Lørdag 12. september 2026 kl. 14 i Koncertsalen i Musikkens Hus Dirigent Ludovic Morlot Solister James Zijian Wei, klaver Jonathan Clarke, trompet Koncertmester Vesselin Demirev
Foto: Lisa-Marie Mazzucco
Lørdag med Morlot
Program Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)
Koncert for klaver, trompet og strygeorkester, op. 35, c-mol I. Allegro moderato II. Lento III. Moderato IV. Allegro brio
Pause
(ca. 20 min) Symfoni nr. 1, op. 38, B-dur - Forårssymfonien I. Andante un poco maestoso; Allegro molto vivace II. Larghetto III. Scherzo: Molto vivace IV. Allegro animato e grazioso
(ca. 30 min)
Ludovic Morlot, dirigent Ludovic Morlots udstråling, elegance og intensitet på podiet har gjort ham populær blandt publikum og orkestre verden over – fra Berliner Filharmonikerne over Boston Symphony Orchestra til Aalborg Symfoniorkester, som han har dirigeret flere gange. Ludovic Morlot har siden 2021 været musikchef for Barcelona Symfoniorkester og er samtidig æresdirigent for Seattle Symphony, hvor han var musikchef i otte år fra 2011 til 2019. Desuden har han siden 2019 været associeret kunstner ved BBC Philharmonic Orchestra. Hans seneste udnævnelse betyder, at Morlot fra 2027 tiltræder som chefdirigent for Porto Symfoniorkester ved Casa da Música. Morlot var medstifter af og kunstnerisk leder for National Youth Orchestra of China fra 2017 til 2021, hvor han dirigerede deres åbningskoncerter i Carnegie Hall og i Kina i 2017 og turnerede med orkestret i Europa i 2019. Han var chefdirigent for La Monnaie fra 2012 til 2014 og dirigerede nye produktioner i Bruxelles og ved Aix’ påskefestival – herunder La Clemenza di Tito, Jenůfa og Pelléas et Mélisande. Foto: Lisa-Marie Mazzucco
Robert Schumann (1810-1856)
(ca. 21 min)
Morlot er uddannet violinist, men har siden studeret direktion ved Pierre Monteux School (USA) under Charles Bruck og Michael Jinbo. Han fortsatte sine studier i London ved Royal Academy of Music og siden ved Royal College of Music, hvor han modtog Norman del Mar Conducting Fellowship. Ludovic Morlot er tilknyttet University of Washington School of Music i Seattle som adjungeret professor og desuden gæstekunstner ved Colburn School i Los Angeles.
Programnoter Af Jan Mygind
Dmitrij Sjostakovitj Dmitrij Sjostakovitj blev født i Sankt Petersborg og voksede op i en musikelskende familie. Han begyndte at spille klaver som syvårig og viste hurtigt et exceptionelt talent. I 1919, kun tretten år gammel, blev han optaget på det prestigefyldte konservatorium i Sankt Petersborg. Tiden var præget af revolutionen og uroligheder. Familien levede under trange kår, og da faderen pludselig døde, var Sjostakovitj nødt til at spille klaver i biografer for at bidrage til familiens økonomi. Det blev, på trods af hans modvilje, til en vigtig erfaring, der satte varige spor i hans musik - evnen til at veksle mellem det tragiske, det groteske og det komiske. I ungdomsårene befandt Sjostakovitj sig i et kreativt og politisk spændingsfelt. Sovjetstatens krav om en folkekær, optimistisk kunst stod over for Sjostakovitjs egen kunstneriske nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Han opsøgte både impulser i den europæiske avantgarde, men også vestens populærmusik var genstand for hans bevågenhed – ikke mindst jazzmusikken. Sjostakovitj udviklede på den baggrund sit ege unikke tonesprog, som formåede at sammenholde det hele i en altid fascinerende musik. Klaverkoncert nr. 1 Sjostakovitjs Klaverkoncert nr. 1 blev skrevet i 1933 og fik sin første opførelse samme år i Leningrad med komponisten selv som solist. Ud over strygeorkestret spiller en solotrompet
en fremtrædende rolle og agerer nærmest som en slags samtalepartner med klaveret. På den måde har Sjostakovitj skabt et dramatisk værk, hvor klaver, trompet og orkester kommenterer hinanden næsten som i et teaterstykke. Musikken skifter konstant mellem det heroiske, det lyriske, det groteske og det ironiske. Bag den ungdommelige sprudlende energi ligger der en helt særlig dobbelthed i musikken, som blev et af de helt særlige kendetegn ved Sjostakovitjs musik. 1. sats Efter en kort, lidt humoristisk intro indleder klaveret satsen med det første alvorlige tema. Satsen veksler mellem energisk fremdrift og mere indadvendte passager, og den ironiske tone er til stede fra første takt. 2. sats Kontrasten til 1. sats er slående. Her i 2. sats folder Sjostakovitj en dybt melankolsk og lyrisk musik ud i lange intense linjer. Klaveret og den dæmpede trompet synger over de tilsvarende afdæmpede strygere, og satsen har en natlig ro over sig, men med en underliggende uro, der aldrig lader musikken blive helt afklaret. 3. sats Denne korte sats fungerer som en slags fri kadence for soloklaver til finalen. Det er som et indre øjeblik af dyb eftertanke – virtuost, men meget intimt. 4. sats Finalen er et næsten overstrømmende energisk og vitalt show. Trompeten træder frem med fornyet glæde, og klaveret kaster sig ud i et væld af virtuose passager, hvor humoristisk gestikuleren og festlig rytmik præger musikken. Det er Sjostakovitj i sit mest legesyge hjørne: intelligent, uforudsigelig og uimodståelig.
