DEBUSSY & STRAUSS Torsdag 9. november 2023 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus, Aalborg Fredag 10. november 2023 kl. 19.30 i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus Dirigent Koncertmester
Thomas Søndergaard Yana Deshkova
PROGRAM Claude Debussy (1862-1918)
Images
Gigues
(ca. 36 min)
Ibéria
På gader og stier Nattens dufte Morgenen på en festdag
Rondes de Printemps (ca. 20 min)
Pause Richard Strauss (1864-1949)
En alpesymfoni, op. 64
Nat Solopgang Opstigningen Indtræden i skoven Vandring ved bækken Ved vandfaldet Et syn På blomstrende enge På sæteren På gale veje gennem tykning og krat På gletsjeren Farefulde øjeblikke På bjergtoppen Vision Tågen stiger op Solen formørkes gradvist Elegi Stilhed før stormen Torden og storm, nedstigning Solnedgang Slutning Nat
(ca. 53 min)
Foto: © Andy Buchanan
Thomas Søndergaard, dirigent Thomas Søndergaard er musikchef for Royal Scottish National Orchestra efter seks sæsoner som første gæstedirigent. I juli 2022 blev det tillige annonceret, at Thomas Søndergaard efterfølger Osmo Vänskä som Music Director for Minnesota Orchestra, og fra denne sæson, 2023-24, har han indtaget rollen som både chefdirigent og kunstnerisk ansvarlig for det amerikanske orkester. Mellem 2012 og 2018 var han chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales, og før det chefdirigent og musikalsk rådgiver for NRK – Norges Radios
Kringkastingsorkester. Thomas Søndergaard indledte sin karriere som paukist i Det Kongelige kapel i 1991, men var tidligt optaget af at dirigere. Et gennembrud kom i 2005, da han fik mulighed for at dirigere Det Kgl. Teaters opsætning af Poul Ruders opera Proces Kafka.
Canada - blandt dem Minnesota, Atlanta, Detroit, Houston, Seattle, Toronto, Montreal og Vancouver. Thomas Søndergaard er vendt tilbage til den kongelige opera flere gange, senest i 2022, hvor han dirigerede Valkyrien, som vandt en Reumert for bedste opera.
Siden har han dirigeret en perlerække af førende orkestre og operaer. Blandt mange orkestre kan nævnes London Philharmonic, BBC Symphony, Royal Concertgebouw Orchestra, Berliner Philharmoniker, stort set alle de skandinaviske symfoniorkestre samt en række orkestre i USA og
Han arbejder passioneret med Carl Nielsens musik, og i år modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legats Hæderspris som en anerkendelse for sit virke og en støtte til at fortsætte sin fornemme udvikling som dirigent. I januar 2022 blev han slået til Ridder af Dannebrog.
Programnoter Af Jan Mygind Claude Debussy I begyndelsen af det 20. århundrede havde Debussy etableret sig som sin generations førende komponist. Som ung studerende på det notorisk konservative konservatorium i Paris blev han anset for at være lidt af en rebel. Han satte ustandseligt spørgsmålstegn ved alle musikteoriens mange regler og konventioner, og ofte samlede han sine medstuderende og gav dem indsigt i sine nye og banebrydende tanker og ideer om musikkens frigørelse. Tæt på århundredeskiftet havde Debussy ført musikken ind i helt nye og hidtil uberørte regioner, hvor gamle konventioner om rytme, melodi og samklang blev revurderet. Inspirationen var blandt meget andet kommet fra de javanesiske gamelan orkestre, som han hørte på Verdensudstillingen i 1889. Debussy bliver ofte forbundet med de impressionistiske malere, som i disse år, anført af blandt andre Monet, førte billedkunsten gradvist henimod en mere sanselig og abstrakt kunst, hvor motivet eller objektet sættes i baggrunden for at lade lys, skygge og farve komme i forgrunden. Images pour orchestre Omkring 1905 gik Debussy med planer om at skrive et værk for firhændigt klaver, men planerne ændrede sig, og værket voksede og blev til et mægtigt orkesterværk. Inspirationen fik han fra den
