Brahms & Berg Dirigent Solist Koncertmester
Christian Kluxen Cornelia Beskow, sopran Vassily Chmykov
Foto: Emelie Kroon
Torsdag 8. oktober 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Program Samy Moussa (1984)
Elysium
(ca. 12 min)
Alban Berg (1885-1935)
Sieben frühe Lieder I. Nacht II. Schilflied III. Die Nachtigall IV. Traumgekrönt V. Im Zimmer VI. Liebesode VII. Sommertage
(ca. 18 min)
Klaverkvartet, op. 25, i g-mol (ork. Arnold Schönberg) I. Allegro II. Intermezzo: Allegro; ma non troppo III. Andante con moto IV. Rondo alla zingarese: Presto
(ca. 43 min)
Johannes Brahms (1833-1897)
(ca. 20 min)
Christian Kluxen, dirigent Den danske dirigent Christian Kluxen er i sin 10. sæson som musikchef for Victoria Symphony i Canada. Han var i fem år chefdirigent for Arctic Philharmonic i Norge, med hvem han indspillede flere anmelderroste udgivelser. Han er desuden i sin tredje sæson som første gæstedirigent for Turku Filharmoniske Orkester i Finland. Kluxen er anerkendt for sit oprigtige og transparente lederskab, sin fantasifulde programlægning samt sine modige og energiske fortolkninger. I pressen er han bl.a. beskrevet som ”en dirigent, der udmærker sig ved sin klarhed og lidenskabelige sans for detaljen” (Online Merker), som ”former musikken med en imponerende følelsesmæssig dybde og fokus på den overordnede form” (Norrköpings Tidningar), og som dirigerer ”med forbilledlig klarhed og en himmelsk varme” (Berlingske Tidende). Blandt hans seneste og kommende engagementer som gæstedirigent kan nævnes Lausanne Kammerorkester, Pacific Symphony, Oregon Symphony, Vancouver Symphony, Québec Symphony, Prague Radio Symphony Orchestra, Georgian National Philharmonic og Copenhagen Phil. Foto: Nikolaj Lund
Pause
På operascenen har Kluxen dirigeret produktioner af Don Juan, Tryllefløjten, Madama Butterfly, La Bohème, Carmen, Ariadne auf Naxos og Flagermusen. Han er desuden aktiv som underviser og mentor, blandt andet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Sibelius-Akademiet i Helsinki.
Programnoter Af Jan Mygind
Samy Moussa Samy Moussa er født og opvokset i Canada, hvor han også indledte sin musikalske karriere med studier ved Université de Montréal. Han gjorde yderligere studier ved Hochschule für Musik und Theater München, og sideløbende med sine studier har han skabt sig en international karriere som dirigent. Hans musik forener en raffineret klangverden med stor dramatisk spændvidde og henter inspiration fra både den europæiske modernisme og den senromantiske orkestertradition. Værkerne er ofte præget af lange, organiske forløb, intense klangflader og en stærk sans for orkestrets farver. Elysium Titlen Elysium er en reference til det sted i den græske underverden, hvor helte og retfærdige sjæle finder fred. Moussa bruger dette som et poetisk udgangspunkt i værket snarere end en konkret fortælling. Musikken bevæger sig i brede klangflader, præget af langsom forvandling, glitrende overtoner og en næsten sakral ro. Alban Berg Alban Berg voksede op i en velstående, musikinteresseret familie i Wien med hjemlige kammerkoncerter. Han fik lidt klaverundervisning, men interesserede sig mere for litteratur og teater og begyndte som teenager på egen hånd at komponere med Brahms, Wolf og Wagner som forbilleder – ofte sange til en pige, han var forelsket i. Faderens pludselige død udløste en dyb krise, der gav ham sarte nerver resten af livet. Vendepunktet kom i mødet med
Schönberg, der blev hans lærer og nære ven og skolede ham i de klassiske discipliner. Trods sit langsomme arbejdstempo udviklede Berg en unik stil, der forenede Schönbergs tolvtoneteknik med et sensitivt, romantisk tonesprog. Sieben frühe Lieder De syv sange er komponeret i Bergs formative periode som kunstner, hvor han havde et intenst forhold til familiens tjenestepige, Marie Scheuchl. Forældrene modsatte sig på det kraftigste forholdet, og da Marie blev gravid, blev hun sendt væk, og Berg fik besked på aldrig at opsøge hverken Marie eller barnet. Denne begivenhed faldt i øvrigt sammen med, at Berg mistede sin far. Godt 20 år senere, da Berg havde markeret sig som en betydelig komponist, der havde opnået enorm berømmelse med sin banebrydende opera Wozzeck, besluttede han at give syv af sine tidlige sange en orkestral iklædning. Dette arbejde greb om sig, og sangene blev nærmest nykomponeret i et fascinerende tonesprog, som på én gang har sit holdepunkt i romantikkens varmglødede og drømmende univers, men samtidig har et nyt og mere direkte udtryk, som helt i ekspressionismens ånd synes at forene det rå ubevidste med det smukke og sensuelle. 1. Nacht: Carl Hauptmanns tekst skildrer en dæmrings- eller nataftenstemning i naturen – tåge, skove og dale, hvor alt synes forstenet i stilhed, indtil en stemme bryder igennem mørket. 2. Schilflied: Nikolaus Lenaus digt er en melankolsk naturskildring med aftensol over en sø omgivet af siv, hvor
