Program Gamba og Guy

program

Sponsorer

Hemmeligt musikstykke Joh. Seb. Bach

Fuga (2. Ricercata) a 6 voci (ca. 11 min.)

(1685-1750)

fra Das Musikalische Opfer

- instrumenteret af Anton Webern

L. van Beethoven

Koncert nr. 3 for klaver og orkester, c-mol, op. 37 (ca. 34 min.)

(1770-1827)

Allegro con brio

GAMBA OG GUY Torsdag den 8. maj 2014 Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Largo

Rondo. Allegro

Dirigent: Rumon Gamba

PAUSE

Solist: François-Frédéric Guy, klaver

Johannes Brahms

Klaverkvartet nr. 1, g-mol, op. 25 (ca. 43 min.)

(1833-1897)

- instrumenteret af Arnold Schönberg

Koncertmester: Yana Deshkova

Allegro

Intermezzo. Allegro ma non troppo

Andante con moto

Rondo alla Zingarese. Presto

mærk magien – luk mus ikk

mæ

aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

rk m a gien u – luk m

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)

– ind en

Ret til ændringer forbeholdes.

Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.

Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

n– agie sik ken ind – mærk m

luk

n – luk musikken ind agie –m m ærk ærk m magi – en – luk m mag d in usikken ind – mærk n e k k si mu

Rumon Gamba, dirigent © Andreas Nilsson

Den britiskfødte dirigent Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent ved Aalborg Symfoniorkester i 2011.

Rumon Gamba er desuden en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i det øvrige Europa, USA samt i Australien. Han har dirigeret orkestre som London Filharmonikerne, München Filharmonikerne, NDR Hamburg, SWR Stuttgart, Radiosymfoniorkestret i Berlin, BBC Concert Orchestra, BBC Symphony Orchestra, Toronto Symphony, New York Philharmonic, NAC Ottawa, Florida Filharmonikerne m.fl. Han er ofte engageret som dirigent ved BBCs populære promenadekoncerter. Rumon Gamba er født i 1972 og uddannet ved Royal Academy of Music i London, hvor han blev den første dirigentstuderende, der modtog den prestigefulde DipRAM-pris. Siden vandt Rumon Gamba bl.a. Lloyds Bank BBC-konkurrence for unge dirigenter, hvilket ud over æren førte til et engagement som assisterende dirigent for BBC Filharmonikerne.

François-Frédéric Guy, klaver François-Frédéric Guy anses som en af de mest fascinerende pianister i sin generation og har optrådt over hele verden med store orkestre – bl.a.

Berlin Symfoniorkester, Philharmonia, London Philharmonic, München Filharmonikerne og San Francisco Symphony. Han har samarbejdet med verdenskendte dirigenter som Esa-Pekka Salonen, Marc Albrecht, Philippe Jordan, Daniel Harding og Michael Tilson Thomas. Guy er en dedikeret kammermusiker og spiller ofte Beethovens kammermusik for strygere og klaver. Som en del af Beethoven-projektet har Guy udført komplet cyklus af 32 Sonater i Washington, Paris, Monaco og på Festival Berlioz i La Côte-Saint-André (august 2013). Ud over sin beundring for Beethoven, som han beskriver som “alfa og omega for musik”, har han et særligt forhold til musik af Bartók, Brahms, Liszt og Prokofjev og en stærk passion for nutidig musik med tætte forbindelser til komponister som Ivan Fedele, Marc Monnet, Gérard Pesson, Bruno Mantovani og Hugues Dufourt, der viede sit mesterværk Erlkönig til ham.

Ludwig van Beethoven (1770-1827): klaverkoncert nr. 3, c-mol, op. 37 – uropført 1803 Neue Wege I 1803 udtalte Beethoven, at han med sin musik ville slå ind på ”neue Wege”. Han ville skabe ”humanistiske budskaber” og ikke blot ren musik.

På denne tid ændredes alting radikalt i Europa, ikke blot på landkortet, men også i folks hoveder. Den franske revolution havde sat en samfundsomvæltende lavine i gang af en så omfattende karakter, at dagens moderne samfund er en direkte følge heraf. Fra det despotiske samfunds mørke trådte mennesker ud i lyset ved at forsøge at realisere utopien om medbestemmelse, frihed og menneskeværd.

Men revolutionen ”æder” ofte sine egne, og den lille general Napoleons storhedsvanvid kastede en svøbe ud over Europa. Da Beethoven i 1805 bogstaveligt udkradsede dedikationen til Napoleon på partituret til 3. symfoni og i stedet skrev: ”Til minde om en stor helt”, havde Beethoven allerede gennemskuet, at den politiske situation ikke ville bringe den ønskede menneskelige frigørelse. Han vendte sig i stedet mod en åndelig, indre frigørelse som sit projekt.

