Sibelius & Gliéres harpekoncert
Torsdag 23. april 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Christoph Koncz
Solist Anneleen Lenaerts, harpe
Koncertmester Vesselin Demirev
Foto: Andrej Grilc
Program
Jean Sibelius (1865-1957)
Reinhold Glière (1875-1956)
Pause
Jean Sibelius
Finlandia - tonedigt, op.26
Koncert for harpe og orkester, i Es-dur, op. 74
I. Allegro moderato
II. Tema con variazioni
III. Allegro giocoso
Symfoni nr. 5 i Es-dur, op. 82
I. Tempo molto moderato; Allegro moderato - Presto
II. Andante mosso, quasi allegretto
III. Allegro molto; Misterioso
27 min)
Christoph Koncz, dirigent
Den unge østrigske dirigent (og violinist) Christoph Koncz har allerede etableret sig som én af de mest fremragende musikere i sin generation og optræder verden over med orkestre som London Symphony Orchestra, Orchestre de Paris og Wiener Staatsopers orkester.
Hans dirigentdebut ved Salzburg Mozartwoche i 2013 blev efterfulgt af koncerter i prestigefyldte sale som Berliner Philharmonie, Concertgebouw i Amsterdam og ved Salzburg Festival. Fra september 2027 bliver Christoph Koncz chefdirigent for Bruckner Orchester Linz og musikchef for Landestheater Linz. Siden 2023 har han været musikchef for Orchestre National de Mulhouse og siden 2019 chefdirigent for Deutsche Kammerakademie Neuss am Rhein. Han er desuden udnævnt til første gæstedirigent for det anerkendte franske ensemble for historiske instrumenter Les Musiciens du Louvre og har et tæt samarbejde med Verbier Festival Chamber Orchestra.
Allerede som niårig opnåede han international anerkendelse for sin rolle som vidunderbarnet Kaspar Weiss i den canadiske spillefilm The Red Violin, som vandt en Oscar for bedste originalmusik. I 2008, blot 20 år gammel, blev Christoph Koncz udnævnt til koncertmester for anden violingruppe i Wienerfilharmonikerne, en stilling han bestred frem til 2023.
Christoph Koncz er især kendt for sine fortolkninger af værker af Wolfgang Amadeus Mozart. Hans indspilning af de samlede violinkoncerter, hvor han både optræder som solist og dirigent med Les Musiciens du Louvre, udkom på Sony
Classical i 2020 under titlen Mozart’s Violin og vakte international opsigt som den første indspilning af disse berømte værker på komponistens originale barokviolin.
Foto: Andreas Hechenberger
Programnoter
Af Jan Mygind
Jean Sibelius: Finlandia Igennem århundreder havde den finske befolkning været kastebold mellem det svenske kongerige og det russiske kejserdømme. Den storslåede og barske finske natur bed også fra sig og resulterede blandt andet i en regulær hungersnød i årerne 1866-68, hvor cirka 15 pct. af befolkningen omkom. Men netop i disse år begynder det finske folk at samle sig og med en fornyet kraft at kæmpe for selvstændighed. Interessen for finnernes egen kultur vokser stødt, godt hjulpet på vej af den omfattende udgivelse af Kalevala – en samling af gamle sagaer, sange og myter fra finsk mytologi.
I denne spændende tid fødes Jean Sibelius i 1865, og med største naturlighed indtager han hurtigt en central position i det hastigt voksende finske kulturliv. Som ung drømmer han om en karriere som violinvirtuos, men hans manglede selvdisciplin hænger ikke sammen med de mange timer, der skal øves for at nå målet, så Sibelius vender i stedet fokus mod komposition.
Efter indledende studier i Helsinki bliver han indfanget af den tyske senromantik og rejser til Tyskland og Østrig for at studere. Opholdet i udlandet synes at gøde Sibelius’ nationalfølelse, og han begynder i disse år at planlægge store værker med udgangspunkt i historier fra Kalevala. Det bliver blandt andet til den store Kullervo suite, Lemminkäinen suiten og ikke mindst Sibelius’ signaturværk, Finlandia. Sibelius komponerer Finlandia i 1899, og værket var tænkt som en protest mod det russiske
kejserriges censur og undertrykkelse af finsk kultur.
Finlandia indledes med en mørk og næsten truende musik, som bliver båret af messingblæserne og strygerne. Et kraftfuldt og heroisk afsnit præget af kamp og modstand følger. I den sidste del optræder den berømte Finlandia-hymne – en rolig, bred melodi, der udtrykker finnernes håb og fælles nationale styrke.
