Koncertprogram De nordiske komponister

De nordiske komponister Dirigent Solist Koncertmester

Izabelė Jankauskaitė Alexandra Dariescu, klaver Vera Panitch

Foto: Nick Rutter

Fredag 16. januar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus

Program Wilhelm Stenhammar (1871-1927)

Excelsior! op. 13

(ca. 14 min)

Edvard Grieg (1843-1907)

Klaverkoncert, a-mol, op. 16 I. Allegro molto moderato II. Adagio III. Allegro moderato molto e marcato

(ca. 30 min)

Pause Symfoni nr. 2, D-dur, op. 43 I. Allegretto II. Andante; ma rubato III. Vivacissimo IV. Finale: Allegro moderato

(ca. 43 min)

Izabelė Jankauskaitė, dirigent Izabelė Jankauskaitė er blandt de mest lovende dirigenter i sin generation. I en alder af bare 27 år imponerer den litauiske dirigent og fremhæves for sin inspirerende tilstedeværelse på podiet, sin præcise teknik under prøver og sin bemærkelsesværdige stilistiske alsidighed. Hendes kunstneriske virke bliver i stigende grad anerkendt på den internationale scene, hvilket afspejles i hendes voksende tilstedeværelse på Europas koncertscener.

Jankauskaitė tiltrak først større opmærksomhed i 2022, da hun vandt den prestigefyldte Neeme Järvi Pris ved Gstaad Conducting Academy. Siden da har hun regelmæssigt optrådt med anerkendte orkestre. I sæsonen 2024/25 var hun assisterende dirigent for hr-Sinfonieorchester Frankfurt og arbejdede tæt sammen med chefdirigent Alain Altinoglu. Fra august 2022 til juni 2023 havde hun samme position ved Tonhalle-Orchester Zürich under Paavo Järvi.

Foto: Theresa Pewal

Jean Sibelius (1865-1957)

(ca. 20 min)

Izabelė Jankauskaitė blev født i Vilnius, Litauen. Hun modtog sin første musikalske uddannelse på den nationale M. K. Čiurlionis Kunstskole og studerede senere sang på den litauiske Musikog Teaterakademi. I 2018 fortsatte hun sine studier på Zürich University of the Arts, hvor hun oprindeligt specialiserede sig i at dirigere kormusik. I 2020 begyndte hun at studere orkesterdirektion hos professor Johannes Schlaefli.

Programnoter Af Jan Mygind

Wilhelm Stenhammar Stenhammar regnes af mange som Sveriges største komponist. I ungdomsårene var han draget af det tyske romantiske tonesprog fra Bruckner og Wagner, men efterhånden fandt han i lighed med sine gode venner og kollegaer, Carl Nielsen og Jean Sibelius, frem til et nordisk klingende tonesprog, hvor den skandinaviske natur og de store vidder synes at udfolde sig.

Excelsior! op. 13 Excelsior! blev komponeret i 1896, da Stenhammar var i begyndelsen af 20’erne. Værket bærer præg af hans søgen efter sig egen unikke kunstneriske identitet, og man fornemmer hvordan, han søger at frigøre sig fra tidens dominerende tyske romantiske idealer.

Den latinske titel Excelsior betyder, ”stadig opad”, og musikken er fyldt med opadgående melodilinjer, som understreger idéen om stræben og fremdrift.

Messingfanfarer, energiske strygere og kontrasterende lyriske temaer skaber en dramatisk spænding gennem hele værket, og musikken synes aldrig at falde til ro, men udvikler sig med en determineret stræben. Nærmest for at udstrege værkets idé citerer Stenhammar nogle linjer fra Goethes Faust i partituret – en tekst, der handler om menneskets indre kamp mellem højere idealer og jordiske fristelser.

Edvard Grieg Grieg var en komponist, der forstod at dykke dybt ned i den menneskelige sjæl og hjerte. Hans musik var som udgangspunkt ikke komponeret til

Europas fine koncertsale, men derimod til private stuer med levende lys og mennesker, der længtes efter varme og nærhed. Grieg sagde selv: ”Kunstnere som Bach og Beethoven har oppe i højderne bygget kirker og templer. Jeg vilde, som Ibsen udtrykker det i sine sidste dramaer, bygge boliger for mennesker, hvor de kan føle sig hjemme og lykkelige.”

