Mahlers sang til jorden
Torsdag 5. februar 2026 kl. 19.30 i Koncertsalen i Musikkens Hus
Dirigent Ludovic Morlot
Solist Fleur Barron, mezzosopran
Benjamin Bruns, tenor
Koncertmester Oda Holt Günther
Foto: Victoria Cadisch
Program
Joseph Haydn (1732-1809)
Pause
Gustav Mahler (1860-1911)
Symfoni nr. 45, fis-mol, HOB I:45 “Afskedssymfonien”
I. Allegro assai
II. Adagio
III. Menuet e Trio
IV. Finale: Presto - Adagio
Das Lied von der Erde (Sang til jorden)
I. Das Trinklied von Jammer der Erde (tenor)
II. Der Einsame im Herbst (mezzosopran)
III. Von der Jugend (tenor)
IV. Von der Schönheit (mezzosopran)
V. Der Trunkene im Frühling (tenor)
VI. Der Abschied (mezzosopran)
(ca. 25 min)
(ca. 20 min)
(ca. 63 min)
Fleur Barron, mezzosopran
Den singaporsk-britiske mezzosopran Fleur Barron, som The Times har kaldt en „overvældende kunstner“, vandt i 2025 en GRAMMY for Best Opera Recording, hvor hun synger titelrollen i Kaija Saariahos Adriana Mater med San Francisco Symphony under ledelse af Esa-Pekka Salonen. Hun er en passioneret fortolker af opera, symfoniske værker og kammermusik fra barokken til den nyeste samtid og modtager mentorstøtte fra Barbara Hannigan.
Fleur indledte sin sæson 2025–26 med sin debut ved Salzburg Festival, hvor hun endnu en gang samarbejder med Esa-Pekka Salonen og Peter Sellars i One Morning Turns into an Eternity, en iscenesat produktion, hvor hun fremførte Mahlers Abschied fra Das Lied von der Erde.
Fleur er dybt engageret i musikkens evne til at skabe tværkulturel dialog og musikkens helende kraft. Hun brænder for at sammensætte inkluderende kammermusikprogrammer, der giver stemme til mangfoldige fællesskaber.
Fleur Barron er født i Nordirland af en mor fra Singapore og en britisk far. Hun voksede op i Hongkong og senere i New York. Hun har en bachelor – med højeste udmærkelse – i komparativ litteratur fra Columbia University samt en kandidat i Vocal Performance fra Manhattan School of Music.
Foto: Victoria Cadisch
Programnoter
Af Jan Mygind
Joseph Haydn
Haydn var størstedelen af sit liv ansat som kapelmester hos den magtfulde og yderst velhavende familie Estherházy. Aktivitetsniveauet her var højt, og Haydns arbejdsbyrde så stor, at den kunne have taget pusten fra selv garvede kapelmestre: Man forventede, at Haydn komponerede ny musik stort set hver uge, han havde ansvaret for alt vedrørende orkestret ved Esterházy-hoffet, han skulle spille kammermusik for og med fyrsten, og endelig skulle han opsætte og lede operaforestillinger.
For Haydn skulle disse arbejdsbetingelser imidlertid vise sig at være noget nær ideelle; ”Jeg var afskåret fra verden… og derfor måtte jeg blive original”, sagde han selv. Original blev Haydn, og hans betydning for udviklingen af symfonien som en af den klassiske musiks vigtigste genrer kan ikke overvurderes.
Symfoni nr. 45 (Afskedssymfonien)
Haydn og musikerne opholdt sig ved hoffets sommerresidens i Esterházy, et smukt og prægtigt slot, som dog lå meget isoleret. I 1772 var vejret exceptionelt varmt og solrigt langt ind i efteråret, og musikerne og Haydn begyndte at længes efter deres familier, som boede i Eisenstadt, hvor hoffets vinterbolig også lå. Den altid diplomatiske, men også humoristiske Haydn besluttede derfor at komponere en symfoni, hvor musikerne én efter én forlader scenen i den fjerde og sidste sats. Et humoristisk vink til fyrsten om, at de ville hjem. Fyrsten forstod hentydningen,
og dagen efter koncerten rejste hele hoffet hjem til Eisenstadt.