Reinhold Glière
Glière var en russisk-sovjetisk komponist og lærer, født i 1875 i Kyiv, som dengang var en del af det russiske kejserrige. Han studerede komposition ved Moskva-konservatoriet, hvor han var elev af bl.a. Sergej Taneyev og Anton Arenskij. Umiddelbart efter studietiden blev han selv en højt respekteret professor, som blandt mange andre underviste en ung Prokofjev og Majakovskij.
Musikalsk var Glière dybt rodfæstet i den senromantiske klangverden og melodisk rige stil. I modsætning til mange andre samtidige komponister fastholdt han dette tonesprog også efter den russiske revolution, hvor de fleste søgte mod modernismens nye veje. Han formåede således at tilpasse sig Sovjetunionens kulturpolitik uden at give afkald på sin musikalske identitet og blev derfor officielt anerkendt af staten med mange hædersbeviser.
Harpekoncert i Es-dur, op. 74
Harpen har været kendt siden oldtiden, men som soloinstrument i orkestret fik den først for alvor fodfæste fra klassicismen og frem. I klassikken udnyttede komponisterne harpens klare og elegante klang, mest kendt i
Mozarts Koncert for fløjte og harpe fra 1778. I romantikken forblev harpekoncerten en sjælden genre, blandt andet på grund af balancen mellem harpe og orkester. Forbedringer i instrumentbygningen og nye klangidealer førte til mere ambitiøse værker i det 20. århundrede – blandt andre Glières Harpekoncert fra 1938, som etablerede harpen som et fuldgyldigt soloinstrument i det symfoniske repertoire.
Gliére udnytter i 1. sats harpens idiomatiske klangverden, som er fyldt med arpeggioer – brudte akkorder over mange strenge, som skaber en næsten himmelsk atmosfære. I 2. sats præsenteres et enkelt tema, som bliver genstand for seks variationer. Finalen bliver sat i gang af et triumferende tema, som bliver begyndelsen på en eventyrlig musikalsk rejse.
Under arbejdet med koncerten søgte Glière råd hos harpisten Ksenia Erdeli, og hun hjalp ham med at skrive musikken, så den fik en optimal spilbarhed på harpen. Hendes forslag var så værdifulde for ham, at han tilbød at angive hende som medkomponist ved udgivelsen, men hun afslog og understregede, at hendes rolle udelukkende var redaktionel.
Symfoni nr. 5
Da Sibelius den 8. december 1915 kunne fejre sin 50-års fødselsdag, blev det i Finland markeret nærmest som en national festdag. I god tid inden havde den finske stat hos Sibelius bestilt en ny symfoni, som skulle uropføres ved en stort anlagt festkoncert på selve dagen. Publikum tog godt imod den nye symfoni, som med sit lyse og melodiske tonesprog var betydelig lettere tilgængelig end den mørke, dystre og
komplicerede forgænger, 4. symfoni. Sibelius selv var derimod ikke tilfreds med sit nye værk, og de efterfølgende fire år blev brugt på at revidere og omskrive symfonien til den form, vi kender i dag.
Man mærker tydeligt, at Sibelius i lighed med komponister over hele Europa i disse år befandt sig ved en skillevej. Den nye, eksperimenterende modernisme havde gjort sit indtog, og den gamle musikalske dagsorden blev vendt på hovedet og udfordret. Schönberg gjorde op med dur og mol tonalitet, Stravinskij havde udfordret den rytmiske regelmæssighed, og Debussy stod bag nye klanglige eksperimenter. Sibelius var ganske
opmærksom på alle disse nye musikalske tiltag og havde selv med sin 4. symfoni afsøgt nyt musikalsk territorium, men synes at have nået en grænse og vendte i sin 5. symfoni tilbage til et mere velkendt tonesprog.
1. sats: Symfonien indledes med rolige hornklange, hvorfra små motiver begynder at skyde frem. De samler sig efterhånden til smukke melodier og temaer, der underbygger den rolige, pastorale karakter. Musikken arbejder sig roligt frem til en triumferende udladning. Musikken skifter tempo og får karakter som en scherzo, men vi bevarer tydeligt motiv- og temaslægtskab med begyndelsen.
2. sats: Enkelthed og klarhed kunne være mottoet for denne andante sats. Et smukt og yderst enkelt tema præsenteres og bliver efterfølgende genstand for variationer.
