Issuu

Torsdag den 19. december 2013 kl. 19.30, Vor Frue Kirke Dirigent:

Stephen Layton

Solister:

Elisabeth Meyer, sopran

Sponsorer

Trine Bastrup Møller, mezzosopran

Niklas Engquist, tenor Jacob Zethner, bas Kor:

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor

Program J. S. Bach

Juleoratorium – del 1-3

(ca. 85 min.)

(1685-1750)

Koncerten afholdes

20. december i Abildgård Kirke, Frederikshavn og 21. december i Thisted Kirke

NYE TONER NYE TIDER -

Ønsker du at blive sponsor hos Aalborg Symfoniorkester, så send en mail til musikchef Jan Kvistborg – vi fortæller dig gerne om alle fordelene. Adressen er: jk@aalborgsymfoni.dk

- NYT LOGO

, udadyskabende n , k is m a adyn ster er et være en n ønsker at mfoniorke i y V S r. rg e o st e . lb ste Aa mfoniork e til de æld mbitiøst sy a de yngst fr – g a vendt og a rd es hve af borgern turlig del llem trasfeltet me g in d n æ det t i sp igheden – høj kvalite mangfold musik af r d e e b m a e sk jd i V – i øjenhø fornyelse dition og ien opstår! er her mag ens Hus til Musikk n ie n fo m et er fra Sy identitet. D ytningen e fl ll e re u e is rk v a res For at m t og med ændret vo t logo og ar eksistere y h n t t e re v st la e i rk o har v r de 70 år, respekt fo in gjort med æder d i. ivers, vi tr n u t e d r øje fo de og hjemmesi e y n s re o dig v . at vise os til bl.a r e et nye år. d læ g Vi der ind i d æ tr i v r å n ram, sæsonprog

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!

Se alle koncerter på aalborgsymfoni.dk Ret til ændringer forbeholdes. Fotografering samt lyd- eller video-optagelser under koncerten er ikke tilladt.

Kjellerupsgade 14 9000 Aalborg tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15) aalborgsymfoni.dk

PROGRAM Torsdag 19. december 2013

BAchs juleoratorium

Stephen Layton har i de senere år etableret sig som en af Englands mest anerkendte dirigenter. Hans fortolkninger af Bach og Händel er blevet hørt lige fra Operaen i Sidney til Concertgebouw i Amsterdam, og som musikdirektør ved The Temple Church er hans dristige realisering af Tavener’s episke syv timer lange The Veil of the Temple blevet mødt med fremragende anmeldelser ovenpå opførelser i London og New York. Han er bl.a. 1. gæstedirigent ved DR Vokalensemblet og chefdirigent hos Nederlands Kammerkor.

Elisabeth Meyer sopran Elisabeth Meyer har studeret på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm og på Operahögskolan i Stockholm. Herefter blev hun medlem af Dutch National Opera Academy i Amsterdam. Hun var i sæson 2011/2012 inviteret til International Opera studio ved Zürichs Operahus, hvor hun indtil nu har sunget rollerne som Pamina og Papagena i Mozarts Tryllefløjten, Choryphée i Rossinis Le Comte Ory samt Helena i Brittens En skærsommernats drøm.

Trine Bastrup Møller mezzosopran Trine Bastrup Møller har studeret i London på The Royal Academy Opera School (Dip. RAM), på The National Opera Studio og i København på Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse. Hun debuterede på Den Kgl. Opera i 2009 i David McVicars produktion af Monteverdis Poppeas kroning og modtog for denne debut den prestigefyldte Reumert talentpris.

Niklas Engquist tenor Den svenske tenor Niklas Engquist har studeret sang og horn på Musikhögskolan i Malmö. Niklas bliver hyppigt brugt som solist i oratorier og til koncerter. Han har optrådt med orkestre som Sveriges Radios Symfoniorkester, Concerto Copenhagen, Helsingborg Symfoniorkester, Danmarks Radios Symfoniorkester og Mostly Mozart Festival Orchestra. Niklas har modtaget stipendier fra bl.a. Kungliga Musikaliska Akademien.