1. sats: Symfonien indledes med en dramatisk sats i mol. Musikken er komponeret i Sturm und drang stil (Tænk på Goethes Den unge Werthers lidelser), der netop i denne periode havde sin store blomstringstid.
2. sats: Musikken bliver her rolig og eftertænksom. Gennem hele satsen fornemmes en underliggende, bittersød melankoli.
3. sats: Denne dansende menuet-sats har i lighed med de to første satser en for Haydn usædvanlig tilbageholdt og melankolsk stemning.
4. sats: Satsen begynder som en hurtig og livlig Sturm und drang sats, men slutter med et smukt melodisk langsomt afsnit, hvor musikerne én efter én forlader scenen, indtil kun to violiner sidder tilbage.
Gustav Mahler
Mahler havde i 1907 haft den kunstneriske ledelse ved Hofoperaen i Wien i ti år og havde i den periode løftet det kunstneriske niveau til hidtil uhørte højder. Hans fuldstændig kompromisløse tilgang til at skabe operaforestillinger havde budt på store kunstneriske øjeblikke, men havde samtidig givet ham betydelige modstandere. Med alle tænkelige midler søgte hans modstandere at besværliggøre hans arbejde, og en lind strøm af smædekampagner blev lanceret imod ham. Det hele kulminerede med, at Mahler den 7. december i 1907 afleverede sin opsigelse til operaens direktion.
I løbet af sommeren 1907 blev Mahlers højt elskede datter Maria Anna syg med skarlagensfeber og difteri, og efter blot ti dages sygdom døde hun.
Dette kastede Mahlers allerede vaklende ægteskab med Alma ud i en lang og dyb krise, som kulminerede med Almas affære med arkitekten Gropius. Mahlers helbred havde over en længere periode været udfordret, og i 1907 fik han konstateret en alvorlig hjertesygdom. 1907 var i sandhed et annus horribilis for Mahler og familien, og det var på denne turbulente baggrund, Mahler i sommer 1908 påbegyndte arbejdet på sin store “Symfoni for tenor og alt (eller bariton) og orkester”.
Das Lied von der Erde Mahler omtalte helt fra begyndelsen Das Lied von der Erde, som en symfoni for sangere, men han turde ikke kalde den sin 9. symfoni. Beethoven, Bruckner og Dvorák var alle døde, efter de havde skabt deres 9. symfoni, så for Mahler – med skrantende helbred – var ni et skæbne-betynget nummer, som han ville undgå.
Teksten til Das Lied von der Erde bygger på tyske gendigtninger af klassiske kinesiske digte fra Tangdynastiets æra, bearbejdet af Hans Bethge i samlingen Die chinesische Flöte som blev udgivet i 1907. Mahler tilpassede og ændrede dem, så de blev til en dybt personlig meditation over liv, natur og død. Hovedtemaet i digtene kan opsummeres som en refleksion over menneskets forgængelighed over for naturens evighed, og Mahlers musik komplementerer smukt digtene med en for ham typisk sensitivitet, som bringer os gennem den vildeste ekstase over sorg til resignation.
Das Trinklied vom Jammer der Erde (Drikkesangen om jordens jammer) En kraftfuld og dramatisk åbning om
livets forgængelighed og døden, hvor det hele udvikler sig til en desperat hyldest til den trøst, som mennesket finder i vinens beruselse. Men selv i vinens trøst vender linjen ”Dunkel ist das Leben, ist der Tod” tilbage som en dyster påmindelse.
Der Einsame im Herbst (Den ensomme om efteråret) En melankolsk refleksion over ensomhed og naturens visnen hen i efteråret, hvor særligt træblæserne på skift sætter stemning med smukke melodier.
