Not a wind in sight - 15.09.22 - Koncertprogram

ADMINISTRATION / TEKNIK

Evdokia Ershova 1. solo Raquel Forriol 2. solo # Elsebeth Schmidl Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl Anna Medzkievizc #

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Anne Rom Aaen, producent - LYT Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

2. VIOLIN Emily Fowler 1.solo # Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

CELLO Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Hüseyin Gündogdu #

KONTRABAS Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

konstitueret kontraktansat + assistent o

#

SPONSORER

Søe Holding

KOMMENDE KONCERTER Pro Musica: Alabu blæserkvintet Musikkens Miks: Pernille Rosendahl, Kwamie Liv & Jeuru

Peter og Ulven - Familiekoncert med Carl Quist Møller Clyne & Elgar Weilerstein & Sandberg Langsom lørdag: Mød strygerne - for børn

lørdag 17. september 2022 kl. 14.00 fredag 30. september 2022 kl. 19.30

lørdag 8. oktober 2022 kl. 11.00 torsdag 13. oktober 2022 kl. 19.30 torsdag 27. oktober 2022 kl. 19.30 lørdag 29. oktober 2022 kl. 11.00

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

BRATSCH

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Olga Daniluk Christine Langer Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christian Thordal-Christensen Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson

Torsdag 6. oktober 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

SCHUMANN & SCHUBERT

Foto: © Julia Eva Severinsen

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

En aften med smukke, lyse toner Douglas Boyd, dirigent Jonathan Swensen, cello

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk Du kan møde os her:

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

NOT A WIND IN SIGHT Torsdag 15. september 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent & violin Koncertmester

Gordan Nikolić Vesselin Demirev

w

PROGRAM Violinkoncert i a-mol, D.115 Andante cantabile - Allegro assai Andante cantabile Presto

(ca. 15 min)

Joseph Haydn Koncert nr. 1 for violin og strygere i C-dur, HOB VIIa:1 (1732-1809) Allegro moderato

Adagio Finale: Presto

(ca. 19 min)

Giuseppe Tartini (1692-1770)

Introduktion og Allegro, op. 47, for strygekvartet og strygeorkester

Peter Tjajkovskij Serenade for strygere, op. 48, TH 48 (1840-1893) Pezzo in forma di Sonatina Walzer Élégie

Finale (Tema Russo)

Giuseppe Tartini Tartini blev født i den smukke kystby Piran i det nuværende Slovenien. Hans florentinske far bestred flere højtstående embeder, og da Tartini var det fjerde barn i familien, blev der tidligt lagt en plan for, at han skulle gøre karriere inden for den klerikale verden - gerne som præst eller munk. Men mødet med musikken i den nærliggende by Koper lige syd for Trieste gjorde et uudsletteligt indtryk på den unge dreng, og stik imod forældrenes ønske valgte han at gå musikkens vej.

Tartini blev sendt til Padua for at studere på byens hæderkronede universitet, men blev aldrig kendt for sine akademiske meritter. I stedet blev han berømt og berygtet som en eminent fægter, der med sit iltre temperament hellere lod sværdet

Violinkoncerten i a-mol er et godt eksempel på, hvordan Guiseppe Tartini med ynde og elegance forener det galante, klare og regelmæssige udtryk med det emotionelle og nærmest improvisatoriske - alt sammen båret af virtuost og fortryllende violinspil.

Joseph Haydn

Pause Edward Elgar (1857-1934)

ponisterne lod følelserne råde, og musikkens hyppige skift i karakter og udtryk gav liv og nye musikalske udtryk. Inden for litteraturen kender man denne stil under navnet Sturm und Drang.

Goethes Den unge Werthers lidelser er et kendt eksempel herpå.

end tungen tale. Før han rejste til Padua, havde han aflagt præsteløfte og måtte derfor ikke indgå ægteskab, men det så Tartini stort på, da han forelskede sig i den smukke Elisabeth Premazore. De blev gift, og da nyheden nåede biskoppen i Padua, udløste det en voldsom konflikt mellem kirken og Tartini, og han måtte flygte til Assisi.

Her fik Tartini fornyet inspiration, udviklede sit violinspil og fordybede sig i komposition og musikteori. Han blev violinist ved operaen i Ancona, og her hørte han for første gang den blændende violinvirtuos, Francesco Veracini, som bjergtog publikum overalt, hvor han kom frem. Tartini var solgt. Fast besluttet på at overgå Veracinis eminente tekniske evner isolerede han sig i en årrække for at øve, øve og atter øve. Fra omkring 1720erne begyndte han at opnå berømmelse for sit violinspil, og han spillede koncerter i det me-

(ca. 14 min)

(ca. 28 min)

ste af Norditalien og kom også til Prag, som blev ét af hans faste tilholdssteder gennem hele livet.

