Clyne & Elgar - 13.10.22 - Koncertprogram

2. VIOLIN

Jeanine Thorpe 1. solo + Olga Vitenson 2. solo Taras Daniluk Ludmila Landa Mark Cherry Mette Marie Matthiesen Jette Rosendal Boris Grinman Jaroslaw Nierychlo

BRATSCH

Evdokia Ershova 1. solo Raquel Forriol 2. solo # Vladimir Bochkovskiy Ruben Kristensen Jonatan Sjølin Anna Dahl Anna Medzkievizc #

CELLO

Adam Wozniak 1. solo # Matthias Hehrmann 2. solo o Vincent Stadlmair Hanne Houengaard Kirsten Martinsen Hüseyin Gündogdu #

KONTRABAS

Ivan Medvedev 1. solo Jeffrey White 2. solo Arly Wehner Ian Berg

Kaja Marie Andersen 1. solo Camille Guenot 2. solo Ida Marie Sørmo, piccolo

OBO

Geoffrey Cox 1. solo + Lorraine Hart 2. solo # Jenny Sjöberg, engelskhorn

KLARINET

Leah Aksnes 1. solo Randi Østergaard 2. solo Lisbet Binderup Thordal, basklarinet

FAGOT

Sheila Popkin 1. solo Sennen Costa Simone Cipriano, kontrafagot #

Illustration: 3 © Brice Marden

FLØJTE

SPONSORER

HARPE

Ellen Seiersted Bødtker +

KLAVER & ORGEL Arne Jørgen Fæø +

ADMINISTRATION / TEKNIK

Lasse Rich Henningsen, adm. direktør Tecwyn Evans, kunstnerisk chef Rasmus Bundgaard, økonomichef Anders M. Christensen, adm.-/produktionschef Helle Nørgaard, PR og marketing Karen Bente Holmgaard, koordinator Tanja Klitgaard, sekretær Ian Phillis, nodearkivar Mai Dreier Christensen, bogholder Peter H. Andersen, produktionsleder Anders Sproegel, regissør

Søe Holding

KOMMENDE KONCERTER Langsom lørdag: Mød strygerne - for børn Beethoven & Sjostakovitj Pro Musica: Ballet og russisk passion Langsom lørdag: Duo Imperfekto - for børn La Vendetta / I Pagliacci med Den Jyske Opera Fra Wien til Danmark - Mozart & Carl Nielsen

HORN

Erik Sandberg 1. solo Tone Langsrud # Charlie Ransley Lena Westlund

lørdag 29. oktober 2022 kl. 11.00 torsdag 3. november 2022 kl. 19.30 lørdag 5. november 2022 kl. 14.00 lørdag 12. november 2022 kl. 11.00 fredag 18. november 2022 kl. 19.30 torsdag 24. november 2022 kl. 19.30

Der tages forbehold for trykfejl og programændringer.

Vesselin Demirev 1. alt. koncertmester Yana Deshkova 1. alt. koncertmester Emily Fowler 2. koncertmester + Olga Daniluk Christine Langer Michael Hübner Thomas Rokkjær Igor Vitenson Christina J.G. Rudan Else Marie Tolbøll Synnøve Gustavsson Maria Klingsholm +

TROMPET

Jonathan Clarke 1. solo Lars Ole Schmidt 2. solo Ketil Christensen +

Torsdag 27. oktober 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus

WEILERSTEIN & SANDBERG

BASUN

Bettina Ejlerts Jensen 1. solo Theis Pontoppidan Stoico 2. solo Jacob Ringsmose, basbasun

Hyldest til gamle mesterværker af Bach og Brahms.

Erik Sandberg er solist i Pendereckis Winterreise.