Grieg ønskede ikke at måle sig med de musikalske giganter før ham, men søgte i stedet at komme i øjenhøjde med sit publikum med en musik, der fandt inspiration i livets små øjeblikke. Hvor Bach byggede katedraler af kontrapunkt, og Beethoven rystede grundvolden af musikhistorien, ville Grieg skabe musik, som man kunne genkende sig selv i: Et vindpust fra de norske fjelde, et barns latter, en ensom melodi fra klaveret. Den musik, hvor dette opleves tydeligst, er samlingerne af klaverstykker, der blev udgivet som Lyriske klaverstykker i Griegs levetid, og som gjorde hans navn kendt udover hele Europa. Her høres inspirationen fra den norske folkemusik og hans unikke evne til at skabe intime stemningsbilleder.

Når Grieg komponerede sine større orkesterværker som de norske danse, musikken til Peer Gynt, symfonien og den mageløse klaverkoncert, formåede han at bringe den samme form for intimitet med i udtrykket.

Klaverkoncert Blandt Griegs mest berømte værker hører klaverkoncerten. Den blev komponeret i Søllerød nord for København og blev dedikeret til vennen og pianisten, Edmund Neupert, som også med stor succes uropførte koncerten i København for et begejstret publikum bestående af blandt andre Gade,

Rubenstein og Hartmann. Med koncerten trådte Grieg ind på det store scene og skabte den første skandinaviske virtuose klaverkoncert i stil med Chopin og Liszt. En begejstret Hans von Bülow udnævnte prompte Grieg til Nordens Chopin.

1. sats: Den første sats vækker mindelser om Schumanns klaverkoncert, og gennem hele satsen vedkender Grieg sig sin fascination af den tyske romantik. Efter at hovedtemaet er blevet behandlet af både orkester og klaver, præsenteres det smukke og sangbare sidetema af celloerne. Satsen kulminerer med en virtuos og pompøs kadence.

2. sats: En særlig længselsfuld og drømmende tone hensætter os i en næsten meditativ ro ovenpå 1. satsens dramatiske afslutning, og uden pause ledes vi til finalen.

3. sats: Den norske folketone synes først for alvor at melde sig på banen i denne fyrige finalesats, som vækker mindelse om den norske dans halling og instrumentet hardangerfele. En hardangerfele er et norsk folkemusik-instrument – en variant af violinen.

Ud over de fire strenge, som en almindelig violin har, har den ydermere 4–5 underliggende resonansstrenge.

Jean Sibelius I løbet af 1800-tallet voksede den finske nationalforståelse, og med udgivelser som eksempelvis det finske nationale epos Kalevala i 1835, blev der skabt grobund for drømmen om et selvstændigt Finland. Helt i tråd med de nationalistiske strømninger over hele Europa kom kunsten til at spille en fremtrædende rolle i skabelsen af en ny, fælles national ånd. Musik, litteratur og billedkunst blev midler til at definere

en finsk identitet og styrke følelsen af samhørighed. Sibelius træder ind på den finske musikscene i netop disse år og bliver med værker som Finlandia, Lemminkäinen Suite og Kullervo Finlands førende komponist, der med sin musik evner at udtrykke både det stolte og det melankolske ved den finske folkesjæl.

Symfoni nr. 2 I sin første symfoni fra 1899 hører man tydeligt Sibelius fascination af de centraleuropæiske komponister, men i den 2. symfoni synes han at finde sit helt eget musikalske udtryk. Det

tungere senromantiske tonesprog er blevet afløst af en ny klarhed, og den optimistiske og lyse 1. sats og den heroiske finalesats var lige, hvad den finske folk havde brug for som moralsk støtte i deres kamp mod det russiske kejserdømme. Symfonien blev fra uropførelsen en stor succes.

1. sats indledes med et vidunderligt tema i strygerne, der kommer som et let vindpust over en finsk skovsø.

Blæserne blander sig med naturmusik, og satsen udvikler sig smukt og organisk.

2. sats: Et lang pizzicato-tema i cello

og bas baner vejen for fagottens melankolske melodi. Melankolien og dramaet intensiveres, men dør ud og giver plads til et lyst og fredfyldt tema.

Efterhånden kommer de to temaer i en dramatisk dialog.

3. sats: Scherzoen begynder med vild og stormfuld musik. Trio-delen overrasker med sit smukke og inderlige tema.

