Strauss & Tjajkovskij
Torsdag 26. februar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Antony Hermus
Solist Jonathan Clarke, trompet
Koncertmester Vesselin Demirev
Foto: Claus Søndberg
Program
Richard Strauss (1864-1949)
Stephen McNeff (1951)
Pause
Pjotr Tjajkovskij (1840-1893)
Richard Strauss
Foto: Marco Borggreve
Don Juan - symfonisk digt, op. 20
Trumpet Concerto (Uropførelse)
(ca. 17 min)
(ca. 15 min)
Romeo og Julie, Ouverturefantasi (1880)
Till Eulenspiegels lustige Streiche - symfonisk digt, op. 28
Antony Hermus, dirigent
(ca. 20 min)
(ca. 19 min)
(ca. 15 min)
Antony Hermus er chefdirigent for Det Belgiske Nationalorkester, og han var første gæstedirigent for Noord Nederlands Orkest fra 2015–2024 og er nu æresdirigent der på livstid. Siden 2019 har han været første gæstedirigent ved Opera North. Han var musikchef i Dessau fra 2009 til 2015, hvor han sluttede med sin første Ring-cyklus og – også her – en udnævnelse til æresdirigent.
Som en ledende skikkelse i det hollandske musikliv dirigerer han alle de store orkestre i Holland, herunder Royal Concertgebouw, Netherlands Radio Philharmonic, Residentie Orkest og Rotterdam Philharmonic. Han er kendt for sin smittende positive tilgang til musik og livet samt sit naturlige talent for at inspirere musikere til at yde deres allerbedste. Hans dramatiske flair og klare overblik har givet ham stor succes i både operahuse og koncertsale.
For Hermus er musik en uundværlig del af livet og samfundet. Han udfordrer konstant grænserne for traditionel koncertprogrammering og har medvirket i talrige utraditionelle projekter, såsom Ligeti på rockfestivalen Lowlands og Symphonic Cinema (Mahler/ Stravinskij). Han var initiativtager til de prisbelønnede Scratch-koncerter og til de første opførelser i Tyskland af Tweetfonie (52 verdenspremierer på én dag) under sin tilknytning til den internationale Kurt Weill-festival.
Hermus begyndte at spille som seksårig. Han studerede klaver hos Jacques de Tiège ved Brabants Musikkonservatorium og direktion hos Jac van Steen og Georg Fritzsch. Han er dybt engageret i at støtte den næste generation af unge musikere; han er gæsteprofessor ved Conservatorium van Amsterdam og programmet National Master of Orchestral Conducting og underviser regelmæssigt ved Sibelius Akademiet og Royal Northern College of Music. Han er desuden kunstnerisk rådgiver for Det Nederlandske Ungdomsorkester.
Programnoter
Af Jan Mygind
Strauss Don Juan
Da den 24-årige Richard Strauss i 1889 i Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den notoriske spanske skørtejæger Don Juan, blev det en så stor succes, at Strauss fra da blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister. Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till Eulenspiegel, Also Sprach Zarathustra og Don Quixote. Han blev berømt for sin fantastiske evne til at lokke de mest vidunderlige og deskriptive klange ud af orkestret, og i Don Juan maler han da også med hele den store orkesterpalet.
Musikken er forførende og emmer af livslyst. Den forløber i én lang sats, som lader sig inddele i fem afsnit. Først en vild introduktion, hvor Don Juans enorme livslyst synes at komme til udtryk i temaer, hvor motiver næsten står på nakken af hinanden. Dette leder hen til den første kærlighedsaffære, som får et kort forløb, hvor træblæserne og de lyse strygere nærmest flirter. Et nyt afsnit tager form og udvikler sig til den anden kærlighedsaffære, hvor kvinden høres i den smukke soloviolin og manden i de dybe strygere. Det hele udvikler sig til en betagende kærlighedsrus, som vækker mindelser om Hollywoods mange kærlighedsscener.
Men Don Juan vil videre til nye eventyr. I den tredje kærlighedsaffære høres den lidt afvisende kvinde i fløjten, Don Juan må fremmane al sin lidenskabelighed, før forførelsen lykkes. Også denne gang melder kedsomheden sig, og Don Juan vil videre. Musikken genoptager de tidligere temaer og motiver
og bringer dem i nye forklædninger, og det hele synes at arbejde sig hen imod Don Juans afklarede møde med døden. Den uudtømmelige livsenergi fra begyndelsen synes opbrugt, og det endelige dødsstød høres med musikkens lange generalpause, hvorefter vi hører de sidste krampetrækninger og den endelige udånding.
