ÅBNINGSKONCERT - BEETHOVEN & TJAJKOVSKIJ 3. SEPTEMBER 2020

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Eva Bindere 2. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Jaroslaw Nierychlo

2. VIOLIN

Alexandr Dzyubinsky 1. solo Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Synnøve Gustavsson Jette Rosendal

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Ruben Kristensen Anna Dahl Zane Sturme

CELLO

Dimitri Tsirin 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Martin Stangebye

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

FLØJTE

Camille Guenot alt. 1. solo Charlotte Norholt alt. 1. solo Oshrat Weinberger

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Carl Marttala

SPONSORER

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo Sennen Costa

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Ulrik Ravn Jensen

Der tages forbehold for trykfejl og ret til ændringer.

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

MÆRK MAGIEN

SLOTSHOTELLET

LUK MUSIKKEN IND

- Aalborg -

TROMPET

Camilla Simensen 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

BASUN

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

TUBA

Mattias Johansson 1. solo

KOMMENDE KONCERTER Beethoven & Mahler Brahms & Sjostakovitj USA’s Historie Pro Musica: Store romantikere Nielsen & Brahms

torsdag den 10. september kl. 19:30 torsdag den 17. september kl. 19:30 torsdag den 1. oktober kl. 19:30 lørdag den 3. oktober kl. 14:00 torsdag den 8. oktober kl. 19:30

PAUKE

Eppu Hietalahti 1. solo

SLAGTØJ

Beethoven & Mahler

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Rasmus Bundgaard, økonomichef Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Hansen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Melody Rose Hill, planlægningskoordinator Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Dirigent: Michael Schønwandt

Torsdag den 10. september 2020 kl. 19.30

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

ÅBNINGSKONCERT

Torsdag den 3. september 2020 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Fortæller Koncertmester

Hans Graf Inger Dam-Jensen, sopran Jacob Moth-Poulsen, Aalborg Teater Vesselin Demirev

PROGRAM

Lykken eksisterer virkelig. Vær glad i andres glæde! Det gør det muligt at leve livet.

Ludvig van Beethoven Ouverture og skuespilmusik til sørgespillet Egmont, op. 8 (ca. 43 min) (1770-1827) Pause Peter Tjajkovskij (1840-1893)

Schepelern, Koncerthåndbogen

Symfoni nr. 4, f-mol, op. 36

(ca. 43 min)

Inger Dam-Jensen, sopran

Inger Dam-Jensen er en af Skandinaviens førende sopraner. Hun er solist ved Det Kongelige Teater og er en efterspurgt gæst på opera- og koncertscener i hele Europa. I 1993 vandt hun BBC’s store konkurrence “Singer of the World” i Wales. Siden har hun sunget på bl.a. Covent Garden i London, Bastille Operaen i Paris og ved Glyndebourne Festivalen i England. Hun har været solist med de førende engelske orkestre og med bl.a. Berliner Filharmonikerne, New York Filharmonikerne og Cleveland Orkestret. Det er især musik af Mozart, Richard Strauss og Mahler, der har præget Inger Dam-Jensens karriere. Hun har optrådt med sopranpartierne i Mahlers orkesterværker og sunget lieder af Strauss. Hun synger også en del barokmusik, ikke mindst Händel, og har bl.a. fået stor ros for rollen som Cleopatra i Händels opera Julius Cæsar.

Ludvig van Beethoven: Ouverture og skuespilmusik til sørgespillet Egmont, op. 84 (1810) af Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) Heroisk musik om heroisk død

I 1789 fik Goethe opført sit fem akter lange sørgespil om grev Egmont (1522-1568), den flamske adelsmand, der satte sig op mod den spanske besættelsesmagt i Nederlandene, anført af den brutale hærfører, hertugen af Alba. I 1568 blev greven halshugget ved offentligt skue på Grande Place i Bruxelles. Dette martyrium startede en opstand i Nederlandene, som efter 80 års kamp i 1648 blev selvstændig fra Spanien.

Goethe havde fra starten angivet, hvor der skulle laves musikindslag af forskellig art i skuespillet.

