Megabyens Fleksible Bolig, by Jens Johansen

Megabyens Fleksible Bolig Redegørelse

Studie Regenerative Architecture Jens Johansen 2009146

Index KORT FORTALT

DEL 2 METODE

Megabyens fleksible bolig 6-7

Metode 56-57

Byggemetode DEL 1 RESEARCH Problemstilling Problemstilling 12-13 Hvem, Hvor, Hvad 14-19 Megabyens fleksible bolig 20-21

Fleksibilitet

CNC-byggeri 62-63 Case studies 64-71 Design for adskillelse 74-75 Bygge dogmer 78-87 Konstruktionsprincip 90-107

Parametrisering af byggesystem

Fleksibilitet 24-31

Parametrisering af byggesystem 110-117

Megabyer

Formgivnings-parametre

Megabyer 36-37 Tokyo 38-39 Mumbai 40-41 Rio De Janeiro 42-43 Subtropisk klima 46-47 Tropisk klima 48-49 Site 52-53

Auto-parametre 120-121 Manuelle-parametre 122-123 Parametre 124-129 Formgivnings-parametre 130-131

Opsamling Opsamling 134-135

Litteraturliste Litteraturliste 138-139

3

KORT FORTALT Kort fortalt Kort fortalt 6-7

Megabyens fleksible bolig

Byggesystem

Parametrisering af byggesystem

Megabyens fleksible bolig

Parametrisk formgivning

Kort fortalt Megabyens fleksible bolig Projektet omhandler den stigende migrering til verdens byer, og det ressourcespild, der forekommer, når udvikling og planlægning ikke går hånd i hånd.

Visionen for projektet er at skabe den fleksible bolig, som tilpasser sig det lokale klima, uafhængigt af om bygningen befinder sig i Sydamerika, Øst- eller Vestasien. Boligen indtænker fremtiden både for beboerne og for byen og giver beboerne adgang til en let omstrukturering, når behovet opstår. En bolig hvis byggesystem, indtænker design for adskillelse, muliggør let og billig opførelse, samt nedrivning, og giver bygningens materialer mulighed for et nyt liv som en del af et cirkulært kredsløb, hvor bygningselementer kan indgå i andre bygningssammenhænge.

Metoden hvorpå denne vision kommer til virkelighed på, er ved •

at skabe et fleksibelt byggesystem, der indtænker design for adskillelse, samt mulighed for udvidelser.

•

Derefter at parametrisere dette byggesystem, så det kan antage enhver given form.

•

Og til sidst, ved at parametrisere formgivningsprocessen af boligerne, så formen tilpasser sig den givne kontekst den lægger sig ind i.

7

DEL 1 DEL 1 RESEARCH Problemstilling Problemstilling 12-13 Hvem, Hvor, Hvad 14-19 Megabyens fleksible bolig 20-21

Fleksibilitet Fleksibilitet 24-31

Megabyer Megabyer 36-37 Tokyo 38-39 Mumbai 40-41 Rio De Janeiro 42-43 Subtropisk klima 46-47 Tropisk klima 48-49 Site 52-53

Research

Problemstilling

I år 2030 vil der være behov for

260 millioner nye hjem i verdens storbyer

I år 2030 befolkningen i Mumbai stige med

10,7 millioner

I år 2030 vil der være behov for

2,2 millioner

nye husstande i Mumbai ud fra befolkningstilvækst

Problemstilling Megabyernes udvikling Jordens befolkning er i 2015 nået op over 7 milliarder, og der spås, at befolkningstallet i år 2050 vil være forøget med 2,5 milliarder mennesker – 90 % af disse født i Afrika, Asien og Syd Amerika. Over alt i verden ser man en stigende migrering til byerne, og allerede nu bor 54 % af den samlede verdensbefolkning i byområder. Denne stigning medfører, at man i 2050 forventer, at op til 66% af verdens befolkning vil bo i byerne, og bare i år 2030 vil der være brug for 260 millioner nye boliger på verdensplan. De senere års udvikling, i det man før har kategoriseret som anden- og tredjeverdenslande, har medført et byggeboom som aldrig før, og mange af byerne har udviklet sig til det, man vil kategorisere som megabyer (byområder med over 10 millioner indbyggere).

De positive aspekter ved megabyerne er mangesidet. Adgang til jobs forøger forbruget, hvilket driver økonomien.

Infrastrukturen bliver forbedret, samt

adgangen til vand, elektricitet, telekommunikation og sundhedsvæsen.

Dog skrider udviklingen frem i et tempo, hvor planlægningen har svært ved at følge med.

Megabyernes Problem Den konstante udvikling, som finder sted i byerne, i takt med høje densiteter og jagten på gode kvadratmeter, gør, at bygningerne i byen ofte ikke står længere end 20-30 år. Resultatet er, at de opførte bygninger er af lav kvalitet opført i billige materialer, da bygningerne alligevel mister deres værdi efter relativt få år.

Byggerierne mangler klimatilpasning og må bl.a. bruge unødvendig strøm via aircondition for at tilpasse sig de lokale klima.

Summerer man det op, udgør megabyerne et omfattende ressourcespild, der må og kan forbedres.

13

Fra 2009-2030 vil verdens middelklasse g책 fra

1.8mia. til 4.6 mia.

Hvem?

Middelklassen Hvorfor er mit projekt nødvendigt?

Effekten stigende migrering til må Hvis manafvilden skabe en forskel i verden byerne på den voksende midaktiverekan denses menige borger? delklasse, der er et produkt af flere tilgængelige jobs og bedre muligheder fori Den største udvikling i verden sker ikke byer med store uddannelse.

På højhuse, verdensplan menvil små middelog ofte hjemmebyggede klassen fra 2009 byggerier. til 2030 være steget fra 1,8 mia. til 4,6 mia.

Bæredygtighed er ofte et svært begreb at forstå, det handler Fænomenet middelklassen om at gøre er etdet bredt let tilbegreb, derfor i virkeligheden spænder over gængeligt folk. mange forskellige klasser verden over.

Der er stor forskel på, hvad Tænke på økonomisk miljø materialeforbrug.

Hvorder Danmark defineres dani gør man det let for som folk?middelEn verden klasse, sammenlignet med væk, definitionen hvor man ikke bare smider men hvor herfor men et boligeni Indien, kan tilpasse siggenerelt både dekriterimenneum, sombehov, kan anvendes er, skelige men ogsåverden byensover, skiftende at middelklassen, efter betalte leveomprogrammering. kostninger, har midler til forbrug. Dette indebærer bl.a. af bygninger egen bolig,forbruger samt Det er vigtigt atkøb vores løbende mindre, investeringer i denne.

Pga. middelklassens voksende størrelse og indflydelse på boligmarkedet fokuseres der i opgaven på huststande til denne klasse.

15

Projektet fokuserer p책 de decentrale omr책der mellem megabyens centre.

Hvor?