Jacob Zethner bas Jacob Zethner er uddannet sanger og pianist i Danmark, Norge, Ungarn (Franz Liszt Akademiet) og England (National Opera Studio). Han debuterede som operasolist i 1996 i rollen som Collatinus i Brittens The Rape of Lucretia på Aldeburgh-festivalen i England. Siden har han haft en række engagementer på scener som Royal Opera Covent Garden, Den Jyske Opera, Kieleroperaen og på operaene i Cagliari, Bolzano, Modena og Piacenza.

Johann Sebastian Bach: Juleoratorium – de tre kantater til 1., 2. og 3. juledag, BWV 248 Siden middelalderen har man i den kristne verden op til jul opført historien om Jesu fødsel i en eller anden dramatiseret og musikalsk form. Hos mange giver det en særlig stemning at høre begyndelsesordene til juleevangeliet hos Lukas: ”Men det skete i de dage, at der udgik befaling fra Kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal…” Bachs Juleoratorium er netop en sådan musikdramatisering af det velkendte Juleevangeliet. Bachs juleværk er ikke et egentligt oratorium. Et oratorium var i 1700-tallet en musikdramatisk genfortælling af bibelske fortællinger – især de farverige historier fra det gamle testamente. Disse værker hørte til på teatret eller i koncertsalen. De havde ingen liturgisk funktion og kunne altså ikke bruges ved en gudstjeneste. Bachs Juleoratorium består derimod af seks kantater komponeret til at blive opført før og efter prædiken på seks helligdage og søndage fra jul til nytår. De blev skrevet til julen/ nytår 1734-35, da Bach var 50 år gammel. De første tre kantater, som vi skal høre i aften, danner et musikalsk afrundet forløb – og kan derfor med god mening opføres som en ”første del”. De er skrevet til opførelse på første, anden og tredje juledag (de omhandler Jesu fødsel). De tre sidste hører til nytårsdag (Jesusbarnets omskærelse), søndag efter nytår (De vise mænd hos Herodes) og Helligtrekongersdag (De vise mænd ved krybben). Hvor mærkeligt det end kan lyde, består betydelige dele af Juleoratoriet fra Bachs hånd som ”genbrug” af satser fra to verdslige kantater i 1733 som fødselsdagshyldester til den kurfyrstelige familie i Sachsen, dels til den 11-årige kurfyrstelige prins og dels til hans moder, kurfyrstinde og dronning af Polen. De blev opført i Leipzig af Bachs studenterorkester, Collegium Musicum i Zimmermanns Kaffehus. Bach genanvendte ofte allerede komponerede satser i nye sammenhænge. Der kan være flere grunde hertil, f.eks. travlhed. Men i dette tilfælde har det snarere ærgret Bach at lade musik, der kun blev opført ved en enkelt lejlighed, gå til spilde – endda noget af hans bedste musik! Satserne har i Juleoratoriet fået nye tekster, der passer til julehøjtiden; og de er valgt med omhu, således at de nye tekster passer til musikkens karakter. Forskere peger på, at det er Bachs digterven Picander, der har forfattet teksten. Han havde nemlig de fornødne musikkundskaber til at kunne digte til allerede eksisterende melodier. Det er kun til arier og kor, at Bach har genbrugt musik fra de to kantater. Til bibelteksterne og de orkesterakkompagnerede recitativer er der nykomponeret musik, lige som der er indføjet koraler som ikke hører hjemme i verdslige kantater. At musikken oprindeligt er komponeret til en verdslig anledning, kommer til udtryk i, at Juleoratoriet har en mere festligt og dansende karakter end Bachs almindelige kirkekantater. Kantaterne i Juleoratoriet fremstår både som dramatiseret fortælling af juleevangeliet og som ’andagt’ (refleksion over bibelteksten) og bøn. I evangelistens orgel akkompagnerede recitativer fortælles Juleevangeliet. Dertil kommer andagtsfuldekommentarer til menigheden i form af orkesterakkompagnerede recitativer og arier; dertil kommer endeligt koralerne. Der er altså tre tekstlag i disse kantater: bibeltekst, fri religiøs digtning (formentlig af Picander) og salmevers. 1. juledags kantate fortæller om rejsen til Betlehem og fødslen i stalden. Denne kantates specielle opbygning afspejler tidens teologiske holdning til bibellæsning: læsning (evangelist), betragtning (orkesterrecitativ) og bøn (arie), hvortil Bach føjer en koral som menighedens bekræftelse.