spanske komponist Isaac Albéniz, som på den tid publicerede fire hæfter med klavermusik under titlen, Iberia. Kort forinden arbejdet med Images pour orchestre havde Debussy komponeret en samling af tre klaverstykker, som var blevet udgivet med titlen Images, og under arbejdet med orkesterværket udgav han endnu en klaversamling med titlen Images bog 2. Selve kompositionsprocessen med det enorme orkesterværk kom til at volde Debussy flere hovedbrud, og han gik til og fra arbejdet med værket. I samme periode komponerede han blandt andet sit berømte klaverværk Children´s corner, som blev dedikeret til datteren Claude-Emma, der blev født i 1905 og kendt under kælenavnet Chou-Chou. Blandt andre, mindre værker skabte Debussy også den epokegørende samling af 24 Preludier bog 1 for klaver. 1. sats - Gigues: Værket åbner med blide klange, der gradvist giver plads til temaet, som Debussy har lånt i sangen Dansons la gigue af Charles Bordes. Efterhånden blander den engelske folkemelodi The Keel Row sig også. 2. sats - Ibéria: Denne stemningsfulde sats forløber i tre afsnit: 1. Par les rues et par les chemins (Gennem gader og stier) 2. Les parfums de la nuit (Nattens dufte)
3. Le matin d’un jour de fête (Morgenen på en festdag) Musikken er fyldt med spansk kolorit – spanske guitarklange, spanske trompeter, varmedis, døsig middagshede og meget mere. 3. sats - Rondes de printemps (Forårs-rondo): Som overskrift til denne sats satte Debussy oprindeligt to strofer fra en toscansk majsang: Leve maj! Velkommen være maj med sin vajende kirkefane. Musikken indledes med næsten isnende gennemsigtige klange, og kun gradvist kommer forårsvarmen gennem de muntre dansetrin, som tematisk bygger på visen Nous n’irons plus au bois (vi går ikke længere i skoven). Richard Strauss Richard Strauss voksede op i en periode, hvor verden forandrede sig med en enorm og til tider skræmmende hast. På den ene side blomstrede videnskaben, og mange gjorde fantastiske teknologiske opdagelser og opfindelser – man behøver bare at nævne nogle stykker: elektricitet, telefonen, bilen og flyvemaskinen. Også inden for den medicinale verden blev der gjort revolutionerende opdagelser, som for altid ændrede menneskehedens liv. Men denne enorme fremgang blev på den anden side ledsaget af en politisk skyggeside, der langsomt voksede og forgrenede sig langt udover Europas grænser, og som kulminerede med 2. verdenskrig. Næsten som en søvngænger
formåede Richard Strauss at gennemleve denne tumultariske periode uden at lade det forstyrre sin kreative inspiration. Strauss blev født ind i en rigtig musikerfamilie, hvor faderen, Franz Strauss, arbejdede som 1. hornist ved hofoperaens orkester i München. Franz havde denne stilling i imponerende 42 år og blev af alle dirigenter og besøgende musikere hyldet som en fremragende musiker. Han var helt i sin tidsånd en klassisk-orienteret musiker, for hvem den fineste og ypperste musik var skabt af Mozart, Haydn og Beethoven - den nye romantiske musik var han derimod yderst kritisk overfor. Således var han
ikke begejstret for den tætte forbindelse, der var mellem Wagner og Münchens monark, Ludwig d. 2. Den aldrende Strauss var berygtet for sit iltre temperament, og det kom ofte til vilde og ophedede diskussioner, og Wagner huskede hornisten: ”Denne Strauss er ganske vist en utålelig fyr, men når han blæser, kan man ikke være vred på ham.” Den unge Richard Strauss blev således i sine barne- og ungdomsår skolet og opdraget i en meget klassisk retning, og når man lytter til Strauss tidligste værker, skinner dette tydeligt igennem. Efterhånden finder Strauss sit eget og helt unikke tonesprog, og da den 24-årige Strauss i 1889 i
Weimar fik uropført sit symfoniske digt om den spanske, notoriske skørtejæger Don Juan blev det en så stor succes, at Strauss fra den dag blev regnet blandt sin tids absolut største og mest betydningsfulde komponister. Han fulgte hurtigt op og cementerede succesen med værker som Till Eulenspiegel, Tod und verklärung, Also Sprach Zarathustra og Don Quixote. En Alpesymfoni Allerede i de tidlige år havde Strauss gjort sig tanker om at skabe et værk, der skulle beskrive hans elskede sydtyske natur med fokus på vandring i alperne, men flere forhindringer kom i vejen, og værket blev først færdiggjort i 1915. I 1879 havde han været på en