TUBA

Joshua Weilerstein, dirigent Erik Sandberg, horn

Mattias Johansson 1. solo

Foto: © Nicolas Cho Meier

AALBORG SYMFONIORKESTER

1. VIOLIN

PAUKER

Michael Pilgaard 1. solo

Læs mere om alle vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk

SLAGTØJ

Simon Sigfusson 1. solo Jonas Ervolder Bové 2. solo Malte Vendelby +

Du kan møde os her: konstitueret kontraktansat + assistent o

#

facebook.com/aalborgsymfoni

@aalborg_symfoniorkester

CLYNE & ELGAR Torsdag 13. oktober 2022 kl. 19.30 i Koncertsalen, Musikkens Hus Dirigent Solist Koncertmester

Gary Walker Alexandra Conunova, violin Vesselin Demirev

PROGRAM Anna Clyne (1980)

Abstractions Marble Moon (2015) Auguries (2010) Seascape (1980) River (2005) Three (1987-88)

Max Bruch (1838-1920)

Skotsk fantasi for violin og orkester, op. 46 Prelude: Grave - Adagio cantabile Allegro Andante sostenuto Finale: Allegro guerriero

(ca. 20 min.)

(ca. 30 min.)

Pause Edward Elgar (1857-1934)

Enigma-variationer, op. 36 Enigma: Andante I. ”C.A.E.” L’istesso tempo II. ”H.D.S.- P.” Allegro III. ”R.B.T.” Allegretto IV. ”W.M.B.” Allegro di molto V. ”R.P.A.” Moderato VI. ”Ysobel” Andantino VII. ”Troyte” Presto VIII. ”W.N.” Allegretto IX. ”Nimrod” Moderato X. ”Dorabella - Intermezzo” Allegretto XI. ”G.R.S.” Allegro di molto XII. ”B.G.N.” Andante XIII. ” *** - Romanza” Moderato XIV. ”E.D.U.” - Finale

(ca. 31 min.)

Garry Walker, dirigent Skotskfødte Gary Walker har studeret både cello og direktion på Royal Northern College of Music. I 1999 vandt han Leeds Conductor’s Competition, og i oktober samme år afløste han med kort varsel en indisponeret Daniele Gatti og overtog dirigentpodiet foran Royal Philharmonic Orchestra i deres sæsonåbningskoncert i Barbican Hall. Det blev begyndelsen til et årelangt samarbejde, hvor Walker i mange år var fast gæstedirigent hos orkestret.

Foto: © Jack Liebeck

I dag er han kunstnerisk leder af Opera North, et Leeds-baseret operakompagni, som også har en omfattende turnévirksomhed i store dele af England. Garry Walker er en erfaren operadirigent og har blandt andet dirigeret på English National Opera, Scottish Opera og Lyon Opera.

Som koncertdirigent har Garry Walker stået foran stort set alle britiske orkestre og kammerensembler, og også udenlandske orkestre har nydt godt af hans musikalske overblik - blandt dem Deutsches Symphonie Orchester Berlin, Gøteborgs Symfoniorkester og Orchestra della Toscana. Uden for Europa er han en skattet gæst hos blandt andre Adelaide Symphony Orchestra. Listen over solister, han har arbejdet sammen med, tæller Andreas Brantelid, Maxim Vengerov, Sarah Chang, Jonas Kaufmann og Branford Marsalis. Denne aften er turen kommet til det unge violintalent Alexandra Conunova.

Alexandra Conunova, violin

Anna Clyne

”…her playing is fabulous: the warmtoned, easy fluidity of her virtuosities; her range of articulation, colour and shading; the subtle spontaneity; the natural shaping.” (musikmagasinet Gramophone)

Den engelskfødte komponist Anna Clyne begyndte allerede som barn at komponere musik, og helt fra begyndelsen var det åbenlyst, at hun havde en enestående sans for klang og formdannelse. Hun studerede først musik på universitetet i Edinburgh, hvorfra hun dimitterede med udmærkelser. Efterfølgende flyttede hun til USA for at studere på Manhattan School of Music.