4. sats: Den triumferende og heroiske finale følger uden ophold fra scherzoen. Et kontrasterende tema kaster mørke skygger over musikken, men det lyse og heroiske tema vinder og bringer symfonien til en fantastisk afslutning.

Alexandra Dariescu, klaver Med et repertoire der tæller alt fra klassikere af Tjajkovskij, Grieg, Ravel og Chopin til genopdagede værker af Clara Schumann, Nadia & Lili Boulanger, George Enescu og Doreen Carwithen står Alexandra Dariescu frem som en markant og original stemme på den internationale pianoscene. Hun er nysgerrig og innovativ i sine koncertprogrammer og har fokus på at fremme inklusion og mangfoldighed. Hun er en efterspurgt solist og har optrådt med fremtrædende orkestre verden over.

Foto: Adi Stoicoviciu

I 2017 tog Dariescu verden med storm med sin succesfulde klaver-recitalproduktion The Nutcracker and I, en original banebrydende multimedieoptræden for klaver med dans og digital animation, som siden har opnået international anerkendelse og tiltrukket tusindvis af unge publikummer til koncertsale på tværs af Europa, Australien, Kina, Emiraterne og USA. Med udbredelsen af værket har Dariescu realiseret sin vision om at bygge bro og gøre klassisk musik mere tilgængelig for et bredere publikum.

Hendes passion for at fremme et mere inkluderende repertoire har haft flere nylige milepæle – herunder verdenspremieren på en ny klaverkoncert, skrevet til hende af James Lee III - Shades of Unbroken Dreams - til ære for 60-årsdagen for Martin Luther Kings tale I Have a Dream med Detroit Symphony Orchestra og BBC Philharmonic.

I 2024 var hun vært for Leeds International Piano Competition, hvor hun støttede med The Alexandra Dariescu Award for en fremragende opførelse af et værk af en kvindelig komponist. Det var første gang, en sådan pris blev indført i en international klaverkonkurrence, hvilket understreger Alexandras engagement i at ændre kulturer, inspirere de yngre generationer og fremme ligestilling i den klassiske musikbranche.

Fra september 2024 begynder Dariescu en ny stilling som professor i klaver ved Guildhall School of Music and Drama i London.

Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vera Panitch 1.koncertmester + Annissa Gybel 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Edina Pinkert # 2. Violin Hans Petter Mæhle 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Bratsch Lorenzo Titolo Duchini 1. solo # Wojciech Garbowski 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Robert Karlsson + Agnes Pavelich + Cello Adam Woźniak 1.solo Balázs Renczés 2. solo Matthias Hehrmann Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Håvard Bilsbak # Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo ° Patrick Wilder # Jakob Rolandsson #

Fløjte Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo Obo Judith Blauw 1. solo Christian Skovlund 2. solo # Arco van Zon, engelskhorn + Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet Fagot Luis Manuel Marquez Teruel 1. solo° Sennen Costa, 2. solo° Magnus Kongsmo Karlsen, kontra # Horn Erik Sandberg 1. solo Tomás Figueiredo 3. solo + Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Johannes Forsberg # Anna Hjerrild Weitling 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun Tuba Mattias Johansson 1. Solo Pauker Jonas Ervolder Bové

Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO Anders M. Christensen, produktionschef Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Helle Nørgaard, PR & marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør kontraktansat +assistent °konstitueret

#

Sponsorer

Tjajkovskij & Berg Torsdag 22. januar 2026

I anden del tages publikum med på den klassiske symfoniske rejse gennem trængsler til forløsning i Tjajkovskijs 4. symfoni. Den langsomme anden sats er lyrisk og melankolsk, mens den tredje sats er lettere og mere legende med en kontrastfuld, men underliggende alvor. I hele 3. sats spiller violinerne pizzicato – uden bue, men i stedet med fingerknips på strengene. Det skaber en helt særlig medrivende atmosfære – man sidder bare og venter på, hvad der skal ske, og så forløses det hele i en bragende finalesats.

Foto: Jiyang Chen

Det er de store følelsers aften, når dirigent Jaime Martín indtager podiet foran Aalborg Symfoniorkester. Koncerten indledes med Gustav Mahlers Blumine (Fra skitserne til 1. symfoni), og derefter indtager det unge amerikanske stortalent Chad Hoopes scenen. Han er solist i Alban Bergs gribende violinkoncert, der har undertitlen Til minde om en engel. Værket er komponeret som en hyldest til en ung pige, der døde bare 18 år gammel af polio.

Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Husk også gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen.