Blad, maj 2023 - "Du er værdifuld" - når muslimske kvinder møder Jesus

Page 1

"DU ER

VÆRDIFULD "

Når muslimske kvinder møder Jesus

ISSN: 2569-6545 MAJ 2023

Open Doors' målsætning er:

• personligt at overlevere bibler og undervisningsmateriale til kristne i lukkede lande samt give dem oplæring

• forberede kristne i truede lande til at møde forfølgelse og lidelse

• udfordre kristne i den frie verden til at tjene de forfulgte kristne.

Open Doors' blad

Ansvh. redaktør: Jens Kristian L. Jensen

Redaktør: J. L.

Design/Layout: N. K.

Oplag: 6.100

Næste blad: Primo august 2023

Udgiver

Open Doors Danmark og Færøerne

Haslegårdsvej 10, D9 8210 Aarhus V

Tlf.: 97 40 77 81

E-mail: danmark@opendoors.dk www.opendoors.dk

Reg: 1551 Konto: 389 4622

Giro: 389-4622

MobilePay: 60387

Alle bibelcitater er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 06

04

Tema: Et nyt syn på kvinder

14

Tema: Der skal mere end en prædiken til

Tema: Fra værdiløs kvinde til leder af hemmelig huskirke

18

Rejser: Nordafrika og Tyrkiet

10

Tema: Hvem skal nu putte min søn?

19

Inspirationsdag: Håb for Indien

MED OG kys

Kvinden med alabastkrukken - som i fortællingen fra Det Nye Testamente salver, kysser, fælder tårer på og tørrer Jesu fødder - står som repræsentant for enhver, der nogensinde har været faret vild i sit liv. Enhver, der har følt sig rådvild og uden retning. Enhver, der har haft behov for at blive hentet ud af en fastlåst position. Enhver, der har haft brug for at få lov til at krakelere og bare græde - med alle paraderne sænkede.

utrætteligt bliver ved med at søge og ikke giver op. Kvinder, der med tårer, kys og hengivenhed lægger deres liv ned og siger som patriarken Jakob, der kæmpede med Gud i fortællingen fra Det Gamle Testamente: ”Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig!”

Tårerne, kyssene, opgaven med at salve - og det lange hår som håndklæde. Alt sammen handler om hengivelse og kærlighed, som står i kontrast til de ”kolde læber”. De kolde læber repræsenterer den kolde fornuft, refleksionens afstand, tankens evne til at betragte med kølig distance og uden at engagere sig med sanser eller følelser.

Apostlen Paulus siger, at Kristus ikke skal hentes oppe i himlen, i abstraktion og tankespind. Heller ikke nede i jorden, i overtro og dødsangst. Han skal hentes inde i hjertet. Og det gøres kun med engagement, med hengivelse, med kærlighed.

I dette nummer af bladet skriver vi om kvinder, der

Fra dem kan vi lære, at også vi - stærke, uafhængige kvinder og mænd - må lade paraderne falde og lytte til den stille stemme, som kalder os dyrebare, højt elskede og værdsatte: ”Du er min elskede, og på dig hviler min nåde”. Gud har velbehag i dig!

Uanset hvilken baggrund vi har, eller hvad vores historie rummer, så er mødet med Jesus en skillevej i livet for os - intet bliver det samme efter et møde med ham. Her er det kærligheden, der baner vejen - og ikke skam, angst eller frygt.

God læselyst!

3 www.opendoors.dk

Et nyt syn på kvinder

Når muslimer får et møde med Jesus og beslutter at efterfølge ham, sker der ofte et skifte i deres moral, livsførelse og verdensanskuelse, som betyder, at de får et helt nyt kvindesyn.

En muslim i eksempelvis Mellemøsten eller Nordafrika, som bliver kristen, undergår ofte en meget større forandring end blot at droppe moské og koran for i stedet at gå i kirke (ofte undergrunds) og læse i Bibelen. Der sker i mange tilfælde en fuldstændig omkalfatring af moralen, livsførelsen og den generelle verdensanskuelse – herunder måden, man tænker om kvinder på. Open Doors har stillet Azizah* fra Iran og Naasima* fra Nordafrika, som begge er medarbejdere hos Open Doors, en række spørgsmål om deres oplevelser med islam, kristendom og kvindesyn:

Hvordan har I oplevet det generelle kvindesyn i islam?

