Bernstein & en obokoncert af Strauss Torsdag 1. oktober 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent: Solist: Koncertmester:
Holly Choe Alexei Ogrintchouk, obo Vesselin Demirev
Program Britta Byström (1977)
A Drama in the Air
(ca. 7 min)
Richard Strauss (1864-1949)
Obokoncert i D-dur for obo og orkester I. Allegro moderato II. Andante III. Vivace
(ca. 26 min)
Leonard Bernstein (1918-1990)
On the town: Tre danseepisoder I. The Great Lover Displays Himself II. Lonely Town: Pas de deux III. Times Square: 1944
(ca. 11 min)
Kurt Weill (1900-1950)
Symfoni nr. 2 (Fantaisie symphonique) I. Sostenuto - Allegro molto II. Largo III. Allegro vivace - Presto
(ca. 28 min)
(ca. 20 min)
Holly Choe, dirigent Holly Hyun Choe er født i Sydkorea og opvokset i Los Angeles. Hun er en efterspurgt gæstedirigent hos orkestre i både Europa og USA og anses for at være én af sin generations mest lovende dirigenter. Hun er kendt for sin karismatiske udstråling, sin kreative programlægning og sit overbevisende kunstneriske udtryk på podiet. Holly Choe er stærkt engageret i at fremføre værker af kvindelige komponister. Alene i den forgangne sæson har hun programsat musik af mere end ti, og hendes seneste indspilning er Dame Ethel Smyths store Serenade for Orchestra. I 2025 modtog hun den prestigefyldte Sir Georg Solti Conducting Award fra The Solti Foundation U.S. I 2026 er hun tiltrådt i to betydningsfulde chefstillinger: dels som chefdirigent for det Norske Radioorkester (KORK), hvor hun dirigerede sin første koncert i januar 2026, og dels som musikchef for Orchestre National de Cannes – en stilling, hun er tiltrådt med virkning fra sæson 2026/27. Tidligere har Holly Choe været chefdirigent for Ensemble Reflektor (2022–2025) og assisterende dirigent for Tonhalle-Orchester Zürich under Paavo Järvi (2020–2022).
Foto: Emily Turkanik
Pause
Holly Choe indledte sin musikalske løbebane med selvstudier. Som 13-årig lærte hun sig selv at spille klarinet og modtog først som 19-årig sin første formelle undervisning. Hun studerede senere direktion hos Johannes Schlaefli ved Zürcher Hochschule der Künste, hvor hun afsluttede sine studier i 2023, og hos Charles Peltz ved New England Conservatory. Derudover har hun været assistent for blandt andre Esa-Pekka Salonen, Gustavo Dudamel, Fabio Luisi, Simone Young og Xian Zhang.
Programnoter Af Jan Mygind
Britta Byström Den svenske komponist Britta Byström begyndte sin musikalske rejse som trompetist og blev hurtigt draget af orkestermusikken. Allerede som teenager skrev hun musik for et ungdomsorkester, og som 16-årig vandt hun en kompositionskonkurrence. Hun studerede komposition ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og har siden skrevet over 100 værker, primært for orkester, men også kammermusik, vokalværker og opera. A Drama in the Air Byström fortæller om sit værk: ”Da jeg modtog en bestilling på et værk til Malko-konkurrencen 2021, gik mine tanker til Jules Vernes novelle Et drama i luften fra 1851, som er en fortælling om en dramatisk ballonfærd. Netop som fortælleren begynder opstigningen med sin ballon, springer en fremmed op i kurven. Den uventede passager har kun ét mål: at bringe ballonen så højt som muligt, selv på bekostning af både sit eget og pilotens liv. Jeg har forsøgt at indfange denne farlige opstigning i musikken, afvekslende med roligere passager, hvor fortælleren midlertidigt overtaler indtrængeren til at gå ned – blot for igen at blive overmandet. ”Du provokerer mig,” råber den fremmede, ”og du skal ikke længere vide, om du stiger eller falder!” Måske findes der ligheder mellem at styre en ballon og at dirigere et orkester? Og en dirigentkonkurrence kan i sig selv betragtes som et slags ”drama i luften”, eftersom deltagerne leder musikken med bevægelser i luften.”