Decentrale byområder Verdens megabyer er i virkeligheden ikke bare byer med et centrum og opland udenom, men decentrale og metropole byområder, bestående af mange mindre byer med hver deres center, der i tidens løb er blevet opslugt af den større by. Prisen på jord i de mere centrale områder er høje, og efterspørgslen er stor. Af den grund finder den største udvikling i byerne sted i de mere decentrale områder – væk fra byens centre. Der bygges ofte lavt og tæt i disse områder, der i høj grad består af boliger. Presset på bycentrene er dog så stort, at udviklingen spreder sig som ringe i vand. Derfor kan de mere decentrale områder på få år blive omdannet fra lav og tæt bebyggelse til store komplekser.

Projektet tager udgangspunkt i de decentrale områder og lægger sig ind i den allerede eksisterende byudviklingsmodel ved at tage fat i enfamiliehuset og dennes betydning for områderne.

17

NedsĂŚtte ressourcespild

Billig i hele levetiden

HĂĽndtere by-forandringer HĂĽndtere familieforandringer

Hvad?

Nedsætte ressourcespild

Håndtere by-forandringer

Nedsætte ressourcespild – både set i forhold til bygningens materialer og i forhold til bygningens brug. Bygningens materialer skal kunne genanvendes i nyt byggeri, og bygningens energiforbrug skal være så lavt som muligt.

Boligerne skal kunne håndtere fremtidige forandringer i byen, så byggeriets materialer ikke går tabt, når kvarteret eksempelvis bliver revet ned for at gøre plads til nye, større byggerier. I boligens design skal der inkorporeres en designstrategi for adskillelse, så materialerne kan genanvendes i nye konstellationer.

Billig i hele levetiden Opførelse, brug og nedtagning af bygning skal være så billig som mulig.

Dette omhandler billige materialer, effektive produktionsmetoder, effektiv opførsel, lavt energi- og vedligeholdelsesforbrug og let nedtagning.

Håndtere familieforandringer Boligerne skal kunne håndtere forandringer i brugen. Dette kan være i forhold til skiftende rumlige behov i løbet af dagen eller skiftende størrelse af boligen, når familien bliver udvidet.

19

Opførelse

Brug

Nedtagning

Megabyens fleksible bolig Megabyens fleksible bolig Visionen for projektet er at skabe den fleksible bolig, som tilpasser sig det lokale klima, uafhængigt af om bygningen befinder sig i Sydamerika, Øst- eller Vestasien. Boligen indtænker fremtiden både for beboerne og for byen og giver beboerne adgang til en let omstrukturering, når behovet opstår. Dette byggesystem, som indtænker design for adskillelse, muliggør let og billig opførelse, samt nedrivning, og giver bygningens materialer mulighed for et nyt liv som en del af et cirkulært kredsløb, hvor bygningselementer kan indgå i andre bygningssammenhænge.

21

Fleksibilitet

Den fleksible opførelse, hvor byggeriet kan tilpasse siug brugerens ønsker og behov, tilpasse sig klima, og den lokale kontekst.

Den fleksible drift, hvor byfgningen kan tilpasse brugerens skiftende behov,

Den fleksible genanvendelse, hvor bygningen kan tilpasse sig byens skiftende kontekst, og hvor elementer kan anvendes i nyt byggeri.

Fleksibilitet Det fleksible byggeri kan underinddeles i tre katagorier - opførelse, brug og genanvendelse Opførelse Den fleksible opførelse spiller op til et byggesystem, der tillader bygningen at tilpasse sig forskellige kontekster, samtidig med at beboeren får indflydelse på udseendet af bygningen. Samtidig dækker begrebet over en opførelses-metode, der fritstiller produktionsforholdene, så selv ufaglærte har mulighed for, uden tungt maskineri, at give sig i kast med opførelse af byggeriet.

Genanvendelse Byggesystemet skal kunne tage højde for materialernes brug efter endt levetid. Af den grund skal der i designet af bygningen indtænkes design for adskillelse.

Ved at indgå i nye konstruktioner kan bygningens materialer få et andet liv.

Brug Ændringer der medfører, at boligen tilpasser sig beboernes skiftende behov og antal beboere. Transformationerne kan ske ved ændring i bygningens facade, rum eller i form af udbygninger.

25

Manuel parameter m2 Autoparameter dimensioner Autoparameter retning i forhold til nord og syd

Manuel snit placering Forskydningslængder

Manuel / Auto snit

Manuel/ auto taghøjde Auto Tagtype

Auto forlængelse af tag

Auto terrænforskydning langs snitlinie

Tykkelser

Opførelse Auto-parametre

Manuelle-parametre

I og med at bygningerne skal kunne tilpasse sig forskellige klimasituationer, forskellige mikroklimaer og lokale miljøer, må byggemetoden indeholde indbyggede parametre, der påvirker formgivningen af bygningen ud fra stedspecifikke parametre, såsom sol-, vind- og vandforhold, temperatur m.fl.

Beslutningen omkring hvilke parametre, der indgår i byggeriet, vil blive taget ud fra videre undersøgelser.

Udover disse parametre må formgivningen også kobles på en række manuelle parametre, der bl.a. går ind og påvirker dimensionering, typologi, rumligheder.

Bygningen skal spille op til den individualisering der eksisterer ved at være et hjem. Dvs. at selvom grundprincippet bag bygningerne skal være det samme, må bygningen spille op til en stor variation i udseende og funktioner, på den måde tilpasser bygningen sig bedst forskellige menneskers behov.

27

Beboere Forældre

Par Afmonterbare ydervægge

Enlig

udleje Afmonterbare indervægge

Funktioner Klimazone Ophold

Lege gæst

Vinterhave/Klimazoner

Arbejde Ophold

Klimatilpasning Skyddevægge

Privathed Adgang

Ventilation

Fleksibel klimaskærm

Lys

Se

Temperatur

Høre

Ekstern Støj

Brug Brug Den fleksible brug af bygningen går ud på at lade bygningen tilpasse sig brugerens skiftende behov over tid. Disse behov kan deles ind i en række forskellige underkategorier med hver deres løsningsmodel.

Underkatagorierne er •

Komfort

•

Privathed

•

Funktioner

•

Beboere

Hyppigheden for tilpasning varierer fra kategori til kategori, fra tilpasninger på timebasis, til tilpasninger med årtiers mellemrum.

Af den grund er forskellige elementer tilknyttet forandringerne over tid.

Den fleksible klimaskærm kan justeres for at påvirke komforten, samt privatheden af boligen, ligeledes kan skydevægge, disse kan dog også justeres i forhold til boligens funktioner eller beboere.

Klimazoner kan tilpasse sig skiftende funktioner over årstider, mens afmonterbare indervægge tilpasser sig både funktioner og antallet af beboere. Det samme gør afmonterbare ydervægge.

29

Byudvikling Lille skala

Medium lille skala

Medium skala

Stor skala

Genanvendelse Ved at integrere design for adskillelse i boligerne, vil de kunne nedrives og bruges/genopføres andre steder, når boligerne må give plads for nyt byggeri.

Genanvendelse Megabyerne vokser med en ekstrem fart og ofte står bygninger ikke længere end 20-30 år, før de må give plads for noget nyere og større. Af den grund skal der i byggesystemet indtænkes design for adskillelse.

