Weilerstein & Sandberg - 27.10.22 - Koncertprogram

2. VIOLIN

FLØJTE

Kaja Marie Andersen 1. solo Neus Signes Llinares 2. solo + Ida Marie Sørmo, piccolo

OBO

Judith Blauw 1. solo Arco van Zon 2. solo + Jenny Sjøberg, engelskhorn

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

Amane Horie 1. solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo Adrian Dima +

FAGOT

BRATSCH

TROMPET

Evdokia Ershova 1. solo Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjoölin Anna Dahl Anna Medzkievizc #

CELLO

Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Magdalena Cristea 3. solo # Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Deborah Josephson +

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Arly Wehner Karla Egebjærg Wulf + Erica Giacoletto +

Sheila Popkin 1. solo Sennen Costa Simone Cipriano, kontrafagot #

HARPE

Steaphanaidh Chaimbeul 1.solo +

SPONSORER

CELESTE

Arne Jørgen Fæø +

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Søe Holding

KOMMENDE KONCERTER Langsom lørdag: Mød strygerne - for børn Pro Musica: Ballet og russisk passion - kammerkoncert Langsom lørdag: Duo Imperfekto - for børn La Vendetta / I Pagliacci med Den Jyske Opera Fra Wien til Danmark - Mozart & Carl Nielsen Familiejulekoncert

HORN

Benedikt Scholtes 1. solo + Charlie Ransley Lena Westlund Nora Hannisdal +

Jonathan Clarke 1. solo Lars Ole Schmidt Ketil Christensen +

lørdag 29. oktober 2022 kl. 11.00 lørdag 5. november 2022 kl. 14.00 lørdag 12. november 2022 kl. 11.00 fredag 18. november 2022 kl. 19.30 torsdag 24. november 2022 kl. 19.30 lørdag 3. december 2022 kl. 12.00 & kl. 14.00

Torsdag 3. november 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

BEETHOVEN & SJOSTAKOVITJ

BASUN

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Virtuost spil af italiensk klavergeni Case Scaglione, dirigent Federico Colli, klaver

TUBA

Mattias Johansson 1. solo

PAUKER

Michael Pilgaard 1. solo

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Jonas Weitling + Malte Vendelby + Rasmus Clemens +

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Gabor Szabo 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Synnøve Gustavsson Harot Yacoubian +

Foto: © Bonsook Koo

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Du kan møde os her: konstitueret kontraktansat + assistent o

#

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

WEILERSTEIN & SANDBERG Torsdag 27. oktober 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Joshua Weilerstein Erik Sandberg, horn Vesselin Demirev

PROGRAM Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Das Musikalisches Opfer: Ricercare (arr. Anton Webern - 1935)

Krzystof Penderecki (1933-2020)

Koncert for horn og orkester - ”Winterreise”

(ca. 8 min)

(ca. 16 min)

Pause Klaverkvartet, op. 25, g-mol (arr. Arnold Schönberg) Allegro Intermezzo: Allegro; ma non troppo Andante con moto Rondo alla zingarese: Presto

(ca. 43 min)

Joshua Weilerstein, dirigent Amerikanske Joshua Weilerstein var bare 21 år, da han som den yngste nogensinde vandt den prestigefyldte, internationale Malko-konkurrence for unge dirigenter i København. I dag er han 35 og bor i London, hvorfra han nyder en blomstrende karriere som gæstedirigent over hele kloden og har skabt tætte relationer med mange af verdens fineste orkestre og solister.

Weilerstein er netop præsenteret som Aalborg Symfoniorkesters nye chefdirigent – en treårig stilling, som han tiltræder fra sæson 2023-24, og som er muliggjort med en generøs donation fra Det Obelske Familiefond.

Johann Sebastian Bach

Solisten denne aften er én af orkestrets egne, nemlig solohornist Erik Sandberg, der har været ansat hos Aalborg Symfoniorkester siden 2008. Før det var han i fire år tilknyttet Ensemble MidtVest i Herning og inden da fra 200103 hornist hos DR UnderholdningsOrkestret.

J. S. Bach blev født ind i en familie af musikere, der gennem generationer havde været altoverskyggende på musikscenen i hele Thüringen. I dette store område af Tyskland talte man i perioden fra omkring 1550 og frem til Bachs fødsel i 1685 altid om musikerne med Bach navnet; de var stadsmusikere, organister, kantorer eller kapelmestre.

