Mozart & Morlot Dirigent Solist Koncertmester
Ludovic Morlot Imogen Cooper, klaver Vesselin Demirev
Foto: Clive Barda
Torsdag 17. september 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Program Francis Poulenc (1899-1963)
Les Biches – Suite for orkester I. Rondeau II. Adagietto III. Rag-mazurka IV. Andantino V. Final
(ca. 16 min)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Klaverkoncert nr. 27 i B-dur, K. 595 I. Allegro II. Larghetto III. Allegro
(ca. 32 min)
Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Symfoni nr. 1, f-mol, op. 10 I. Allegretto; Allegro non troppo II. Allegro III. Lento IV. Allegro molto; Lento
(ca. 20 min) (ca. 28 min)
Ludovic Morlot, dirigent Ludovic Morlots udstråling, elegance og intensitet på podiet har gjort ham populær blandt publikum og orkestre verden over – fra Berliner Filharmonikerne over Boston Symphony Orchestra til Aalborg Symfoniorkester, som han har dirigeret flere gange. Ludovic Morlot har siden 2021 været musikchef for Barcelona Symfoniorkester og er samtidig æresdirigent for Seattle Symphony, hvor han var musikchef i otte år fra 2011 til 2019. Desuden har han siden 2019 været associeret kunstner ved BBC Philharmonic Orchestra. Hans seneste udnævnelse betyder, at Morlot fra 2027 tiltræder som chefdirigent for Porto Symfoniorkester ved Casa da Música. Morlot var medstifter af og kunstnerisk leder for National Youth Orchestra of China fra 2017 til 2021, hvor han dirigerede deres åbningskoncerter i Carnegie Hall og i Kina i 2017 og turnerede med orkestret i Europa i 2019. Han var chefdirigent for La Monnaie fra 2012 til 2014 og dirigerede nye produktioner i Bruxelles og ved Aix’ påskefestival – herunder La Clemenza di Tito, Jenůfa og Pelléas et Mélisande. Foto: Lisa-Marie Mazzucco
Pause
Morlot er uddannet violinist, men har siden studeret direktion ved Pierre Monteux School (USA) under Charles Bruck og Michael Jinbo. Han fortsatte sine studier i London ved Royal Academy of Music og siden ved Royal College of Music, hvor han modtog Norman del Mar Conducting Fellowship. Ludovic Morlot er tilknyttet University of Washington School of Music i Seattle som adjungeret professor og desuden gæstekunstner ved Colburn School i Los Angeles.
Programnoter Af Jan Mygind
Francis Poulenc Poulenc gjorde sin entre på den franske musikscene i 1920’erne i en periode, hvor Debussy og Ravel havde revolutioneret den musikalske verden med deres sanselige og klangligt frigjorte musik, som eftertiden ofte har sammenlignet med den impressionistiske malerbevægelse, der var anført af bl.a. Monet. Poulenc blev tidligt en ledende del af komponistgruppen Les Six. Gruppen opstod som en modreaktion på den store, til tider svulstige, romantiske bevægelse og som en opposition til Ravel og Debussys impressionisme. Det nye æstetiske mål var at skabe musik og kunst båret af enkelhed, humor og ren, umiddelbar tilgængelighed. På den baggrund kom Poulencs musik til at virke som en næsten kølig atlanterhavsbrise over den sommervarme franske kunstscene. Les Biches Lederen af den russiske ballet, Sergej Diaghilev, der siden 1910’erne havde skabt store sensationer med sine forestillinger, henvendte sig omkring 1921 til Poulenc med ønsket om at skabe en ny balletforestilling. Efter et par forsøg besluttede Poulenc sig for at skrive en ren danseforestilling uden noget egentligt handlingsforløb – en idé, han udviklede i samråd med Diaghilev og scenografen Marie Laurencin. Han fandt på titlen Les Biches, der betyder hunhjort (hind), men som man i Paris brugte som slang for kokette unge kvinder. Forestillingen blev en stor succes, og omkring 1939-40 besluttede