Alexandra Conunova er født i 1988 i Moldova og begyndte at spille violin som 6-årig. I 2012 vandt hun International Joseph Joachim Violin Competition, og det var et enigt dommerpanel, der tildelte hende førstepladsen og fremhævede såvel hendes tekniske kunnen som hendes sensitive spil. Tre år senere fik hun en tredjeplads i den prestigefyldte International Tchaikovsky Competition i Moskva, og i 2016 blev hun tildelt er legat fra Borletti-Buitoni Trust.

Alexandra Conunova har været solist hos en lang række internationale orkestre – blandt mange kan nævnes Mariinski Orhestra, Vienna Chamber Orchestra, NDR Hannover, Camerata Bern og Orchestra de la Svizzera.

Selv om hun rejser verden rundt med sin musik, så glemmer hun på ingen måde sit hjemland. Conunova har i sin hjemby Chișinău, Moldovas hovedstad, oprettet velgørenhedsorganisationen ArtaVie, der både arbejder for at udbrede den klassiske musik og støtte talentfulde unge. Hun er af Moldovas præsident tildelt ordenen ”Maitre ès Arts”.

Alexandra Conunova spiller på en violin bygget af Guarneri ’del Gesù’ (i ca. 1730) og er kendt som ”del Gesù - von Vecsey”.

Anna Clyne etablerede sig hurtigt i det amerikanske musikliv og blev en efterspurgt komponist både inden for filmmusik og som koncertsalskomponist. Hun ynder at skabe værker og projekter, der arbejder på tværs af genrer, og forener ofte forskellige kunstarter i fascinerede værker. Et gennemgående træk i Clynes efterhånden mange kompositioner er hendes evne til at skabe klanglig skønhed og harmoni, mens hun samtidig synes at finde nye veje i musikken og på den måde skabe et unikt tonesprog. Avisen New York Times har eksempelvis fremhævet hende som en “composer of uncommon gifts and unusual methods.”

Abstractions Den orkestrale suite Abstrations er komponeret til Baltimore Symphony Orchestra og blev uropført i 2016 under ledelse af Marin Alsop. Værket vakte stor begejstring og er siden blevet opført i koncertsale over hele verden.

Abstractions er en suite i fem satser, som er inspireret af fem samtidskunstværker fra Rheda Beckers og Robert Meyerhoffs private samling. Anna Clyne fortæller selv, at hun har valgt netop de værker, fordi de er meget kontrastfyldte, både når det kommer til det visuelle udtryk og den energi, de udstråler. Hun forklarer: ”Ved at hente inspiration fra disse kunstværker har jeg forsøgt at fange ånden i værkerne - de følelser eller det billedsprog, de fremkalder.”

De fem satser og tilhørende værker er:

Marble Moon – inspireret af Sara VanDerBeeks værk Marble Moon (2015) Auguries – inspireret af Julie Mehretus værk Auguries (2010) Seascape – inspireret af Hiroshi Sugimotos fotografi Caribbean Sea, Jamaica (1980)

River – inspireret af Ellsworth Kellys værk River II (2005) Three – inspireret af Brice Mardens værk 3 (1987-88)

Max Bruch Bruch blev født i Køln som søn af en sangerinde og en advokat, der senere avancerede til vicepræsident for byens politi. Bruch var allerede fra barndommen glad for musik, og som 9-årig komponerede han sit første værk – en sang til sin mor, som hun fik til sin fødselsdag.

De efterfølgende år komponerede han med en ustoppelig energi og skaberlyst. Forældrene støttede den unge Bruch og sendte ham til Bonn for at få musikundervisning hos professor Heinrich Carl Breidenstein. En kort overgang omkring 1859 valgte Bruch at studere filosofi på universitet i Bonn, men det blev hurtigt klart, at musikken skulle blive hans levevej, og i løbet at få år etablerede han sig som en efterspurgt dirigent og komponist og bestred fine stillinger i flere store tyske byer. Et højdepunkt i karrieren indtraf, da han omkring 1880 stod i spidsen for Liverpool Philharmonic Society.