”Det kan jeg tale i timevis om,” udbryder Azizah. ”Normalt har kvinder lav status; der er meget stor forskel på kønnene. Islam er stærkt patriarkalsk og degraderer kvinden til et subjekt.”

Azizah tilføjer, at en mand ifølge islam kan gifte sig med op til fire kvinder. ”Og når en kvinde arver, får hun kun halvt så meget som en mandlig arving, og i en retssag vægter en mands vidneudsagn dobbelt så højt som en kvindes.”

Naasima supplerer: ”Generelt bliver kvinder opfattet som en kilde til skam. Piger og kvinder skal være tilhyllede og gå i løst tøj for ikke at virke forførende, og ofte får piger ikke lov til at færdiggøre en uddannelse, fordi deres fremtidsudsigter er at blive gift og servicere deres mand.”

4 Open Doors Danmark og Færøerne
J. L. Illustrationsbillede

Hvad gør dette ved kvinderne?

”Mange kvinder føler sig værdiløse, og de oplever ikke, at de har nogen rolle at udfylde i samfundet,” siger Naasima. ”Hele deres liv er påvirket af dette, og det skaber en stærk mistrivsel.”

Azizah anfører derudover, at fysisk og psykisk vold i både hjemmene og i samfundslivet generelt ofte medvirker til at fastholde kvinderne i denne nedvurdering af sig selv.

Hvordan var det at møde kristendommens kvindesyn?

”Jeg blev først kristen, da jeg var 17 år, så jeg voksede op med og var dybt påvirket af islams kvindesyn,” siger Azizah. ”Da jeg begyndte at læse i Bibelen og lytte til kristen undervisning, var jeg imponeret over at erfare, hvordan Gud ser på os kvinder – og det gik op for mig, at jeg indtil da havde været berøvet noget grundlæggende og smukt.”

Azizah og Naasima fortæller, at selv om de er kristne og derfor ikke ligger under for islams kvindesyn, så bor de samtidig i et samfund, der ligger under for dette kvindesyn. “Derfor møder vi hele tiden den holdning, at vi som kvinder er værdiløse. Det skaber en stærk, indre konflikt, som vi også genkender hos andre kristne kvinder med muslimsk baggrund,” fortæller de. Naasimaa uddyber: ”En del kristne kvinder med muslimsk baggrund kæmper med at tro på og forstå, at de virkelig er deres himmelske fars højt elskede døtre – som kristentroen siger, de er. Det er svært for dem at tro, at de er unikke og har en vigtig rolle at spille; også i samfundet.”

Hvor ser I Gud midt i alt dette?

”Vi tror, at Gud er god – hele tiden. Han har aldrig forladt os, og vores lidelse er meget dyrebar for ham.

Vi tror på, at han baner en vej, hvor der ikke er nogen vej,” indleder Naasima, inden Azizah tager over:

”For nykristne kan dette være meget vanskeligt at tage imod, fordi den Gud, de kender fra islam, er en vred Gud – og en Gud, der skabte kvinden som svag. Men med større kendskab til Bibelens Gud kommer også en større evne til at tage imod hans kærlighed og komme tættere på hans hjerte,” forklarer hun.

”Dermed begynder de også at få tillid til ham. Og når de først har erfaret hans kærlighed og kraft, så er de i stand til at udholde hårde tider og lidelse. Mange kristne kvinder står stærkt i deres tro og har overskud til også at række ud til andre.”

* navnene er ændret af sikkerhedshensyn Læs den fulde artikel på opendoors.dk/kvindesyn

5 www.opendoors.dk
Illustrationsbillede 6 Open Doors Danmark og Færøerne
"Fra jeg var helt lille, havde jeg fået at vide, at MIT FORMÅL i livet var at blive gift, få børn og servicere min mand.

Fra værdiløs kvinde til leder af hemmelig huskirke

Rania er mor i en hemmeligt kristen familie i Egypten. Hun blev kristen, da hendes søn blev helbredt efter bøn til Jesus. Som kristen har hun kæmpet sig fri af betegnelsen ’værdiløs’ og er i dag leder af en huskirke.

J. L.

33-årige Rania* fra Egypten vil blive dræbt, hvis det kommer frem, at hun er blevet kristen. Fanatikere eller endog hendes egen familie vil slå hende ihjel, hvis de ser et billede af hende online og læser, at hun har forladt islam. Derfor er hendes identitet sløret i denne artikel.

”Men jeg ønsker at dele min historie og give et indblik i, hvordan det er at vær mor i en familie, som er hemmeligt kristne,” forklarer hun.