han at lave en orkestersuite på fem satser ud af musikken. 1. Rondeau Efter en kort, langsom intro præsenterer trompeten et energisk og livfuldt tema. Et roligere næsten drømmende midter-afsnit skaber en tydelig kontrast, inden det muntre hovedtema vender tilbage. 2. Adagietto En smuk og inderlig sats, som Poulenc forlangte skulle spilles uden sentimentalt sværmeri. 3. Rag-mazurka I denne sats blandes jazzede og swingende elementer og i midterdelen høres en let reference til Chopins polonæse i fis-mol. 4. Andantino Musikken bliver i denne sats afdæmpet og rolig, og Poulenc genbruger temaerne fra 1. sats, men i en varieret form. 5. Final Musikken bliver igen festlig, let og elegant, og den bevæger sig på raffineret vis mellem elegance og ironi med en let pikant undertone. W. A. Mozart I en berømt scene fra Milos Formanns film Amadeus ser man Mozart blive fyret og sparket i bagdelen af sin arbejdsgiver, ærkebiskop Colloredo. Dette blev begyndelsen på en spændende periode i Mozarts liv, hvor han levede og arbejdede som freelance musiker og komponist i Wien. Ingen havde før gjort det. Mozart var en fantastisk entreprenør, som hurtigt blev en eftertragtet underviser, men vigtigst af alt etablerede han sine abonnementskoncerter, hvor han i de første år i Wien med stor succes spillede sin egen musik. Ved disse koncerter var klaverkoncerterne en hovedattraktion. Men som årene gik, mistede Mozart sit tag i wienerpublikummet, og allerede i 1786 måtte han
aflyse sine koncerter, da kun én havde købt billet. Mozart gjorde i sine sidste fem leveår flere forsøg på at genoptage ideen, men uden held. Klaverkoncert nr. 27 Det var i denne periode, Mozart komponerede sin sidste koncert, og i et brev til sin ven Michael Puchberg (1790) beskriver han ganske godt sin situation: “Jeg er i sandhed i en meget vanskelig situation… men jeg håber på bedre tider, og musikken er stadig min trøst.” I et andet brev fra begyndelsen af 1791 bemærker Mozart om sit arbejde på koncerten: “Jeg har nu fuldført en ny koncert, som jeg håber snart at kunne spille. Den er mere enkel end mine tidligere, men jeg tror, den vil behage.” 1. sats indledes med en orkesterpræsentation af en lind strøm af sangbare temaer og motiver, der med klaverets entré videreudvikles med lethed og ynde. Et charmerende sidetema præsenteres af klaveret og blander sig smukt med de øvrige temaer. 2. sats Den langsomme sats bæres af en smuk sangbar melodi, som med al sin enkelhed næsten vækker mindelser om Raphaels malerkunst. 3. sats Finalen lyser og stråler og bæres af et enkelt tema, der vækker mindelser om Mozarts melodi til Kom, maj du søde milde. Dmitrij Sjostakovitj I Sjostakovitjs korte selvbiografi fra 1966 beskriver han sig selv som et temmeligt ugideligt barn, der ikke havde den store interesse i at lære. Kun når naboen øvede med sin strygekvartet, synes den lille dreng at vågne op. Moderen opfattede dette og
insisterede på, at han skulle begynde på klaverundervisning. I løbet af kort tid udviklede Sjostakovitj sine musikalske færdigheder, og det lå klart, at det var musikken, der skulle blive hans levevej. Han kom på konservatoriet i Leningrad og debuterede herfra som 19-årig med sin 1. symfoni, der omgående blev en stor succes.
træder denne stil tydeligt frem, og Sjostakovitj udtalte selv, at symfonien passende kunne få titlen Sinfonia grotesque – uden dog at gøre alvor af sagen. Symfonien kom hurtigt til at gå sin sejrsgang over hele den musikalske verden og regnes også i dag som én af musikhistoriens mest fuldendte og komplette 1. symfonier.
Symfoni nr. 1 Efter de første par år som studerende fandt Sjostakovitj sin helt egen og unikke musikalske stil, der tydeligt skilte ham ud fra mængden. Hans musik var altid gennemsyret af en stærk forkærlighed for det groteske. I den første symfoni, der blev komponeret som et afslutningsværk på konservatoriet,
1. sats åbner med en teatralsk introduktion: En ensom fagot og trompet synes at være i en spøgefuld dialog, og det virker næsten, som sniges musikken ind ad bagdøren. Det følgende allegro er rastløst og kontrastfyldt – legende og lyrisk, men også kantet og fuld af sarkasme og ironi. 2. sats En vild tumultarisk scherzosats
med et stærkt rytmisk drive – periodisk blander rolige, men lidt ængstelige motiver sig. 3. sats I den langsomme sats bærer oboen en lang klagende melodi, som overtages af celloen. Satsen skifter gradvist karakter og bliver mere urolig og dissonansfyldt, inden den igen falder til ro. 4. sats En langsom introduktion indleder finalen med dyster musik. I den efterfølgende hurtige del er musikken medrivende og fyldt med dramatik og store kontraster. Der er i perioder noget triumferende over musikken, men ikke helt entydigt ukompliceret. Triumfen afbrydes af et hektisk og næsten desperat afsnit, som om sejren ikke helt kan manifestere sig.
