DALENE & NIELSEN 7. APRIL 2022

Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Vlad Popescu 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Thomas Rokkjær Michael Hübner Christina J.G. Rudan Christian Thordal-Christensen Igor Vitenson Synnøve Gustavsson Christian Ericsson +

2. VIOLIN

Joanna Wronko 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Boris Grinman Jette Rosendal Adrian Dima # Aleksander Kølbel +

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Ana Teresa Alves 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Elsebeth Schmidl Jonatan Sjølin Ruben Kristensen Anna Dahl Anna Weronika Medzkievicz #

CELLO

Jean-Baptiste Schwebel 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Gabriella Fuglsig #

FLØJTE

Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo

OBO

Judith Blauw 1. solo Jenny Sjöberg 2. solo

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Anne Rom Aaen, producent - LYT Anna Marie Falk, marketingkoordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Tommy Clausen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Johannes Herjö 2. solo

KOMMENDE KONCERTER

Sennen Costa

HORN

Greven af Luxembourg Mesterværkernes aften Pro Musica: En fløjte og mange strenge Graf & Sjostakovitj - Sæsonafslutning Sæsonpræsentation 2022 - 2023 Gladiator Live

Erik Sandberg 1. solo Charlie Ransley Lena Westlund Benjamin Setsaas #

TROMPET

torsdag den 28. april kl. 19.30 torsdag den 5. maj kl. 19.30 lørdag den 7. maj kl. 14.00 torsdag den 12. maj kl. 19.30 onsdag den 25. maj kl. 19.30 torsdag den 9. juni kl. 19.00

Jonathan Clarke 1. solo # Rasmus Eskesen 2. solo Lars Ole Schmidt

TROMBONE

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Aksel Engbakken Berg 2. solo # Jacob Ringsmose

TUBA

DALENE & NIELSEN

PÅSKEKONCERT

Mattias Johansson 1. solo

Onsdag den 13. april kl. 19.30

PAUKE

Michael Pilgaard 1. solo

Torsdag den 7. april 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

Køb billet på aalborgsymfoni.dk – og læs mere om alle vores koncerter

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

SPONSORER

Du kan møde os her: #

kontraktansat + assistent

facebook.com/aalborgsymfoni

Dirigent Solist / komponist Koncertmester

Jaime Martín Johan Dalene Yana Deshkova

@aalborg_symfoniorkester Foto: © Nikolaj Lund

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

PROGRAM Fanny Mendelssohn Hensel (1805 - 1847)

Ouverture i C-dur

(ca. 10 min)

Carl Nielsen (1865 - 1931)

Koncert for violin og orkester, op. 33 Præludium: Largo – Allegro cavalleresco Poco adagio – Rondo: Allegro scherzando

(ca. 35 min)

Serenade nr. 1 i D-dur, op. 11 Allegro molto Scherzo Adagio non troppo Menuetto I & II Scherzo Rondo

(ca. 50 min)

Pause

Rondo-Allegro

Jaime Martín, dirigent I 2022 tiltrådte den spanske dirigent Jaime Martín stillingen som chefdirigent for Melbourne Symphony Orchestra. Jaime Martín har tidligere været musikchef for Los Angeles Chamber Orchestra og kunstnerisk chef og chefdirigent for Gävle Symfoniorkester, hvor hans engagement har bragt orkestret stor international anerkendelse og flere anmelderroser for orkestrets indspilninger og turnéoptrædener. Jaime var i mange år en højt anset fløjtenist og samarbejdede med de mest inspirerende dirigenter. Siden 2013 har Jaime arbejdet som dirigeret på fuld tid og er nu en eftertragtet dirigent. Kommende engagementer omfatter besøg hos London Symphony, Sydney Symphony, Melbourne Symphony, RTVE National Symphony, Antwerp Symphony, Colorado Symphony med flere.