Rania bor med sin mand og deres børn i en primitiv landsby ikke langt fra Cairo, hvor indbyggerne er strengt rettroende muslimer. Det var Rania og hendes familie også.

”Jeg var altid tilhyllet, hvis jeg bevægede mig uden for en dør. Alligevel var jeg konstant bange for, om min tildækkede krop ville virke forførende og dermed bringe skam over min familie. Fra jeg var helt lille, havde jeg fået at vide, at mit formål i livet var at blive gift, få børn og servicere min

mand. Jeg følte ikke, at jeg havde nogen særlig værdi.”

Mirakuløs helbredelse

fik Rania på knæ for Jesus

En dag fortalte Ranias mand hende, at han var blevet kristen – hvilket hun blev vred over.

”Jeg havde altid fået at vide, at kristne var urene, og at det var en synd at konvertere til den kristne tro,” fortæller hun.

På et tidspunkt blev deres ældste søn alvorligt syg med høj feber, og til sidst var de bange for at miste ham. Sønnen lå i deres hjem, og en dag begyndte Ranias mand højlydt at bede Jesus om at hjælpe sønnen.

”Det gav jeg ikke meget for, men mens min mand bad, holdt vores søn op med at ryste, og hans temperatur blev normal. Pludselig åbnede han

7 www.opendoors.dk

øjnene og sagde: ’Jeg så Jesus på korset. Han kiggede på mig og sagde: Barn, rejs dig op.’”

Da kunne Rania ikke stå på sine ben længere. Hun faldt på knæ ved siden af sin mand og græd og takkede den Gud, hun ikke kendte. På stedet gav hun sit liv til Jesus.

”Det kunne have været en lykkelig afslutning på min historie,” smiler hun, ”men det var på ingen måde enden. Snarere begyndelsen.”

For hvad skulle familien nu gøre – som kristne midt i en landsby fyldt med dedikerede muslimer?

Familien er den primære kirke

Rania fortsatte med at være tilhyllet, når hun gik ud. Hvis familien ønskede at bevare livet, var de nødt til at skjule deres kristne tro.

“Hvis man er en del af en hemmeligt kristen familie, er det familien, som er den primære kirke. Min mand og jeg læser Bibelen sammen og fortæller vores børn om Jesus. Vi beder også sammen. Det er en rejse, vi er på, som har bragt os tættere på hinanden. Tidligere var vi ikke særlig tætte, men vi har lært, hvad det vil sige at støtte hinanden i et ægteskab,” fortæller Rania.

”Hvis man ikke er opvokset med islams syn på verden, tror jeg ikke, man for alvor kan forstå, hvor anderledes det kristne kvindesyn er. Helt fra jeg var barn har jeg lært ting om mig selv, som står prentet dybt i mit sind: ’Du er værdiløs. Du skal gemme dig selv væk’. Det tager tid at slippe af med sådanne tanker og følelser.”

Rania fortæller, at hun har haft stor gavn af nogle kvindeseminarer, som Open Doors’ partnere inviterede hende med på. Heling, genoprettelse og forståelse af egen værdi, var nogle af nøgleordene på seminarerne.

”Jeg fik hjælp til at overvinde traumerne fra min fortid, og Gud fortalte mig, at jeg er værdifuld – ja, faktisk er jeg hans højt elskede datter!”

Hvorfor lod Gud mig ikke bare dø?

Når en muslimsk familie bliver kristne, har det

naturligvis store implikationer for børnene. Pludselig er meget af det, de tidligere har lært, set og hørt ikke længere gyldigt – nu er det en anden tro, som definerer hjemmets værdier. Det kan skabe forvirring og usikkerhed. Og er familien tilmed hemmeligt kristen, drives der en kile ind i deres identitet – for hjemme opdrages de som kristne, mens de fremstår som muslimer, når de i skole og andre steder uden for hjemmet. Det oplevede Ranias børn også:

“Det knuste mit hjerte, da vores ældste søn –ham, der var blevet helbredt – en dag kom hjem fra skole og sagde: ‘Hvorfor lod Gud mig ikke bare dø? Jeg ville hellere have været død end at leve på denne måde.’”

Sønnen fik en depression og nægtede at gå i skole. Han var bange for at begå en fejl og komme til at røbe, at han var blevet kristen. Rania og hendes mand var selv ret nye i den kristne tro og anede ikke, hvad de skulle stille op.