tur op ad bjerget Heimgarten og var her blevet fanget af et uvejr med torden og regn. Oplevelsen havde været overvældende, men også fantastisk inspirerende for den unge dreng – han gik hjem og skrev et klaverværk, hvor han prøvede at fastholde og udtrykke oplevelsen i musik. Nogle af disse musikalske oplevelser kom senere til at udgøre nogle af grundideerne i det mægtige symfoniske værk En Alpesymfoni. Det omfattende værk viser Strauss helt unikke evne til at skabe symfonisk musik, som på én gang er både meget beskrivende og billedskabende, og på samme tid også fungerer eminent som dramatisk symfoni, der kan høres uden program. Med over 100 musikere på scenen er Alpesymfonien ét af de mest krævende orkesterværker, men Strauss formår med sine utrolige evner som orkestrator at bruge orkesteret med en uovertruffen sans, hvor publikum både bliver blæst bagover af enorme fortissimi, men også bliver mødt af delikate og indsmigrede kammermusikalske perioder – en sand tour de force i, hvor varieret et symfoniorkester kan lyde. Værkets grund-idé er at skabe en musikalsk beskrivelse af en vandring fra bjergets fod til toppen og tilbage igen. I partituret til musikken har Strauss givet følgende overskrifter for musikken: Nat: Musikken begynder med
sagte, dybe toner – efterhånden kommer der gryende liv. Solopgang: Solen bryder igennem med et kraftigt bækkenslag og hele orkestret. Opstigningen: I de dybe strygere sættes opstigningen i gang med vandringstemaet. Indtræden i skoven: Musikken skifter karakter og bliver dyster ved den mørke skov – musikken lysner efterhånden igen. Vandring ved bækken: Vandringstemaet vender tilbage – vandet høres rislende i musikken. Ved vandfaldet: Anført af hornene risler vandet for fuld kraft. Et syn: Hurtigt overtager fortryllende alfemusik. På blomstrende enge: Med svævende og gennemsigtig musik males blomsterengen. På sæteren: En hyrde med sine kvæg høres (klokker og jodlen). På gale veje gennem tykning og krat: Vandringsmotivet transformeres og skyder frem alle steder i orkestret – stor forvirring. På gletsjeren: Messingblæserne skaber ro – vi er atter på rette vej. Farefulde øjeblikke: Ganske svagt igangsættes et nyt afsnit, hvor faren lurer og dukker op. På bjergtoppen: Med strålende messingklange når vi toppen –
oboen maler den betagende udsigt med ro og ynde. Efterhånden blander resten af orkestret sig med storslået musik. Vision: Skønheden og betagelsen af udsigten bringer musikken til et mægtigt kulminationspunkt. Tåger stiger op: Musikken skifter karakter og bliver tilbageholdt og mystisk. Solen formørkes gradvist: De høje violiner er som glimt af solens stråler gennem tågen. Elegi: Eftertænksomhed i den afdæmpede musik. Stilhed før stormen: Pauken laver sceneskift, og straks overtager klarinetten efterfulgt af de andre træblæsere - der bygges op. Torden og storm, nedstigning: Uvejret bryder løs i et vældigt fortissimo i hele orkestret. Efterhånden blander vandringsmotivet sig, og nedstigningen begynder. Solnedgang: Messingblæserne spiller solen ned over strygernes langsomt dalende toner - en variation af temaet fra begyndelsen. Slutning: Roen sænker sig, mens solens sidste stråler rinder ud. Nat: I den begyndende nat betragter vi en sidste gang det imponerende bjerg i tusmørkets skær.
Aarhus Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 67 fastansatte musikere med den legendariske Leif Segerstam i rollen som æresdirigent. Tidligere chefdirigenter inkluderer Marc Soustrot, Giancarlo Andretta, James Loughran and Jorma Panula. Orkestret tiltrækker sit store og forskelligartede publikum gennem ugentlige abonnementskoncerter, familiekoncerter, kammerkoncerter, og samarbejdskoncerter med festivaler og spillesteder, bl.a. Musikhuset, Smukfest, Spot Festival og Aarhus Festuge. Aarhus Symfoniorkester er desuden fast medspiller ved Den Jyske Operas årlige produktioner i den østjyske landsdel og har desuden en betragtelig
indspilningsvirksomhed af både danske, nykomponerede værker og det mere klassiske repertoire. Orkestret varetager en social og kulturel funktion for byen, med særlige koncerter for udsatte borgere samt mere end 100 skolekoncerter om året. I 2018 lancerede orkestret Musikkens Børn – et ambitiøst familieprojekt, der henvender sig til før-skolebørn og deres forældre. I 2021 lancerede orkestret en række nye koncertformer – KonTAKT, VelLyd og Fyraftenskoncerten – som hver især udvider koncertoplevelsen og sætter publikum i centrum ved henholdsvis at tilbyde direkte interaktion med orkestret og musikken, et musikalsk rum med plads til ro og fordybelse, og endelig koncerter, der prioriterer socialt samvær og fredagshygge.