Ved en genopsætning af skuespillet i Wien i 1810 bad man Beethoven om at lave en sådan musik. I alt blev det til ti musikstykker.

Foruden ouverturen skrev han de fire akts-mellemspil, satte musik til hustruen Klärchens to sange - en musik, der fremstiller Klärchens selvmord og et melodrama natten før henrettelsen, hvor hustruens ånd viser sig for greven og forudsiger den kommende opstand. Som slutnummer havde Goethe selv angivet: ”ikke en sørgemusik, men en ’Siegessymphonie’”.

Hans Graf, dirigent

Hans Graf er født nær Linz, hvor han studerede violin og klaver. Efter diplomeksamen i klaver- og dirigentstudier ved Musikhochschule i Graz fortsatte han sine studier i Italien. Hans Graf er kendt for sit vidtspændende repertoire og sin kreative programlægning, og han er en af nutidens mest respekterede dirigenter med optrædener over hele verden. Hans Graf blev i 2001 nomineret til Chevalier de l’Ordre de la Legion d’Honneur af den franske regering for sin udbredelse af fransk musik i verden, og i 2007 blev han tildelt Träger des Goldenen Ehrenzeichens der Republik Österreich. Han modtog i januar 2018 en Grammy. Siden 2013 har han været professor i orkesterdirektion ved Universität Mozarteum i Salzburg. Hans Graf gæstede sidst Aalborg Symfoniorkester i januar 2020.

Jacob Moth-Poulsen, fortæller

Jacob Moth-Poulsen er uddannet på skuespillerskolen i Odense i 2013, og har efterfølgende været tilknyttet Odense Teater og Teatret Slotsgården. På film og TV kan Jacob opleves i filmen ”Rosita” og på TV i DRs ”Arvingerne” og DRs ”Bedraget”. Jacob er ved siden af sin ansættelse på Aalborg Teater kunstnerisk leder for Teatret Slotsgården ved Odense Slot, og blev i 2013 nomineret til den fynske kulturpris og modtog i 2014 teaterprisen ABEN. Jacob har været en del af Aalborg Teaters ensemble siden 2015 og har bl.a. medvirket i Richard III, Brødrene Løvehjerte, Sommer i Tyrol, Don Juan og Figaros bryllup. Jacob modtog i år Wilhelm Hansen Fondens hæderslegat, der uddeles til danske kunstnere, der er forbilleder for alle i kulturlivet.

Selve ouverturen forudgriber hovedtrækkene i handlingen: efter en dyster indledning med voldsomme akkordslag fører musikken gennem nederlændernes trængsler. Inden slutningen, satsens koda, spidser musikken til. Med sarabande-rytmer (to lange og en kort) høres spaniernes brutale overgreb (i blæserne) og nederlænderne spage forsvar (i strygerne) – derefter et sværdhug! Så bliver alt stille og langsomt myldrer revolutionsbevægelsen frem i sejrssymfonien i dur. Denne slutdel af ouverturen, kodaen, høres som selvstændig sejrssats i slutningen af skuespillet.

Det er den uforlignelige danske sopran Inger DamJensen, der synger Klärchens to sange: Die Trommel gerühret og Freudvoll und leidvoll. Uddrag af skuespillet binder musikstykkerne sammen. De bliver læst op af skuespiller Jacob Moth-Poulsen, Aalborg Teater. Han læser desuden teksten til det afsluttende melodrama: Süßer Schlaf. Et melodrama er et stykke musik, hvortil der ikke synges, men på dramatisk vis deklameres en tekst. (Af dansk komponerede melodramaer kendes J. P. E. Hartmanns Guldhornene, 1832, som er musik underlagt Oehlenslägers store digt fra 1803.)

Peter Tjajkovskij: Symfoni nr. 4 i f-mol, op. 36 (1877) I midten af 1870’erne løb Tjajkovskij som 37-årig ind i en alvorlig krise. Hans berømmelse var kun lige begyndt. To kvinder krydsede på denne tid hans vej – med modsatrettet effekt.