”Vi søgte rådgivning hos Open Doors’ partnere, men det, som hjalp allermest, var, at vores søn blev inviteret til en lejr for kristne børn, der stod i samme situation. Han fik en masse venner og føler sig ikke længere så alene. Han er blevet glad igen og fortæller tilmed sin lillebror historier fra Bibelen,” smiler Rania.

Jeg er en intelligent kvinde

For nylig åbnede Rania og hendes mand deres hjem for en lille gruppe hemmeligt kristne, som læser Bibelen sammen.

“Man kan måske kalde det en lille huskirke,” siger Rania. “Jeg er en intelligent kvinde – jeg har bare aldrig fået muligheden for at dygtiggøre mig. Men nu har Open Doors’ partnere tilbudt mig lederskabstræning, og jeg glæder mig helt vildt.” ”I må meget gerne bede for os i forhold til denne opgave. At ændre alting ved at blive kristne var et stort skridt, men Gud har hjulpet os hele vejen. Som familie har vi besluttet, at vi ikke vil give op. Gud er god!”

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

8 Open Doors Danmark og Færøerne
"Jeg følte ikke, at jeg havde nogen særlig værdi."

Giv

⊲ For 170 kroner kan en hemmeligt kristen familie få en pakke med mad og hygiejneartikler.

⊲ For 350 kroner kan en hemmeligt kristen kvinde lære et håndværk, så hun kan etablere en lille virksomhed.

Bøn

⊲ Tak Gud for Rania, hendes mand og deres børn.

⊲ Bed Gud velsigne den huskirke, som de leder.

⊲ Bed for de kurser for kvinder med muslimsk baggrund, som Open Doors holder.

Illustrationsbillede
MobilePay 60387 Skriv "Egypten" i emnefeltet.

Hvem nu min

10
Open Doors Danmark og Færøerne

Hvem skal nu putte min søn?

Muslimske kvinder, som bliver kristne, risikerer at miste deres frihed, deres hjem, deres sikkerhed – og deres børn. Iranske Sahar er en af disse kvinder, som har prøvet at miste alt – dog ikke på én gang. I dag har hun fået sin familie tilbage, men kan ikke længere bo i det land, hvor hun er vokset op.

Med slørede øjne sad Sahar som forstenet, mens taxaen førte hende længere og længere væk fra hendes hjem og hendes to små børn. Hvem skulle nu putte dem om aftenen?

”Gud, hvorfor lod du dette ske?” lød råbet i hendes hjerte.

Sahar havde ellers været en kvinde, som havde det hele. En kærlig ægtemand, to smukke børn og rigeligt med penge. Men indeni følte hun sig tom.

”Jeg havde en meget stærk længsel efter at mærke Gud, men jeg kunne ikke finde ham,” fortæller hun. Sahar havde haft denne længsel efter Gud i sit indre, lige siden hun var barn. Til at begynde med søgte hun efter Gud i islam og fulgte alle forskrifter, men forgæves. Tværtimod gjorde Koranens mangel på ligestilling mellem kønnene hende frustreret, fordi hun som kvinde ikke følte sig værdsat.

”Indenfor islam betragtes kvinder som mindre intelligente og mindre værd end mænd og uegnede til at træffe beslutninger,” forklarer hun. ”Denne tankegang kan man ikke undslippe. Den er overalt i det iranske samfund, og du møder den allerede, når du bliver født. Nyfødte drenge betyder fest, mens piger betyder skuffede miner.”

”Selv i mit ægteskab med en kærlig mand var jeg nødt

11 www.opendoors.dk
J.
"Mit var knust – som menneske og som kvinde, men mest af alt som mor."

til at bede om tilladelse til selv de allermindste ting – jeg kunne for eksempel ikke forlade huset, uden han først havde givet lov.”

Søgte efter Gud i 24 år

Sahar søgte efter Gud i 24 år uden at finde nogen tilfredsstillende svar. Først da hendes svigerinde, som så hendes længsel, fortalte hende om Jesus og gav hende et Nyt Testamente, fandt hun, hvad hun havde søgt efter.

”Jeg læste testamentet fra ende til anden, og da jeg var færdig, erklærede jeg: ’Dette er sandelig Guds levende ord, og kun denne Gud kan være retfærdig og hellig.’”

