5 minute read

HELE NORDJYLLANDS SYMFONIORKESTER FYLDER 80

Der er en helt speciel ånd i Aalborg Symfoniorkester – en ånd, der har rødder mere end 80 år tilbage til dengang en entusiastisk ung mand ved navn Jens Schrøder blev ansat som kapelmester for Aalborg By-Orkester. Orkestret har skiftet navn undervejs, men ånden og ambitionerne er stadig de samme.

Aalborg Symfoniorkester blev grundlagt i 1943 – under 2. verdenskrig som et lys i en mørk og svær tid. Ønsket var at skabe et synligt orkester, der mødte folk, hvor de var – uanset hvem de var. Orkestret skulle levere musik på det højeste kunstneriske niveau – med entusiasme og passion og til alle borgere. Det er den arv, vi med dyb respekt bringer videre i dag. Det er den gyldne tråd, vi følger, når vi spiller musik – i Koncertsalen og alle andre steder.

Advertisement

Hvad der begyndte som et byorkester uden fastansatte musikere, blev under Jens Schrøders ledelse gennem 37 engagerede år forvandlet til et professionelt symfoniorkester, der i dag har 65 musikere på lønningslisten og har til huse i én af Europas bedste koncertsale.

Begyndelsen

Den 30. januar 1943 samledes Aalborg By-Orkesters bestyrelse for første gang, og det er fra den dato, vi i dag regner orkestrets fødselsdag. Men forud for den stiftende generalforsamling lå flere års utrætteligt arbejde fra en række prominente borgere, der var kede af, at byen efter regimentsmusikkens ophør ikke havde noget fast orkester: ”Savnet heraf har ofte været følt og har medført, at den Kulturværdi, som Musikken er, ikke er kommet Byens Borgere tilgode”.

Dermed opstod – 1. maj 1941 – ”Udvalg for Oprettelse af et Byorkester Aalborg”. Medlemmerne talte en politimester, en læge, en købmand, domorganisten, en boghandler, et par journalister, hvoraf én var musikskribent, en overretssagfører og en brændselsgrosserer.

De satte sig for at ”skabe et Grundlag for et Byorkester Stor-Aalborg”, og som nu var det også dengang en kamp at skaffe midler til kulturlivet. Således lød det i bekendtgørelsen fra september 1941:

”Det er Udvalgets Plan ved en større Indsamling at søge tilvejebragt det foreløbige økonomiske Grundlag for Sagens Gennemførelse, idet Udvalget har den Tro, at det, naar det gennem Borgerskabets Tilkendegivelse ved en saadan Indsamling er vist, at Interessen og Kravet er til Stede, vil kunne regne med, at ogsaa det Offentlige (Stat og Kommune) vil træde til med deres Bidrag”.

Missionen lykkedes som bekendt, og 12. maj 1943 – efter en meget vellykket koncert – kunne udvalget over natmaden i Håndværkerforeningens

Selskabslokaler opløse sig selv. Vi skal i øvrigt frem til 17. maj 1961, før et enigt folketing vedtog lov nr. 136 om statstilskud til orkestre uden for hovedstadsområdet.

Jens Pind

Med midler fra såvel musikglade borgere som Aalborg Kommune kunne oprettelsesudvalget 1. maj

1942 engagere den unge dirigent Jens Schrøder – med tilsagn om gage de kommende to år. Forinden havde han vist sit værd, da han i februar samme år dirigerede sin allerførste koncert i Aalborg. Det var i Håndværkerforeningens Festsal, og der var 28 musikere i orkestret.

Siden dirigerede Jens Pind – således kaldet med henvisning til dirigentstokken – masser af koncerter både inde og ude. Kildeparken, Aalborg Zoo, Stadion og Østre Anlæg var bare nogle af de steder, byens borgere kunne møde orkestret, for som Schrøder udtrykte det i et interview ”Ny Tid” 1965: ”Vi laver ikke koncerter for nogle specielle. Vi giver et tilbud til alle borgere…. Der er ingen sociale skel”.

Chefdirigenter

Jens Schrøders to-årige ansættelse blev til mange flere, og han forblev orkestrets utrættelige leder helt frem til 1979. Siden da har Aalborg Symfoniorkester haft yderligere seks chefdirigenter, som hver især har sat sit præg på orkestret. De er Janos Fürst, Peter Erös, Owain Arwel Hughes, Moshe Atzmon, Matthias Aeschbacher og Rumon Gamba. Efter otte år uden chefdirigent kan Aalborg Symfoniorkester som en ekstra 80 års fød- selsdagsgave nu byde velkommen til amerikanske Joshua Weilerstein, der tiltræder ved sæsonåbningskoncerten 31. august 2023. Med ham vil orkestret bygge videre på de traditioner og den ånd, orkestret blev grundlagt i, fortsætte sit høje niveau og til stadighed udvikle sig til glæde for både nuværende og fremtidige publikummer.