Richard Strauss Overgangen fra det 19. til det 20. århundrede var præget af uro og omskiftelighed. Industrialiseringen rasede afsted, og den gamle, velkendte samfundsorden syntes at være i forandring. Nye og gamle internationale konflikter blussede op og viste menneskehedens dystre skyggeside. Kunsten virkede nærmest som en seismograf for alle disse begivenheder, og det kunstneriske udtryk gennemgik voldsomme forandringer. Inden for musikhistorien skabte Debussy, Schönberg og Stravinskij revolutionerende værker, hvor den velkendte musikalske grammatik blev kastet overbord. Med en nærmest stoisk ro synes Richard Strauss at have navigeret sig gennem én af vores kulturhistorisk mest turbulente perioder. Han var ikke blind for alle de nye musikalske tiltag, som skabtes i samtiden, og han bragte selv den traditionelle musikalske grammatik til grænsen i banebrydende værker som operaerne Salome og Elektra, men han valgte at holde fast i de gamle normer og skabte musik, der altid har et skær af noget velkendt. Obokoncert Efter 2. verdenskrig boede Strauss i Garmisch-Partenkirchen, hvor en amerikansk soldat, John de Lancie, var udstationeret. Han var oboist i sit civile liv og kendte Strauss’ musik indgående. En dag mødte de to hinanden, og Lancie samlede mod til at spørge Strauss, om han ikke ville skrive en obokoncert. Strauss afviste ham meget bestemt. Men et frø var sået hos den aldrende komponist, og efter noget tid gik Strauss i gang med at komponere
obokoncerten, der blev et af hans sidste værker. Koncerten forløber i tre satser i et smukt og yderst sensitivt tonesprog, som synes at løfte den ud af tid og sted. Leonard Bernstein Multitalentet Bernstein bliver ofte fremhævet som den første komponist, dirigent og musiker, der var uddannet i USA, og som opnåede international berømmelse. Ligesom komponistkollegaen Gershwin havde Bernstein også evnen til at favne bredt, og hos ham står den amerikanske jazz og populærmusik ofte side om side med europæisk kompositionsmusik. Som komponist er han i dag mest kendt for sine musicals: West Side Story og On The Town samt operetten Candide, men han komponerede også tre symfonier, en koncert for orkester og kammermusik - alt sammen musik, som fortjener større opmærksomhed. On the Town er en livlig, energisk og humoristisk musical om tre sømænd på 24 timers orlov i New York. I 1946 arrangerede Bernstein tre orkestrale dansescener fra musicalen og omarbejdede dem til en selvstændig koncertsuite, som spilles i aften. The Great Lover Displays Himself: Første sats tegner et karikeret portræt af sømanden Gabey, der fantaserer om sig selv som stor forfører. Musikken er fuld af humor og swingende rytmer. Lonely Town – Pas de deux: Anden sats danner en lyrisk og følelsesmæssig kontrast. Den bygger på sangen Lonely Town. Stemningen er melankolsk: Midt i storbyens hektiske liv oplever Gabey en dyb følelse af ensomhed. Times Square: Finalen er et musikalsk kalejdoskop, der bringer os dybt ind i
New Yorks natteliv. Her mødes swing, latinske rytmer, bigband-elementer og symfonisk kraft. Kurt Weill Weill voksede op i Tyskland i en meget musikalsk familie, og hans lysende talent stod tidligt klart for alle. Han slog igennem i 1920’erne med en musik, der med stor virtuositet forenede modernistiske klange med jazz, kabaret og dansante rytmer i et let forståeligt musikalsk udtryk. Han fik sit store gennembrud med Die Dreigroschenoper, som blev skabt i samarbejde med Bertolt Brecht. Symfoni nr. 2 (Fantasie symphonique) 2. symfoni blev komponeret i en
afgørende overgangsperiode i Weills liv. Den blev påbegyndt i 1933, efter at nazisterne var kommet til magten, og Weill måtte på grund af sit jødiske ophav flygte fra Tyskland. Han flygtede først til Paris, hvor symfonien blev færdiggjort og uropført i 1934. Umiddelbart herefter forlod han sammen med sin hustru, skuespillerinden Lotte Lenya, Europa for at bosætte sig i New York. Her skabte han en række succesfulde musicalværker og tilpassede sin musik til det amerikanske teater, med værker som: Knickerbocker Holiday, Lady in the Dark og One Touch of Venus. Symfonien er holdt i et intenst og dramatisk tonesprog fyldt med mørkfarvede melodier og temaer, som alle
synes at komplementere samtiden og Weills personlige situation - i perioder synes musikken næsten at varsle 2. verdenskrigs rædsler. 1. sats: Symfonien åbner med stor patos og tager os straks med på en dramatisk rejse i spændingsfeltet mellem smertelig melankoli og vildt oprevet teatralsk drama. 2. sats: Den langsomme sats er præget af en underliggende uro, som synes at forblive gennem hele satsen under de smukke og inderlige temaer og melodier, som Weill sætter i spil. 3. sats: En livlig og energisk finale fyldt, ikke bare med rytmisk leg, men også en snært af satire og ironi. Weills erfaring fra teater og kabaret høres tydeligt i denne sats.