”Jeg mærkede en stor fred fylde mig helt op, og jeg vidste, at det var guddommeligt. Den kærlighed, jeg pludselig havde til mennesker, var enorm – jeg elskede endda mennesker, som jeg egentlig ikke brød mig om. Der var ingen tvivl i mit sind om, at denne kærlighed ikke var min egen; den var Guds. Jeg blev forvandlet af Gud,” fastslår hun.

Jeg er kvinde – er det virkelig muligt?

Sahars overnaturlige oplevelse forandrede hele hendes verden – også hendes syn på sig selv. En dag fornemmede hun Helligånden tale i sit indre: ’Du er min datter, og jeg har udvalgt dig til at tjene kvinder i flere lande.’

”Jeg var dybt overrasket, og jeg udbrød højt: ’Hvordan skal det overhovedet kunne lade sig gøre? Jeg er kvinde. Er det virkelig muligt?’”

Oplevelsen fik Sahar til at gøre, som hun også havde gjort, da hun var muslim og søgte efter Gud: Hun begyndte at læse og studere – denne gang i Bibelen og i kristne bøger. Det var vigtigt for hende at finde ud af, hvad den Gud, som havde mødt hende, havde at sige om kvinder.

”Det, jeg læste, var frigørende og helbredende for mig. Dag for dag blev jeg i stand til at tage imod mere af Guds kærlighed til mig, og det grundfæstede mig i min nye identitet som datter af Gud. Det føltes som en

stor sejr, og jeg lovede Gud, at jeg ville tjene kvinder overalt, hvor jeg kunne komme til det.”

Knust – som menneske, kvinde og mor

Sahar holdt sin kristne tro hemmelig, så længe hun kunne. Selv om hun havde fundet, hvad hun så længe havde søgt efter, så vidste hun, at hendes omgivelser ikke ville reagere positivt på, at hun havde forladt islam. Heller ikke hendes mand, som var en dedikeret muslim. ”Han ville blive virkelig vred. Det var jeg slet ikke i tvivl om,” siger hun. ”En skilsmisse var ikke usandsynlig, og mine børn ville helt sikkert blive taget fra mig.”

Selvfølgelig kunne Sahar ikke i længden skjule for sin mand, at hun var blevet kristen. Helt som forventet blev han rasende og beordrede hende til at forlade hjemmet. Og derfor befandt Sahar sig pludselig i en taxa på vej væk fra sit hjem og sine børn.

”Min stolthed var knækket, og jeg følte, at alt var blevet taget fra mig. Jeg havde ikke gjort noget forkert; jeg var ikke kriminel. Jeg troede blot på Jesus som min frelser,” konstaterer hun.

”Jeg råbte til Gud og spurgte, hvorfor han havde ladet mig blive mor for derefter at lade mig opleve dette. Jeg spurgte ham, hvem der nu skulle putte min fireårige søn? Mit hjerte var knust – som menneske og som kvinde, men mest af alt som mor.”

Fængslet ændrede Sahars mand

Selv om Sahar på den måde mistede sit hjem og sin familie, vendte hun ikke tilbage til islam. Den tørst og længsel, som hun havde haft, og som Gud havde mødt, havde givet hende en erfaring af Guds nærvær, som hun ikke ville undvære for noget.

”Selv dér – midt i smerten i taxaen – følte jeg, at jeg gjorde det rigtige. Jeg havde overgivet mine børn, mit ægteskab og mit hjem til Gud, og jeg vidste, at han havde kontrol over situationen. Jeg mærkede hans nærvær og var overbevist om, at han ville gøre noget.”

I tiden derefter bad Sahar vedblivende Gud om at blødgøre sin mands hjerte – og hun fik svar på sin bøn. En dag bad hendes mand hende om at komme

12 Open Doors Danmark og Færøerne
”Jeg havde en meget stærk længsel efter at mærke Gud, men jeg kunne ikke finde ham."

hjem og bo igen. Han var indstillet på at genopbygge det kærlige forhold til hinanden, som de før havde haft.

”Der var masser af spændinger på grund af min kristne tro, og vi havde både op- og nedture - men vi ønskede begge, at det skulle fungere,” fortæller Sahar. Det var dog også blevet almindelig kendt i lokalsamfundet, at Sahar var blevet kristen, og en dag blev hun fængslet, fordi hun var engageret i en kirke.

”Min mand var meget bekymret for mig, og da jeg blev løsladt, havde hans indstilling til min tro ændret sig. Han accepterede mig, som jeg var,” smiler hun.

