COTTIS & LETTE TONER TORSDAG 16. JANUAR 2020

AALBORG SYMFONIORKESTER

OBO

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Christian Gottschalck Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo

2. VIOLIN

HORN

Vakant 1. solo Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk alt.

Jaroslaw Nierychlo Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Synnøve Gustavsson

BRATSCH Evdokia Ershova 1. solo Jevgenija Frolov 2. solo Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl

CELLO Matthias Hehrmann 1. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Deborah Josephson Muriel Cellier

KONTRABAS Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE Lena Kildahl Larsen 1. solo Oshrat D. Weinberger 2. solo Ida Marie Sørmo

KLARINET Søren Elbo 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT Sheila Popkin 1.solo Sennen Costa

Erik Sandberg 1. solo Ulrik Ravn Jensen 2. solo Lena Westlund Lauren Robinson

TROMPET Camilla Simensen 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

BASUN Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose basbasun

TUBA

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer

1. VIOLIN

SPONSORER

MÆRK MAGIEN

LUK MUSIKKEN IND

KOMMENDE KONCERTER Ung & klassisk - kickstart din bytur med Sjostakovitj Pro musica - Mira kvartetten – 20-års jubilæmskoncert Valsen, celloen, havet Mahlers 5.

Langsom lørdag - for bedsteforældre og børnebørn Nyt & klassisk

torsdag den 17. januar kl. 20.00 lørdag den 18. januar kl. 14:00 torsdag den 23. januar kl. 19:30 torsdag den 30. januar kl. 19:30 lørdag den 8. februar kl. 14.00 torsdag den 13. februar kl. 19:30

Koncerten optages af DRP2

Mattias Johansson 1. solo

Mahlers 5.

PAUKER Vakant

SLAGTØJ Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Eppu Hietalahti Rune Schuster

Dirigent: Hans Graf I samarbejde med Randers Kammerorkester

HARPE Mette Nielsen 1. solo

Torsdag den 30. januar 2020 kl. 19.30

ADMINISTRATION / TEKNIK Anders M. Christensen, konstitueret kunstnerisk chef Michael Pilgaard, konstitueret souschef Anna Marie Falk, marketingkoordinator Anne Rom Hansen, pædagogisk-/projektmedarbejder Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Ann-Brit Johansen, planlægningskoordinator Peter H. Andersen, produktionsleder Claus Ettrup Larsen, administration

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs om alle vores koncerter Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

COTTIS & LETTE TONER Torsdag den 16. januar 2020 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Jessica Cottis Camille Guénot, fløjte Vesselin Demirev

PROGRAM

1778 var han sammen med moderen på endnu en charmeoffensiv i håbet om at sikre sig en stilling. Denne tur bragte ham blandt andet til Mannheim, hvor flere faktorer øgede Mozarts interesse for netop dette hof. Siden midten af det 18. århundrede havde Mannheim haft et af Europas førende orkestre, og byen blev regnet som et musikalsk epicenter. Dertil kom at Mozart i byen stiftede bekendtskab med Weber familien, hvor særligt den ældste søster Aloysia med sit smukke ydre og sin eminente sangstemme, gjorde et uudsletteligt indtryk på den unge Mozart. (Det endte dog med, at Mozart giftede sig med lillesøsteren Constanze). I december 1777 havde Mozart modtaget en stor bestilling på fire fløjtekvartetter og tre koncerter for fløjte af den hollandske fløjtenist Ferdinand De Jean. Den oprindelige plan var hurtigt at skrive disse værker for at modtage det betydelige honorar på 200 gylden, men arbejdet kom til at trække ud. Mozart færdiggjorde kun to koncerter og tre kvartetter og fik derfor kun udbetalt 92 gylden til stor irritation for faderen, som under hele processen forsøgte at holde Mozart til ilden og opfordrede ham på det kraftigste til at færdiggøre bestillingen. Men, som man kan læse i deres flittige brevkorrespondance, var Mozart optaget af mange andre projekter: ”…at jeg ikke er blevet færdig med dette arbejde, er ganske naturligt, jeg har jo ikke et roligt øjeblik her. Jeg har kun nætterne at skrive i, og det betyder, at jeg ikke kan stå tidligt op.

Man er jo heller ikke oplagt til at arbejde på alle tidspunkter af døgnet. Selvfølgelig kunne jeg sagtens smøre en hel masse ned døgnet rundt. Men de ting kommer jo ud i den store verden, og så ender det bare med, at jeg kommer til at skamme mig over, at de bærer mit navn. Desuden er jeg, som Papa ved, ikke meget for at skrive for et instrument, som jeg ikke bryder mig om….