Erik Sandberg er født i Sverige i 1974 og begyndte at spille valdhorn som 9-årig. Efter to års studier hos Pär Enblom, hornist i Helsingborgs Symfoniorkester, tog Erik Sandberg til Musikhögskolan i Malmø, hvor han fik undervisning af Thomas Kjelldén. I en periode var han udvekslingsstudent i Wien og studerede hos Roland Berger på Hochschule für Musik und darstellende Kunst.

Erik Sandberg er også medlem af Alabu Blæserkvintet, som ved sin seneste koncert 17. september uropførte værket Cinq dessins d’Odilon Redon, der er komponeret af Erik Sandberg.

Weilerstein var indtil for nylig i en syv-årig periode kunstnerisk leder for det schweizisk-baserede kammerorkester Orchestre de Chambre de Lausanne og er i øjeblikket leder af det Boston-baserede Phoenix-ensemble. Hans virke som gæstedirigent har bragt ham kloden rundt og blandt mange orkestre, han har arbejdet sammen med, kan – udover Aalborg Symfoniorkester – nævnes Oslo-filharmonien, DR SymfoniOrkestret, New York Philharmonic, Seattle Symphony, Royal Liverpool Philharmonic og London Philharmonic.

Udover sin omfattende internationale dirigentkarriere har Joshua Weilerstein også udviklet en meget populær og let tilgængelig podcast-serie om klassisk musik kaldet ”Sticky Notes”. Serien har over 2 millioner downloads i 165 lande.

Foto: © Nicolas Cho Meier

Weilerstein, der er født ind i en familie af musikere, indledte sin karriere som violinist, men efter han vandt Malko-konkurrencen, dedikerede han sig fuld tid til direktion. Med et repertoire, der spænder fra renæssancen til nutidig musik, kombinerer Joshua Weilerstein en dyb kærlighed til kanoniske mesterværker med et lidenskabeligt engagement i at afdække værker af underrepræsenterede komponister som Pavel Haas, William Grant Still, William Levi Dawson, Ethel Smyth, blandt andre.

Foto: © Paul Marc Mitchell

Johannes Brahms (1833-1897)

Erik Sandberg, horn

Johann Sebastian gjorde igennem sine to ægteskaber sit for at holde Bach-slægtens virke i live.

Han blev far til ikke færre end 20 børn; 13 i sit første ægteskab med Maria Barbara og syv børn i det andet ægteskab med Anna Magdalena.

Kun otte af Bachs 20 børn overlevede ham, men af disse var der særligt tre, som udmærkede sig som fremragende musikere.

Den yngste, Johann Christian, var en ledende skikkelse i musiklivet i London og én af de vigtigste eksponenter for den nye galante stil, som særligt inspirerede den unge Mozart. Den ældste søn, Wilhelm Friedemann, havde et enormt, men desværre uforløst talent, og hans ustabile psyke og alkoholproblemer afholdt ham fra det store gennembrud og en større musikhistoriske betydning. Carl P. E. Bach lyste imidlertid klart på den musikalske stjernehimmel i anden halvdel af det 18. århundrede. Han blev ansat som cembalist hos den preussiske regent, Frederik den Store, der selv var en dygtig musiker og spillede fløjte på højt niveau. Umiddelbart efter at Carl P. E. var blevet ansat ved Frederik den Stores hof, besøgte J. S. Bach sin søn og spillede for regenten, der havde forberedt et helt særligt tema, som Bach skulle improvisere over. Temaet var vanskeligt og ikke ligetil, men Bach imponerede alle ved hoffet med sine mageløse improvisationsevner.

Da Bach kom hjem til Leipzig, besluttede han at benytte det royale tema som grundlag for et stort og omfattende værk, Das Musikalisches Opfer, som er en samling af raffinerede canons, en triosonate, en trestemmig ricercar og som kulmination en mægtig 6-stemmig ricercar (ricercar er en gammel betegnelse for fuga).