Nadesjda von Meck var en rig enke med en millionformue efter en succesfuld jernbane-entreprenør.

Hun blev en stor mæcen og støtte for en række unge kunstnere, ikke bare russiske, men også f.eks. den unge franske Debussy. I 1877 begyndte hun at støtte Tjajkovskij finansielt, så han udelukkende kunne hellige sig sin kunst. Hendes betingelse var kun, at de aldrig måtte mødes, kun skrive sammen. Det resulterede i en omfattende korrespondance. Den økonomiske støtte varede ved til 1890, da hun pludseligt afbrød den, måske pga. at Tjajkovskij på det tidspunkt var ved at blive afsløret som homoseksuel, hvilket i Rusland var en forbrydelse.

Den anden kvinde var en ung studine, Antonina Miljukova. Hun kastede sin kærlighed på Tjajkovskij.

Måske for at afstive sit seksuelle image indvilligede han i et giftermål. Det varede fra juli til september, hvor han forsøgte selvmord. Tiden omkring det mislykkede ægteskab har relation til operaen Eugen Onegin og til fjerde symfoni. Efter færdiggørelsen af symfonien kunne han skrive til fru von Meck: ”Sidste vinter var jeg langt nede, mens jeg skrev symfonien; den er et sandt ekko af mine følelser fra denne tid.”

Netop dette brev til von Meck indeholder komponistens egen omfangsrige beskrivelse af symfonien – han kaldte den ligefrem vores symfoni: ”De spørger, om jeg ved kompositionen af denne symfoni har fulgt noget bestemt program. På den slags spørgsmål plejer jeg i reglen at svare: ”Nej!”… Imidlertid – vores symfoni har et program, dvs. det er muligt at udtrykke dens indhold i ord, og jeg vil fortolke værket for Dem – kun for Dem”.

Introduktionen (første tema: fanfare) i første sats: er kernen og den bærende tanke i hele symfonien. Den repræsenterer skæbnen, den uundgåelige magt, som skuffer vores længsel efter lykke – en magt der som et Damoklessværd hænger over vore hoveder og forgifter sjælen. Denne magt er uovervindelig og sejrer altid. Følelsen af håbløs fortvivlelse bliver stadigt stærkere og bittere. Er det ikke bedre at vende sig bort fra virkeligheden og synke hen i drømme! (anden tema) Glæde! En lys og mild drøm omgiver mig. (tredje tema). Det grelle tema høres nu langt borte. Alt mørkt og glædesløst er glemt. Lykke! Men skæbnen vækker os brutalt (fanfaren). Sådan er hele livet; en evig skiften mellem dyster virkelighed og flagrende lykkedrømme.

Anden sats: udtrykker en anden af lidelsens faser.

Det er den melankolske stemning, som sniger sig ind over en, når man sidder ene hjemme om aftenen, træt af arbejde. Gamle minder dukker op. Vi føler savn af det forbigangne, skønt vi hverken har mod til eller ønske om at begynde et nyt liv.

I tredje sats: udtrykkes der ingen bestemte følelser, kun sådanne legende fantasier, som opstår i en mands hoved, når han har drukket vin og er en smule opstemt. Pludselig stiger et billede af en drukken bonde og en døgnmelodi frem i erindringen. I det fjerne høres et militærorkester drage forbi. Det er den slags usammenhængende fantasier, som kommer og går, når man lige er ved at falde i søvn. Med virkeligheden har de intet at gøre.

Fjerde sats: hvis du ikke finder lykke i dig selv, så se på andre. Se, hvor de kan glædes ved livet!

Næppe har du nået at glemme dig selv i de andres fornøjelser, før skæbnen atter minder dig om sin tilstedeværelse. Men ingen andre ser, at du er ene og sørgmodig. Hvor er de glade og lykkelige! Vil du endnu sige, at verden er nedsænket i sorg? “Lykken eksisterer virkelig. Vær glad i andres glæde! Det gør det muligt at leve livet.” (citeret efter Schepelern: ”Koncerthåndbogen”). © Rolf Ruggaard, 2020