Aalborg Symfoniorkester spiller i store og mindre konstellationer i hele den nordjyske region, og turnerer med både Den Jyske Opera og Det Kongelige Teater og til tider også udlandet.

Hvert år tiltrækker orkestret internationale dirigenter og solister til sine koncerter, og der spilles for alle – hvad enten det er trofaste abonnenter eller nysgerrige nybegyndere. Ingen lokationer er for små eller store, og orkestret spiller både ude og inde – for alle og enhver – ganske som Aalborg By-Orkester gjorde fra det allerførste år.

Et særligt fokus er lagt på formidling af den klassiske musik for børn og unge. Orkestret spiller på skoler og i institutioner, der er koncerter for børn og unge, og alene i den forgangne sæson har to nye projekter set dagens lys, Aalborg Ungdomssymfoniorkester og BabySymfoni.

Hvad der blev født af lokal pionerånd, har på få generationer udviklet sig til et kulturelt vartegn for Aalborg og hele Nordjylland. Uden hjælp var det aldrig gået. Orkestret modtager hvert år støtte fra en række sponsorer og fonde samt Aalborg Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover er Aalborg Symfoniorkesters Venner også en uvurderlig støtte for orkestret.

FAST, FURIOUS, FORTISSIMO LIVE PODCAST OM DVORÁKS

9. SYMFONI

Torsdag 5. oktober 2023 kl. 19.30

Koncertsalen i Musikkens Hus

Nye lyttere kan begynde her

Sticky Notes hedder en serie af populære podcasts om klassisk musik, som vores nye chefdirigent Joshua Weilerstein står bag. Han har længe drømt om at lave en podcast med et live-orkester, og det sker nu – naturligvis med Aalborg Symfoniorkester. Emnet er Dvořáks 9. symfoni – Fra den nye verden, som komponisten skrev, mens han var i USA.

I koncertens første del introducerer Weilerstein værket og giver et indblik i musikken – med live-eksempler af orkestret. Således godt klædt på er vi efter pausen klar til at opleve hele symfonien i al sin pragt. Kom og vær en del af denne live podcast, og oplev Dvořáks fantastiske symfoni pakket ud, så alle kan nyde den.

Lørdag 23. marts 2024 kl. 15.00

Koncertsalen i Musikkens Hus

Dirigent og vært Joshua Weilerstein

De største øjeblikke

Det bliver stort, og det bliver højt – det er orkestrets nye chefdirigents største øjeblikke fra det klassiske repertoire pakket ind i 75 minutters forrygende koncert.

Klassisk musik er overalt, og du kender måske mere, end du tror. Tag med Joshua Weilerstein på en rejse gennem nogle af de største værker, og hør ham fortælle om dem.

Der vil være musik, du kender, værker, du ikke vidste, du kendte, episke øjeblikke og frygtindgydende lyde fra orkestrets musikere. Vi besøger balletter, kærlighedshistorier, krige, det ydre rum og værker, der lyder som om, de er skrevet til film.

Kom og bliv blæst bagover af dit symfoniorkester!

100

Enhedspris 150

TO. NOVEMBER 2023 16.

EVGENY KISSIN & RACHMANINOV

Torsdag 16. november 2023 kl. 19.30

Koncertsalen i Musikkens Hus

Dirigent Joshua Weilerstein

Solist Evgeny Kissin, klaver

Program

Ludwig van Beethoven Witold Lutosławski

Sergej Rachmaninov

Egmont Ouverture, op. 84 Koncert for orkester

Klaverkoncert nr. 3, op. 30

Fra vidunderbarn til verdensstjerne

Han slog igennem som vidunderbarn i 1980’erne, og siden har Evgeny Kissin erobret alverdens koncertscener. Til efteråret tager han på Europaturné med Rachmaninovs Klaverkoncert nr. 3 og gæster Aalborg – som det eneste sted i Danmark. Evgeny Kissin er en af de sidste store af den russiske klaverskole, og hans guddommelige spil besidder en poetisk og lyrisk dybde, man sjældent hører. Det oplever man til fulde i klaverkoncerten, som Rachmaninov skrev, da han 1909 blev inviteret til USA. I det krævende værk går solistens virtuose showmanship op i en højere enhed med det symfoniske orkester. Har man set filmen Shine, vil man genkende klaverkoncerten som den, Helfgott kæmper med at spille for at gøre sin far stolt.

Wiltold Lutosławski betragtes som en af de vigtigste komponister i polsk musik siden Frederic Chopin. I 1967 modtog han Léonie Sonnings Musikpris. Ved priskoncerten var blandt andet Koncert for orkester på programmet, og om dette værk skrev Politikens anmelder Robert Naur dengang: ”Orkesterkunst, bevægelse som fra dansende kroppe, melodi fra det polske folk, formet i et enkelt værk af uimodståelig kraft”. Værket er komponeret lige på tærsklen til ”det polske forår” 1956 og er en tour de force i, hvordan komponisterne fra østblokken mestrede folkemusikken og brugte den som en integreret del af deres kunstmusik.

SheilaPopkin