Skilles bygningen ad, vil det være muligt enten opføre den et sted, hvor den passer bedre ind eller genanvende elementer fra byggeriet til nye bygninger.

Dette vil åbne op for nye muligheder indenfor den bygningsøkonomiske tankegang, da bygningen efter nedrivning stadig er penge værd. Samtidig vil bygningen, i et bæredygtigt aspekt, nedsætte både de økonomiske og ressourcemæssige omkostninger ved ny materialeproduktion.

31

Megabyer & klima

Megabyer

35

16 34 43 26 27

14 25

20

10

17 11

49

42 40

4

19 8 47 18 9 38 33 31

5

3

39 46 50 6 48 15 37 35 2345 44

36

28 1 13

7

24

32

30

2

29 12 22

41

21

Kort over de 50 største metro byområder i verden 2010.

Af

BWh

Csa

Cwa

Cfa

Dsa

Dwa

Dfa

ET

Am

BWk

Csb

Cwb

Cfb

Dsb

Dwb

Dfb

EF

Aw

BSh

Cfc

Dsc

Dwc

Dfc

Dwd

Dfd

BSk

Jordens klimatiske zoner: A Tropical; B Dry; C Mild mid-latitude; D Cold Mid-Latitude; E Polar

Megabyer Mange byer - et system Boligen skal kunne tilpasse sig forskellige klimazoner og forskellige leveforhold, og af den grund tages der i følgende afsnit udgangspunkt i tre forskellige byer, der undersøges for henholdsvis familiemønstre, indkomst, boligudgifter, samt klimaforhold.

Dette vil danne grundlag for den bredde af parametre, byggesystemet skal kunne tilpasse sig til.

De forskellige udviklingsstadier har indvirkning på økonomien, hvilket kan aflæses i middelklassens indkomster, familiemønstre og boligstørrelser.

Klimastudier Byggemetoder brugt for at håndtere det lokale klima, i de tre førnævnte byer, kortlægges for at kunne blive implementeret som parametre i boligens formgivningsproces.

De undersøgte byer er Tokyo, Rio De Janeiro og Mumbai. Derudover eksemplificerer de tre byer tre forskellige udviklingsstadier indenfor byudviklingen. Tokyo, der er verdens største by, fik sin største økonomiske opblomstring i 80erne, og byens vækst er i dag nærmest stagneret. Rio De Janeiro havde et stort vækstboom i 90erne, hvor væksten i dag er aftagende, mens Mumbai oplever en rasende udvikling.

37

Tokyo Gennemsnits husstand

2,5 personer

Befolkningstæthed

Pris pr. m2 4.750 personer pr. km2

Månedlig husstands indkomst A B C D E

5.771

3%

4.038

Regn

Regn (mm)

Max Temp

Min Temp

-50oC

Dec

Nov

Okt

Sep

-10oC

Aug

0 Jul

2oC Jun

128 Maj

14oC

Apr

26oC

256

Mar

384

Feb

38oC

Jan

512

CFA - Hot summer, subtropical climate

11.188$ 8.391$ 5.594$ 2.797$

> -

13.985$ 13.985$ 11.188$ 8.391$ 5.594$

Månedlig husstandsindkomst middelklasse 5.594$-8.391$

Befolkningstilvækst 2010 -2030

640

Sociale klasser & indkomst

Gennemsnits bolig

95 m2

Tokyo Boforhold Tokyo Som kontrast til mange vestlige byer er Tokyo en by i konstant udvikling. Byen er tæt befolket, og kvarterer bliver løbende revet ned og genopbygget. I efterkrigstiden forekom der en rasende udvikling i beboelsesområderne omkring byens indre kerne. Herfra tog byen form. Byen er kendetegnet ved at indeholde et stort mix af forskellig bebyggelse – fra højhuse, til store boligkomplekser og ned til enfamiliehuse, der enten ligger klemt inde mellem komplekserne eller findes som store boligområder. Dette er især gældende i området, der er kendetegnet som Mokuchin (Træhusbæltet), der stadig er karakteriseret ved en underudviklet infrastruktur, med dårligt opførte huse af billige materialer og lav eftergivenhed over for jordskælv og efterfølgende brande. På trods af de interne svagheder indeholder kvartererne også en række gode kvaliteter, såsom den menneskelige skala, samt et vibrerende liv, med et stort mix af beboere, butikker og spisesteder.

39

Mumbai Gennemsnits husstand

4,8 personer

Pris pr. m2

Befolkningstæthed

29.650 personer pr. km2

Månedlig husstands indkomst A B C D E

3168 648

34%

Regn

Regn (mm)

Max Temp

Min Temp

-50oC

512

38oC

384

26oC

256

14oC

128

2oC

0

-10oC

> 1.337$ - 1.337$ 668$ 267$ < 120$

Gennemsnits bolig

Dec

Nov

Okt

Sep

Aug

Jul

Jun

Maj

Apr

Mar

Feb

Jan

Tropical wet and dry

668$267$120$

Månedlig husstandsindkomst middelklasse 267$-668$

Befolkningstilvækst 2010 -2030

640

Sociale klasser & indkomst

108 m2

Mumbai Boforhold Mumbai Mumbai er en by i ekstrem udvikling og med stor kontrast mellem rig og fattig.

Store dele af byen består af slumområder, huset af immigranter fra landdistrikterne, som kommer til byen for at få arbejde. Byen oplever dog også en stor økonomisk fremgang, og en stor del af befolkningen har eller er ved at bevæge sig op i middelklassen. Byen lider under et problem med ekstremt høje jordpriser, pga. for lidt plads i byen, og kun en lille del af den voksende middelklasse kan være heldig at få råd til at købe en bolig.

hjem til svigerforældrene. I de mere moderne dele af byen er der dog begyndt at opstå flere og flere typiske kernefamilier, der hver især bor i deres eget enfamiliehus.

Den traditionelle kultur dikterer et familiemønster, hvor hele familien lever under samme tag. Dvs. bedsteforældre, børn, svigerinder og børnebørn bor i samme husholdning og deler samme køkken. Der er generelt et soveværelse pr. ægtepar i boligen og et ekstra til børnene. I den fælles familie flytter konen

41

Rio de Janeiro Gennemsnits husstand

3,3 personer

Befolkningstæthed

Pris pr. m2 6.850 personer pr. km2

Månedlig husstands indkomst A1 A2 B1 B2 C D E

3.717 2.510

12%

Regn

Regn (mm)

Max Temp

Min Temp

-50oC

512

38oC

384

26oC

256

14oC

128

2oC

0

-10oC

> <

3.197$ 3.197$ 1.948$ 1.171$ 704$ 238$ 108$

Gennemsnits bolig

Dec

Nov

Okt

Sep

Aug

Jul

Jun

Maj

Apr

Mar

Feb

Jan

AW - Tropical wet and dry

1.948$ 1.171$ 704$ 238$ 108$

Månedlig husstandsindkomst middelklasse 704$-1948$

Befolkningstilvækst 2010 -2030

640

Sociale klasser & indkomst

102 m2

Rio De Janeiro Boforhold Rio De Janeiro

I Rio de Janeiro er der stor kontrast mellem rig of fattig, og forskellige socioøkonomiske grupperinger er stærkt delt op i forskellige kvarterer. 1/5 indbyggere i byen bor i de såkaldte favelas, der er uregulerede områder, med bygninger opførst udenfor statens tilsyn og dårlig infrastruktur. Der har i de senere år været massive initiativer for at skabe bedre levevilkår i favela områderne, og en større mængde af befolkningen er ved at bevæge sig op i middelklassen, ligeledes er boligsituationerne og infrastrukturen blevet forbedret.