De ”neue Wege” ses umiddelbart i værkerne fra ca. 1803 til 1813 – fra 3. symfoni, Eroicas monumentalitet til 9. symfoni med den store korfinale. Her udvikler Beethoven den heroiske tone og den dynamiske symfoniske form som metafor for menneskets kamp fra undertrykkelse til frigørelse, fra mørke til lys: den dynamiske metafor med kulmination og friheds-fanfarer i finalen – og lysmetaforen med omslag fra mol til dur.

Lysmetaforen var op gennem 1700-tallet alment brugt om oplysningstidens mere radikale tendenser. Hos Beethoven forvandles oplysningsideen til den romantiske forestilling om kunstnerens guddommelige mission; i ”Heiligenstadt-testamentet”, et afskeds- og selvmordsbrev, som Beethoven skrev i fortvivlelse over sin tiltagende hørelidelse, står følgende: ”Der findes ikke noget højere, end at nærme sig det guddommelige mere end andre mennesker og herfra at udbrede strålerne [lysmetaforen!] fra det guddommelige til menneskeslægten.”

Beethovens 3. klaverkoncert er den første af de i alt 5 klaverkoncerter, der går ad ”neue Wege” i et dramatisk og dynamisk udtryk. Satsernes formmæssige opbygning bygger dog stadigt på klassikkens modeller. Men Beethoven tager afsæt i klassikkens mest radikale udtrykssprog, nemlig Mozarts 2 mol-klaverkoncerter (i d-mol og c-mol). Mozarts klaverkoncert i samme toneart, c-mol, KV 491 er rimeligvis et forbillede for Beethovens værk. De tidlige romantiske kunstnere var meget optaget af disse mol-koncerter og Don Juan-musikken; nogle anså ligefrem Mozart for at være den første ’romantiske’ komponist!

Første sats har et for tiden usædvanligt dramatisk udtryk og en heroisk ’kæmpende’ karakter. I anden sats ånder en dyb og inderlig fred. Sidste sats – en rondo-finale – er både sprælsk og brysk i sin overstadige, men også lidt bastante glæde.

Brahms-Schönberg kvartet – en ’kvartet for orkester’ Johannes Brahms (1833-97) Brahms’ klaverkvartet i g-mol, op. 25 blev færdigkomponeret i 1861. Schönberg lavede sit orkester-arrangement af kvartetten i 1937.

Johannes Brahms skrev 3 klaverkvartetter. De to første, op. 25 og 26, blev færdigkomponeret i 1861. Den første i g-mol blev skrevet til og uropført af Clara Wieck Schumann, enke efter Robert Schumann – og Brahms’ livslange ven og uopnåelige kærlighed.

Kvartetten er i de traditionelle 4 satser med et ’intermezzo’ i stedet for en scherzo, en langsom 3. sats og den fyrige sidste sats, en rondo i ungarsk stil.

Arnold Schönberg (1874-1951) Schönberg, tolvtonekomponisten, flygtede som tysk jøde i 1934 til USA. Her skrev han arrangementet af Brahms’ værk, som blev uropført af Los Angeles Philharmonic Orchestra.

Siden 1920 havde Schönberg skrevet arrangementer af andres musik for både stort orkester og små kammerensembler og af meget forskellige grunde og til forskellige formål.

De store transskriptioner af Bachs orgelværker skrev han af faglig interesse for med orkestrale midler at tydeliggøre stemmevævet i værkerne. Et andet og forskelligt eksempel er hans transskription af Mahlers orkestersange Lieder eines fahrenden Gesellen. Her reduceres Mahlers store orkesterapparat til et lille kammerorkester. Formålet med dette var at udbrede vennen Mahlers musik ved at gøre den spillelig for mindre ensembler. Årsagen til Brahms-arrangementet i USA skal måske søges i det amerikanske koncertvæsens konservative karakter. I 1930’erne var man i USA på ingen måde vant til moderne musik af Schönbergs kaliber.

Schönbergs arrangement blev i 1966 anvendt som grundlag for en ballet, BrahmsSchoenberg Quartet på New York City Ballet skabt af dennes grundlægger, den russisk fødte balletmester George Balanchine. © Rolf Ruggard

Kommende koncert Gamba & Kleyn Torsdag den 15. maj 2014 kl. 19.30 i Musikkens Hus “Jeg er glad for at byde den vidunderlige sopran Yana Kleyn tilbage efter en fantastisk præstation i Brittens War Requiem. Her vil vi høre hende i et repertoire fra sit hjemland og i rollen som Tatjiana, som hun har spillet med stor succes på operascenen. Rachmaninovs bedst kendte symfoni er noget af det smukkeste musik, der nogensinde er skrevet for orkester og er en særdeles fin måde at præsentere vores vidunderlige orkester på.”

Chefdirigent Rumon Gamba Program: Borodin: Polovetserdanse fra Fyrst Igor, Tjajkovskij: Tatjanas arie fra Eugen Onegin Rachmaninov: Symfoni nr. 2 Koncertintroduktion ved Rolf Ruggaard kl. 18.30.

Velkomstkoncert kl. 18.55: Olga Daniluk, violin Taras Daniluk, violin Linda Lark Rasmussen, bratsch Kirsten Martinsen, cello.