
7 minute read
PLAN 2025
from TIMEOUT DEC 21
by tthholstebro
Den målsikre venstrefløj og populære publikums-darling, Magnus Bramming, skrev sig i år ind i klubhistorien ved at overgå det magiske tal 405, som hidtil var rekorden for fleste kampe i TTH Holstebro
KLUBREKORDINDEHAVEREN SÆTTER SIT ALL STAR HOLD
Med sin tiende sæson og over 400 kampe i TTH-trøjen har Magnus Bramming overtaget klubrekorden. Den populære venstrefløj ser tilbage på tiden i Holstebro og sætter sit All Star Hold gennem ni år.

– Den tager jeg gerne selv.
Magnus Bramming er nået hele vejen rundt på sit All Star Hold og mangler kun pladsen på venstre fløj.
Han kigger tilfreds ned på det endelige hold og nikker godkendende til sit valg.
Om nogen har Magnus Bramming et indgående kendskab til TTH Holstebro, og for hver gang han går på banen, udbygger han klubrekorden.
Tidligere på året vippede Magnus Bramming direktøren af pinden, som spilleren med flest håndboldkampe på klub-CVet.
– Jeg har joket med John Mikkelsen (TTHdirektør), om jeg fik lov til at forlænge min kontrakt, for det ville betyde, at jeg ville overgå ham. Men jeg er glad og stolt over at tage titlen fra en så stor personlighed som John, siger Magnus Bramming, der er beæret over, at have rekorden i en klub som TTH Holstebro.
For ham er klubben og byen som hans andet hjem, og efter et årti i Vestjylland er han næsten en fuldt integreret vestjyde.
– Jeg er på mit tiende år nu, er i gang med at bygge hus, har stiftet familie og kommer nok aldrig herfra igen. Holstebro er min by, selvom jeg jo oprindelig er Roskilde-dreng.
Græsset er grønnere på egen banehalvdel
At postnummeret i Holstebro kunne være skiftet ud med adresser i udlandet, er ingen hemmelighed. Portugisiske, ungarske og tyske klubber har været på spring. Men for Magnus Bramming har TTH Holstebro vægtet højest, når det endelige regnskab skulle gøres op. – Ja, der har været udenlandske klubber og sjove penge. Men når jeg har mærket efter, har jeg altid vidst, at det var her i Holstebro, min fremtid skulle ligge. Det har jeg det rigtig, rigtig godt med. Jeg har fået så mange gode og glade oplevelser her, som jeg ikke ville være foruden, siger Magnus Bramming.
Både socialt og spillemæssigt har han fundet sin plads, og udviklingen er da også til at få øje på, siden han som 21-årig gut kom til byen. Mange venskaber og bånd er knyttet uden for banen og iført kamptrøjen, er listen over bedrifter lang.
De seneste ni sæsoner har budt på alt fra DMfinale og pokalguld, til Europa Cup- og Champions League-kampe samt EHF-topscoretitel. I 2016 fik Magnus Bramming tilmed sin debut på landsholdet, hvor landstræneren for alvor fik øjnene op for den træfsikre fløj.
De mange mål har da også ført til titlen som topscorer i klubben. Og med mere end 1600 mål på håndboldsamvittigheden fordelt på spidskompetencerne kontra, fløjskud og straffe er det svært at komme udenom Magnus Bramming på et TTH All Star Hold – uanset hvem, der fik til opgave at sætte holdet.
En grav-rekord
Den nu 31-årige fløj har dog ikke tænkt sig at tage et hvil på toppen. Glæden bærer håndboldspillet, og netop glæde er der masser af endnu:
– Jeg kom hertil som en glad dreng, og jeg føler mig stadig som den samme glade dreng, bare med mere ansvar, mere modenhed og vildskab i mit spil. Selvom jeg har spillet professionelt i 14 år, regner jeg bestemt med, at jeg har et par år mere i mig efter kontraktudløb i 2025.
Til den tid runder han de 34 og vil være den ubestridte klubrekord-indehaver. En hurtig hovedregning og Magnus Bramming lander på 600-700 kampe. Et antal, han har det rigtig godt med.
– Jeg må jo holde øje med, om der kommer nogle af de unge drenge, som prøver at snuse lidt til titlen. Men ellers regner jeg med at tage klubrekorden med mig i graven”, griner Magnus Bramming.
– …Og ellers må I vække mig i graven, hvis det skulle ske, at jeg bliver vippet af pinden.
Magnus Bramming
FAKTA
Født: 1990 i Roskilde Position: Venstre fløj Sæsoner i klubben: I gang med sin
10. sæson i klubben
Antal kampe: 418 kampe
MAGNUS BRAMMING SØREN TAU PATRICK WIESMACH
MICHAEL DAMGAARD JONAS LARHOLM PETER BALLING
JONAS PORUP TORBJØRN BERGERUD
ALL STAR HOLDET
Magnus Brammings All Star Hold gennem ni år:
HØJRE FLØJ: PATRICK WIESMACH
Lynende hurtig og kan en masse finurligheder med garanti for mange mål
HØJRE BACK: PETER BALLING
En af de bedste højre backs med et hurtigt skud og et sindssygt godt overblik for spillet
PLAYMAKER: JONAS LARHOLM
En fed håndboldspiller, som spiller lidt ud over det hele, finder på sjove ting, og så ved man aldrig, hvor man har ham
STREGSPILLER: SØREN TAU
Den bundsolide type som man altid kan regne med, og som altid giver sig 100% både i forsvar og angreb
VENSTRE BACK: MICHAEL DAMGAARD Joker-typen, som spiller sit spil og skyder på alt – nogle gange går det ad H til og andre gange spiller han ind i himlen
VENSTRE FLØJ: MAGNUS BRAMMING
MÅLMAND: TORBJØRN BERGERUD
Et scoop og en verdensklassekeeper med en god størrelse og en god ro, der læser skytterne godt
FORSVAR: JONAS PORUP
Han er forsvarsgeneralen, der altid er gået forrest. Han er bundsolid. Der er et helt specielt bånd, både på og uden for banen mellem Porup og jeg.
ER DU TIL SAND, GRUS, FADØL I KRUS


