'Bliver der noget arbejde tilbage til mennesker?' Robotter og intelligente computere stormer frem. De kommer til at løse flere og flere opgaver i fremtiden – så hvad skal vi mennesker overhovedet lave? Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning
et går meget stærkt med udviklingen af robotter og computere. Det kan bl.a. ses, hvis vi kigger på, hvad der er sket med selvkørende biler. For 12 år siden, i 2004, afholdt det amerikanske forsvars forskningsenhed DARPA en konkurrence, hvor robotbiler skulle gennemføre en rute på 240 km i Mojave-ørkenen. Ingen af de deltagende biler kom længere end 12 km. Allerede året efter fuldførte fem biler en tilsvarende rute, og i dag har både Google og Tesla udviklet biler, der reelt ikke behøver en fører, selv i tæt bytrafik. I samme tidsrum har robotter vundet indpas på lagre, i hospitaler, i militæret og mange andre steder. Computerne er også blevet bedre. I 2011 vandt IBM’s computer Watson tv-quizzen Jeopardy i suveræn stil. I dag er Watson ved at blive uddannet til læge og er bedre end de fleste læger til at diagnosticere mange sygdomme og foreslå behandling af dem. Hvis vi fremskriver den hidtidige udvikling af computeres kapacitet, kan vi om ti år via internettet få adgang til en computer med samme kapacitet som en menneskelig hjerne – og om tyve år vil vi alle have computere med menneskelignende kapacitet stående på arbejdsbordet og i hjemmet - eller ligefrem gå rundt med dem i lommen. Det betyder ikke, at computerne bliver intelligente ligesom mennesker, men at de i teorien, med den rette programmering, kan udføre opgaver, der er lige så komplekse som nogen af dem, vi mennesker kan udføre. Jo mere komplekse computere bliver, des vanskeligere bliver det at programmere dem, men i de senere år er der blevet gjort store gennembrud inden for selvlærende computere (med Watson som bare ét eksempel). Disse computere lærer af erfaring, ligesom vi selv gør det, og bliver bedre til at løse en opgave hver gang, de erfarer, om deres løsning er god eller dårlig.
D
UDKOM oktober 2016
Et kendt eksempel er Google Translate, der bliver bedre, hver gang en bruger udtrykker tilfredshed eller utilfredshed med en oversættelse eller måske ligefrem foreslår en bedre. Selvom der er lang vej endnu, før Google Translate kan erstatte en god, professionel oversætter, kan den allerede erstatte en dårlig – og det er faktisk ikke så ringe endda. Mange computere kan dele og lære af deres indbyrdes erfaringer, og det er drivkraften i for eksempel Teslas autopilot, der bliver bedre, hver gang en bilist et sted i verden bruger den. Robotter og computere kan næsten klare halvdelen Det er svært at spå om præcis hvad. computere og robotter vil kunne om ti eller tyve år, men i juli 2016 udgav McKinsey & Co. en rapport, hvor firmaet analyserede, hvor mange af de arbejdsopgaver der i dag bliver udført af mennesker i USA, der i stedet kunne automatiseres med allerede eksisterende teknologi. Resultatet er 45 procent – tæt på halvdelen af alt arbejde. McKinsey sætter ikke årstal på, hvornår det vil ske, og vi kan heller ikke være sikre på, at en opgave vil blive automatiseret, bare fordi den kan blive det. Omvendt må vi også regne med, at de kommende år byder på nye, bedre og billigere robotter og computere, der kan klare opgaver, som ikke er med i McKinseys analyse. Derfor er det nok et rimeligt sikkert bud at sige, at omkring halvdelen af eksisterende arbejdsopgaver vil være fuldt automatiserede om tyve år og måske en fjerdedel allerede om ti år. På fyrre års sigt er det svært at forestille sig ret meget menneskeligt arbejde, som computere og robotter ikke vil kunne gøre lige så godt eller bedre. Det er især rutineprægede opgaver, der står for at blive automatiseret, men det nye er, at også opgaver inden for servicefag og vidensarbejde vil blive automatiserede, hvor det hidtil især har været fremstil-
| s. 53