NORDISKE TONER 17. marts 2022

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Christine Langer Olga Daniluk Thomas Rokkjær Else Marie Tolbøll Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Synnøve Gustavsson

2. VIOLIN

Lorenzo Tranquillini 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Jette Rosenda Adrian Dima #

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg Andreas Bennetzen + Piotr Dubajko +

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo Arco van Zon +

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo

Sennen Costa

SPONSORER

KLAVER

Arne Jørgen Fæø +

CELESTE

Christian Vestergaard +

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, orkesterchef Anne Rom Aaen, producent Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Lyse lækkerier og barok der svinger Porra & Sibelius Dyrenes karneval Pro Musica: Det syngende horn med venner Dalene & Nielsen Påskekoncert

HORN

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Jack Pilcher May +

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl Anna Weronika Medzkievicz #

Jean-Baptiste Schwebel 1. solo Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Gabriella Fuglsig # Debbie Josephson + Muriel Cellier +

Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo

FAGOT

BRATSCH

CELLO

FLØJTE

lørdag den 19. marts kl. 14.00 torsdag den 31. marts kl. 19.30 lørdag den 2. april kl. 11.00 lørdag den 2. april kl. 14.00 torsdag den 7. april kl. 19.30 torsdag den 13. april kl. 19.30

Aftenens koncert optages af DR P2.

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

NORDISKE TONER

TROMBONE

#

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Aksel Engbakken Berg # Jacob Ringsmose, basbasun

Torsdag den 17. marts 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

THE SOUND OF CLIMATE

TUBA

Torsdag den 24. marts kl. 17.00 & kl. 19.30

Mattias Johansson 1. solo

PAUKE

Michael Pilgaard 1. solo

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Christian Back +

Du kan møde os her: #

HARPE

Mette Nielsen 1. solo

kontraktansat + assistent

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

Dirigent Giordano Bellincampi Solister Stefan Dohr, horn Gábor Tarkövi, trompet Jens Bjørn-Larsen, tuba

Jesper Busk Sørensen, basun Koncertmester Yana Deshkova

PROGRAM Igor Stravinskij Suite nr. 2 for lille orkester (1882 – 1971) March Vals Polka Galop

(ca. 7 min)

Ole Schmidt Koncert for horn i f og kammerorkester (1928 - 2010) Largo Allegro giusto

(ca. 16 min)

Ole Schmidt Pièce concertante for trompet og trombone Allegro con brio

(ca. 10 min)

Pause

(ca. 14 min)

Steingrímur Rohloff Concerto Grosso - Uropførelse (f. 1971) 1. sats (med solotuba)

2. sats (med solohorn)

3. sats (med solobasun)

4. sats (med solotrompet)

(ca. 22 min)

Ole Schmidt Tubakoncert Allegro moderato Lento Allegro giusto

Foto: © Andreas Köhring

Giordano Bellincampi, dirigent Giordano Bellincampi er født i 1965 i Rom og uddannet i basbasun. I 1994 debuterede han som dirigent med Odense Symfoniorkester efter en aktiv karriere som orkestermusiker, blandt andet som basunist i Det Kongelige Kapel. Siden har han regelmæssigt dirigeret samtlige danske samt førende europæiske, amerikanske og asiatiske orkestre og operahuse. Giordano har siden 2009 været ansat på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med ansvar for dirigentuddannelsen. Med et enormt repertoire, der omfatter klassisk, romantisk og moderne musik, har Giordano især gjort karriere i de centraleuropæiske, italienske og skandinaviske orkestre. Han havde sin operadirigentdebut i 1997 på Den Jyske Opera, som han blev chef for fra 2005 til 2013. Sideløbende med denne post har han udbygget sin omfattende internationale dirigentkarriere. Fra 2012 - 2017 har Giordano været chefdirigent for Duisburger Philharmonikerne og for orkestret I Pomeriggi Musicali i Milano.

Han var desuden chefdirigent for Kristiansand Symphony Orchestra fra 2013 til 2018, og herhjemme var han fra 1997 til 2000 chefdirigent for Athelas Sinfonietta og fra 2000 til 2005 for Sjællands Symfoniorkester.

