluttes med et brag. © Rolf Ruggaard

Læs om alle kommende koncerter på aalborgsymfoni.dk Bl.a. Fremtidens dirigenter (fri entré), Nordisk sommer med Michala Petri og Den Store Sommerkoncert 2014 med Johnny Logan.