– så skal du ringe til Vognmand Skræddergaard.
Erik Skræddergaard har stor erfaring inden for containere og kørsel. Vognmand Skræddergaard er medlem af DTL – Danske Vognmænd
En container der skal tømmes eller sand til indkørslen leveret lige til døren. Som en af Holstebros ældste vognmandsforretninger og med adskillige års erfaring, er Vognmand Skræddergaard leveringsdygtig i alt inden for containere, transport samt sand, grus og pyntesten.
Og så har vognmand Erik Skræddergaard gennem årene udvidet forretningen og bevæget sig over på en anden vejbane.
– Jeg har drevet vognmandsforretning i 18 år, og nu har jeg også fået min hobby med lagersalg af øl, sodavand og alkohol aktivt med i firmaet. Jeg favner bredt, siger Erik Skræddergaard, der med en baggrund som ølmand ikke er havnet på den våde vej gennem tilfældigheder.
En god handel og et hjerte der banker lokalt
De 100 år, som Vognmand Skræddergaard snart har på bagen er et hjørne, der rundes gennem et godt fodfæste i lokalområdet. Netværket er stort og opbygget gennem årtier ud fra gode købmandsprincipper og en ligetil stil, som falder Erik Skræddergaard meget naturligt. går ind til. Og så er jeg god til at gå ind med træsko på, siger Erik Skræddergaard og tilføjer:
– Hvis der er grå papir på butiksvinduer i Nørregade, så skal jeg ind bag det grå papir og finde ud af, hvad der skal være. Det kunne jo være, de stod og manglede noget, jeg kunne hjælpe med. Mange gange så står der en håndværker derinde og siger: ”Kommer du nu igen?”
Støtter lokalt
Det store lokale fodfæste og interessen for nærmiljøet kommer også til udtryk gennem de mange sponsorater, som Vognmand Skræddergaard deler ud. Sports- og idrætsforeninger tæller godt op på listen, hvor en særlig plads dog er reserveret.
– Jeg er lokal og støtter alt fra padeltennis til amerikansk fodbold fra Mejrup til Mejdal. Men mit hjertebarn er håndbold og TTH Holstebro. Jeg var jo med helt fra Tvis KFUM, siger Erik Skræddergaard.
De mange sponsorater er tilmed en win-win, hvor sponsoraterne kommer lidt igen gennem handler, når der skal fyldes op med drikkevarer i sportshallerne, som Vognmand Skræddergaard støtter. På den måde kommer købmanden op i Erik Skræddergaard, som altid er klar på en god handel – både som vognmand og ølmand.

Hver torsdag og søndag åbner Erik Skræddergaard op for Holstebro Fadøl og Lagersalg. Her er der alt i fadøl og drikkevarer til festen
LAGERSALG
Tilbudene gælder resten af 2021
Blandede øl og vand
10 ks. 700,00 kr.
Slots øl
10 ks. 550,00 kr.
Nohrlund 20-25 cl. pr. flaske
Frit valg 10,00 kr.
Kan være datovarer Mokai
24 fl. 175,00 kr.
Glædelig jul og godt nytår
Shaker Sport og Original
24 fl. 240,00 kr.
Joachim Wellers Vej 23 7500 Holstebro 41 11 77 66 holstebro-fadøl.dk
SKA’ AFFALDET UD, SÅ LA’ SKRÆDDERGAARD GI’ ET BUD
Vi ta’r skraldet for både private og virksomheder – og udlejer containere til alle formål.
Haveaffald Bygningsaffald Køle-/frysecontainer Skibscontainer Få en virksomhedsordning. Gode containere til regelmæssig tømning. Telefon 4111 7766 mail@erik-skraeddergaard.dk www.erik-skraeddergaard.dk


Ring eller skriv og få et godt og lokalt tilbud