Stefan Dohr, horn

Gábor Tarkövi, trompet

Den tyske hornist Stefan Dohr er en anerkendt solist, kammermusiker og 1. solohornist i Berliner Philharmonikerne og et ikon i det internationale landskab af blæsere. Uanset om det er kernerepertoire for horn eller nutidige kompositioner, betragtes hans fortolkninger som uovertrufne. På grund af Dohrs store virtuositet har flere førende komponister dedikeret flere hornkoncerter til ham – blandt dem Toshio Hosokawa og Wolfgang Rihm. Som solist har Dohr arbejdet med dirigenter som Sir Simon Rattle, Claudio Abbado, Daniel Barenboim, Bernhard Haitink, Christian Thielemann og Daniel Harding og er blevet inviteret af orkestre som Los Angeles Philharmonic Orchestra, Sveriges Radios Symfoniorkester, Oslo Filharmonikerne, Shanghai Philharmonic og NHK Symphony Orchestra.

Gábor Tarkövi er født i Ungarn i 1969 og som ni-årig fik han sin første trompetundervisning af sin far, István Tarkövi. Med sin opvækst i Csolnok fik den lokale ”Schwab” messingmusik stor indflydelse på Tarkövis musikalske karriere. Han begyndte sin karriere i Württemberg Philharmonic Orchestra og herefter Berlin Symphonie Orchestra, Bayern Radio Symphony Orchestra og Berliner Philharmonikerne. Siden 2018 har Gábor Tarkövi været professor ved Berlin University of the Arts. Gábor Tarkövi spiller kammermusik i forskellige ensembler: Pro Brass, Austrian Brass Connection, Wien-Berlin Brass Quintet og Berlin Philharmonic Brass Trio. Han optræder regelmæssigt i Europa, USA og Asien og er en anerkendt solist verden over.

Jesper Busk Sørensen, basun

Jens Bjørn-Larsen, tuba

Jesper Busk Sørensen er født i Danmark i 1980 og har siden 2009 været ansat som basunist i Berliner Philharmonikerne, som af mange anses for at være verdens bedste symfoniorkester. Som den fjerde dansker i orkestrets 130-årige historie konkurrerede han sig ind på en plads, som ikke havde været besat i otte år. Jesper Busk Sørensen har turneret i det meste af verden – både som orkestermusiker, solist og som gæstelærer ved forskellige musikkonservatorier.

Han er uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i 2005 med efterfølgende solistklasse på Northwestern University i Chicago, USA. Derudover har han studeret hos Jesper Juul Windahl. Inden Jesper Busk Sørensen kom til Berliner Philharmonikerne var han ansat i Aarhus Symfoniorkester i syv år.

Jens Bjørn-Larsen er født i 1965 har studeret på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og blev allerede på sit andet studieår ansat som timelærer. Han har modtaget privatundervisning og deltaget i kurser og masterclasses, bl.a. hos legenden Arnold Jacobs i USA. Jens underviser i tuba på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og på Malmö Musikhögskolan.

I 2002 blev han udnævnt professor ved Hochschule für Musik und Theater i Hannover. I en årrække var han gæsteprofessor på The Royal Northern College of Music i Manchester. Jens er en af de mest efterspurgte tubasolister i verden og ligeledes en succesfuld underviser. Siden 2010 har han været fast medlem af Chamber Orchestra of Europe.

Igor Stravinskij Stravinskij blev en af de 20. århundredes mest indflydelsesrige kulturpersonligheder, og han formåede i løbet af sine 89 leveår at afprøve nye musikalske udtryksmåder og kompositionsteknikker.

Netop af den grund er Stravinskij umulig at sætte i bås. Bedst, som man synes at kende hans tonesprog, skifter han som en anden kamæleon både farve og retning og går nye veje.

Suite nr. 2 for lille orkester De to suiter for orkester blev komponeret i perioden lige efter succesen med de tre balletter i Paris og var oprindelig skrevet som klaverduetter, som Stravinskij kunne spille sammen med sine børn.

Musikken er holdt i et enkelt, men fortryllende og ofte humoristisk legende univers. Stravinskij blev så glad for stykkerne, at han besluttede af instrumentere dem og skabte således sine to vidunderlige suiter.

