På Herrens Mark Vi har ingen mobildækning. Vi har ni naboer. Vi er afhængige at have en bil, og sidste gang vi var til gudstjeneste i den lokale kirke, var vi fire kirkegængere. Vi bor fire kilometer udenfor Glamsbjerg på Fyn, tæt på skov og med marker så langt øjet rækker. Vi har byttet livet i København ud med livet på landet. Af Kamilla Maria & david jakobsen, kamillamariajakobsen@gmail.com
“
“Der sker noget med mig, når jeg står under vores kirsebærtræ, og plukker det ene næsten-sorte-modne kirsebær efter det andet. Eller står med handsker på og læner mig ind i en stikkelsbærbusk. Eller strækker mig på tå efter en solmoden mirabelle. Eller når jeg plukker hybenroseblade og hælder dem på flaske sammen med hjemmelavet sirup Da jeg arbejdede på kontor i en betonklods, føltes det dagligt som om, at jeg var låst inde i min krop. Lange dage foran computeren med øjnene i samme retning og kroppen i samme positur. Jeg var overvældet, træt og oftest utrolig ugidelig, når jeg fik fri. Efter bare få måneder vidste jeg, at det ikke var dét, jeg skulle for good. Efter bare et år som færdiguddann et og i job, var jeg på vej videre. På vej ud af København og tæt på naturen. Og nu står jeg her.” 18. August 2015, Kamilla www.påherrensmark.dk 30
TEMA
I 2009 flyttede vi fra Sønderjylland til København. Kamilla var dengang 20 år og David 21 år. Vi blev gift i 2010 og flyttede herefter sammen i en toværelses i København NV, på 3. Sal. tv. Her boede vi 5 år og besluttede i 2015 at flytte ud af byen. Først til en landsby på Djursland, hvor Kamilla gik på Kalø økologiske landbrugsskole og sidenhen til Fyn, hvor vi nu bor på landet i et hus fra 1846, der hører under Krengerup Gods. Vi er begge vokset op i provinsen, og som studenter var drømmen ‘livet i byen’. Byens muligheder tiltalte os, og da vi boede i byen, satte vi især pris på friheden i at cykle til alting, spisesteder, udvalget af kirker, fællesskabet med jævnaldrende studerende og det at have sine venner tæt på. Da vi flyttede til København var det vores tanke, at vi ville blive boende i byen, men længslen efter landet kom snigende.
Fra tryghed til ukendt land Tiden, inden vi besluttede os for at forlade København, var svær. Især Kamilla følte sig ofte presset over at bo i byen. Hun blev stress-sygemeldt, og i den periode blev det tydeligt, at byens trafik og støj var en drænende faktor i hverdagen. Men vi var i tvivl, da det havde taget lang tid at opbygge et netværk i København, som vi nu skulle forlade. Vi var bekymrede for udsigten til at ‘starte forfra’ et andet sted, men vi mindede hinanden om, at vi ville kunne vende tilbage, hvis vi ikke kunne falde til, der hvor vi flyttede hen. Vi havde brug for at søge Gud i processen, for at lytte til hans planer for os, og hvad han talte ind i bekymringen.