Branchemagasinet UDKOM XL Digitalt | 2016

Page 5

Den grafiske branche som frontløber? På Drupa i år viste VDMA (den tyske sammenslutning af maskin- og anlægsvirksomheder) eksempler på Industri 4.0 i den grafiske branche. I den forbindelse udtalte prof. Johannes Schilp, at den grafiske branche på mange måder har forudsætningerne for at tage Industri 4.0 til sig. Det skyldes den tidlige adoption af digital teknologi og den høje grad af automatisering samt ikke mindst den udbredte brug af standarder, især JDF. Han mener dog samtidig, at der også er store udfordringer, ikke mindst med at få tilpasset JDF-standarden så den rummer mindre plads til individuel fortolkning og mere direkte kan bruges til plug and play med udstyr fra forskellige leverandører. Vi har spurgt et par danske leverandører om deres syn på Industri 4.0, og i hvilken udstrækning de tror, at markedet er klar til det. 10.000 maskiner forbundet med hinanden Heidelberg introducerede på Drupa en række koncepter, fx Heidelberg Cloud, Heidelberg Assistant og Push to Stop, som alle er led i udviklingen af det smarte trykkeri. Heidelberg Assistant er en del af Heidelberg Cloud, som forbinder mere end 10.000 maskiner og 15.000 softwaresystemer med hinanden. Via Heidelberg Assistant bliver det muligt dels at overvåge og benchmarke maskiner, dels at rekvirere service, spareparts og forbrugsstoffer, enten fuld- eller semiautomatisk. Sales specialist Brian Thorsgaard Hansen fra Heidelberg mener, at Heidelberg står godt rustet til den fjerde industrielle revolution ikke mindst på grund af Prinect-softwaren, som gennem årene er blevet udviklet til et mere og mere centralt element, til overvågning og styring af stadigt

UDKOM XL oktober 2016

større dele af produktionen herunder også udstyr fra andre leverandører. Om forventninger til markedet og kundernes parathed siger han: »Prinect er vores stærkeste kort i den udvikling. Her tænker jeg bl.a. på vores Scheduler, som er vores realtime Ganttavle, samt vores Smart Automation modul, der giver mulighed for automatisk jobafvikling fra webportal til tryk.« Men det kræver, at kunderne ser potentialet, og at de tør tage de nødvendige investeringer. Det er en industrialiseringsproces, der er i gang, hvor alt, der kan automatiseres, skal automatiseres, og hvor alle produktionsinformationer opsamles og synliggøres med henblik på den mest hensigtsmæssige tilrettelægning af produktionen. Stort potentiale i mange og små oplag Også hos leverandøren af færdiggørelsesudstyr Müller Martini har man fokus på Industri 4.0. Så meget at temaet på Müller Martinis stand på Drupa var Finishing 4.0 og the Touchless Workflow. I en række forskellige industrielle løsninger demonstrerede de, hvordan det er muligt at levere individuelle, personaliserede produkter med variable data, størrelser og tykkelser baseret på et integreret JDF-workflow. De mange skift kan håndteres, fordi indstillingen af maskinerne er automatiseret og reagerer på de JDF-data, som følger med hver enkelt produkt. Det gælder fx deres nye InfiTrim, hvor såvel gribere og knive er motordrevne og kan flyttes relativt hurtigt mellem hver eneste produktion, som fx kan være en bog. Om forventningerne til markedet og kundernes parathed siger Müller Martini Nordics direktør John Jansen: »Det største potentiale for branchen ligger i fremstilling af personaliserede,

skræddersyede produkter i mindre men flere oplag, og med lave genoptrykningsomkostninger samt brug af web-toprint.« De nødvendige elementer findes allerede i den grafiske branche og mangler bare at blive kombineret og integreret på en intelligent måde. Mange af vore kunder er påbegyndt integrationsprocesser, men der er stadig et stort potentiale for udvikling af en effektiv produktion af personaliserede og variable trykte produkter i høj kvalitet. John Jansen tror på, at specielt de større trykkerier med en digital trykkapacitet, der rækker udover A3, vil søge den type løsninger, som Müller Martini repræsenterer. Det skyldes, at de fra det samme papirformat får et utal af muligheder for at skabe bøger og hæfter i alle mulige størrelser og tykkelser med minimal manuel omstilling. Et eksempel på den virksomhedstype, John Jansen nævner, kunne være LaserTryk.dk. Det handler om at skabe værdi for kunden Hos LaserTryk.dk bruger man ikke ordet Industri eller Print 4.0 i det daglige, men ideen om den smarte fabrik har længe været et mål. Esben Mols Kabell fortæller: »Vi skal være i stand til at skabe mere værdi for vores kunder, i deres omkostninger til bestilling og ved håndtering af de produkter, vi leverer til dem. Det gør vi ved fortsatte IT-investeringer og udvikling af automatiske processer således, at manuel håndtering og kontrol i videst muligt omfang kobles fra.« LaserTryk.dk har netop investeret små 40 mio. kr. i en 100 procent digital bogproduktion. Systemet er fuldstændigt integreret op imod kundernes lagersyste-

’Der foregår en stor udvikling af IT-værktøjer, som gør det lettere for alle at agere online, optimere workflow og samle data til skarpere målstyring’ Carsten Damgaard, driftsdirektør, Cool Gray

| s. 5


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Branchemagasinet UDKOM XL Digitalt | 2016 by GRAKOM - Kommunikationsindustrien - Issuu