Von der Jugend (Om ungdommen) En livlig og legende skildring af unge
mennesker i en pavillon ved en dam. Musikken er her præget af en legende let orientalsk klang.
Von der Schönheit (Om skønheden)
En sanselig beskrivelse af unge kvinder, der plukker blomster, mens unge mænd kommer ridende forbi. Musikken er først smuk og rolig, men bliver vild og dramatisk, når rytterne kommer – en påmindelse om at skønhed og ungdom er en flygtig tid – som et øjebliks ekstase.
Der Trunkene im Frühling
(Den berusede om foråret) En munter og surrealistisk sang om en mand, der drikker for at glemme livets
Foto: Sara Schoengen
sorger. Musikken er fyldt med lige dele humor og desperation.
Der Abschied (Afskeden)
Den længste og mest dybtfølte sats, hvor sangeren tager afsked med verden og livet. Mennesket dør, men jorden blomstrer videre. Ordet ”ewig” bliver mod slutningen gentaget, for til sidst at lade sig opløse i musikken – én af de mest bevægende afslutninger i hele musikhistorien.
Benjamin Bruns, tenor
Benjamin Bruns begyndte sin sangkarriere som altsolist i drengekoret i sin hjemby Hannover. Allerede mens han studerede ved Hochschule für Musik und Theater Hamburg, fik han sit første faste engagement ved Theater Bremen, hvilket gjorde det muligt for ham hurtigt at opbygge et bredt repertoire. Kort tid efter fulgte en ensemblekontrakt ved Operaen i Köln. Hans videre karriere førte ham fra Semperoper Dresden direkte til Wiener Staatsoper, hvor han var medlem af ensemblet fra 2010 til 2020.
Siden da har han været en efterspurgt gæst ved de store operahuse og optræder i stigende grad i de heroiske roller i sit repertoire (Max, Florestan, Kejseren, Erik, Lohengrin, Siegmund og i foråret 2025 for første gang Parsifal).
Oratorier og lied-recitals udgør en vigtig modvægt til hans scenearbejde. Tyngdepunktet i hans koncertrepertoire omfatter værker af Bach, Haydn, Mozart, Mendelssohn, Dvořák og Mahler. Han optræder med førende tyske og internationale orkestre såsom Berliner Filharmonikerne, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Gewandhausorchester Leipzig, Akademie für Alte Musik Berlin, Wiener Fillharmonikerne, Boston Symphony Orchestra, Bach Collegium Japan, Tjekkiske Filharmoni, Sydney Symphony Orchestra, Tonhalle-Orkestret Zürich samt koret og orkestret fra Accademia di Santa Cecilia i Rom.
Aalborg Symfoniorkester
1. Violin
Oda Holt Günther 1. alt. koncertmester + Aoi Tomioka 1. alt. koncertmester #
Vesselin Demirev 2. koncertmester
Olga Daniluk
Christine Langer
Thomas Rokkjær
Igor Vitenson
Christian Thordal-Christensen
Christina J.G. Rudan
Else Marie Tolbøll
Jette Rosendal
Mette Marie Matthiesen
2. Violin
Peter Andreas Nielsen 1. solo #
Olga Vitenson 2. solo
Taras Daniluk
Ludmila Landa
Mark Cherry
Synnøve Gustavsson
Boris Grinman
Jarosław Nierychło
Edina Pinkert #
Bratsch
Lorenzo Titolo Duchini 1. solo #
Wojciech Garbowski 2. solo #
Vladimir Bochkovskiy
Ruben Kristensen
Jonatan Sjölin
Anna Dahl
Robert Karlsson +
Cello
Adam Woźniak 1. solo
Balázs Renczés 2. solo
Matthias Hehrmann
Vincent Stadlmair
Hanne Houengaard
Håvard Bilsbak #
Kontrabas