Den mest almindelige boform er kernefamilien, hvor børnene bor hjemme til de er et stykke op i tyverne. Det er ikke unormalt også at dele bolig, med sin udvidede familie.

De fleste enfamiliesboliger er bygget op i mursten.

Byen er en blanding af en lang række forskellige typer boliger fra større komplekser i flere etager til enfamilieshuse, der som et tæppe, lægger sig over byens bakkede landskab.

43

Klima

45

Byggemetoder brugt ved fugtig varmt kystklima

Subtropisk klima Tokyo ligger i et fugtigt, varmt kystklima. Følgende byggeteknikker gør sig gældende i områder som disse.

jordens fugtighed, er en typisk arkitektonisk detalje fra det fugtige klima.

Subtropisk klima Fugtigt, varmt kystklima med lange, varme og fugtige somre og korte vintre, ofte med stærk og kold blæst.

Bygningerne er opført primært for at beskytte mod sommerens varme og fugtige klima. De har ofte ventilerede, højloftede rum, der spænder fra facade til facade. Store, overdækkede terrasser beskytter mod sol og regn og giver mulighed for udendørs ophold. Åbninger, der er beskyttet af skærme, lukker luften ind og regnen ud.

Interiører er lette og åbne for at undgå opsamling af fugt og varme. Bygninger er af lette materialer som træ og metal og er ofte omgivet af haver med vand og skyggefulde træer. Fundamentsten, som hæver de lodrette træstopler over

Teknikker: •

Høje rum der spænder fra væg til væg

•

Udhæng, der beskytter mod regn og sol

•

Skærme der tillader ventilation, og holder regn ude

•

Hævet bebyggelse for køle og holde fugt ude af fundamentet.

47

Byggemetoder brugt ved tropisk vüdt og tørt klima

Tropisk vådt & tørt klima Både Rio De Janeiro og Mumbai ligger i et tropisk vådt & tørt klima. Følgende byggeteknikker gør sig gældende i områder som disse.

blade. De lette vægge sikrer, at husene er gennemluftede og udnytter vinden maksimalt til ventilation. Gulve og skyggede terrasser er hævede over terræn for at beskytte mod oversvømmelse, fugt og smådyr og give ventilation gennem gulvet.

Tropisk klima Stabil, høj luftfugtighed og temperatur, ingen afgrænsede sæsoner og kun ringe klimatisk forskel på dag og nat. Tropisk tørt og vådt klima bliver også kaldet savanneklima og har en afgrænset tørog vådsæson, hvor den tørre sæson har mindre end 60 mm regnfald.

Bygninger i disse områder er traditionelt åbne skeletkonstruktioner med store tage for at beskytte mod og aflede regn. Byggematerialerne er oftest lokale letvægtsmaterialer som bambus, fibre og

Teknikker: •

Sprede bygningsmassen ud, for at maksimere køling fra vinden.

•

Udhæng for at skygge mod sol

•

Dobbelt tagkonstruktion, for at minimere solpåvirkning og maximere ventilation.

•

Hævet bygning, for at modstå oversvømmelser, fugt fra terræn, og

49

Site

51

Decentralt boligomr책de DENSITETSNIVEAU 1-2

Site Tokyo

Sitet

Ud fra de foregående undersøgelser har jeg valgt, at testsitet for projektet skal ligge i Tokyo. Selvom byen i de senere år har set et markant fald i tilflytning, er det i dag verdens største by og vil bevare denne position frem til 2050. Som tidligere nævnt er store dele af byens boliger enfamiliehuse, og byen lider af det problem, at boligerne taber deres værdi i løbet af 30 år. Dvs. at i stedet for at købe en brugt bolig, vælger størstedelen at rive ned og bygge nye huse. Denne opgave ønsker netop at håndtere og bearbejde dette fænomen.

Det udvalgte site er placeret i Tokyo i en bydel ved navn Koenji. Området er et typisk decentralt byområde tæt på offentlig togtransport, i et kvarter hovedsageligt bestående af enfamiliehuse. Området er, som ethvert andet område i byen, i gang med en stor udvikling, og på den anden side af togbanerne er store komplekser ved at overtage bybilledet.

Sitet er placeret mellem tre huse i henholdsvis to og tre etager. Grunden er, som mange steder i Tokyo, smal mod gaden og lang i modsatte retning.

Grunden er 7,5 m i bredden og 15 m i længden.

53

DEL 2 DEL 2 METODE Metode 56-57

Byggemetode CNC-byggeri 62-63 Case studies 64-71 Design for adskillelse 74-75 Bygge dogmer 78-87 Konstruktionsprincip 90-107

Parametrisering af byggesystem Parametrisering af byggesystem 110-117

Formgivnings-parametre Auto-parametre 120-121 Manuelle-parametre 122-123 Parametre 124-129 Formgivnings-parametre 130-131

Opsamling Opsamling 134-135

Metode

Byggesystem

Parametrisering af byggesystem

Megabyens fleksible bolig

Parametrisk formgivning

Metode Metode For at imødekomme visionerne for Megabyens Fleksible Bolig, deles fremgangsmetoden op i tre dele.

•

Byggesystem

•

Parametrisering af byggesystem

•

Parametrisk formgivning

Selve grundessensen af boligen ligger i konstruktionssystemet, der tillader boligen at kunne masseproduceres billigt, og imødekomme krav om design for adskillelse og muliggøre lette udvidelser. Produktionen af byggesystemet vil foregå gennem en CNC-fræser, der fra plademateriale vil kunne lave byggekomponenter, som vil kunne samles til en bygning. To allerede eksisterende byggesystemer vil danne baggrund for det nye byggesystem, der vil fungere som en videreudvikling og sammensmeltning af de to eksisterende systemer.

For at skabe et fleksibelt system, der udnytter potentialet for CNC-fræsning fuldt ud, vil dette byggesystem skulle parametriseres i et script, der vil gøre det muligt for byggesystemet at kunne

antage enhver form. En parametrisering af systemet, vil gøre implementeringen af byggesystemet langt lettere og hurtigere. Parametriseringen skal ses som et værktøj, der gør byggesystemet anvendeligt til masseproduktion, af individuelle bygninger. Parametriseringen vil samtidig tillade lette omstruktureringer i konstruktionssystemet, som eksempelvis forandringer i elementernes dimensioner, eller materialets tykkelse.