Mozart skyer her ingen undskyldninger for, hvorfor musikken ikke er blevet færdig. Sandheden var nok, at Mozart i denne periode i langt højere grad havde sin opmærksomhed et andet sted. Aloysia, som i flere af de forudgående breve beskrives i meget rosende vendinger, både for sit musikalske talent og for sine ædle menneskelige egenskaber, af den unge Mozart.

Jessica Cottis, dirigent

Gioacchino Rossini (1792 - 1868)

Ouverture til operaen Den tyvagtige skade

Wolfgang Amadeus Mozart (1756 - 1791)

Koncert nr. 1 for fløjte og orkester, G-dur, KV 313 (ca. 25 min.)

Allegro maestoso Adagio non troppo Rondo; Tempo di menuetto

(ca. 10 min.)

Pause

Dmitrij Sjostakovitj Symfoni nr. 9, Es-dur, op. 70

(ca. 27 min.)

(1906 - 1975) Allegro Moderato Presto Largo Allegretto

Den britisk-australske dirigent Jessica Cottis har studeret orgel, klaver og musikologi ved Australian National University. Hun fortsatte sine studier som organist hos Marie-Claire Alain i Paris. En håndledsskade satte imidlertid en stopper for hendes spillekarriere. Efter at have læst jura begyndte hun i 2006 på kandidatuddannelsen i direktion ved Royal Academy of Music ved Colin Metters og Sir Colin Davis. Jessica Cottis modtog Royal Academy’s fornemste dirigentpris og dimitterede med udmærkelse i 2009. Som en dygtig formidler arbejder Cottis som inspirator for den unge generation. Hun har lavet filmprojekter for Play School (ABC Australien), CBeebies (BBC) og Royal Opera House. Hun har deltaget i projekter med flere organisationer bl.a. National Youth Orchestra of Great Britain, Aldeburgh Young Musicians og Sistema Europe. Hun er en engageret talsmand for klassisk musik og har f.eks. medvirket i BBC-radioprogrammer og BBC TV-programmer som Proms Extra og Maestro at the Opera.

Camille Guénot, fløjte

Camille Guénot er født i Paris, og har en mastergrad i fløjte fra Conservatoire Royal de Musique de Bruxelles og en mastergrad i piccolo fra Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris. Siden 2015 har hun spillet andenfløjte i Aalborg Symfoniorkester. Hun har spillet ved Operaen i Paris, Symfoniorkestret i Cannes, Odense, Liège og det Belgiske Nationalorkester. Hun har deltaget i adskillige koncerter med Bundesjugendballet i Tyskland. Camille er medlem af Les Eclats (som har aktiviteter i Schweiz og Belgien) og er ofte inviteret til at undervise i piccolo i Bruxelles.

TO

M M USI

KK

EN

RU N D

Gioacchino Rossini

TÆT PÅ EN FLØJTENIST Bliv siddende i salen efter koncerten, hvor du kan møde Aalborg Symfoniorkesters fløjtenist Camille Guénot, der fortæller om livet som musiker.

Ouverture til Den tyvagtige skade Man kalder ofte Rossini for den italienske Mozart, og dette med rette. Ligesom Mozart var også Rossini begavet med en helt unik evne til at fremtrylle de mest vidunderlige og iørefaldende melodier. Netop dette var stærkt medvirkende til, at Rossini allerede som ganske ung fik stor succes - først på de italienske operascener, men hurtigt bredte succesen sig til hele Europa. I Beethovens sidste leveår i Wien, talte man ligefrem om en Rossiniepidemi. Wienerne kunne simpelthen ikke få nok af Rossinis skønne melodier.

Denne enorme popularitet medførte stor efterspørgsel på nye værker fra Rossini. Forholdsvis tidligt i sin karriere begynder Rossinis stødt stigende magelighed tydeligt at vise sig – han bliver berygtet for ikke at få sine værker færdige til tiden, og teaterdirektørerne må ofte gentagne gange rykke for at få de lovede værker. Dette gælder også for Den tyvagtige Skade.

Rossini havde færdiggjort hele operaen, men manglede blot

at komponere ouverturen. Dagen inden operaen skulle have premiere, var ouverturen endnu ikke komponeret, og teaterdirektøren måtte tage affære. Han låste resolut Rossini inde i et kammer med et klaver med formaning på omgående at komponere den manglende ouverture. Rossini gjorde som der blev beordret og komponerede en af sine mest fængende, og med rette yderst populære, ouverturer. Den har siden levet et selvstændigt liv, uafhængigt af operaen, i alverdens koncertsale som et rigtigt showpiece, der giver orkesteret rige muligheder for at excellere med virtuost spil og fængende melodier.

