
1 minute read
FORORD & PROFIL
FORORD Denne bog er udarbejdet i anledning af, at tegnestuen i 2020 fyldte 10 år. Bogen indeholder udvalgte referencer, som tegnestuen har været involveret i gennem årene og afspejler en bred vifte af cases indenfor boligarkitekturen. Projekterne er vist i form af billeder, skitser og visualiseringer. Bogen skal ses som et visuelt visitkort, og arkitekturen tager afsæt i funktionalitet, udnyttelse af dagslys, naturlige materialer og hensynsfuld tilpasning til de omkringliggende omgivelser.
PROFIL En bolig skal danne rammen om en families liv i mange år. Derfor er det en tillidssag at blive inddraget som sparringspartner i udformningen af et byggeri. En bygning er en del af et liv, der skal leves, og som man skal trives i. Boligen skal opfylde nogle funktioner, men den skal også give inspiration og nye perspektiver til den måde, vi lever på. Tegnestuen engagerer sig med stor indlevelse i alle byggeprojekter, uanset hvor omfattende de er. Udgangspunktet er altid den enkelte bygherres ønsker og visioner. Det handler om at sikre en samlet løsning, der fungerer som en harmonisk helhed, hvor funktion, æstetik og valg af materialer går op i en højere enhed. Tegnestuens høje ambitioner samt ønske om kvalitet og en dialog, der bygger på åbenhed og ærlighed, er grundelementer for tegnestuen. /Jan Smidt Andreasen Arkitekt MAA
Advertisement
TRYK DIGITALTRYK ODENSE