1. March: Den italienske komponist, Alfredo Casella, havde hørt Polkaen og ville også have et musikalsk portræt – Stravinskij komponerede straks marchen.

2. Vals: Valsen er skrevet som en hyldest til Erik Satie.

3. Polka: Polkaen er komponeret som en karikatur af Diaghilev. Stravinskij sammenlignede Diaghilev med en cirkustræner, som står i manegen med sin pisk.

4. Galop: I denne vilde Galop hører man efterklange fra balletten Petruska.

Ole Schmidt Den danske komponist og dirigent, Ole Schmidt, fik sine første musikalske erfaringer gennem jazzmusikken, men kom på konservatoriet for at studere klassisk klaver. Det viste sig dog hurtigt, at han havde større interesse for at skabe og komponere musik, og han blev elev af komponisten Vagn Holmboe. Schmidt havde en fantastisk evne

til at suge musikalske indtryk til sig og med den største naturlighed bruge det i sin musik. I en tid, hvor meget musik blev skabt med et særligt fokus på det konstruktionsmæssige, og hvor udtrykket ofte måtte vige for formen, skabte Schmidt en charmerende modpol med sin musik. Han synes altid at ville kommunikere, bevæge og gå i dialog med publikum.

Koncert for horn i f og kammerorkester I 1960’erne komponerede Schmidt en række koncerter for et væld af forskellige instrumenter, men som alle har det fælles kendetegn, at de synes på klassisk vis at stille solisten overfor orkestret.

Solisten kan opleves som den karakterfaste ener overfor kollektivet, der udgøres af orkestret. På denne måde tages vi med på en musikalsk rejse med solisten, som den ubetingede frontman.

Hornkoncerten forløber i to afsnit, hvor den første del er en langsom, rolig og eftertænksom rejse,

hvor hornets mere filosofiske sider undersøges.

Den anden del, Allegro Giusto, indledes med kæk og legende musik, som tydeligt viser Schmidts glæde ved det enkle umiddelbare udtryk, ja til tider det helt banale. Men Schmidt mestrer at finde det store, det fantastiske i netop dette, og med humor og livgivende energi bringes koncerten til en flot kulmination med en mægtig kadence for solisten, som forener første dels alvor med anden dels humor og leg.

Pièce concertante for trompet og trombone I denne koncert for trompet og trombone hører man tydeligt Schmidts forbindelse til jazzen og hans evne til at skabe energi og fremdrift med rytmiske elementer, sammenholdt med en særlig sans for at skabe yderst velklingende orkestrale klange, giver koncerten sin helt egen charme. Der bliver lånt fra hele musikkens utrolige bredde af en udtryksramme, og musikken spænder fra det dansante og rytmisk spændstige over til det pompøse filmiske og dertil sprudlende cirkusmusik. Schmidt formår også at iscenesætte de to solister helt i overensstemmelse med konvention om trompetens og basunens historiske rolle som signalinstrumenter, og som de bærende instrumenter i pompøse marcher af ceremoniel karakter. Ydermere får vi i den kulminerende kadence en helt igennem sprudlende og brillant duet mellem solisterne. Hele koncerten bærer tydeligt præg af at være komponeret af en musiker/komponist til musikerne, og på denne måde skabes også en direkte forbindelse til os tilhørere.

Tubakoncert Under sine studier i komposition hos Vagn Holmboe blev Schmidt ført ind i Holmboes musikalske univers, som var inspireret af Bartóks brug af folkemusikelementer, hans studier af insekter og legen med det rytmiske. Denne umiddelbarhed – blandet med inspirationen fra jazzen, Stravinskij og Hindemith – blev en ledestjerne gennem hele Schmidts virke. I tubakoncerten fra 1975 synes det hele at blive forenet med den største naturlighed.

Dertil kommer fra tid til anden en umiskendelig lyd af bigband.

1. sats: Koncerten sættes roligt i gang med stor alvor, men hurtig øges energien, og musikken bevæger sig fra det rapsodiske til et rytmisk drevet afsnit. Den frie drømmende rapsodiske karakter vender tilbage, og efter en kadence bringes musikken til en afklaret ro.

2. sats: I den langsomme sats bringes tubaen i spil som en lyrisk historiefortæller.