Fanny Mendelssohn Hensel

Johan begyndte at spille violin i en alder af fire år og fik sin professionelle koncertdebut tre år senere. I sommeren 2016 var han student-inresidence på schweiziske Verbier Festival og blev i 2018 optaget på det norske Crescendoprogram, hvor han har arbejdet tæt sammen med mentorerne Janine Jansen, Leif Ove Andsnes og Gidon Kremer. Andsnes inviterede efterfølgende Johan til at spille på Rosendal Kammermusikfestival, og de optrådte igen sammen i maj 2019 på Bergen Internationale Festival. I 2019 optrådte han sammen med Janine Jansen og andre medlemmer af Crescendoprogrammet i Wigmore Hall i London og på International Chamber Music Festival i Utrecht.

Johan Dalene har allerede markeret sig på den internationale scene som solist ved koncerter med internationale symfoniorkestre og med nylige eller kommende debuter i bl.a. Carnegie Hall i New York. Hans forfriskende og autentiske musikalitet, kombineret med hans store evne til at engagere sig i musikken og i kontakten med publikum, har gjort ham utrolig populær. Han vandt i 2019 både ”Norwegian Soloist Price” og ”Carl Nielsen International Competition”. I 2020/2021 var han ”Artist in residence” med Sveriges Radios Symfoniorkester. Johan spiller på en Stradivarius ”Spencer Dyke” fra 1736 – venligst udlånt af Anders Sveaas Almennyttige Fond i Norge.

Fanny Mendelssohn voksede op i en velhavende familie, og sammen med sin berømte bror, Felix Mendelssohn, modtog hun fra en tidlig alder privatundervisning i alle fag, og lærerne blev rekrutteret blandt de bedste, man kunne finde i Berlin. De to søskende blev således også skolet i musiske fag, hvor de begge viste et udpræget talent, og familiens huskoncerter med børnene i centrum blev hurtigt et tilløbsstykke i Berlins bedre stillede kredse. Ved disse koncerter optrådte Fanny og Felix ofte sammen med 4-hændigeklaverstykker, og ved særlige lejligheder blev der også indkøbt professionelle musikere, som opførte deres nykomponerede stykker. På denne måde blev der skabt en fuldstændig perfekt grobund for de to unge musikalske genier. Da de to søskende nåede de sene teenageår, og deres endegyldige vej gennem livet skulle vælges, fik Fanny den meget klare besked, at nu skulle hun træde til side og lade sin broder komme alene frem i rampelyset.

Tanken var at han skulle gøre karriere indenfor musikken, Fanny derimod skulle giftes og leve som husmor. Tiden var endnu ikke moden til, at kvinder kunne leve som kunstnere. Fanny gjorde som det var forventet, og lod Felix få rampelyset, alt imens hun selv indgik ægteskab med maleren Wilhelm Hensel. Fanny blev dog ved med at beskæftige sig med musik, og hun var Felix’ vigtigste musikalske sparringspartner. Da hun ved et pludseligt indtruffet hjerteanfald døde i den unge alder af 42, havde hun komponeret henved 400 værker. Af alle disse værker havde hun, mod familiens ønske, kun udgivet en samling af sange som sit op. 1 – dette havde hun gjort umiddelbart før sin død.

Ouverture i C-dur

Foto: © Chris Dunlop

Jaime Martín er Fellow of the Royal College of Music, London, hvor han var professor. Nu glæder han sig over at samarbejde med mange af hans tidligere elever i orkestre rundt om i verden.

Foto: © Mats Bäcker

Johannes Brahms (1833 - 1897)

Johan Dalene, violin

Fanny komponerede sin Ouverture i C-dur omkring 1830 i perioden, hvor hun netop havde fået besked på at give sin broder mere plads, og hvor hun selv indgik ægteskab. Ouverturen, som er et livskraftigt stykke, der sprudler af liv og nerve, er et strålende eksempel på Fannys utrolige musikerskab. Stykket blev kun opført ved én af familiens private koncerter og har

ellers ligget hengemt, indtil man i nyere tid har fået en fornyet interesse for Fannys musik.