AARHUS SYMFONIORKESTERS SPONSORER OG STØTTER SYMFOBUSINESS SÆRLIGE GIVERE 2023
Per og Lise Aarsleff Fond SYMFOBUSINESS PLATINPARTNERE 2023
DANSK ERHVERVSPROJEKT A/S
Bjerres Bureau
SYMFOBUSINESS SØLVPARTNERE 2023
Faddere » A. Enggaard A/S » Advokaterne i Jyllandsgården A/S » Alice Madsen » AVK Holding » Bech-Bruun » Bendt Almvig, arkitekt maa. » BoostPLM » Brødrene Kier A/S » C.F. Møller Danmark A/S » CHD Holding A/S » Comwell Aarhus » Dansk Erhvervsprojekt A/S » Dansk Musiker Forbund » Danske Andelskassers Bank » Danske Bank » EDC Erhverv, Poul Erik Bech Aarhus » Fa. Benny Rasmussen » FO-Aarhus » Formuepleje A/S
» Gorrissen Federspiel » Hans Schourup A/S » Holst, Advokater » INTERLEX Advokater » Juhl-Sørensen Pianohandel » Jyske Bank » Keld T. Lauritsen Holding ApS » Kjeld Sachmann » Kosan Gas A/S » Lena Schmidt » Linco Holding A/S » Middelfart Sparekasse » Nordea » PDS Kapitalforvaltning ApS » Pressalit A/S » PricewaterhouseCoopers » RSM Danmark » RSM Danmark – personaleforeningen » Schouw & Co A/S
» Selskabet af 4. oktober 1944 A/S » Stantræk A/S » Steffen Ebdrup Invest aps » Stibo A/S » Stormagasin Salling » Støtteforeningen FHH » SYDBANK » Todbjerg Busser A/S » torbenbrandi – projektudvikling » Vilhelm Kiers Fond » Violinbygger Jens Stenz » Aarhus Oliefabriks Fond » Aarhuus Stiftstidendes Fond » Aarhus Symfoniorkesters Venner » Aarhus Universitets Forskningsfond
Særlig privat giver: Keld Heine Mortensen
AALBORG OG AARHUS SYMFONIORKESTER
1. Violin
Yana Deshkova Cristian Chivu Ivan Vesselin Demirev Ian van Rensburg Emily Fowler Johanna Tolvanen Olga Daniluk Tue Lautrup Christina J.G. Rudan Matthias van Niessen Else Marie Tolbøll Matthias Gahl Thomas Rokkjær Nadia Kornilova Igor Vitenson Hayato Ishibashi Jette Rosendal Theo Dan
2. Violin
Olga Vitenson Sarah Foldager Taras Daniluk Marta Wiśniowska-Mruk Mark Cherry Nefelina Musaelyan Jaroslaw Nierychlo Jens Astrup Boris Grinman Søs Nyengaard Synnøve Gustavsson Birgitte Bærentzen Pihl Ludmilla Landa Pernille Jönsson Nüchel Mette Marie Matthiesen Violina Petrova
Bratsch
Evdokia Ershova Christine Hagge Larsen Ewelina Bierlarczyk Zane Kalnina Vladimir Bochkovskiy Lars Kvist Ruben Kristensen Nikolaj Lind Pedersen Anna Dahl
Kirsten Buus Szakacs Morten Møller Eva Paulin Zane Sturme Sigrún Mary McCormick
Fagot
Cello
Horn
Adam Wozniak Eugene Hye-Knudsen Matthias Hehrmann Brian Friisholm Vincent Stadlmair Jens Lund Madsen Hanne Houengaard Ananna Lützhøft Aino Siurua Fang-Yu Liang Gabriella Fuglsig Anne Hall
Kontrabas
Ivan Medvedev David McIlfatrick Jeff White Samuel Beck-Johnson Arly Wehner Christian Jørgensen Malte Schmidt Frank Christensen
Fløjte
Kaja Marie Andersen Toril Vik Kjøller Ida-Marie Sørmo Judith Wehrle
Obo
Judith Blauw Malene Bjerg Poulsen Jenny Sjöberg Oliver Nordahl
Klarinet
Leah Aksnes Vibeke Kærsgaard Lambcke Randi Østergaard Kristian Flagstad Lisbet Binderup Thordal
Sheila Popkin Maksim Karpinkskii Eric Beselin Sennen Costa
Erik Sandberg Lisa Maria Cooper Jack Pilcher May Carsten Adrian Charlie Ransley Jari Kamsula Lena Westlund Klaus Gottlieb Maties Carbonell
Trompet
Jonathan Clarke Kim Hansen Rasmus Eskesen Anders Kildahl Larsen Lars Ole Schmidt Sarah Owens
Basun
Fabrice Godin Theis Stoico Jacob Ringmose Jens Vind Christian Tscherning Larsen
Tuba
Mattias Johansson Jonathan Borksand Hanke
Pauke
Nikolai Petersen Malte Vendelby
Slagtøj
Simon Sigfusson Anders Lynghøj Jonas Ervolder Bové Malte Vendelby
Harpe
Anastasiia Lisitsyna Ysella Krantz
Celeste
Arne Jørgen Fæø
Orgel
Jørgen Ellekilde
Assisterende dirigent (bagscene) Subin Kim