digterens tanker vandrer til en fjern elsket, mens naturen synes at spejle hans længsel og sorg. 3. Die Nachtigall: Teksten af Theodor Storm handler om nattergalens sang, der har sat naturen i en fortryllende tilstand af skønhed og følsomhed. Selv de unge piger mærker en pludselig, uforklarlig længsel vokse frem i deres indre. 4. Traumgekrönt: Rainer Maria Rilkes digt er et kærlighedsdigt om en drømmeagtig, næsten svævende oplevelse af nærhed mellem elskende. Grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes i en stille, lykkelig forening. 5. Im Zimmer: I Johannes Schlafs digt males et intimt, hjemligt billede af to elskende i et rum, hvor uvejret raser udenfor, mens der indenfor hersker varme, tryghed og fortrolighed ved kaminen. 6. Liebesode: Otto Erich Hartlebens digt er en sanselig skildring af et natligt kærlighedsmøde, hvor musikken og nattens stemninger smelter sammen med den fysiske og følelsesmæssige forening mellem to elskende. 7. Sommertage: Paul Hohenbergs digt er en livsbekræftende hyldest til sommeren og skønheden i verden. Johannes Brahms Brahms voksede op under fattige kår i Hamborg, men fik takket være sin far en solid musikuddannelse. En turné med violinisten Reményi bragte ham i kontakt med Joachim og siden Robert og Clara Schumann, og Schumanns berømte anmeldelse udråbte ham til musikkens kommende store navn. Den tunge forventning lagde dog en dæmper på den unge komponist – symfonien lod vente på sig i over to årtier. Til gengæld blomstrede han i disse år som en produktiv og nyskabende
kammermusikkomponist, ofte med klaveret som omdrejningspunkt, og det var i denne periode, han skrev sin livfulde, ungdommeligt energiske Klaverkvartet i g-mol. Klaverkvartet i g-mol (ork. Arnold Schönberg) Schönberg havde i sine ungdomsår været en meget brugt arrangør af populære melodier og sange for salonorkestre. På denne måde havde han oparbejdet et utroligt kendskab til alle instrumenter og til alle deres klanglige og spilletekniske muligheder. Det kom han til fulde til at fremvise i sin egen og meget nyskabende musik, der for altid ændrede musikhistorien.
Da nazisterne overtog magten i Tyskland i 1933, valgte Schönberg at flygte med sin familie til Amerika. Her blev Schönberg hurtigt en eftertragtet lærer, særligt blandt de mange filmkomponister, som havde travlt med at forsyne den stærkt voksende filmindustri med musik. Schönberg blev hele livet ved med at studere tidligere komponisters musik og lavede ofte farvestrålende orkestreringer af blandt andre Bachs og Brahms musik, og i 1937 besluttede han at kaste sig over Brahms Klaverkvartet i g-mol. 1. sats: Værket indledes med et motiv, som bliver det bærende element gennem hele første sats. Det bliver
genstand for fantasifulde transformationer og variationer. 2. sats: Et intermezzo, der bliver ét af Brahms’ varemærker gennem hele livet. 3. sats: Denne langsomme sats viser Brahms’ evne til at skrive brede, smukke hymniske melodier, som udfolder sig akkompagneret på smukkeste vis. 4. sats: Finalen er en medrivende rondo, som Brahms selv kaldte ”Rondo alla zingarese” (sigøjner-rondo). Den virtuose sats er båret af skønne melodier, som med de mange gentagelser sætter sig i hukommelsen, og med de skæve rytmer og betoninger løftes energien i en festlig finale.
Cornelia Beskow, sopran Den svenske sopran Cornelia Beskow ryddede bordet og vandt alle fire priser, da hun i 2017 deltog i Aalborg Symfoniorkesters internationale Wagnersangerkonkurrence, The Lauritz Melchior International Singing Competition. Cornelia Beskow er en lyrisk-dramatisk sopran, født og opvokset i Stockholm. Hun er uddannet ved Operaakademiet i København (solistuddannelsen 2009–2012) og Operahögskolan i Stockholm (kandidatuddannelsen 2013–2015). Siden sin debut på Kungliga Operan i Stockholm som Donna Elvira i Don Juan i 2015 har hun haft stor succes i en række betydelige roller, blandt andet som Sieglinde i Valkyrien, Chrysothemis i Elektra og Tatjana i Eugen Onegin. På Det Kongelige Teater har hun blandt andet sunget Hanræven i Den listige lille ræv og Sister Rose i Dead Man Walking.