Sidste skridt i udviklingen af den fleksible bolig, vil være den parametriske formgivningsprocess, der tillader boligen at kunne tilpasse sit volumen til den lokale kontekst. For at tilpasse sig det lokale klima, er der en række standard parametre al arkitektur burde opfylde.

Ved at koble disse parametre sammen med en række manuelle parametre, kan man komme frem til en formgivning, der er individuel samtidig med at den tilpasser sig den lokale kontekst.

Byggesystemet og den parametriske formgivning mødes gennem det parametriske byggesystem, der tillader konstruktionen at antage form af den parametriske formgivning og blive til Megabyens Fleksible Bolig.

57

Byggemetode

CNC-Byggemetoder

61

CNC-produktion muliggør kompleks formgivning med hurtig produktion.

CNC-Byggemetode Byggemetoden tager afsæt i konstruktionsmetoden Computer Numerical Control (fremover CNC). Teknologien har været anvendt siden 1940erne og er meget almindelig i produktionsindustrien i dag. Produktionsmetoden går ud på, at computere sender informationer til en fræsningsmaskine, der skærer objekter, eller dele til produkter, ud. Produktionsteknikken har en utrolig høj præcision og kan tilpasses til uendeligt mange konfigurationer. Mange industrier bruger teknologien til hurtigt at skabe prototyper og producere deres produkter. I arkitektverdenen er brugen af CNC dog relativt begrænset, men med udviklingen af nyere parametriske 3d-designværktøjer, såsom grasshopper og revit, vinder metoden større og større indpas. Forcen ved brugen af CNC-fræsning er muligheden for let at kunne skabe individuelt tilpas-

sede elementer med samme hastighed, som hvis elementerne var standardiserede. Af den grund er produktionsmetoden ideel i sammenhæng med parametriske designværktøjer. Dvs. teknologien muliggør kompleks formgivning af elementer med samlinger, man normalt ville forbinde med dyrt håndværk, produceret hurtigt og billigt. Samtidig tillader præcisionen lettere samlingsprincipper uden brug af andre materialer.

Selve CNC-maskinen findes i mange størrelser og varianter, fra meget højteknologisk til hjemmelavet ud fra open source opskrifter, hvilket gør, at tilgængeligheden af produktionsmaskinerne er blevet større end nogensinde før. Denne tilgængelighed, sammen den parametriske formgivning, skaber også et paradigmeskift i produktionsmetoder. Indtil i dag har den typiske produktionsmetode haft en fast form og været lineær fra toppen og ned, hvor designere og ingeniører sender designet til en fabrik, der producerer og sender produkterne videre ud til butikker, der så videresælger produktet til forbrugerne.

CNC-Byggeri Tilgang til byggemetode

De nye produktionsmetoder åbner op for en mere flydende form for produktion, hvor skellet mellem designere, forbrugere og producenter bliver mere opløst. Designeren bliver i højere grad en form for programmør, der designer grundstrukturen eller reglerne for produktet, hvor forbrugerne og eventuelle producenter derefter kan tilpasse produkterne inden for de nedfældede spilleregler. Samtidig kan produktionen nu ske både gennem designeren, en ekstern producent eller ude ved forbrugeren.

Allerede i dag eksisterer der tilgængelige byggesystemer med CNC-fræsede elementer, som man bl.a. kan finde i projekterne Wiki-house eller Eentileen Arkitekters Villa Asserbo. Disse systemer bygger dog på ældre produktions-workflows, hvor rollen som designer stadig udelukkende ligger i arkitektens hænder.

Lagde man tegninger ud til fri afbenyttelse, ville det ende med en række ens og generiske huse. Bygninger skal dog kunne udspringe og tilpasse sig til den lokale kontekst, de befinder sig i. Dermed har denne opgave til formål at skabe et byggesystem, der ved hjælp af parametri, kan tilpasse sig den lokale kontekst og samtidig give brugeren et større frirum til at skabe sin egen personlige bolig.

Visionen er et byggesystem, der ved hjælp af parametri kan tilpasse sig den lokale kontekst.

63

Case studie CNC-byggesystemer

Wiki House

I følgende afsnit laves der et casestudie af to forskellige typer af CNC-byggesystemer. Der undersøges, hvordan systemerne virker, og hvilke fordele og ulemper de rummer. Dette giver en indikator for, hvilke elementer, som kan videreføres til et nyt byggesystem, samt hvilke udfordringer og ulemper man må tage højde for.

Wikihouse er et rammebaseret konstruktionssystem, bestående af individualiserede elementer. Systemet fungerer ved ekstruderinger og kan samles fra en ende til en anden.

Begge byggesystemer udgør råkonstruktionen i huset og skal, for at blive komplet, beklædes indvendigt og udvendigt.

D-Process D-Process er baseret på et kassettesystem, hvor kassetterne påsættes et rammesystem, hvorved de i samspil udgør et lukket modul. Modulerne kan frit sammensættes på både X- og Y-aksen.

65

Wikihouse er et rammebaseret konstruktionssystem, best책ende af individualiserede elementer.

Systemet fungerer ved ekstruderinger, og kan samles fra en ende til anden.

Wiki-House Wiki-House

udvendigt, for at holde fugt ude.

WikiHouse er et open source konstruktionssystem, hvor elementerne består af CNC-fræsede elementer.

Systemet er dimensioneret med brugervenlighed i tankerne, og ingen elementer er større end, at to mand kan løfte dem sammen. Derudover er elementerne tænkt på en måde, hvor de enten er symmetriske eller kun kan vendes én vej. Dette sikrer, at elementerne ikke kan vendes forkert. Derudover er alle elementer nummerede. Tanken er, at to personer kan samle hele systemet ved hjælp af en træhammer og en svensknøgle.

Byggemetoden foregår ved at to rammer, opbygget af mindre elementer, sættes sammen med bolte for at skabe én sammenhængende ramme.

Rammerne opsættes i X-retningen og sættes sammen til fag, med elementer gående i Y-retningen. Rammerne er perforerede, og de samlende elementer føres ind igennem disse huller, hvorefter de bliver låst fast med et lille stykke træ der sættes i spænd mellem ramme og samlende element.

Rammerne er bygget op med fer og not, og ligeledes er facade-pladerne. Dette bevirker, at pladerne let kan bankes på plads, så man får en jævn overflade.

Rammerne er dimensionerede, så de kan fyldes med isoleringsmateriale.

Systemet er tiltænkt som et grundskelet, der skal beklædes, som minimum

67

D-process er baseret på et kasettesystem, hvor kasetterne påsættes et rammesystem, hvorved de i samspil udgør et lukket modul. Modulerne kan frit sammensættes på både x- og y-aksen.

D-Process D-Process Byggeidé D-Process er et byggesystem, der er baseret på et kassettesystem, der påsættes en rammekonstruktion. Kassetterne fungerer som selvstændige konstruktive elementer, og monteres på rammen med skruer. I systemet findes der en række forskellige typer af kassetter, til hjørner overgange til tag, gavl, osv. Kassetterne er perforerede, hvilket gør det muligt at blæse isoleringsmateriale ind i dem efter opsætning. Rammerne er bygget op af I-bjælker af LVL-træ og osb. Rammerne i sig selv er sammensat, så de danner en selvstændig konstruktion, der kan fyldes op med kassetterne. Dette giver en fri konstruktion, der kan sammensættes som byggeklodser på både X og Y aksen.