Det var i øvrigt i disse unge, formative år, Tartini skabte sit mest berømte værk, Djævel-trille-sonaten, som er en banebrydende virtuos violinsonate, der ifølge Tartini blev dikteret til ham i en drøm af Djævlen selv, der sad ved sengens fodende og spillede musikken for ham. Det er dog et helt andet værk, vi skal opleve i aften.

Violinkoncert i a-mol Tartinis musikalske stil udviklede sig gennem hele hans lange liv, og i dag regnes han med rette som én af de vigtige komponister, der løftede musikken fra baroktidens forførende og rige tonesprog til en mere enkel og umiddelbar musikstil, den galante stil, og derfra videre til den nyere, følsomme stil, Empfindsamer Stil, hvor det uventede og emotionelle fik frit spil; kom-

Som ung dreng fik Joseph Haydn med sin smukke, rene sopranstemme en plads i koret ved Stephansdom i Wien. Her grundlagdes hans brede musikalske uddannelse, og snart udmærkede han sig betydeligt i forhold til sine jævnaldrende. Han fik hurtigt tillagt flere opgaver så som at spille orgel i kirken og hjælpe med indstuderingen af korværker. Han blev også oplært som violinist og spillede med i kirkens orkester.

Meget tyder på, at Haydn var en meget omgængelig og vellidt person, der med sit glade væsen og sit smittende humør både skabte venskabelige bånd og animerede sine medmusikere til at yde deres bedste.

Efter årene i Stephansdom levede Haydn i en årrække som freelancemusiker i Wien – en ikke helt let opgave på den tid, men igen kom hans vindende personlighed ham til gavn. Han fik flere jobs – blandt dem et som akkompagnatør for den fremtrædende sanglærer, Nicola Porpora, der blandt andet havde været lærer for Farinelli.

Omkring 1761 fik Haydn et jobtilbud fra Esterházy-hoffet, som skulle vise sig at være et perfekt match. Haydn forblev i denne stilling resten af sit liv. Hoffet havde netop etableret et nyt orkester med en række eminente musikere, og Haydn fik til opgave at lede dem. Han blev en strålende leder, der altid fik det bedste frem i sine musikere, og når man lytter til eksempelvis Haydns tidlige symfonier, kan man bemærke, hvordan han

generøst lader flere instrumenter træde solistisk frem.

Violinkoncert nr. 1 Haydns første violinkoncert er skrevet til den italienske koncertmester ved orkesteret i Esterházy, Luigi Tomasini. Den musikalske stil i koncerten er lys og umiddelbar i sit udtryk, men giver samtidig solisten rig lejlighed til at udfolde sin virtuositet.

I den langsomme midtersats henfører solisten med en smuk og indsmigrende serenade. I finalen slippes alle kræfter fri, og over stok og sten går det.

Edward Elgar Elgar var sammen med Vaughan-Williams med til at genskabe en engelsk komponisttradition, der ellers synes at have ligget i dvale siden Henry Purcells død i 1695. I modsætning til de fleste kollegaer fik Elgar aldrig nogen formel musikuddannelse fra et konservatorium, og han udviklede sit talent for at komponere i et langsomt tempo. Han var omkring 40, før han for alvor brød igennem med sit store værk Enigma-variationerne. Herefter gik det hurtigt, og han skabte i begyndelse af 1900-tallet en række mesterværker, der cementerede hans rolle som én af den engelske musiks nye navne.

Introduktion og Allegro I 1905 komponerede Elgar sit værk Introduktion og Allegro for strygerkorpset i det nyetablerede orkester, London Symphony Orchestra. Værket blev komponeret i en yderst virtuos stil, hvor hele strygerkorpset udfordres med virtuose passager, og hvor sammenspillet kræver det ypperste af alle musikerne.

Inspirationen til at lade en strygekvartet spille solistisk over for det store strygerkorps havde Elgar hentet i barokkens concerto grosso stil. Efter en bredt klingende, fanfareagtig begyndelse lader Elgar musikken falde til ro med en indsmigrende melodi, som han fandt inspirationen til under en ferie i Wales. Den smukke melodi vokser og bringes til kulmination. Allegro-delen indledes med

sagte, men hurtige bevægelser og bliver begyndelsen på et fascinerende afsnit med vilde fuga-passager og store emotionelle udsving, hvor de smukke walisiske melodier endnu engang bringes i spil.

