Skip to main content

Hans Just Vinkatalog 2025

Page 18

ANDRÉ BRUNEL Familien Brunel har været i Châteauneuf-du-Pape regionen siden 1600-tallet, hvor familien købte en vingård af biskoppen af Avignon syd for Rhône, og alle de efterfølgende generationer har fortsat vintraditionen. André Brunel overtog vingården i 1971, og det er ham der har løftet Domaine Les Cailloux ind blandt eliten i Châteauneuf-du-Pape. Det var også André Brunel, som foretog betydelige ændringer i husets vinfremstillings-proces, og som en af de første i Châteauneuf-du-Pape benyttede han ” jorddækkemetoden” med plantning af græs mellem rækkerne, fjernede brug af kemikalier i vinmarkerne - og udstyrede kælderen med moderne udstyr. Bæredygtighed er vigtig og Domainet er certificeret HVE3, hvor de er forpligtet til at fremme et sundt, langsigtet vækstmiljø. De benytter ikke herbicider eller pesticider og lader græs vokse omkring vinstokkene for at tilsikre maskiner kan komme ind i vinmarken uden at synke og komprimere jorden, for at beskytte jorden mod barske klimatiske forhold og for at lade vinen kæmpe for vand, så den får en højere koncentration af sukker og aroma. André Brunel var visionær og har med tiden opkøbt vinmarker, så Domainet i dag ejer i alt 91 ha, heraf 21 ha i Châteauneuf-du-Pape, 40 ha i Côtes du Rhône og 30 ha i Vaucluse Vins de Pays. André Brunel gik bort i 2021 og i dag er huset ejet og og drevet af Fabrice Brunel, som er søn af André Brunel.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Hans Just Vinkatalog 2025 by Trykpartner - Issuu