Imogen Cooper, klaver ”Hun er én af de største musikere, England nogensinde har fostret”. Sådan beskriver stjernedirigenten Sir Simon Rattle den britiske pianist Imogen Cooper, som tidligere i år meddelte, at hun efter 60 år på alverdens koncertscener snart ser frem til bare at spille klaver for sjov. Men inden det hele slutter, tager hun på en 13 måneder lang afskedsturné, som nu bringer hende til Danmark, hvor hun er solist foran Aalborg Symfoniorkester.
I 2021 blev Imogen Cooper udnævnt til Dame Commander of the Order of the British Empire (DBE). Blandt hendes mange hædersbevisninger er også Queen’s Medal for Music (2019), Royal Philharmonic Society Performers Award (2008) og et æresdoktorat i musik fra Exeter University (1999). I 2015 grundlagde hun Imogen Cooper Music Trust, der støtter unge pianister ved at give dem tid og ro til kunstnerisk fordybelse i inspirerende omgivelser.
Foto: Sim Canetty-Clarke
Imogen Cooper er en af vor tids mest anerkendte britiske pianister og er internationalt berømmet for sine fortolkninger af det klassiske og romantiske klaverrepertoire, særligt værker af Mozart, Schubert, Schumann og Beethoven. Hun optræder regelmæssigt som solist med verdens førende orkestre og dirigenter samt i de mest prestigefyldte koncertsale og festivaler. Som passioneret kammermusiker samarbejder hun med en række fremtrædende musikere og liedsangere, og hendes indspilninger har modtaget stor international anerkendelse. Selv om hun er i sensommeren af sin lange, imponerende karriere, er der stadig plads til nyt. Således debuterede hun i foråret 2026 i Kina med solorecitals og Winterreise sammen med Mark Padmore.
Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev 1. koncertmester Brynjar Bilsbak 2. koncertmester + Olga Daniluk Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Ivar Bremer Hauge # Sonia Zając #
2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Mark Cherry Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Mette Marie Matthiesen Bratsch Péter Pál Lukács 1. solo Daniel Mólnar 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Jonatan Sjölin Anna Dahl Morten Møller # Cello Balázs Renczés 1. solo ° Matthias Hehrmann Hanne Houengaard David Liam Roberts Håvard Bilsbak # Javier Almenar + Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo Dominik Süss # Marike Grüttner #
Fløjte Jessica Kabirat 1. solo # Camille Guénot 2. solo Neus Signes Llinares+ Obo Judith Blauw 1. solo Aimar Martinez 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Johan Møllebjerg # Jonas Weitling # Celeste/klaver Arne Jørgen Fæø + Harpe Mette Nielsen, 1. solo
Fagot Sennen Costa 1. solo ° Solveig Skogdal 2. solo # Simone Cipriano, kontrafagot # Horn Erik Sandberg 1. solo Jessica Hill 3. solo Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Jonathan Clarke 1. solo Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt Basun Julien Hategan 1. solo # Anders Frandsen 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun Tuba Mattias Johansson 1. solo Pauker Michael Pilgaard 1. Solo
Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Andreas Lindahl, orkesterchef Anders M. Christensen, produktionschef Peter H. Andersen, produktionsleder Miquel Pla Forcadell, regissør Helle Nørgaard, PR og marketing Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Karen Bente Holmgaard, producent og koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar-assistent Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Tanja Klitgaard, sekretær kontraktansat assistent °konstitueret # +
Sponsorer Søe Holding
Bernstein & en obokoncert af Strauss Torsdag 1. oktober 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen Alexei Ogrintchouk er en hollandsk-russisk oboist og dirigent, der regnes blandt sin generations mest markante og inspirerende musikere. Siden august 2005 har han været solooboist i Royal Concertgebouw Orchestra i Amsterdam. I denne sæson gæster han Aalborg Symfoniorkester to gange – først som solist – og til maj næste år som dirigent i sæsonafslutningen. Men denne torsdag er han solist i Richard Strauss’ gribende smukke obokoncert – et værk i et yderst sensitivt tonesprog, der nærmest løfter tilhøreren ud af tid og sted. Torsdagskoncerten, der dirigeres af karismatiske Holly Choe, byder også på værker af Britta Byström, Leonard Bernstein og Kurt Weill.
Aalborg Symfoniorkesters sæson 2026-2027 gennemføres med støtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Bemærk også, at dele af koncerten gentages fredag 2. oktober til sæsonens første After Work Klassisk-koncert, hvor vi tilbyder en times musikalsk kram at starte weekenden på.