Lied- og romancerepertoiret ligger Cornelia Beskow særligt på hjerte, og hun er en efterspurgt koncertsanger. Senest har hun opført Wagners WesendonckLieder med Göteborgs Symfoniker, Alban Bergs Sieben frühe Lieder med Turku Filharmoniske Orkester i efteråret 2025 og været solist med kammerorkestret O/Modernt i Wigmore Hall i London i januar 2026.
Foto: Emelie Kroon
Det internationale gennembrud kom umiddelbart før pandemien, da hun sang Elsa i Lohengrin på Wiener Staatsoper i 2020. Siden har hun optrådt på flere af Europas førende operascener.
Aalborg Symfoniorkester 1. Violin Vassily Chmykov koncertmester Emily Fowler 2. koncertmester # Alexandru Manasi Christine Langer Christina J.G. Rudan Olga Daniluk Jette Rosendal Else Marie Tolbøll Sonia Zając # Ivar Bremer Hauge # 2. Violin Peter Andreas Nielsen 1. solo # Armando Toledo Aribú 2. solo + Taras Daniluk Jarosław Nierychło Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Synnøve Gustavsson Boris Grinman Violina Petrova # Bratsch Péter Lukácz 1. solo Daniel Mólnar 2. solo # Vladimir Botchkovski Ruben Kristensen Jonatan Sjölin Morten Møller # Julia Neher Cello Balázs Renczés 1. solo ° Martón Braun 2. solo Matthias Hehrmann Hanne Høy Houengaard David Liam Roberts Martin Stangebye Bas Ivan Medvedev 1. solo Ian Berg 2. solo Marike Grüttner # Dominik Süss #
Fløjte Charlotte Norholt 1. solo # Camille Guénot 2. solo Ida Marie Sørmo Obo Judith Blauw 1. solo Aimar Martinez 2. solo # Jenny Pernilla Sjöberg
Slagtøj Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Johan Møllebjerg # Jonas Weitling # Laura Tolbøll Harpe Mette Nielsen
Klarinet Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Isolda Juncosa Rovira Fagot Sennen Costa 1. solo ° Solveig Skogdal 2. solo Simone Cipriano Horn Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Jessica Hill Lena Westlund Trompet Jens Emil Holm 1. solo # Rasmus Eskesen Lars Ole Schmidt Basun Julien Hategan 1. solo Anders Østergaard Frandsen 2. solo # Jacob Ringsmose Tuba Mattias Johansson Pauker Michael Pilgaard 1. solo
DR P2 optager koncerten
Administration og teknik Rikke Mølgaard, administrerende direktør Catharina Roos Bilsbak, musikchef Andreas Lindahl, orkesterchef Anders M. Christensen, produktionschef Peter H. Andersen, produktionsleder Miquel Pla Forcadell, regissør Helle Nørgaard, PR og marketing Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent Karen Bente Holmgaard, producent og koordinator Ian Phillis, nodearkivar Vincent Stadlmair, nodearkivar-assistent Mai Dreier Christensen, løn og regnskab Tanja Klitgaard, sekretær kontraktansat assistent ° konstitueret # +
Sponsorer Søe Holding
Bruckner & Millers nye bratschkoncert Torsdag 5. november 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen
Det er musik, der taler til følelserne, og det er også på programmet i koncertens første, hvor én af tidens mest betydningsfulde bratschister, britiske Lawrence Power, er solist. Det er han i canadisk-britiske Cassandra Millers værk I cannot love without trembling fra 2022. Han var også solist i værket, da det havde premiere i 2023. I magasinet The New Yorker skriver Alex Ross om værket: ”Dette er musik, der minder os om, hvordan man græder”. Han er betaget af Miller og mener, at hun skriver ”musik, der er så ukalkuleret smuk, at det efterlader dig næsten desperat af taknemmelighed”.
Foto: Giorgia Bertazzi
Har man endnu Bruckners symfonier til gode, så er den syvende et godt sted at starte, for her får man det klassiske eksempel på den nærmest guddommelige storhed i hans musik, hans monumentale stil og formidable evne til at bygge musikken op i lange, smukke klangflader.
Koncerten er støttet af Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Aalborg Symfoniorkesters sæson 2026-2027 gennemføres med støtte fra Det Obelske Familiefond og Augustinus Fonden.