Carl Nielsen Carl Nielsen voksede op under yderst spartanske kår i den lille fynske by Nørre-Lyndelse. Faderen, Niels, ernærede sig som daglejer og var ydermere en efterspurgt musiker, som var berømt for sine evner for at spille op til dans. Nielsen fik på denne måde musikken ind på livet fra de tidlige barneår, og i den læseværdige lille selvbiografi, Min fynske barndom, kan man finde et væld af eksempler på, hvordan han som dreng boltrede sig med opfindsomme musikalske lege – det kunne være at spille på brændestablen eller som engang ved et længerevarende sygdomsforløb at ligge i sengen med en violin og efterligne moderens daglige sang og på den måde lære sig selv at spille violin. Kort sagt, den unge Carl kunne finde musik i alt og skabte musik i alt, hvad der omgav ham! Forældrene var dog ikke glade for Carls store musikglæde, og efter konfirmationen kom han i lære som købmand.

Tilfældet ville, at købmanden gik fallit, og Carl fik i stedet plads som militærmusiker i Odense – dette blev begyndelsen på en fantastisk musikalsk livsbane.

Violinkoncert Edvard Grieg havde sammen med sin hustru, sangerinden og pianisten Nina Grieg, efter de var blevet gift, fået opført deres sommerhus i Troldhaugen tæt på Bergen. Huset lå på en yderst idyllisk lokation med en smuk udsigt over Nordås-søen. Grieg havde en fantastisk arbejdsro her, og så snart lejligheden bød sig, var de at finde på Troldhaugen. Da Grieg døde i 1907, flyttede Nina til Danmark for at bosætte sig her, og hun benyttede kun huset i Troldhaugen i sommerhalvåret. Hun inviterede gerne kunstnere på besøg og brugte på denne måde huset som et rigtigt kunstnerrefugium.

Da Nina i 1911 inviterede Carl Nielsen på sommerbesøg på Troldhaugen, faldt invitationen på et fantastisk tidspunkt. Carl Nielsen befandt sig nemlig i lidt af en kunstnerisk og personlig krise. På den ene side havde han oplevet stor

succes som komponist både i ind- og udland, men på den anden side faldt arbejdet med at skrive ny musik ham svært – han havde lige færdiggjort sin 3. symfoni og følte sig udtømt, og oven i dét var ægteskabet med Anne Marie så småt begyndt at vakle. Men under besøget på Troldhaugen fik Nielsen, inspireret af roen og den smukke natur, ny kunstnerisk virkelyst og gik i gang med at komponere sin Violinkoncert.

Han havde fra begyndelse et klart ønske om at skrive en iørefaldende og samtidig virtuos koncert, men uden at den måtte blive overfladisk og uden dybde. Med sit velkendte charmerende tonesprog skabte Nielsen en violinkoncert, som kun i det små udfordrer konventionerne for en violinkoncert, men som alligevel giver koncerten sit helt eget Nielsen-udtryk. Koncerten blev uropført af den fremragende danske violinist, Peder Møller, der efter at have gjort fornem international karriere, netop var vendt hjem til Danmark. Koncerten blev en succes, og Peder Møller opførte koncerten ved talrige koncerter de følgende år. På trods af dette valgte Carl Nielsen nogle år senere at dedikere koncerten til sin svigersøn, Emil Telmányi. Emil var blevet gift med datteren Søs, og med sit store musikerskab og vindende væsen blev han hurtigt en nær ven af svigerfar, Carl. Han tog koncerten på sit repertoire og begejstrede såvel publikum som Nielsen med sin fortolkning.

Koncerten forløber i to store satser, der begge udfolder sig i to afsnit.

1. sats indledes med et præludium, hvor solisten frit og rapsodisk udfolder sig i virtuost sigøjner-inspireret musik. Efterhånden samler musikken sig i et smukt og drømmende afsnit, der nærmest synes at stige til vejrs. Et stilfuldt og elegant Allegro cavalleresco-tema overtager scenen og giver koncerten en helt anden karakter og nyt liv. Med Carl Nielsens helt unikke evne bevæger musikken sig mellem den lyriske eftertænksomme og det spøgefulde og legende med den største naturlighed.