Hele kantaten kan opstilles som to sådanne forløb:

Med 1. juledags kantates feststemte indledningskor med pauker og trompeter, og en lignende afslutningssats (i samme toneart) i 6. kantate har Bach bevist skabt en ramme om hele sin dramatiserede julefortælling. Indledningskoret Jauchzet! frolocket! auf, preiset die Tage! er direkte lånt fra dronningekantatens indledningskor. Den har blot fået en ny tekst. Begge tekster lægger op til jubel og lovprisning. Men den oprindelige tekst: Tönet, ihr Pauken! Erschallet, Trompeten! klingende Saiten, erfüllet die uft! giver en særlig oplysning, nemlig om indsatsrækkefølgen af instrumenterne: først paukerne, så trompeterne og dernæst strygerne! Også trompetarien nr. 8 er lånt fra dronningekantaten, hvor dronningen af Sachsen og Polen i Juleoratoriet bliver til Jesus, den ”stærke Konge”. Kantaten slutter af med julesalmen Fra himlen højt kom budskab her tilsat pauker og trompeter som i indledningskoret. 2. juledags kantate fortæller om englen, der viser sig for hyrderne på marken, og fortæller dem, at de skal finde et barn i en krybbe. Som indledning har Bach nykomponeret en instrumentalsats, en Sinfonia, som en ’dialog’ i sicilianorytme (hyrdemusik) mellem englenes høje fløjter og strygere over for hyrdernes dybe skalmejer (obo d’amore). De dybe obotyper, obo d’amore og engelskhorn, der anvendes i flere satser i alle tre julekantater, bidrager desuden til en særlig orkesterklang. En sopranengel reciterer julebudskabet for hyrderne. De får i en tenorarie med fløjtesolo (nr. 15) at vide, at de skal ile af sted til Jesusbarnet - fløjten iler allerede! Himlenes hærskarer synger i kor: Ære være Gud i det Højeste. Også denne kantate slutter med koralen Fra himlen højt, denne gang blot i hyrdernes sicilianorytme. 3. juledags kantate fortæller om hyrdernes besøg i stalden i Betlehem. Denne kantate indeholder oratoriets eneste nykomponered arie, Schliesse, mein Herze, som Bach brugte megen flid på. Flere omfattende skitser blev forkastet, inden den endelige udformning, med en vidunderlig violinsolo. Kantaten slutter ikke med en koral, men med en gentagelse af kantatens indledningskor Herrscher des Himmels, som har trompeter og pauker, og som står i D-dur lige som indledningskoret til 1. kantate. Således sætter Bach ikke blot en ”ramme” omkring 3. kantate, men sætter også punktum for de tre julekantater ved reference til starten af 1. kantate. © Rolf Ruggaard

NYTÅRSKONCERT 11. JANUAR 2014 Årets nytårskoncert byder på værternes vært Søren Dahl – kendt og elsket for sine Café Hack-radioprogrammer og sine 40+4 shows. Han er i sit es på en scene, hvor der flyder vidunderlige betragtninger ud over scenekanten i en lind strøm og en blanding af sjov og alvor. Til koncerten er han flankeret af to af landets bedst syngende men også smukkeste sangerinder Andrea Pellegrini og Kari Postma. Dirigent Henrik Vagn Christensen. Koncerten er på turné: Søndag 5. januar i Støvring. Mandag 6. januar i Hobro. Torsdag 9. januar i Hjallerup. Fredag 10. januar i Farsø.