Robert Schumann Robert Schumann voksede op og levede i og omkring familiens boghandel, og han blev hurtigt indfanget af bøgernes og litteraturens store univers. Anekdoterne fortæller om en dreng, der altid var fordybet i en bog, og langt de fleste omkring Schumann spåede ham en levevej inden for litteraturens verden. Han havde da også en spirende forfatter boende i sig og eksperimenterede og skrev mindre forsøg. Efter sin studentereksamen, som han klarede med glans, rejste han til Leipzig for at studere jura – af en eller anden grund har et stort antal komponister været omkring jurastudiet. Leipzig havde igennem mange år været en eftertragtet universitetsby og et centrum for den voksende bogtrykkerkunst, derfor var byen også et oplagt sted for Schumann. Jurastudiet formåede aldrig rigtig at fange den unge Robert, der i stedet brugte størstedelen af sin tid på at frekventere byens rige og mangfoldige caféliv. På byens mange caféer mødtes de unge studerende, og der blev diskuteret kunst og kulturelle emner - Schumann havde det som en fisk i vandet i dette miljø. Ved siden af sin store interesse for litteratur var Schumann som ganske ung også blevet indfanget af musikkens fortryllende univers, og han spillede selv klaver på et højt niveau. En koncert med den store violinvirtuos Paganini blev afgørende for Schumann, der blev fascineret og inspireret af Paganinis banebrydende virtuose stil, og han besluttede sig for at droppe jurastudiet og i stedet uddanne sig som pianist hos den
berømte klaverlærer Freidrich Wieck. Målet for Schumann var at revolutionere klaverspillet på sammen måde, som Paganini havde gjort det med violinspil. Wieck var dog ikke altid begejstret for Schumanns musikalske idéer og slet ikke over Schumanns mangel på øvedisciplin. Bedre blev det ikke af, at Schumann og Wiecks datter, Clara, havde indledt et romantisk forhold. Clara var Wiecks pædagogiske prestigeprojekt og drømmen var, at hun skulle blive den første store kvindelige klavervirtuos. Med god grund var faderen bange for, at et forhold til Schumann ville begrænse datterens muligheder. Efter mange alvorlige stridigheder mellem det unge par og faderen, som blandt andet
endte med en meget omtalt retssag mellem faderen og Schumann, blev parret gift i 1840. Symfoni nr. 1 – Forår Schumann komponerede sin første symfoni i en næsten eksalteret tilstand i januar 1841. Skitsen til hele symfonien var færdig på blot fire dage. Det var et lykkeligt år: Han havde netop efter lang kamp giftet sig med Clara Wieck, og den personlige lykke synes at strømme igennem musikken. Inspirationen kom tillige fra et digt af Adolf Böttger, hvori et kommende forår smukt beskrives. 1. sats Symfonien indledes med en højtidelig trompetfanfare, hvorefter
Jonathan Clarke, trompet Siden april 2022 har britiske Jonathan Clarke været solotrompetist i Aalborg Symfoniorkester. Han indledte sin professionelle karriere som 23-årig i 2001, da han blev udnævnt til solotrompetist i Netherlands Radio Philharmonic og optrådte ugentligt i det berømte Concertgebouw. Han blev senere udnævnt til solotrompetist i Hong Kong Philharmonic Orchestra, hvor han var ansat fra 2003 til 2010. I den periode havde han fornøjelsen af at opføre hele det centrale orkesterrepertoire samt en række større operaer, lige som han jævnligt indtog solistrollen her, blandt andet i Telemanns Koncert i D-dur og Sjostakovitjs Klaver- og trompetkoncert sammen med Martin Roscoe. Han medvirkede også som solist og solotrompetist hos andre orkestre i regionen og var professor i trompet ved Hong Kong Academy for Performing Arts. Jonathan, der kommer fra Bridgend i det sydlige Wales, begyndte at spille trompet som 8-årig i det lokale bigband Bridgend College Orchestra. Han modtog undervisning hos orkesterlederen William Davies, og det blev starten på en livslang passion for musik. I 1996 begyndte han på Trinity College of Music, hvorfra han fik en bachelor hos Robert Farley. I 2001 afsluttede han en diplomuddannelse i performance ved Royal Academy of Music, hvor han studerede hos Ian Balmain, James Watson og John Wallace. Før han kom til Aalborg Symfoniorkester, havde han i en årrække en alsidig freelancekarriere og optrådte regelmæssigt med orkestre i hele Storbritannien og Europa. Jonathan har undervist ved Guildhall School of Music and Drama’s juniorafdeling og King’s College School London. I 2013 blev han udnævnt til Associate of the Royal Academy of Music, London.