Alexei Ogrintchouk, obo Alexei Ogrintchouk er en hollandsk-russisk oboist og dirigent, der regnes blandt sin generations mest markante og inspirerende musikere. Siden august 2005 har han været solooboist i Royal Concertgebouw Orchestra i Amsterdam. Før det var han solooboist i Rotterdam Philharmonic Orchestra – en stilling, han opnåede som blot 20-årig. I dag kombinerer han sin internationale karriere som solist og orkestermusiker med virket som dirigent og underviser. Han er oprindeligt fra Moskva og optrådte allerede som 13-årig over hele Europa og i Japan. Han er uddannet fra Gnessin Musikskole i Moskva og Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris. Som 19-årig vandt Alexei Ogrintchouk den prestigefyldte Internationale obo-konkurrence i Genève. I september 2023 blev Alexei Ogrintchouk udnævnt til chefdirigent for det hollandske orkester Phion (Philharmonie Oost Nederland) og har desuden gæstedirigeret en lang række orkestre. Til maj næste år vender han tilbage til Aalborg Symfoniorkester som gæstedirigent i sæsonafslutningskoncerten. Siden 2011 har Alexei Ogrintchouk været professor i obo ved Haute École de Musique de Genève som efterfølger for Maurice Bourgue. Han har desuden været gæsteprofessor ved Royal Academy of Music i London, professor ved Musikene i San Sebastián og underviser siden 2010 ved Koninklijk Conservatorium i Haag. Derudover giver han regelmæssigt master classes over hele verden. Hans diskografi omfatter indspilninger for BIS, Naxos og Harmonia Mundi med værker af blandt andre Bach, Mozart, Schumann, Richard Strauss og Nikos Skalkottas. Komponisterne Rodion Sjtjedrin, Alexander Raskatov og Marc-André Dalbavie har skrevet obokoncerter til Alexei Ogrintchouk, som han har uropført.
Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev Koncertmester Emily Fowler 2. Koncertmester # Christine Langer Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Olga Daniluk Violina Petrova # Thomas Rokkjær Jette Rosendal Else Marie Tolbøll Ivar Bremer Hauge # 2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Jaroslaw Nierychlo Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Ejnar Balling + Bratsch Péter Lukácz 1. solo Daniel Mólnar 2. solo # Vladimir Botchkovski Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Anna Dahl Morten Møller # Cello Balázs Renczés 1. solo ° Matthias Hehrmann Hanne Høy Houengaard Håvard Bilsbak # David Liam Roberts Deborah Josephson +
Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo Marike Grüttner # Dominik Süss # Fløjte Charlotte Norholt 1. solo # Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo Obo Judith Blauw 1. solo Aimar Martinez 2. solo # Jenny Pernilla Sjöberg Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal Fagot Sennen Costa 1. solo° Solveig Skogdal 2. solo # Simone Cipriano # Horn Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Jessica Hill Lena Westlund Trompet Jens Emil Holm 1. solo # Rasmus Eskesen Lars Ole Schmidt Basun Julien Hategan 1. solo Anders Østergaard Frandsen 2. solo # Jacob Ringsmose
Pauker Michael Pilgaard 1. solo Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Johan Møllebjerg # Jonas Weitling # Trommer Andreas Svendsen + Klaver Arne Jørgen Fæø + Altsaxofon Florian Navarro +
Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Andreas Lindahl, orkesterchef Anders M. Christensen, produktionschef Peter H. Andersen, produktionsleder Miquel Pla Forcadell, regissør Helle Nørgaard, PR og marketing Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Karen Bente Holmgaard, producent og koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar-assistent Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Tanja Klitgaard, sekretær kontraktansat assistent ° konstitueret # +
Sponsorer Søe Holding
Smuk musik af Brahms og Berg Torsdag 8. oktober 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen
Smukt bliver det også i koncertens første del, hvor den svenske sopran Cornelia Beskow, der vandt 1. prisen i samtlige kategorier i orkestrets Wagnersanger-konkurrence i 2017, fortolker Alban Bergs Sieben Frühe Lieder. De handler om uforløst kærlighed, og det kommer der ofte meget smuk musik ud af. Danske Christian Kluxen dirigerer koncerten.
Foto: Emelie Kroon
Schönberg havde i sine ungdomsår været en meget brugt arrangør af populære melodier og sange for salonorkestre, ligesom Hollywoodkomponister opsøgte ham for at lære, hvordan man bruger et orkester. På denne måde havde han oparbejdet et utroligt kendskab til at alle instrumenter og til alle deres klanglige og spilletekniske muligheder. Det hører man til fulde i hans orkestrering af Brahms smukke Klaverkoncert i g-mol, hvor Schönberg gennem sin farverige orkestrering belyser den unge Brahms’ mange musikalske detaljer.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Aalborg Symfoniorkesters sæson 2026-2027 gennemføres med støtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.