Wolfgang Amadeus Mozart

Efter at Mozart med sin søster igennem et årti havde turneret Europa tyndt som vidunderbarn, begynder Mozart i slutningen af 1770’erne at søge efter en fast ansættelse. Han var selv overbevist om, at han med sit enorme talent ville være den perfekte kapelmester ved et førende hof. Det skulle imidlertid vise sig at blive yderst vanskeligt for Mozart at sikre sig en fast stilling. I

Fløjtekoncert nr. 1 i G-dur I Mozarts første fløjtekoncert mødes vi af vidunderlig iørefaldende musik, som på ingen måder bærer præg af at være komponeret af en forvirret og måske lidt stresset forelsket ung mand.

Første sats: flyder musikken afsted med en naturlighed, som kun skabes af genier, og dertil giver musikken rig anledning til, at fløjten fremviser sine rige klangmuligheder og virtuosleg.

Anden sats: med sine lange melodiske cantabile linjer vækker den smukke adagio mindelser om en operaarie.

Tredje sats: Finalen er komponeret som en ædel menuet, der med sin fine elegance giver solisten rig mulighed for at brillere.

Dmitrij Sjostakovitj

Det var forbundet med stor usikkerhed og fare at leve som kunstner under Stalins uhyggelige og grusomme regime. På trods af at Sjostakovitj blev regnet som én af landets største komponister, oplevede han to gange at falde i unåde. Første gang var i 1936, hvor han på grund af sin opera Lady Macbeth

blev erklæret formalist. Komponistforeningen fandt musikken for dyster og kompliceret og handlingen i operaen direkte nedbrydende for publikum - musik skulle ophøje staten og indgyde tro og håb hos publikum. Den anden gang Sjostakovitj faldt i unåde var i 1948 under det såkaldte Zjdanov-dekret.

I 1945 da Sovjetunionen efter hårde prøvelser endeligt kunne juble over at have besejret det nazistiske regime, satte partiet med Josef Stalin i spidsen samtidig store forventninger til, at Sjostakovitj ville skrive en mægtig sejrssymfoni. Sjostakovitj havde i krigsårene haft stor succes med sin syvende og ottende symfoni. Ikke bare i Sovjet, men også i den vestlige verden.

Det gjorde ikke forventningerne mindre, at han nu ved krigens afslutning var kommet til nr. 9. Siden Beethovens mægtige niende symfoni havde man haft store forventninger, når en komponist skulle skrive sin 9. Kravet til Sjostakovitj var enkelt: Man forventede en stor symfoni for kor, solister og stort orkester, som skulle hylde folket og deres store leder Stalin.

Ud ad til gav Sjostakovitj udtryk for, at han arbejdede på netop sådan et værk, men ved symfoniens uropførelse i november 1945, ventede der publikum og ikke mindst Stalin et chok. Der var ingen kor, ingen solister og kun et forholdsvis beskedent orkester; symfonien var kort - kun ca. 25 minutter og på overfladen let og nærmest vittig. Sjostakovitj var ikke særlig begejstret for Stalins styre og kunne efter eget udsagn ikke skrive en hyldest-symfoni til ham, og i stedet blev det et let og legende værk, men med spyede sarkastiske og ironiske undertoner.

Denne symfoni, sammen med flere samtidige værker, blev grunden til, at hans musik i flere år ikke klingede i Sovjet.

Ydermere blev han frataget alle tillidshverv samt sit job som lærer på konservatoriet i Moskva. Han levede i frygt for at blive sendt til Sibirien og henrettet, hvad der var sket for flere tusinde mennesker under Stalins regime. Det siges, at Sjostakovitj hver nat sad oprejst i sin seng fuldt påklædt med en pakket kuffert ved sin side parat til at blive hentet.

Symfoni nr. 9 Første sats Allegro: Det første tema er legende let og helt enkelt, det andet tema er et karikeret marchtema i piccolofløjten.

Satsen bygger på musikalske klichéer, men hele tiden med et glimt i øjet.

Anden sats Moderato: Her bliver musikken mere alvorlig, og satsen kommer til at stå i skarp kontrast til den løsslupne 1.sats.

Tredje sats Presto: Gækken slippes løs igen, og satsen kulminerer med en trompet-fanfare over strygernes agiterede marchrytme – men er det mon en triumferende trompet vi hører?

Fjerde sats Largo: kan høres som en dialog mellem en anklager (messing-blæserne) og et tiltalt individ (en solo fagot).

Femte sats Allegretto: Uden ophold indleder fagotten denne sats med en simpel og naiv melodi, som gradvist udvikler sig til karikeret dansemusik. Satsen kunne have over skriften ”Galgenhumor”, og kan høres som en persons lystige gang til skafottet. © Jan Mygind, 2020