Kassetterne er lavet som moduler, men er variable i længden, så de kan tilpasses rammernes størrelse. Systemet er tænkt med design for adskillelse for øje, og kan efter brug skilles af igen.

69

Wiki-house byggesystem under opførelse.

D-process, bygning under konstruktion.

Fordele og ulemper Wiki-house

D-Process

Fordele:

Fordele:

•

Alle dele i systemet kan laves ud fra samme materiale, på samme maskine.

•

Let konfigurerbart konstruktionsystem.

•

Alle dele kan adskilles, så to personer kan samle det.

•

Ensartede elementer og samlingstyper.

•

Kan skilles ad del for del.

•

Hver ramme fungerer som et selvstændigt modul.

Ulemper: •

Mange forskellige typer af elementer.

•

Hvis et element er gået i stykker og skal udskiftes, skal hele konstruktionen skilles ad fra ende til anden.

• •

Ulemper: •

Materialet til rammerne købes separat, i form af I-bjælker.

Systemet har kun en naturlig udvidelsesretning.

•

Kassetter og rammer spiller ikke sammen med kliksystem.

Rammerne er i sig selv ikke stabile i alle retninger og fungerer ikke fritstående.

•

Placeringen af kassetterne er ikke klart defineret.

•

Placeringen af kassetterne er ikke klart defineret.

71

Design for adskillelse

73

Undgå kompositmaterialer og minimer eller eliminer kemiske samlinger (lim etc. )

Design samlinger der er tilgængelige og tydelig aflæselige.

Design samlinger, der kan håndtere at blive samlet og adskilt flere gange.

Brug letvægtsmaterialer og komponenter som bedre kan håndteres af menneskelige hænder eller små maskiner.

Brug standard strukturelle grids for at tillade standard størrelse af genbrugelige materialer.

Brug præfabrikerede delelementer, som kan samles til moduler af forskellig størrelse.

Design for adskillelse Fordele ved design for adskillelse •

Imødekomme kravene for fleksibilitet og omskiftelighed i bygningens levetid.

•

Bevare værdi ved gensalg til fremtidige bygningsejere, som ønsker at lave tilpasninger.

•

Tillader genanvendelse af bygningens komponenter.

•

Tillader let reparation og vedligeholdelse af komponenter og samlinger og muliggør produktleasing og take-back systemer.

•

Reducerer fremtidige potentielle afskaffelsesomkostninger og tæring på miljøet.

•

Mindsker omkostninger på arbejdskraft, nedtagning og brændstof til maskiner.

•

Bevarer den iboende energi investeret i materialet.

75

Bygge dogmer

77

Bygningen skal bestĂĽ af et rammesystem, der opsĂŚtter spillereglerne for formgivningen

Ramme konstruktion Ramme konstruktion Konstruktionen bliver bygget op af et rammesystem, der kommer til at definere bygningens form.

Rammerne findes i bredder af et minimum interval på 1200 mm, tilsvarende bredden på en standard plade. Samtidig tillader dette interval implementeringen af en standarddør.

Rammerne kan sættes sammen i forskellige forhold og have forskellige profiler.

Rammesystemet medfører, at byggeriet får en markant X- og Y-retning, hvor X-retningen definerer tagets profil, mens Y-retningen definerer længden på bygningen og spring i tagets højde.

79

Ensartede samlinger

Samlinger Bygningen består af simple byggeelementer af samme materiale, der kan samles ved brug af puslespilsprincip, pløkker, møtrikker og skruer.

Systemet skal være intuitivt, så delene kan samles og adskilles nemt uden forvirring over, hvad der hører til hvad.

Nummerering af elementer.

Der skal bruges få forskellige principper i bygningen. Eks. ramme, rammesamlere, bindeled og dækplader.

81

Adskilleligt byggesystem Adskilleligt byggesystemsystem Byggesystemet skal udelukkende bestå af adskillelige dele.

Alle dele af råkonstruktionen skal kunne laves på en CNC-fræser og kunne samles på samme måde. Alle dele af konstruktionen skal let kunne skilles ad.

83

Gridsystem med variationerne 3600mm, 2400mm og 1800mm x 1800m,2400mm

Modulært Moduler For at kunne benytte standardiserede elementer må byggesystemet implementere modularitet.

Da den maksimale størrelse for delelementerne ikke kan overskride 2400 mm x 1200 mm, hvilket er standardstørrelsen på en krydsfinderplade, vil gridsystemet forholde sig til disse mål.

Byggesystemet skal stræbe efter at bruge standardiserede byggeelementer i så høj grad som muligt, og derudover skal byggesystemet være modulært indenfor rammekonstruktionerne. Dvs. at to rammer i samspil danner et ”lukket” modul.

Modultanken tillader lettere og hurtigere udvidelser og gør dermed bygningen mere fleksibel.

85

Modulerne skal kunne adskilles del for del.

Bygningen skal kunne adskilles del for del.

Adskillelse For at imødekomme reparationer, Ìndringer og adskillelse skal bygningen vÌre opdelt i let-adskillelige moduler, med tydelige samlinger.

Hver del skal kunne afmonteres for sig selv.

Metoden sikrer, at adskillelsen ikke behøver at ske fra ende til anden, men kan ske fra alle fag i bygningen.

87

Konstruktionsprincip

89

Mekaniske samlinger Rammesystem

Standard elementer

Specialelementer

Kassetter

Mekaniske samlinger 91

Accoya-træ Acetyleret træ

Krydsfiner

Hørkomposit Fiber Kompositplader

Elefantgræsplast Fiber plast

Duralmond Kompositplade

Ecoboard Fiberplader

Elementer brugt i samlingen af rammens hjørne.

Konstruktions materialer Konstruktionen kan laves af mange forskellige typer plademateriale.

Materialerne kan udvælges efter, hvad der er tilgængeligt i nærområdet, eller efter krav til styrke, fugt og insekthåndtering.

Materialeeksempler: •

Krydsfiner

Standard konstruktionsplade, der bruges verden over. Pladen består af træfibre, som limes sammen på kryds og tværs •

Accoya-træ

Acetyleret træ, der ved en naturlig kemisk proces bliver resistent mod råd og fugt. Træet er ekstremt stærkt og holder i 100 år.

•

Elefantgræsplast

kan der laves elefantgræsplast, som kan bruges i fremstilling af insekt og rådfri byggeplader.

•

Hørkomposit

En hørfiberforstærket PLA plade, der er let og utrolig stærk.

•

Duralmond

Kompositmateriale af knuste mandelskaller blandet med resin. Vandafvisende og modstandsdygtigt overfor insekter.

•

Ecoboard

Fiberplader af restprodukter fra landbrugssektoren, deriblandt halm. Pladerne har lignende egenskaber som OSB-plader.