Musikhistorisk levede Bruch i en periode med store forandringer. Komponister som Stravinskij og Schönberg brød med dur og mol-tonaliteten og skabte modernistiske og banebrydende værker. Bruch holdt sig dog i langt overvejende grad på traditionens vej, og hans store forbilleder forblev gennem hele livet Beethoven og Brahms.

Skotsk fantasi for violin og orkester Netop i de succesfulde år i Liverpool skabte Bruch sit værk Skotsk fantasi for violin og orkester, og det blev snart et af hans mest succesfulde værker. Siden den skotske digter James Macpherson i det 18. århundrede havde udgivet sin Ossians sange, havde Skotland indtaget en vigtig rolle som eventyrlandet højt mod nord, der med sin flotte, men barske natur både fascinerede og inspirerede kunstnere op gennem romantikken - tænk bare på Mendelssohns ouverture Hebriderne, Den skotske symfoni og N.W. Gades gennembrudsværk Ossian-ouverturen.

Bruch var også dybt fascineret af Skotland, men havde ikke selv besøgt landet. Han rejste dertil året efter, han havde komponeret fantasien, men

til gengæld havde han inden da studeret skotske folkemelodier. De kom til at udgøre det tematiske grundlag i fantasiens fire satser, og sammen med harpens fremtrædende rolle skabte Bruch på denne måde en charmerende skotsk grundstemning i musikken.

1. sats: Fantasien indledes med andægtig og rolig musik, der efterhånden lader violinen træde frem med frie og fabulerende passager. Når musikken samler sig i et adagio-cantabile, udfoldes den skotske melodi Auld Rob Morris, som strygerne blidt akkompagnerer med deres pizzicatospil.

2. sats: Med stor energi skydes denne sats i gang for at lande i et medrivende ”sækkepibe”-akkompagnement, hvor over violinen spiller melodien The Dusty Miller. Henimod slutningen af satsen falder musikken igen til ro med reminiscenser af 1. satsens Auld Rob Morris melodi.

3. sats: Den rolige 3. sats udfolder sig som en række variationer over melodien I’m A’ Doun for Lack O’ Johnnie.

4. sats: Finalen eksploderer i et sandt festfyrværkeri med citater fra den skotske folkemelodi Scots Wha Hae, der fejrer den sejr, som sikrede Skotland sin uafhængighed i Bannockburn. Denne melodi blev også en uofficiel nationalsang for Skotland.

Edward Elgar I 1500- og 1600-tallet havde England oplevet en musikalsk storhedstid med komponister som Thomas Tallis, William Byrd, John Blow og Henry Purcell. Men med Purcells død i 1695 gik engelsk musik 200 års tornerosesøvn i møde. Det betød ikke, at man ikke spillede musik i England - tværtimod blev der opført musik som aldrig før.

Den italienske opera blev i 1700-tallet mode, og man importerede musikere og komponister fra det europæiske kontinent, heriblandt Händel, som fik en fantastisk karriere i England. I 1800-tallet fortsatte importen, og alle de store komponister var i England for at give koncerter, blandt andre Berlioz, Liszt, Mendelssohn og Wagner. England blev om noget landet, hvor musik blev spillet, men ikke komponeret. Først med komponister som Edward Elgar og Ralph

Vaughan-Williams blev den engelske musik i sidste halvdel af 1800-tallet vækket af sin tornerosesøvn.

Elgar havde en lidt atypisk vej ind i musikken, og i modsætning til langt størstedelen af sine komponistkollegaer fik han aldrig nogen formel musikalsk uddannelse. Hjemmet var ganske vist fyldt med musik, da faderen solgte noder og levede som klaverstemmer. Han havde ofte den unge Elgar med sig på arbejde, og her udviste drengen et særligt talent for musik.