3. sats: Med stor energi skydes finalen i gang, og ud af denne energiudladning vokser det berømte svanetema – således kaldet, fordi Sibelius blev inspireret til det, da han så en stor flok svaner flyve hen over en sø. (”Så i dag ti minutter i elleve 16 svaner. Et af de største indtryk i mit liv! Herregud, denne skønhed! De kredsede længe og smukt over mig. Forsvandt i soldisen som et glimtende sølverbånd.”) Med en storslået hymnisk karakter bringes symfonien til en prægtig afslutning.
Foto: Andrej Grilc
Anneleen Lenaerts, harpe
Den belgiske harpist Anneleen Lenaerts er en af de førende solister på sit instrument, og siden 2010 har hun været soloharpist i Wienerfilharmonikerne.
Derudover har hun en omfattende karriere som solist og har spillet med en perlerække af store orkestre og har haft solodebut på scener som Wigmore Hall i London, Carnegie Hall i New York og Großes Festspielhaus i Salzburg. Hendes solooptrædener er blevet optaget af flere radiostationer, herunder BBC 3, Radio France Musique og Deutschlandfunk.
Hun har studeret på konservatorierne i Bruxelles og Paris og opnåede sin kandidatgrad i harpe med højeste udmærkelse. Hun afsluttede desuden “Cours de perfectionnement” ved École Normale de Musique de Paris hos Isabelle Perrin. Ud over harpe studerede Anneleen også harmonilære, kontrapunkt og fuga ved konservatoriet i Bruxelles.
Allerede fra en tidlig alder begyndte Anneleen at vinde et imponerende antal priser ved internationale harpekonkurrencer: 23 priser mellem 1997 og 2009. Efter succesen med indspilningen af tre harpekoncerter (af Glière, Rodrigo og Jongen) med Brussels Philharmonic for Warner Classics samt en CD med værker af Schumann og Schubert sammen med klarinettisten Dionysis Grammenos, indgik Anneleen en eksklusiv pladekontrakt med Warner Classics.
Anneleen Lenaerts underviser ved universitetet i Maastricht (NL) og er medlem af fakultetet ved Aspen Music Festival (USA).
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Yana Deshkova 1. alt. koncertmester
Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester
Brynjar Schulerud 2. koncertmester + Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Mette Marie Matthiesen
Sonia Zajac + Lucy Ruuskanen +
2. Violin
Sabine Sergejeva 1. + Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Violina Petrova #
Ivar Bremer Hauge +
Bratsch
Anna Pelczer 1. solo #
Katarzyna Bugala-Wegrzyn 2. Solo + Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Zane Sturme + Vakant +
Cello
Adam Woźniak 1.solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Hanne Houengaard
Javier Almenar + Håvard Bilsbak #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo°
Jakob Rolandsson #
Frederik Bak #
Fløjte
Kaja Marie Andersen, 1.solo
Camille Guénot, 2.solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Obo
Judith Blauw 1. solo
Mette Termansen 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Fagot
Louisa Slosar 1. solo #
Sennen Costa 2. solo°
Simone Cipriano, kontra #
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Hayley Tonner 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Tobias Larsen 1. solo +
Mette Krüger 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Jonas Ervolder Bové, 2.solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Administration og teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Catharina Roos Bilsbak, musikchef
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør
Andreas Lindahl, orkesterchef
Anders M. Christensen, produktionschef
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
Helle Nørgaard, PR og marketing
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Karen Bente Holmgaard, producent og koordinator
Ian Phillis, nodearkivar
Vincent Stadlmair, nodearkivar-assistent
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Tanja Klitgaard, sekretær
#kontraktansat +assistent °konstitueret
Sponsorer
De amerikanske komponister
Torsdag 7. maj 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen
Vi kalder denne koncert De amerikanske komponister, men det er reelt kun to af aftenens fire, der er amerikanske, nemlig Gershwin og Montgomery. Men Martinů var i en årrække bosat i USA – også da han komponerede sit symfoniske digt The Rock, som indleder denne festlige sæsonafslutningskoncert, der har chefdirigent Joshua Weilerstein på podiet.
Franske Maurice Ravel skrev sin Klaverkoncert i G-dur i kølvandet på en meget succesfuld Amerika-turné, og her blander han på forunderlig vis flere stilarter – inkl. jazz, som han nok har hentet inspiration til i Amerika. Franske Jean-Efflam Bavouzet forløser klaverkoncerten.
Anden del er ren amerikansk med Jessie Montgomery’s værk Banner og George Gershwins legendariske smeltedigel af klangfarver – An American in Paris.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Foto:
B. Ealovega