Elefantgræs er en tre meter høj græsart, der findes i store dele af Asien. Af fibrene

93

Hjørneelement

Kliksamling

Elementer brugt i samlingen af rammens hjørne.

Rammesamlinger For at facilitere design for adskillelse og muligheden for at genanvende byggelementerne samles rammerne af mindre elementer ved hjĂŚlp af et kliksystem.

Rammesamlinger For at imødekomme design for adskillelse og tillade genanvendelsen af byggeelementerne bliver rammerne opbygget af mindre standardiserede elementer, der kan sammensÌttes gennem et mekanisk kliksystem, som ved traditionelle snedkersamlinger, der komplimenteres af skruer og bolte. Da der hverken bruges lim eller støbninger, er samlingsprocessen reversibel, og konstruktionen kan let skilles ad igen.

95

Top og bund

Midtersegmenter Sider

Samlet kassette

Elementer brugt i sammensĂŚtningen af en kassette

Kassette samlinger For at facilitere design for adskillelse og muligheden for at genanvende byggelementerne samles kassetterne af mindre elementer ved hjĂŚlp af et kliksystem.

Kassettesamling Kassetterne bestĂĽr af top og bund, sider og midtersegmenter, og samles ved et kliksystem. NĂĽr kassetten er samlet danner den en konstruktiv stabil kasse. I mellemrummene mellem midtersegmenterne indsĂŚttes isoleringsmaterialet til bygningen.

97

Rammer

Kassette

Kliksamlinger Kassette l책g

Kassetten klikkes sammen omkring to rammer, og fungerer som samlende element.

Modulsamlinger Rammerne kobles sammen ved hjælp af kassetterne, der i fællesskab staber en stabil konstruktion.

Modulsamling Samlingen af moduler foregår ved at lade den åbne kassette klikke ned over to overfor hinanden stående rammer. Når kassetten er sat fast på rammen, kan der indsættes isoleringsmateriale, og kassettens låg kan klikkes på rammen fra den modsatte side.

99

Udvidelse i X-retning

Udvidelse i Y-retning

Udvidelse i Z-retning Tre forskellige müdet at gribe udvidelserne an. LÌngde, bredde og højde.

Udvidelser Byggesystemet kan udvides i X, Y og Z-retning. Pga. rammesystemet har hver retningen en bestemt måde udvidelsen fungerer på.

Udvidelser Byggesystemet kan udvide sig i X-,Y- og Z-retningerne.

X-retning Udvidelserne i X-retning finder sted ved at addere modulet op ved siden af hinanden. Dette tillader lette adderinger og adskillelser.

Y-regning Udvidelserne i Y-retningen foregår ved, at kassetterne klikker ned over rammen fra begge sider. Udvidelser i Y-retningen er den mest naturlige udvidelse for konstruktionen og kræver ingen specialkomponenter.

Z-retning Udvidelser i Z retningen foregår ved at skifte hjørne-komponentet i rammen ud med et T-komponent – på den måde kan der bygges videre på rammen.

101

Tekstil

Facadebeklædning Plader

Metal

Indervæg beklædning Isolering

Gulvbelægning

Membran Råkonstruktion Kassettetop Isolering

Vindueskassette

Grundniveau

Skruefundament

Råkonstruktionen fyldes med isolering, og beklædes efterfølgende for at beskyttes mod klimaet.

Detaljering For at konstruktionssystemet skal blive til en færdig bygning, fyldes kassetterne med isolering, der monteres en ydre klimaskærm, indre beklædning og installeres vinduer.

følger kravene for design for adskillelse, tekstilbeklædning, der kan skrues af og på konstruktionen, plader der kan monteres på et bagvedliggende system eller metalpaneler. Facadebeklædningen kan vælges, så bygningen passer bedst muligt ind i den omkringliggende kontekst.

Komplettering og beklædning

Skruefundament

Selve byggesystemet fungerer som en råkonstruktion, hvori der kan monteres isolering og føres rør og ledninger. For at gøre konstruktionen komplet, og for at beskytte den indvendige konstruktion, beklædes konstruktionen med membraner og indvendig og udvendig beklædning.

For hurtigt at kunne opføre og fjerne bygningen uden efterfølgende spor på omgivelserne bruges der i projektet skruefundamenter af stål.

Facadebeklædning Valget af facadebeklædning er vigtig, hvis systemet skal facilitere design for adskillelse. Derfor gælder samme regelsæt, som for resten af konstruktionen.

Udtrykket og facadetypen kan variere og deles op i tre forskellige typer, der

Vindueskassetter For hurtigt og nemt at kunne udskifte vinduer monteres disse i form af et kassettesystem, der indsættes i konstruktionens åbninger

103

Dimensionering af modulstørrelser pü rammekonstruktionen.

Rammer

105

Samtlige byggeelementer brugt til en sektion af bygningen

Byggeelementer Elementer i modul Hvert modul fungerer som en selvstĂŚndig enhed og bliver produceret af en rĂŚkke standardelementer og et antal specialelementer.

107

Parametrisering af byggesystem

Scriptet proces

Test af lukket konstruktion, med dobbeltelementer i vĂŚgkonstruktionen

Parametrisering af byggesystem Parametrisering af byggesystem For at kunne facilitere en opbygning skal systemet parametriceres, så konstruktionssystemet kan tilpasse sig vilkårlige volumener.

Opbygningen af konstruktionen foregår ud fra et variabelt grid, der fungerer som omrids for volumen og går ind og underinddeler dette.

Ud fra gridet skæres volumen op, og snitlinjerne definerer rammesystemet.

Rammerne bliver derefter delt i standardelementerne, samt specialelementer.

Derefter skabes kassetterne, så de passer ind i konstruktionen.

111

Test af lukket konstruktion, med dobbeltelementer i vĂŚgkonstruktionen

Dimensioner og tilpasning Dimensionering Scriptet tillader varierende dimensionering af rammerne.

De enkelte elementer tilpasser sig rammerne, med standard elementer pü linjerne og specialelementer i hjørnerne.

Standardelementerne kan let udskiftes eller ved nedrivning blive brugt i nyt byggeri.

113

Scriptet tillader variation i bredden af rammerne.

Konstruktionstykkelse Variation i ramme bredde Scriptet tillader variation i rammebredden. Alt efter, hvor konstruktionen befinder sig kan bredden, justeres denne efter behov for isolering og konstruktiv styrke.

115

Systemet kan tage højde for varierende materialetykkelser.

Materialetykkelse Variation i materialetykkelse For at imødekomme skiftende materialetyper kan scriptet variere modulerne, sü de tilpasser sig materialets tykkelse.

117

Parametrisk formgivning

Prototype

Sol

Vind

Regn

Topografi

Temperatur

Auto-parametrene er baseret p책 parametre fra lokalklimaet, og p책virker bygningens formgivning

Auto Parametre

Auto-parametre I og med at bygningerne skal kunne tilpasse sig forskellige klimasituationer, forskellige mikroklimaer og lokale miljøer, må byggemetoden indeholde indbyggede parametre, der påvirker formgivningen af bygningen ud fra stedspecifikke parametre, såsom sol-, vind- og vandforhold, temperatur m.fl.