Das Musikalisches Opfer (arr. Anton Webern) I dag forbindes navnet Anton Webern mest med tolvtonemusik og serielle værker, som er ultra-

korte og koncentrerede i deres indhold. Selvom mange af værkerne snart har 100 år på bagen, har det brede koncertpublikum ikke taget musikken til sig, og der er langt mellem opførelser af Weberns orkesterværker. Weberns betydning for de efterfølgende generationer af komponister har til gengæld været enorm, og den moderne musik havde været utænkelig uden Weberns, Bergs og ikke mindst Schönbergs nye tiltag.

Inden Webern lærte Schönberg at kende og blev hans elev, havde han læst musikvidenskab ved universitetet i Wien, og i disse år fordybede han sig i renæssance- og middelaldermusik. Interessen for den ”gamle musik” fortsatte gennem hele livet, og mens han studerede hos Schönberg var J. S. Bachs værker ofte genstand for dybdegående analyser. Bachs evne til at skrive polyfon musik, hvor alle stemmer synes at have lige stor betydning og melodisk selvstændighed fascinerede Webern, og da han i 1934 besluttede at skabe en orkesterversion af Bachs 6-stemmige ricercar var det dels med ønsket om at tydeliggøre Bachs polyfoniske mesterværk og dels for at fremvise sine egne nyskabende måder at bruge instrumentation på.

Krzysztof Penderecki Penderecki voksede op i efterkrigstiden Polen.

I barne- og ungdomsårene var det violinen, der med sine fortryllende klange fangede den unge Pendereckis opmærksomhed, og han begyndte derfor sine musikstudier som violinist. Efterhånden fik han større og større lyst og inspiration til selv at skabe musik, og sideløbende med violin begyndte han at studere komposition på konservatoriet. Han var i sine ungdomsår dybt fascineret af den nye bølge af avantgarde musik, der havde været anført af Webern og videreført af blandt andre Boulez, men også Stravinskijs mere frie tilgang til at komponere havde stor indflydelse på den unge Penderecki.

Han slog internationalt igennem som komponist med sit epokegørende værk, Threnody to the Victims of Hiroshima, som er et værk komponeret for 52 strygere til minde om ofrene for bombningen af Hiroshima. Værket var nyskabende med sin brug af en yderst kompleks kompositionsteknik, hvor hver enkel stryger spiller sin egen stemme og på den måde skaber en myriade af klang, som hele tiden er genstand for små ændringer

– nærmest som en havoverflade i oprør. Flere avantgardeværker fulgte i de efterfølgende år, men efterhånden anlagde Penderecki en mere melodisk orienteret kompositionsstil, som har været stærkt medvirkende til en øget popularitet. Dertil kommer, at han blev et kendt navn i en bredere kreds, efter han begyndte at komponere filmmusik, ofte til gyserfilm som for eksempel William Friedkins film Eksorcisten (1973), Stanley Kubricks film Ondskabens hotel (1980) og Martin Scorseses film Shutter Island (2010).

Koncert for horn og orkester “Winterreise” Hornkoncerten blev komponeret i 2008 og er et godt eksempel på Pendereckis modne og mere melodiske stil. Titlen vil for mange lyttere af klassisk musik skabe associationer til Schuberts mesterværk, sangcyklussen med samme navn, Winterreise, men der er ingen sammenhæng mellem de to værker.

Penderecki valgte at kalde sin hornkoncert Winterreise, da han i lighed med mange forbandt hornet med jagt – gennem generationer har man brugt hornet som signalinstrument ved jagt, og gennem musikhistorien er hornet ofte blevet brugt til at skabe skov-, natur- og jagtstemning.

I sin barndom havde Penderecki ofte været på jagt om vinteren efter vildsvin og harer med sin far og onkel, og disse minder danner inspirationen til hornkoncerten og titlen Winterreise. Koncerten blev oprindelig komponeret til den eminente hornvirtuos, Radovan Vlatković, der også uropførte værket i 2008.

Koncerten forløber som én lang sats, men man fornemmer en tydelig todeling: Første del er rolig og søgende i sit udtryk og udvikler sig over et passacaglia-tema (et bastema, der er genstand for variation). Solisten får hurtig lejlighed til at træde frem med virtuose passager. I den andel af værket øges tempoet, og musikken bliver livfuld og energisk. Igennem hele koncert er der et fantastisk opbud af dialog mellem solist og orkester, som synes at væve sig ind og ud af hinanden.