3. sats: Den korte finale er båret af rytmisk leg og fremdrift og giver solisten mulighed for at fremvise sin virtuose kunnen.

Steingrímur Rohloff Den tysk/islandske komponist, Rohloff, er vokset op i en familie, hvor musik fyldte meget, og han begyndte som barn at spille klaver. I begyndelsen var han tiltrukket af rockmusikken og spillede i ungdomsbands, men i teenageårene blev mødet med J.S. Bachs musik afgørende. Rohloff begyndte at fordybe sig i den store klassiske musiktradition og arbejdede sig stille og roligt gennem hele musikhistorien, mens han komponerede små stykker i de forskellige stilarter. På denne måde kom Rohloff frem til den moderne kompositionsmusik, hvor mødet med Stravinskijs musik særligt blev afgørende.

På anbefaling fra sin klaverlærer begyndte han at studere komposition – først i Køln, derefter Paris på Conservatoire National Superieur, hvor han blev elev hos Gérard Grisey og den spektrale skole.

Han fik i tiden i Paris en dyb fascination for arbejdet med instrumentation og havde her rig lejlighed til at forfine sin forståelse for instrumenternes klanglige og udtryksmæssige muligheder. Det skandinaviske ophav har gennem hele Rohloffs virke spillet en rolle, og hans helt unikke tonesprog opstår i krydsfeltet mellem den centraleuropæiske avantgarde og den skandinaviske klarhed. Dette har igennem de senere år været stærkt medvirkende til at udbrede Rohloffs musik i hele verden, og har bragt ham flere store anerkendelser, og sikret ham flere priser.

Rohloff har igennem de senere år været bosiddende i København, og da DR sidste år skulle vælge et værk til det store internationale Rostrum (grandprix for kompositions musik), blev det Rohloffs farverige kammermusikstykke, Die 4 Himmelsrichtungen. I de senere år har Rohloff modtaget bestillinger fra flere af de danske symfoniorkestre.

Concerto Grosso for fire solister og orkester (2020) Concerto Grosso for fire solister og orkester blev komponeret som et bestillingsværk til Aalborg Symfoniorkester i 2020 og skulle oprindeligt have være uropført i 2021. Det var den danske basunist, Jesper Busk Sørensen, som er basunist i Berliner Philharmonikerne, der foreslog Rohloff som komponist til bestillingen, og værket er nu blevet dedikeret til Aalborg Symfoniorkester og aftenens fire solister. Inden Rohloff begyndte på arbejdet med Concerto Grosso, havde han lejlighed til at lære alle aftenens solister og deres instrumenter at kende. Derigennem har Rohloff kunne skabe et værk, som er skræddersyet til hver enkelte musikers personlighed, og han har både tilgodeset og udfordret deres tekniske- og musikalske præferencer.

1. sats: I den første sats bliver tubaen hovedpersonen. Musikken udfolder sig i lange, rolige og nærmest lyriske linjer, der langsomt bevæger sig til enorme klanglige kulminationer. Som en ekstra klanglig finesse synger solisten ind i sit instrument, hvilket skaber en sfærisk og fascinerende lyd.

Musikken klinger ud med en instrumenteret vejrtrækning, som leder os direkte til anden sats.

2. sats: Hornet bliver sat i scene i den anden sats, hvor tempoet stiger, og legen med det rytmiske giver solisten mulighed for at udfolde al sin virtuositet. Efter en mægtig kulmination afrundes satsen med et langt, udkomponeret diminuendo, hvor Rohloff viser sin eminente evne til at skabe orkestral farverigdom.

3. sats: Trombonen bliver ført frem i en rolig og smuk sats, der nærmest har karakter af en stor arie.

Orkestret skaber en fascinerede klangbund, hvor blandt andet Rohloffs brug af slagtøj og harpe giver musikken et skær af noget overjordisk.

4. sats: I finalen slippes trompeten løs som solist, og musikken løftes op i et højre og gennemlyst register. Intensiteten og dramaet øges efterhånden, og solisten foranlediges til at vise sit instruments mange klanglige facetter – lige fra smukke, lange linjer over rytmiske signaleffekter til udfordrende igangsætter af leg. Det hele bringes til fantasifuld og ganske uventet kulmination. © Jan Mygind, marts 2022