SIDE 12
13. JULI 2022
HAUBRO
SULDRUP
Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11
Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11
Sommer og hygge i Haubro Af Ture Damtoft HAUBRO: De nød den lune sommeraften i Haubro. Idrætsforeningen havde torsdag inviteret alle til en aften med aktiviteter og fællesspisning, hvor maden blev tilberedt på grillen. - Vi vil jo gerne samle byen og gøre opmærksom på, hvad Haubro Idrætsforening også kan tilbyde. Vi har mange idrætsaktiviteter, men sammenhold og fællesskab er noget af det vigtigste. Det får vi sådan en aften med sommerhygge. Og så kan vi få de unge ud at røre sig og væk fra computerskærmen, siger Natalie Thuesen fra HIF. Det er lykkedes for foreningen at få en del unge væk fra skærmen og ud og nyde lidt frisk luft. 35 var med til sommerhygge-aftenen. Størstedelen var børn og unge i alderen fra to til 16 år. - Vi havde håbet på lidt flere, men synes alligevel, at det var en succes, for der var mange børn og unge, og
det er dem, vi især arrangerer sådan en aften for, siger Natalie Thuesen. Det er ferietid, så hvornår er lige det rigtige tidspunkt, hvor mange er hjemme? - Ja, mange er taget afsted på ferie, men heldigvis var opbakningen stadig god. Jeg synes jo bare, det er fedt at lave sådan nogle arrangementer, og der er opbakning til det. I kommunen taler man jo meget om at få unge til at røre sig mere, og det gør vi en indsats for, siger Natalie Thuesen.
Rundbold aldrig gammelt Det er ikke blevet ved ordene med Vesthimmerland Kommunes ønske om at få flere unge til at bevæge sig. Der kom også penge i 2021 - 10.000 kr. som Haubro Idrætsforening har anvendt til at købe ind til sommerlege. - Vi har købt discgolf, hvor man skal ramme en kurv med en frisbee. Og en airtrack, hvor de laver kolbøtter, vejrmøller eller bare hopper rundt. Det er takket
Der var flest børn og unge blandt de 35, der var med til sommerhygge i Haubro.
være pengene fra kommunen, siger Natalie Thuesen. Airtracken var da også godt brugt, men det mest populære var noget, der ikke koster mere end til et bat og en bold - rundbold. - Der fik vi alle både børn og voksne med. Det bliver aldrig for gammelt. Så står man og hepper på sit hold, glæder og ærgrer sig sammen og altsammen med et stort smil og godt humør. Bagefter gik de voksne igang med at lave mad, mens børnene kunne prøve alle de forskellige ting og bare lege og hygge sig sammen, Natalie Thuesen. De tre timer sammen gik hurtigt, synes hun, og der kommer sommerhygge igen næste år. - Jeg var der med mine tre børn på 4, 8 og 10 år. De syntes, det var helt vildt sjovt og er klar igen næste gang. Vi kan desværre ikke få det til at passe med en gang mere i år, men så håber vi alle kommer igen næste år, og der kommer endnu flere, siger Natalie Thuesen.
Selv de mindste kunne være med til rundbold - selvom kameraet var lidt distraherende.
De 48 høns på Løvegården ved Suldrup bor i campingvogn.
Høns på camping i Suldrup SULDRUP: De rykker rundt - hønsene på Løvegården midt mellem Suldrup og Sønderup. Rundt på den campingvogn, de har fået indrettet til hønsehus med siddepinde, redekasser og fuldautomatisk dør. Fint skal det være for de 48 høns, der giver godt 30 æg om dagen til familielandbruget, der drives af Kristina Kruse, Martin Jensen og deres fire børn. - For at kunne flytte hønsene rundt, var det nødvendigt at lave et mobilt hønsehus. Det blev en campingvogn, hvor vi tog inventaret ud, og i stedet byggede den op som hønsehus. Der er installeret en automatisk hønselem, der åbner, når det bliver lyst og lukker, når det bliver mørkt, og så går hønsene på de græsstykker, hvor vi ikke har geder, grise eller grøntsager, fortæller Martin Jensen. Hønsenes campingvogn bliver ofte flyttet og en ny indhegning lavet, så der altid er adgang til frisk grønt græs, kløver og andre urter. Den varierede kost og de varierede racer - tre forskellige og i forskellige farver - gør sig også gældende på æggenes skaller, der både
Tre hønseracer i forskellige farver og med varieret kost kan ses i de mange forskellige far og størrelser af æggene.
er grønne, mørkebrune og lysebrune. Og på kvaliteten og smagen af æggene, mener familien og de kunder, som er heldige at få fat i noget af det daglige udbytte. - Nogen fortæller, at de elsker at se hønsene gå frit rundt på græsset, når de kører forbi. Andre angiver den flotte farve på æggeskallerne, mens andre igen siger, at de køber æggene på grund af den flotte gule farve, som blommen har, siger Kristina Kruse, der passer hønsene. Der er planer om at udvide hønseflokken til minimum dobbelt størrelse af
den nuværende - så efterspurgte er æggene blevet. Det kræver mindst et ekstra mobilt hønsehus, men om det bliver endnu en campingvogn eller en anden opbygning er ikke fastlagt. - Vi har set på mange forskellige løsninger. Bl. a. nogen hvor huset er meget mindre, så vi altid kan flytte det med håndkraft, hvilket er attraktivt, men omvendt kræver det også mange flere mobile hønsehuse, og derfor også mere arbejde i forbindelse med flytning, siger Martin Jensen, der hjælper til på landbruget efter normal arbejdsdag.
Skal vi være din grafiske samarbejdspartner?
Aars Bogtryk & Offset Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
aarsbogtryk@aarsavis.dk
www.aarsbogtryk.dk
Magasiner Flyers Plakater Visitkort Roll-ups Beachflag Bøger Logodesign Bannere Messeudstyr - og hvad du ellers lige står og mangler!