Men i sin ungdom kæmpede Elgar hårdt for at sikre sig en vej ind i musikkens verden. Han blev som 29-årig gift med sit livs store kærlighed, Alice. Hun blev en uvurderlig støtte for ham, og Elgars bryllupsgave til hende var et lille stykke musik for violin og klaver, Salut d’Amour, der hurtigt blev et hit og kastede lidt lys på Elgar som komponist. Men der skulle gå endnu nogle år, før han fik sit helt store gennembrud. Det skete med aftenens fantastiske værk, Enigma-variationer, som én gang for alle placerede Elgar som en af Englands førende og mest betydningsfulde komponister.

Enigma-variationer I de hårde år, hvor Elgar kæmpede for at slå igennem som komponist, havde han ofte lange og opslidende dage med undervisning i violinspil. Ofte kom han udmattet hjem og satte sig gerne ved klaveret, hvor han kunne improvisere i timevis. En dag, hvor han netop sad og improviserede ved klaveret, brød Alice ind og sagde: ”den melodi er virkelig god, den kan blive til noget stort.”

Melodien var temaet til Enigma-variationer. Elgar blev hurtigt grebet og komponerede en række skønne variationer, hvor han skabte små musikalske portrætter af sine venner. Alice var begejstret og opmuntrede ham til at skrive værket færdigt. Stille og roligt voksede variationerne og blev til det store orkesterværk, vi kender i dag.

En pianist, som Elgar ofte spillede kammermusik sammen med.

Variation III (R.B.T.): Et portræt af Richard Baxter Townshend: Han var en forfatter og skuespiller fra Oxford. Han kørte gennem byen på sin cykel med klokken konstant ringende. Violinernes pizzicato og træblæsernes fordoblinger imiterer cykelklokken.

Variation IV (W.M.B.): William Meath Baker var godsejer, en lærd og klassisk gentleman.

Variation V (R.P.A.): Richard Penrose Arnold, en dygtig amatørmusiker, der nærede en dyb og oprigtig kærlighed til det engelske musikliv.

Variation VI (Ysobel): Isabel Fitton var en smuk kvinde, som også var amatørmusiker.

Variation VII (Troyte): Arkitekten, Arthur Troyte Griffith var en af Elgars bedste venner.

Variation VIII (W.N.): Winifred Norbury boede i et smukt hus, der hed Sherridge, og satsen kan høres som et portræt af det smukke 1800-tals hus.

Variation IX (Nimrod): Nimrod var kælenavnet for August Jaeger, der var en af Elgars gode venner.

De to talte ofte om musik og særligt Beethovens evne til at skrive smukke langsomme satser.

Variation X (Dorabella – Intermezzo): Dora Penny var en musikelskende ung kvinde, som på flere planer fangede Elgars opmærksomhed.

Variation XI (G.R.S.): George Robertson Sinclair var organist ved Hereford Cathedral. Men musikken i denne variation giver et herligt portræt af Sinclairs bulldog, der under en gåtur falder i vandet.

Variation XII (B.G.N.): Basil George Nevinson, en trofast hjælp og støtte for Elgar.

Variation XIII (***Romanza): De tre stjerner ved denne sats er omgærdet af stor mystik – for hvem er der mon tale om? Musikken emmer af længsel og hengivenhed. Det kunne være Lady Mary Lygon, som var en stor mæcen for musiklivet.

Variation I (C.A.E.): Et portræt af hustruen Alice Elgar, der frem til sin død i 1920 var Elgars store inspirationskilde og livsstøtte.

Variation XIV (Finale: E.D.U.): Alice brugte ofte kælenavnet Edu om Elgar, så mon ikke, vi her hører et selvportræt. Musikken genkalder elementer fra Nimrod og Alice-satserne og bringer værket til en storslået kulmination.

Variation II (H.D.S-P.): Hew David Steuart-Powell.

© Jan Mygind, november 2022

Tema: En enkel melodi i tre dele præsenteres.