Stephen McNeff
Stephen McNeff er en britisk komponist, som er uddannet ved Royal Academy of Music og fik sit gennembrud i 1980’erne med en række succesfulde sceniske værker og har siden arbejdet som komponist-in-residence ved flere teatre og orkestre. McNeff er især kendt for sin fortællende stil, hvor musikalsk klarhed kombineres med en medrivende rytmisk energi i en musik, som ofte er båret af stærke melodiske idéer. Selv om han ofte forbindes med opera og vokalmusik, har han skabt en betydelig mængde instrumentalmusik, herunder orkesterstykker, kammermusik og soloværker. Hans instrumentale værker viser hans sans for farverig orkestrering i et tilgængeligt, ofte lyrisk tonesprog.
Trumpet Concerto (Uropførelse)
Trompetkoncerten er bestilt af Aalborg Symfoniorkester og bliver ved denne koncert uropført med orkestrets egen solotrompetist Jonathan Clarke i solistrollen. Koncerten forløber i tre satser, som på en medrivende og fantasifuld måde belyser Jonathan Clarkes unikke klang og teknik, og det farverige orkesterakkompagnement belyser trompetens talrige klanglige kvaliteter.
1. sats. Der åbnes med en pompøs intro, som giver plads til, at solisten præsenteres. Efter en gentagelse og bearbejdning bringes et mere lyrisk og
smukt tema i spil – dette tema bliver genstand for rige variationer.
2. sats. I denne langsomme sats iscenesættes trompetens smukke melodi af harpens og celestens eventyrlige klangunivers. Efterhånden blander orkestret sig, og musikken vokser i dramatik for derefter igen at falde til ro.
3. sats. Her fortsætter harpen og celesten med at spille en fremtrædende klanglig rolle, og trompeten blander sig først med korte udsagn, men efterhånden udvikler de sig til længere virtuose passager, som kulminerer med en spændende kadence.
Tjajkovskij
Den russiske nationalromantiske bevægelse som blomstrede i anden halvdel af det 19. århundrede, var anført af de fem komponister, Musorgskij, Rimskij-Korsakov, Borodin, Cui og Balakirev. Til at begynde med stod den ”klassisk” uddannede Tjajkovskij i opposition til denne bevægelse, men efterhånden udviklede der sig et nært kunstnerisk bånd mellem dem, og Tjajkovskij lod sig inspirere af deres idealer. Et af de værker, som var med til at knytte et tæt bånd mellem dem var, Romeo og Julie. Værket blev komponeret, mens Tjajkovskij var i tæt korrespondance med gruppens leder, Balakirev, om den musikalske udformning.
Romeo og Julie
Shakespeares udødelige kærlighedshistorie om Romeo og Julie har siden sin tilblivelse inspireret kunstnere inden for alle stilarter til at frembringe storslåede mesterværker. Kærligheden mellem to unge mennesker fra to rivaliserende familier er det perfekte scenarie for den ultimative, den absolutte og
evigt gyldige kærlighed, som først fuldendes i det hinsides. Tjajkovskijs fortolkning beriger os med musik, der fremstiller kampscener såvel fysiske mellem familierne som Romeo og Julies indre kampe. Endelig høres kærligheden portrætteret med ét af Tjajkovskijs allerskønneste temaer (i øvrigt også ét af de mest berømte og citerede temaer i hele verden).
Till Eulenspiegels lustige Streiche Strauss planlagde i 1893 en opera om
den komiske figur Till Eulenspiegel, men opgav og skrev i stedet et humoristisk tonedigt. Her forenes hans sans for sjov med en virtuos orkesterbehandling, hvilket har skabt et unikt mesterværk. Værket åbner roligt som et musikalsk ”der var engang”. Tills tema bryder frem i hornet og spreder sig til orkestret med klarinettens satiriske grimasser. Musikken fører os gennem elegante, dansante afsnit, markedstummel og Tills forklædning som præst.
I dameeventyret bliver musikken lyrisk, men afvisningen får hans tema til at vende tilbage med hævnagtigt skær. Et tørt, akademisk afsnit viser filistrene, som Till gør grin med. Derefter følger en lystig melodi og et virtuost spil med hans tema, før en kraftig akkord markerer dommen – han dømmes til døden. Efter et sidste forsøg på flugt hænges Till, og værket slutter med en hyldest til humoren.
Jonathan Clarke, trompet Siden april 2022 har britiske Jonathan Clarke været solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester.
Han indledte sin professionelle karriere som 23-årig i 2001, da han blev udnævnt til solotrompetist i Netherlands Radio Philharmonic og optrådte ugentligt i det berømte Concertgebouw. Han blev senere udnævnt til solotrompetist i Hong Kong Philharmonic Orchestra, hvor han var ansat fra 2003 til 2010. I den periode havde han fornøjelsen af at opføre hele det centrale orkesterrepertoire samt en række større operaer, lige som han jævnligt indtog solistrollen her, blandt andet i Telemanns Koncert i D-dur og Sjostakovitjs Klaver- og trompetkoncert sammen med Martin Roscoe. Han medvirkede også som solist og solotrompetist hos andre orkestre i regionen og var professor i trompet ved Hong Kong Academy for Performing Arts.