orkesteret næsten synes at lede efter foråret. Efter lidt tid skifter tempoet, og musikken stråler som en solfyldt forårsdag. 2. sats Den langsomme sats er drømmende, smuk og inderlig nærmest som en sang uden ord og minder os om Schumanns fantastiske evne til at skrive sange. 3. sats Denne scherzosats forløber som en festlig, landlig dans i gode venners lag. 4. sats I et brev til en nær ven beskrev Schumann denne sats som foråret i fuldt flor.
Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vesselin Demirev 1. koncertmester Emily Fowler 2. koncertmester # Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Jette Rosendal Ivar Bremer Hauge # Sonia Zając #
Kontrabas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo Dominik Süss # Jens Krøgholt +
2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Mark Cherry Synnøve Gustavsson Boris Grinman Jarosław Nierychło Mette Marie Matthiesen Violina Petrova #
Klarinet Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal
Bratsch Péter Pál Lukács 1. solo Daniel Mólnar 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Jonatan Sjölin Anna Dahl Morten Møller # Dûsica Cvijanovic + Cello Balázs Renczés 1. solo ° Matthias Hehrmann Aino Siurua + David Liam Roberts Martin Stangebye # Léa Sol +
Fløjte Jessica Kabirat 1. solo # Ida Marie Sørmo Obo Aimar Martinez 2. solo # Jenny Sjöberg
Fagot Sennen Costa 1. solo ° Solveig Skogdal 2. solo # Horn Erik Sandberg 1. solo Jessica Hill 3. solo Charlie Ransley Lena Westlund Trompet Rasmus Eskesen 2. solo Cecilie Eikaas + Basun Julien Hategan 1. solo # Anders Frandsen 2. solo # Jacob Ringsmose, basbasun Pauker Jonas Ervolder Bové
Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Andreas Lindahl, orkesterchef Anders M. Christensen, produktionschef Peter H. Andersen, produktionsleder Miquel Pla Forcadell, regissør Helle Nørgaard, PR og marketing Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Karen Bente Holmgaard, producent og koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar-assistent Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Tanja Klitgaard, sekretær kontraktansat assistent °konstitueret #
Slagtøj Johan Møllebjerg #
+
Sponsorer Søe Holding
I 2024 vandt Wei førsteprisen – Mixon First Prize – ved den prestigefyldte Cleveland International Piano Competition. Derudover modtog han priser for bedste kammermusikopførelse, Henle Verlag Urtext Special Prize, publikumsprisen samt Young Judge Prize. I de senere år har James Wei optrådt som solist med anerkendte orkestre i både USA, Europa og Kina, heriblandt Cleveland Orchestra, og har givet recitals i en række af verdens førende koncertsale, blandt dem Carnegie Hall i New York i 2025 og Tonhalle i Zürich i 2026.
Foto: Malcolm Henoch
James Zijan Wei, klaver Den kinesiske pianist James Zijian Wei er en af de mest lovende unge pianister i sin generation. Hans fortolkninger er kendetegnet ved ægte musikalitet, stor følelsesmæssig dybde og en særlig kunstnerisk udstråling, som har begejstret publikum og kritikere verden over.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Aalborg Symfoniorkesters sæson 2026-2027 gennemføres med støtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.