2. sats begynder med et adagio-afsnit, hvor den mere eftertænksomme musik giver et smukt

åndehul efter 1. satsens mange stemningsskift.

Knap midtvejs stiger tempoet, og musikken bliver kæk og smilende. Carl Nielsens glæde ved det umiddelbare og det folkelige træder her tydeligt frem, og uden de store virtuose armbevægelser bringes koncerten til en smuk og fredfyldt afslutning.

Johannes Brahms I 1800-tallet var musiklivet opdelt i to lejre, hvor man på den ene side havde ”den nytyske skole” repræsenteret med komponister som Wagner og Liszt. Deres mål var at føre musikken i nye retninger, blandt andet ved at forene alle kunstarterne og ved at skabe nye musikalske former og udtryk. Overfor dette stod repræsentanterne for den ”absolutte musik” eller ”den klassisk romantiske stil”. Denne retnings absolut førende og mest betydningsfulde komponist var Brahms. For Brahms kom idealerne til at ligge i fortiden, og han studerede de gamle mestre i et omfang, som i samtiden var helt uden sidestykke. Han studerede naturligvis Beethoven, Mozart og Haydn, men også Bach og Händel indgående. Endelig var han blandt de første til at dyrke de gamle mestre i polyfoni, bl.a.

Palestrina og den nederlandske skole fra det 15. og 16. århundrede. Det håndværksmæssige mesterskab og den historiske bevidsthed blev således Brahms’ vej til at skrive musik. Dette ståsted har gennem historien gjort Brahms til genstand for megen kritik og lagt et, i særligt ungdoms-årene, enormt pres på Brahms, hvilket til dels hæmmede hans virke som komponist.

Han undgik derfor i de første år at komponere symfonier – for hvem kunne skrive symfonier efter den store Beethoven. I stedet komponerede han i andre genrer og brugte det som et forstudie til sine senere symfonier, og netop blandt disse værker finder vi de to store serenader for orkester.

Serenade nr. 1 I perioden omkring 1858 havde Brahms i en kortere periode ansættelse i Detmold. Her havde han et orkester til sin disposition og begyndte i denne periode på at skrive sine to

orkesterserenader og den første klaverkoncert.

Serenader havde siden Mozart og Haydns tid været at regne for lejlighedsværker ofte komponeret for blæsere og spillet udendørs, men fra tid til anden finder man også serenader for fuldt orkester af kunstnerisk kvalitet, og det var blandt disse, Brahms fandt sin inspiration.

Den første serenade blev oprindelig komponeret som en solistisk besat nonet, men Brahms udarbejdede hurtigt på Clara Schumanns foranledning en orkesterudgave, som ved sin første opførelse blev mødt af publikums store begejstring. Serenaden forløber i 6 satser: 1. Allegro molto: Den første sats er værkets mest omfangsrige: Hornets første pastorale tema vandrer hurtigt videre blandt orkestrets blæsere, og energien tager til i intensitet. Et nyt mere drømmende tema bringes i spil, og musikken bliver for en periode drømmende. I midterdelen genoptages dramaet, og det føres til nye højder.

2. Scherzo. Allegro non troppo: Musikken bliver nu i mol og veksler mellem et tilbageholdt rytmisk funderet motiv, der synes at bevæge sig retningsløst rundt, og et velklingende valseafsnit.

3. Adagio non troppo: I denne smukke langsomme sats synes Brahms at foregribe sine senere symfoniske værker både med lyden og med det dybe emotionelle indhold.

4. Menuetto I (G-dur) – Menuetto II (g-mol): I denne dobbelt menuet-sats er den første menuet let umiddelbar i sit udtryk. Den anden skifter til mol og er betydeligt mørkere og eftertænksom i karakter.

5. Scherzo: I Denne anden scherzo er fyldt med energisk liv og fremdrift.

6. Rondo: Den afsluttende rondo fortsætter i samme løsslupne stemning, som scherzoen havde slået an, og bringer serenaden til en festlige afslutning. © Jan Mygind, april 2022