Johannes Brahms Brahms voksede op i Hamborgs fattige kvarter langs Elbens mudrede bredder, hvor faderen

ernærede sig som en yderst alsidig musiker, der kunne spille på et væld af forskellige instrumenter. Faderen opdagede tidligt Brahms’ musikalske evner og gjorde sit ypperste for at sikre drengen en god musikuddannelse. Den unge Brahms kom til at færdes lige hjemmevant blandt kroens musikere som i Hamborgs fine koncertsale, hvor blandt andet Beethovens musik bjergtog ham.

Brahms fik som ung mand mulighed for at drage på turné med violinvirtuosen Reményi, og på denne succesfulde turné stiftede Brahms livslange venskaber med først Josef Joachim (en af tidens førende musikere) og siden Robert og Clara Schumann. Robert Schumann var én af de første til at opdage Brahms’ enorme musikalske potentiale, og han forfattede en omfattende anmeldelse af Brahms, hvor han førte den unge spirende komponist frem som musikkens frelser og store arvtager efter Beethoven.

En sådan anerkendelse fra tidens betydeligste musiker og musikskribent kunne måske nok synes som en drømmestart på en komponistkarriere, men det blev det ikke. Det store forventningspres virkede tyngende på den unge Brahms, der endnu kun havde komponeret få værker og stadig ingen store symfonier eller koncerter. Den første symfoni fra Brahms lod også vente på sig, og ved uropførelsen i 1876 havde han brugt 21 år på at komponere den. Til gengæld var den unge Brahms yderst produktiv og grænsesøgende i sine talrige kammermusikværker. Flere af disse havde klaveret som det naturlige omdrejningspunkt, så Brahms selv kunne medvirke ved fremførelser af værkerne. I perioden, hvor han lige havde lært Clara og Robert Schumann at kende, komponerede han blandt andet sin fantastiske Klaverkvartet i g-mol, som emmer af ungdommelig skaberkraft og livsenergi.

Klaverkvartet i g-mol (arr. Arnold Schönberg) Schönberg havde i sine ungdomsår været en meget brugt arrangør af populære melodier og sange for salonorkestre. På denne måde havde han oparbejdet et utroligt kendskab til alle instrumenter og deres klanglige og spilletekniske muligheder. Dette kom han til fulde til at vise i sin egen og meget nyskabende musik, der for altid ændrede musikhistorien. Da nazisterne overtog

magten i Tyskland i 1933, valgte Schönberg at flygte med sin familie til Amerika. Her blev Schönberg hurtig en eftertragtet lærer, særligt blandt de mange filmkomponister, som havde travlt med at forsyne den stærkt voksende filmindustri med musik.

Schönberg blev hele livet ved med at studere tidligere komponisters musik og lavede ofte farvestrålende orkestreringer af blandt andre Bachs og Brahms musik. I 1937 besluttede han at kaste sig over Brahms Klaverkvartet i g-mol. I en avisartikel op til uropførelsen svarede Schönberg på, hvorfor han havde skabt sin orkesterudgave af værket: ”1. Jeg kan godt lide stykket 2. Det bliver sjældent spillet 3. Det bliver altid meget dårligt fremført, for jo bedre pianisten er, jo højere spiller han, og man hører intet fra strygerne. Jeg ville gerne høre det hele, og det opnåede jeg med min instrumentation.”

1.sats: Værket indledes med et motiv, som bliver det bærende element gennem hele 1. sats. Det bliver genstand for fantasifulde transformationer og variationer. Musikken er til at begynde med holdt tilbage i en åndeløs spænding, men føres efterhånden til mægtige kulminationer.

2.sats: Et intermezzo, der bliver ét af Brahms varemærker gennem hele livet. Satsen forløber som en scherzo, der bliver holdt tilbage med stor elegance.

3.sats: Denne langsomme sats viser Brahms’ evne til at skrive brede smukke, hymniske melodier, som udfolder sig akkompagneret på smukkeste vis.

4.sats: Finalen er en medrivende rondo som Brahms selv kaldte ”Rondo alla zingarese” (Sigøjner rondo). Den virtuose sats er båret af skønne melodier, der med de mange gentagelser sætter sig i hukommelsen, og med de skæve rytmer og betoninger løfter energien i en festlig finale. © Jan Mygind, oktober 2022