Flygtede til Tyrkiet

Efter fængslingen følte Sahar og hendes mand sig ikke længere sikre i Iran, og derfor flygtede de til Tyrkiet, hvor Sahar fortsætter med at opfylde sit løfte til Gud om at tage sig af nykristne kvinder fra muslimsk baggrund. Mange af dem er i endnu vanskeligere situationer, end Sahar selv var.

”Jeg gør, hvad jeg kan for at støtte dem. Jeg beder sammen med dem, trøster og opmuntrer dem samt giver råd og vejledning,” siger hun. ”Der er et kolossalt stort pres på disse kvinder, og de har brug for mod, visdom, kraft og beskyttelse. Derfor har de brug for forbøn – de skal mærke, at Gud altid har deres ryg.” Sahar er ikke alene om denne opgave. Open Doors’ partnere hjælper Sahar og har givet hende kurser, som gør hende mere kvalificeret til den opgave, hun udfører. Derudover giver de hende grundig bibelundervisning samt opmuntrer og vejleder hende.

Sådan hjælper

Open Doors kvinder som Sahar

⊲ Open Doors har en række initiativer til at støtte og styrke kristne kvinder med muslimsk baggrund. Et af dem er et program kaldet “Restoration” (genoprettelse, red.), som hjælper kvinderne i det bibelske syn på kvinder og kvinders værdi.

⊲ Derudover hjælper Open Doors med generel bibelundervisning, lederskabstræning, medietræning samt rådgivning i forhold til specifikke temaer relateret til kvinder.

⊲ Endelig tilbyder Open Doors også praktisk og økonomisk hjælp, hvis der er behov for det.

Scan koden Se video her
14 Open Doors Danmark og Færøerne Illustrationsbillede
"Min far sagde, at jeg forrådte vores kultur – og at jeg ikke længere var hans datter. Det knuste mit hjerte."

Der skal mere end en prædiken til

Islamisk tankegang og kvindesyn ligger dybt indlejret i mange nykristne med muslimsk baggrund. Nordafrikanske Aizah støtter disse kristne under den mentale rejse fra islam til kristendom. En rejse, som kan være både langvarig og smertefuld.

L.

Tårerne løber over kinderne på Aizah*. Hun er nødt til at holde pauser, når hun taler om situationen for kristne kvinder med muslimsk baggrund i Nordafrika. Lidelsen, afvisningen, uretfærdigheden – hun har oplevet det hele selv. I dag hjælper hun nogle af disse kvinder i samarbejde med Open Doors.

”Inden for islam betragtes kvinder som personer med mindre indsigt og med laverestående åndelighed,” forklarer hun. ”Fordi kvinder er rituelt urene under deres menstruation, kan de ikke bede lige så ofte, som mændene gør – og generelt opfattes kvinder som anstødssten, der får mænd til at synde.”

"En kvinde får almindeligvis heller ikke lov til at færdes alene, da fædrene, brødrene og ægtemanden risikerer skam på grund af hendes handlinger," anfører hun og fortsætter: ”Desværre findes dette syn på kvinder også inden for kirkens fire vægge.”

Kristendom giver nye tanker

Det er et alment, globalt fænomen i kirkelig kontekst, at mennesker, som bliver kristne, forandrer deres måde at tænke og handle på. Bibelundervisning, Helligåndens virke og fællesskab med

andre kristne samt med Gud gennem personlig bøn nævnes ofte som katalysatorer for denne forandring. Tempoet i forandringen er dog forskelligt fra person til person.

”Når muslimske mænd bliver kristne, ændrer de ikke automatisk deres syn på kvinder. Den islamiske tankegang er dybt rodfæstet og integreret i dem, og der skal mere end en enkelt prædiken til at ændre på den,” konstaterer Aizah – som ikke desto mindre har forsøgt at ændre tankegangen med én enkelt prædiken.

”Jeg tog udgangspunkt i bibelteksten om kvinden, der i 12 år havde lidt af blødninger og altså var rituelt uren. I beretningen rører hun ved Jesu klæder, men Jesus bliver ikke besmittet af hendes urenhed – hun bliver derimod ’smittet’ af hans renhed. I den huskirke, hvor jeg holdt prædikenen, var der kun én mand, som sagde, at han ville tilgive sådan en kvinde – mens de fem andre tilstedeværende mænd ikke ville gøre det.”