Ivan Medvedev 1. solo
Ian Berg 2. solo°
Patrick Wilder #
Jakob Rolandsson #
Fløjte
Kaja Marie Andersen 1. solo
Camille Guénot 2. solo
Ida Marie Sørmo, piccolo
Neus Signes Llinares +
Obo
Judith Blauw 1. solo
Arco van Zon 2. solo +
Jenny Sjöberg, engelskhorn
Klarinet
Leah Aksnes 1. solo
Randi Østergaard 2. solo
Lisbet Binderup Thordal, basklarinet
Tine Antonsen +
Fagot
Louisa Slosar 1. Solo #
Sennen Costa, 2. solo°
Magnus Kongsmo Karlsen, kontra #
Horn
Erik Sandberg 1. solo
Hayley Tonner 3. solo #
Charlie Ransley
Lena Westlund
Trompet
Jonathan Clarke 1. solo
Rasmus Eskesen 2. solo
Lars Ole Schmidt
Basun
Johannes Forsberg 1.solo #
Anna Hjerrild Weitling 2. solo #
Jacob Ringsmose, basbasun
Tuba
Mattias Johansson 1. solo
Pauker
Michael Pilgaard 1. solo
Slagtøj
Simon Sigfusson 1. solo
Jonas Ervolder Bové 2. solo
Rasmus Vinther +
Harpe
Mette Nielsen 1. solo
Berit Spælling 2. solo +
Celeste
Arne Jørgen Fæø +
Mandolin
Allan Sjølin + #kontraktansat +assistent °konstitueret
Administration og teknik
Rikke Mølgaard, administrerende direktør
Catharina Roos Bilsbak, musikchef
Rasmus Bundgaard, økonomidirektør / CFO
Anders M. Christensen, produktionschef
Jesper Mikkelsen, B&U- og outreachproducent
Helle Nørgaard, PR & marketing
Karen Bente Holmgaard, koordinator
Ian Phillis, nodearkivar
Vincent Stadlmair, nodearkivar
Mai Dreier Christensen, løn og regnskab
Peter H. Andersen, produktionsleder
Anders Sproegel, regissør
Sponsorer
Ludovic Morlot, dirigent
Ludovic Morlots udstråling, elegance og intensitet på podiet har gjort ham populær blandt publikum og orkestre verden over – fra Berliner Filharmonikerne til Boston Symphony Orchestra. Han har været musikchef for Barcelona Symfoniorkester siden september 2021 og er samtidig æresdirigent for Seattle Symphony (hvor han var musikchef 2011–2019). Desuden har han siden 2019 været associeret kunstner ved BBC Philharmonic Orchestra.
Morlot var medstifter af og kunstnerisk leder for National Youth Orchestra of China fra 2017 til 2021, hvor han dirigerede deres åbningskoncerter i Carnegie Hall og i Kina i 2017 og turnerede med orkestret i Europa i 2019. Han var chefdirigent for La Monnaie fra 2012 til 2014 og dirigerede nye produktioner i Bruxelles og ved Aix’ påskefestival – herunder La Clemenza di Tito, Jenůfa og Pelléas et Mélisande.
I sæsonen 25/26 har Morlot og Barcelona Symfoniorkester besøgt Stuttgart Liederhalle, Hamburg Elbphilharmonie og Tonhalle Düsseldorf. Efter den succesfulde lancering af deres anden Ravel-cd sidste forår, som faldt sammen med 150-året for Ravels fødsel, fortsætter de deres anmelderroste Ravel-cd-cyklus og fremhæver de bedste catalanske komponister på orkestrets eget pladeselskab. Han vender tilbage til BBC Philharmonic Orchestra for tre projekter, herunder Stravinskijs Le Sacre du Printemps i Aviva Factory, John Adams’ Harmonielehre i Blackpool Tower Ballroom samt Cassandra Millers bratschkoncert i Bridgewater Hall.
Læs mere om vores koncerter, og køb billet på www.aalborgsymfoni.dk
Du kan møde os her: facebook.com/aalborgsymfoni @aalborg_symfoniorkester
Foto: Lisa-Marie Mazzucco