Peter Tjajkovskij Tjajkovskij havde igennem hele sin opvækst og ungdom haft betydelige problemer med sin ustabile psyke, sit lave selvværd og deraf følgende depressioner. Han havde kæmpet for at undertrykke sin homoseksualitet blandt andet ved at indgå ægteskab med Antonina Miljukova. Ægteskabet var fra begyndelsen en katastrofe, og efter Tjajkovskij havde forsøgt selvmord, blev ægteskabet opløst. Tjajkovskij følte sig uden tvivl tynget af skæbnen, og i denne tilstand komponerede han sin mørke og skæbnebetonede 4. symfoni i f-mol.

Tjajkovskijs internationale renommé voksede gennem 1870’erne, og der var bud efter ham både som dirigent og komponist fra alle de musikalsk vigtige byer i Europa. I 1877 kom Tjajkovskij i kontakt med den rige enke, Nadesjda von Meck, som med sin økonomiske støtte sikrede Tjajkovskij kunstnerisk frihed. Han kunne opsige sin stilling som professor ved konservatoriet i Moskva og begive sig ud på omfattende koncertrejser gennem store dele af Europa. Rejserne styrkede Tjajkovskijs selvtillid, og med fornyet livsmod kunne han igen komponere musik.

Serenade Et at de værker, der blev skabt i denne periode, er Serenaden – inspireret af én af Tjajkovskijs største musikalske forbillede, Mozart. Serenaden er holdt i en klassiske formverden, men emmer alligevel umiskendeligt af Tjajkovskijs betagende stil.

1. sats: Den første sats kaldte Tjajkovskij en sonatine, altså lille sonate, men skinnet bedrager, og satsen er alt andet end lille. Den indledes med en mægtig koral i et langsomt tempo, men efterhånden stiger tempoet, og det første tema

´ dirigent & solist Gordan Nikolic, Blæsere og slagtøj er sendt på andre opgaver, og i stedet skal vi fordybe os i strygernes forførende klangunivers denne aften. Det sker under ledelse af Gordan Nikolić, som i næsten 20 år har været koncertmester hos London Symphony Orchestra - fra 1998 til 2017. I aftenens koncert indtager han dobbeltrollen som solist og dirigent.

Gordan Nikolić er født i Brus i Serbien i 1968 og begyndte at spille violin som 7-årig. To år senere blev han optaget på Young Talent Institute, og 1990 blev han færdiguddannet fra Musikhochschule i Basel – med de højeste udmærkelser. I Basel studerede han hos Jean-Jacques Kantorow, og senere har han også modtaget undervisning af blandt andre Walter Levin, Hans Werner Henze, Witold Lutosławski og György Kurtág – og hos dem fattet interesse for alt fra barok til mere nutidig musik. Listen over priser, Gordan Nikolić har modtaget, er lang og tæller blandt andet Tibor Varga, Niccolò Paganini, Cità di Brescia, og Vaclaw Huml. Som violinsolist har han optrådt med en lang række af verdens førende or kestre under ledelse af

høres i et energisk tempo. Det andet tema har en insisterende rytmisk intensitet båret af en kontinuerlig 16-dels bevægelse. Koralen fra begyndelsen gør sin genkomst på centrale steder i satsen og virker også som afslutning.

2. sats: Med ynde og elegance viser Tjajkovskij i denne indsmigrende vals sin store evne til at

dirigenter som André Previn, Sir Colin Davis, Daniel Harding, Myung Wung Chung og sir Bernhard Haitink. Allerede tilbage i 2006 kaldte en anmelder Gordan Nikolić for “one of the wonders of the classical world” og beskrev hans violinspil som ”svævende afsted i et åndeløst lyrisk udtryk”.

Siden 2004 har han været musikalsk leder og koncertmester hos Nederlands Kamerorkest i Amsterdam, og i de senere år har han helliget mere og mere af sin tid til at undervise unge talenter. Gordan Nikolić blev i 2000 udnævnt til Prince Consort Professor for strygerensembler på Royal College of Music, og i 2003 blev han professor på Guilhall School of Music i London og Royal College i Rotterdam. Siden 2017 har han også undervist på Hochschule für Musik i Sarrebruck. Sammen med London Symphony Orchestra har han indspillet en del filmmusik – blandt andet Star Wars: Episode II - Attack of the Clones (2002) og Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (1999).

skrive betagende dansemusik, der bliver båret af skønne melodier.

3. sats: I den langsomme Élégie bliver musikken emotionel, og lyriske og brede melodier bliver udfoldet med Tjajkovskijs utrolige evne til at farvelægge disse med stadig nye kombinationer og klange.

4. sats: Finalen indledes med en rolig, russisk folkemelodi, der langsomt lader sig udfolde.

Tempoet øges, og en ny og nu dansant russisk folkemelodi overtager scenen. Den mægtige koral fra begyndelsen af 1. sats vender tilbage og forenes med dansemelodien i en forrygende finale. © Jan Mygind, september 2022