Forandring har ingen deadline

Det er naturligvis ikke kun mænd med muslimsk baggrund, som tager hele deres religiøse og kulturelle baggrund med ind i kirken, når de bliver kristne. Det samme gælder kvinder.

J.
15 www.opendoors.dk

"Men jeg konfronterer det, når jeg møder islams kvindesyn i kirkelig kontekst – også når jeg møder det hos kvinder,” fastslår Aizah.

”Jeg bliver virkelig vred og hæver stemmen, hvis en kvinde bliver slået. Det bliver i mit land opfatter som meget aggressivt, når en kvinde gør det, og jeg ved, at både mænd og kvinder indimellem finder det svært at håndtere mig.”

Men for kvindernes skyld bliver Aizah ved. Hun fortæller, at den måde, som Open Doors hjælper kvinderne på, blandt andet er ved at undervise dem om Bibelens syn på kvinder.

”Vi fortæller dem også om bibelske kvinder som Rahab og Tamar, der brød deres samtids normer. Derudover har vi individuelle samtaler med dem, ligesom vi tilbyder forskellige ugekurser.”

Nogle gange er det en kamp

Nogle gange tager det lang tid, før en kvinde for alvor tager Bibelens kvinde- og verdenssyn til sig, og mange gange er det to skridt frem og et tilbage.

”Men jeg er villig til at gå en ekstra mil. Jeg ved, hvad det kræver, og jeg har ikke nogen deadline – forandringen tager den tid, den tager. Og i mellemtiden har disse kvinder brug for kærlighed, opmuntring og støtte," erklærer Aizah. Hun er dog fuldt ud bevidst om, at den mentale forandring er meget udfordrende for nogle af kvinderne. Hun har set mange forskellige reaktioner.

”Nogle kvinder ændrer sig, og undervisningen har en positiv effekt på dem. Andre gør modstand, de nye tanker forvirrer dem, og de vender tilbage til deres gamle måde at tænke og handle på. En dag sagde en kvinde til mig: ’Tak for denne undervisning, men i vores kirke tror vi anderledes'.”

”Processen med at ændre sin forståelse af så mange grundlæggende ting er både lang og smertefuld – og til tider er det en decideret kamp. Men jeg giver aldrig op,” fastslår hun.

Smidt ud hjemmefra

Aizah har som nævnt selv oplevet konsekvenserne af islams syn på kvinder - hendes far smed hende ud hjemmefra, da hun blev kristen. "Han sagde, at jeg forrådte vores kultur – og at jeg ikke længere var hans datter. Det knuste mit

hjerte. Han fik mig til at føle mig som et virkelig dårligt menneske,” mindes Aizah.

Sådan havde hun det, indtil en ven en dag viste hende et af de steder i lokalområdet, hvor kristne førhen havde lidt martyrdøden. Da gik det pludselig op for Aizah, at kristendommen var til stede i Nordafrika længe før islam.

”Det betyder, at jeg ikke er en forræder. Jeg er blot vendt tilbage til mit lands kristne rødder," smiler hun.

På trods af denne nyvundne erkendelse var Aizah naturligvis dybt såret over sin fars afvisning, og hun savnede at tage del i sin families liv til både hverdag og fest.

”Det var som et dybt hul i mit indre. Jeg gik glip af mine fætres bryllupper og min bedstemors begravelse, og selv om jeg havde fået en ny ’familie’ i kirken, var det ikke det samme,” erkender hun.

Far sagde undskyld

Efterhånden fik Aizah dog lov at komme sporadisk forbi sit barndomshjem – men da hun i

16 Open Doors Danmark og Færøerne

2021 var til fødselsdag hos en af sine brødre, fik hun at opleve, at islams kvindesyn er lige så dybt rodfæstet i kvinder som i mænd. Af alle var det nemlig hendes søster, som klagede over, at Aizah var der - og så sendte hendes far hende væk igen.

"Jeg var så ked af det og opsøgte en ven, som sad og græd sammen med mig. Og hendes tårer ramte noget i mig. Jeg blev vred, da jeg så, at andre græd på grund af den uretfærdighed, som jeg måtte lide under.”

Derfor kørte Aizah tilbage sine forældres hus og konfronterede sin far og fortalte ham om al den smerte, han påførte hende ved at sende hende væk.

”Jeg sagde til ham: ’Jeg bliver her. Du er min far. Det her er min fars hus.’ Og så var det, som om noget åbnede hans øjne, for han sagde undskyld – og efter flere års eksil var jeg igen velkommen hos mine forældre.”