Aalborg Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 – under 2. verdenskrig som et lys i en mørk og svær tid. Ønsket var at skabe et synligt orkester, der mødte folk, hvor de var – uanset hvem de var. Orkestret skulle levere musik på det højeste kunstneriske niveau – med entusiasme og passion og til alle borgere. Det er den arv, vi med dyb respekt bringer videre i dag. Det er den gyldne tråd, vi følger, når vi spiller musik – i Koncertsalen og alle andre steder. Hvad der begyndte som et byorkester uden fastansatte musikere, blev under den første chefdirigent Jens Schrøders ledelse gennem 37 engagerede år forvandlet til et professionelt symfoniorkester, der i dag har 65 musikere på lønningslisten og siden 2014 har haft fast base i én af Europas bedste koncertsale i Musikkens Hus. Som landsdelsorkester har Aalborg Symfoniorkester et stort aktivitetsniveau. Det spiller i store og mindre konstellationer i hele den nordjyske region, og turnerer med både Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater og til tider også i udlandet. Hvert år tiltrækker orkestret internationale dirigenter og solister til sine koncerter, og der spilles for alle – hvad enten det er trofaste abonnenter eller nysgerrige nybegyndere. Ingen lokationer er for små eller store,
og orkestret spiller både ude og inde – for alle og enhver – ganske som Aalborg By-Orkester gjorde fra det allerførste år. Et særligt fokus er lagt på formidling af den klassiske musik for børn og unge. Orkestret spiller på skoler og i institutioner, der er koncerter for børn og unge, og alene i den forgangne sæson har to nye projekter set dagens lys, Aalborg Ungdomssymfoniorkester og BabySymfoni. I 2023 kan orkestret ikke alene fejre 80-års fødselsdag, men har også med stor glæde budt velkommen til sin ottende chefdirigent, amerikanske Joshua Weilerstein. Med ham vil orkestret bygge videre på de traditioner og den ånd, orkestret blev grundlagt i, fortsætte sit høje niveau og til stadighed udvikle sig til glæde for både nuværende og fremtidige publikummer. Hvad der blev født af lokal pionerånd, har på få generationer udviklet sig til et kulturelt vartegn for Aalborg og hele Nordjylland. Uden hjælp var det aldrig gået. Orkestret modtager hvert år støtte fra en række sponsorer og fonde samt Aalborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover er Aalborg Symfoniorkesters Venner også en uvurderlig støtte for orkestret.
Aalborg Symfoniorkesters sponsorer
Vi smider alle hæmninger og gør dansemusikkens forrygende satser levende på scenen – med hjælp fra Mads Vad og to unge blændende dansetalenter.
Nytårskoncerten
Vild med dansen 5.-12. januar kl. 19.30 + 6. januar kl. 12.00 Musikhuset Aarhus
Vivaldi & Piazzolla De otte årstider
Lørdag 25. november 2023 kl. 15.00 Koncertsalen i Musikkens Hus, Aalborg
En go begynd d erkonce
rt
Læs mere om Aalborg Symfoniorkestres koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Læs mere om Aarhus Symfoniorkestres koncerter, og køb billet på www.aarhussymfoni.dk
Du kan møde os her:
Du kan møde os her:
facebook.com/aalborgsymfoni
facebook.com/aarhussymfoni
@aalborg_symfoniorkester
@aarhussymfoni
Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.
Vivaldis populære værk De fire årstider hører man mange steder – men kun i brudstykker. Musikken er magisk at dykke ned i – især når den høres i sin helhed, og det bliver der mulighed for ved en koncert, hvor Aalborg Symfoniorkester byder på hele otte årstider. For Vivaldis fire flettes sammen med den argentinske komponist Piazzollas De fire årstider i Buenos Aires. Den franske violinist Amaury Coeytaux er både solist og dirigent. Han spiller på en Stradivarius violin, bygget i 1715.