Jonathan, der kommer fra Bridgend i det sydlige Wales, begyndte at spille trompet som 8-årig i det lokale bigband Bridgend College Orchestra. Han modtog undervisning hos orkesterlederen William Davies, og det blev starten på en livslang passion for musik. I 1996 begyndte han på Trinity College of Music, hvorfra han fik en bachelor hos Robert Farley. I 2001 afsluttede han en diplomuddannelse i performance ved Royal Academy of Music, hvor han studerede hos Ian Balmain, James Watson og John Wallace.
Før han kom til Aalborg Symfoniorkester, havde han i en årrække en alsidig freelancekarriere og optrådte regelmæssigt med orkestre i hele Storbritannien og Europa. Jonathan underviste også ved Guildhall School of Music and Drama’s juniorafdeling og King’s College School London. I 2013 blev han udnævnt til Associate of the Royal Academy of Music, London.
Foto: Nicolas Cho Meier
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester + Terje Skoemdal 1. alt. koncertmester + Aoi Tomioka 2. koncertmester #
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Else Marie Tolbøll
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Jette Rosendal
Mette Marie Matthiesen
Ivar Bremer Hauge +
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Violina Petrova #
Agnés Marias +
Henriette Hansen +
Bratsch
Anna Pelczer 1. solo #
Malgorzata Blaszczyk 2. solo +
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Anna Dahl
Johannes Pihl Guldberg #
Benjamin Christensen + Dusica Cvijanovic +
Cello
Adam Woźniak 1. solo
Hary Peter 2. Solo +
Matthias Hehrmann
Hanne Houengaard
Håvard Bilsbak #
Deborah Josephson + Anne Hall +
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo°
Lars-Bo Hermansen +
Jens Krøgholt +
Erica Giacoletto +
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Maria Steinaa +
Obo
Judith Blauw 1. solo
Arco van Zon 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Emanuele Momo +
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Elaine Ruby +
Fagot
Morten Østergaard +
Sennen Costa, 2. solo°
Simone Cipriano, kontra #
Martin Majoroš +
Horn
Benedikt Scholtes 1. solo +
Hayley Tonner 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Ketil Christensen 1. solo +
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Christian Lykke Jensen +
Basun
Johannes Forsberg 1. solo #
Anna Hjerrild Weitling 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther+
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Klaver/celeste
Arne Jørgen Fæø +
#kontraktansat +assistent °konstitueret
Administration og teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Catharina Roos Bilsbak, musikchef
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør
Anders M. Christensen, produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og
outreachproducent
Helle Nørgaard, PR & marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Ian Phillis, nodearkivar
Vincent Stadlmair, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
Sponsorer
Stephen McNeff, komponist
Stephen McNeff er født i Irland og voksede op i Sydwales, hvor en inspirerende lærer vakte hans interesse for musik. Efter at have studeret komposition ved Royal Academy of Music i London, begyndte hans karriere med arbejde på teatre over hele Storbritannien, efterfulgt af en periode i Canada, hvor han blandt andet var komponist in-residencie ved Banff Centre.
Anerkendelse kom langsomt; indtil de tidlige 2000’ere var McNeffs navn primært kendt i teatermiljøer, hvor han bl.a. blev kendt for sin film noir-operatiske version af The Wasteland (1994) og hans mange musikalske værker til Unicorn Theatre, inklusiv den meget succesfulde Beatrix Potter Suite i 2002. Han arbejdede også med blæserorkestre, herunder det meget populære Ghosts i 2001.
Men fra premieren på hans opera for unge, Clockwork, i 2004, baseret på Philip Pullmans bog, på Linbury Theatre, Royal Opera House, og hans udnævnelse året efter som den første Royal Philharmonic Society/Performing Right Society Foundation Composer in the House ved Bournemouth Symphony Orchestra, er hans ry kun vokset.
Efterfølgende har han komponeret flere kritikerroste værker, både operaer og koncerter, lige som han også finder tid til at undervise. McNeff er en del af kompositionsafdelingen på Guildhall School of Music, hvor han arbejder med MA-komponisterne på Opera Makers Programmet. Derudover er han gæsteforelæser ved en række akademiske institutioner, herunder The Royal Irish Academy of Music, Royal Northern College of Music og Academy of Music ved University of Ljubljana i Slovenien.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Foto: Christopher Wright