* navnet er ændret af sikkerhedshensyn

Giv

⊲ For 50 kroner kan 50 unge kvinder få hjælp til at vokse i deres kristne tro via en online platform.

⊲ For 60 kroner kan en mishandlet kvinde få basal lægehjælp.

⊲ For 70 kroner kan en hemmeligt kristen kvinde få en bibel på sit eget sprog.

MobilePay 60387

Skriv "Nordafrika" i emnefeltet.

Bøn

⊲ Bed for Aizah og det arbejde, som hun udfører blandt kristne kvinder i Nordafrika.

⊲ Bed Gud give hende og hendes kolleger visdom og tålmodighed i arbejdet.

⊲ Bed også for de kvinder med muslimsk baggrund, som for nylig er blevet kristne – at de får hjælp til den mentale rejse, de er taget ud på.

Illustrationsfoto © IMB

Rejs med os

Nordafrika

Ungdomsrejse (18-30 år)

Der vil være fokus på bøn hver dag, og det vil være en rejse, som giver indblik i situationen for de kristne i Nordafrika.

Derudover byder rejsen blandt andet på overnatninger hos en lokal familie i bjergene og i charmerende villaer – samt på smuk natur og mellemøstligt eventyr i medinaens labyrint af små gyder og boder fyldt med krydderier, keramik og tæpper. En deltager, der var med sidste år, siger: ”Rejsen styrkede min tro på bønnens kraft”.

Tid: Efterårsferien 2023

Pris: Cirka 5.500 kroner + fly.

Tilmeldingsfrist: 20. juni 2023

Tyrkiet

Opmuntrings- og bederejse

Du vil primært møde iranske troende, der bor som flygtninge i Tyrkiet. I Iran bliver kristne med muslimsk baggrund forfulgt af regeringen, men også af deres familier og lokalsamfund. Derfor flygter nogle ud af landet.

Du vil høre stærke vidnesbyrd om en tro, der koster meget, men som er det hele værd; og du kan være til stor opmuntring med dit besøg og din forbøn. Rejsen vil give en gensidig erfaring af, at vi som kristne er ét legeme, der støtter og styrker hinanden i troen.

Tid: En uge i november 2023

Pris: Kommer senere

Tilmeldingsfrist: 1. august 2023

Se mere på opendoors.dk/rejser

Inspirationsdag 17. juni 2023

Lørdag den 17. juni inviterer Open Doors til inspirationsdag med overskriften: ”Håb for Indien”. Her kan du møde Rajesh Singh*, en af vores partnere i Indien, som har været tilknyttet Open Doors i mere end to årtier. Han har således set og oplevet forfølgelse meget tæt på og er en tydelig stemme for de stemmeløse fra Indien over for den globale kirke.

Læs mere på opendoors.dk/inspirationsdag.

Forud for inspirationsdagen er der generalforsamling for alle interesserede. Stemmeret er kun for medlemmer.

Læs mere på opendoors.dk/generalforsamling.

Praktisk info

Dato: Lørdag den 17. juni

Sted: Nordvestkirken, Rentemestervej 109, 2400 København NV

Pris: Før den 1. juni: 75 kr. inkl. frokost

Pris: Efter den 1. juni: 150 kr. inkl. frokost Børn under 13 år gratis (særskilt børneprogram)

Tilmelding: Senest fredag den 9. juni

Program

10.00 Generalforsamling

12.00 Frokost

13.00 Velkomst og lovsang

13.25 Dugfriske rejseindtryk fra Indien

13.40 Session 1 - Rajesh Singh

14.25 Pause

14.40 Session 2 - Rajesh Singh

15.25 Kaffepause

15.50 Interview/spørgsmål - Rajesh Singh

16.30 Bøn - for Indiens forfulgte kristne

16.50 Afslutning

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende og givende dag.

Alle er velkomne.

* Navnet ændret af sikkerhedshensyn

Se mere på opendoors.dk/inspirationsdag

Udgiver: Open Doors Danmark | Haslegårdsvej 10, D9 | 8210 Aarhus V STØT FORFULGTE KRISTNE KVINDER Ved brug af girokoden under din adresse går gaven særligt til, hvor behovet er størst Giro brug ovenstående kode Skriv projekt ”5038” som kommentar Bank 1551-3894622 Skriv projekt ”5038” og giver-id eller din adresse, hvis du ønsker skattefradrag MobilePay 60387 46903
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.