121

Dimensionering

Typologi

Tagype

De manuelle parametre tillader brugeren at g책 ind og p책virke formgivningen af bygningen direkte.

Manuelle Parametre Manuelle-parametre Udover disse parametre må formgivningen også kobles på en række manuelle parametre, der bl.a. går ind og påvirker dimensionering, typologi, tagtype.

De manuelle parametre tillader en hvis styring af boligens udseende, og i samspil med autoparametrene, sørger disse for et stort hav af variationer indenfor bygningerne.

123

Maximere varmeafgivelse

Minimere solar gain

Dimensionering

Optimere orientering med langside mod øst-vest

Maximere køling fra vinden

Indhug mod vindretning

Maximere køling gennem naturlig ventilation

Tagudformning for ventilation

Minimere solar gian

Klimaparametre

Højere facader mod nord, lavere facader mod syd. Større vinduer mod nord, mindre mod syd

Klima Parametre Klima parametre Som tidligere nævnt er det subtropiske klima et fugtigt, varmt kystklima med lange varme og fugtige somre og korte vintre, ofte med stærk, kold blæst. I denne type klima bygges der for at håndtere den varme sol, og den fugtige luft.

Måden bygningen bedst håndterer klimaet, er ved at lade sommerbrisen køle bygningen mest muligt, ved at skabe en naturlig ventilation i bygningen, orientere bygningen så bygningens solar gain er mindst muligt, samt mindske åbninger mod syd og forstørre dem mod nord.

125

Site

Byggeområde

Ve j

Høj højde væk fra vej

Lav højde mod vej

Siteparametre får bygningen til at tilpasse sig det lokale site

Site Parameter

Site Parametre Site parametrene er en del af autoparametrene, der går ind og påvirker bygningens udformning.

Site parameteret går ind og definerer det maximale byggefelt, der kan bygges på i forhold til sitet.

Nabo parameteret går ind og macher højden på nabobygningerne. For at lade bygningen blende bedre ind i omgivelserne. Den laveste højde vender mod gadeplan og den højeste væk fra gadeplan.

127

Valg af typologi

Dimensionering

Etager

Tagform

Manuelle Parametre

Klima parametre De manuelle parametre tillader beboeren at f책 en hvis indflydelse p책 udformningen af boligen. De manuelle parametre f책r senere en indflydelse p책 den automatiske udformningsdel af boligen.

129

Maximere varmeafgivelse

Minimere solar gain

Dimensionering

Optimere orientering med langside mod øst-vest

Valg af typologi

Ændre størrelse af bolig

Dimensionering

Maximere køling fra vinden

Indhug mod vindretning

Passe ind i gadeplanet

Immiter taghøjder

Maximere køling gennem naturlig ventilation

Valg af tagtype Tagudformning for ventilation

Formgivnings Parametre Formgivningsparametre Formgivningen af boligen, er en sammenblanding af de tidligerenĂŚvnte parametre, og danner i samspil med hinanden en unik stedsspecifik konfiguration.

Blandingen mellem autoparametre og manuelle parametre sikrer, at der ikke kun vil komme en unik løsning op formgivningen, men et utal af forskellige kombinationer.

131

Opsummering

Opsummering Megabyens Fleksible Bolig Ved at bruge en kombination mellem CNC-Byggesystem, Parametrisering af byggesystem og Parametrisk formgivning er det muligt hurtigt at kunne producere råkonstruktionen i en bygning. Metoden giver samtidig en stor frihed i forhold til løbende at kunne ændre i optegningen af boligen selv i et sent udviklingsstadie.

flere steder ,hvor man selv kan have indflydelse på designet. Med de kommende års udvikling af nye teknologier og et byggebehov på 120 millioner nye huse frem til 2030, vil det næsten være utænkeligt, hvis et sådanne system ikke vinder indpas, der eksister simpelthen ikke arkitekter nok til at kunne tegne alle de huse, samtidig med at husene bevarer deres arkitektoniske kvaliteter.

Så hvorfor ikke designe et system, hvor arkitektens værktøjer og ideer bliver tilgængelige for det enkelte individ?

Vision Projektet åbner op for mulighederne ved at kombinere parametriske arbejdsmetoder, med digitale fabrikationsværktøjer.

Ser man ud i fremtiden, kan det let tænkes at alle al formgivningen af boligen kan sættes ind i et parametrisk system, hvor køberens rolle bliver som meddesigner af sit eget hus. Fænomenet eksisterer allerede i dag indenfor andre brancher.

Nike sælger sko man kan customize på firmaets hjemmeside, og i møbelbranchen er der begyndt at komme flere og

135

Litteraturliste

Rapporter

Bøger

Jakob Alexander Littman. Regenerative architecture: a patway beyound sustainability. 2009

Hegger, Fuchs, Stark, Zeumer. Energy Manual : sustainable architecture. 1. udgave. Birkhäuser, 2008.

Clara Brandi, Max Büge. A Cartography of the New Middle Classes in Developing and Emerging Countries, diskussionpaper, 2014.

Brad Guy, Nicholas Ciariboli.Design for Disassembly in the built enviroment : a guide to closed-loop design and building.

Prasad Shetty Rupali Gupte Ritesh Patil Aparna Parikh Neha Sabnis Benita Menezes, Housing typologies in Mumbai, Crit, May 2007

Kunstakademiets Arkitektskole : Institut for Teknologi. Klima og arkitektur. 2. udgave. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

Learning from Slum Upgrading and Participation CAMILO ANDRES CALDERON ARCILA Degree Project SoM EX 2008-18

Michael Braungart, William McDonough. Cradle to Cradle. 1. udgave. G.G. 2002

Un Habitat. State of the world’s cities 2012/2013.

United Nations Human Settlements Programme Un Habitat. The challenge of slums 2003 United Nations Human Settlements Programme Tetsuji UEMURA, Masaaki UTO. Proposal of social strategies in Japan until 2040: Coping with problems of housing, land use and infrastructure management caused by population decline. Nomura research institute. Jan. 2010

Vuggge til Vugge, GXN. Cradle to cradle i det byggede miljø: en manual til den danske byggeindustri. 1. udgave. 2013

Megabyens fleksible bolig Hjemmesider

Japans boligmarked

Mattermachine Video omkring CNC - arbejdsprocess

http://www.archdaily.com/450212/why-japan-iscrazy-about-housing/

https://www.youtube.com/watch?t=12&v=qMsAzOdU-P8

Clima design strategier

D-process informationer

http://collections.infocollections.org/ukedu/en/d/ Jsk02ce/3.4.html

http://facit-homes.com/

Clima design strategier

http://eentileen.dk/

http://www.yourhome.gov.au/passive-design/ orientation

WikiHouse informationer http://www.wikihouse.cc/ BNP/Capita http://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger Statestik mellem forskellige lande www.numbeo.com

Data om middelklassen http://www.oecdobserver.org/news/fullstory.php/ aid/3681/An_emerging_middle_class.html