TEMA: FLYGTNINGE, INDVANDRERE, MIGRANTER
Temaerne for terapien var typisk: • •Misbrug, typisk hash og alkohol • Parforhold med krænkende partner • Traumer fra opvæksten og senere i livet • Angsttilstande • Depressive tilstande • Ensomhed • Skam og lavt selvværd • Vold, voldtægt, seksuelle krænkelser. • Mord, selvmord og selvmordsforsøg.
Historiefortælling er også et eksempel på fællesskabsfølelsen. Den så vi udfolde sig på internaterne om aftenen. Spøgelseshistorier fra egne liv. Intens medleven og engagement. Ikke bare mundene, men også kroppene talte. De gav den gas med humor, gys og grin. Grønlandsk kultur for fuld udblæsning med plads til det intuitive og overnaturlige. SPØRGSMÅL OG OVERVEJELSER I TERAPIERNE
KENDETEGN VED GRUPPEN
Når de grønlandske elever fik færten af, at terapi kunne hjælpe dem, gik de typisk ufortrødent i gang. De var hurtigt parate til på en seriøs måde at arbejde psykoterapeutisk med sig selv, selvom de ikke på forhånd kendte til terapi. Jeg oplevede generelt gruppen som åbne mennesker. Åbne om deres følelser og deres liv på en stille og ærlig måde. Der var ikke så mange lag ind til kernen, ikke så meget forsvar. Selv om livshistorierne, mængden af overgreb og voldsomheden i dem kunne være svære at begribe. Generelt var eleverne meget positive, tillidsfulde og dybt taknemmelige over at blive hjulpet. De var desuden gode til at lade sig inspirere af hinandens succeser, til at lade andre være rollemodeller og til at spejle sig i hinanden. Og på en selvfølgelig og hjertelig måde levede de engageret med i hinandens livshistorier og støttede hinandens udviklingsprocesser. Det er tydeligt for mig, at de har en stammementalitet med en særlig fællesskabsfølelse. Deres mere selvfølgelige tilgang til kroppen og til kropssprog gjorde kropterapi yderst velegnet som terapiform. Almindeligvis har grønlændere let ved at sanse, hvad der sker i kroppen og ved at kigge efter og at efterligne. Der var fx ikke brug for mange forklaringer i kropsarbejde. I øvrigt opfatter de kropssprog som et lige så gyldigt udtryk som ord. Et andet eksempel på fællesskabsfølelsen var elevernes villighed til at lade sig interviewe til forskellige medier. Mange har gerne villet stå frem med deres historie, hvis bare den kunne hjælpe andre.
For at skabe balance mellem krop og sind spurgte jeg ind til kroppens sansninger så hurtigt som muligt i et terapiforløb og i de enkelte sessioner. Kroppen ly-
FAKTA Grønlændere er hverken flygtninge, indvandrere eller migranter. I 1953 ophørte Grønland med at have status som dansk koloni og blev i stedet for indlemmet i det danske kongerige. Grønland er i rigsfællesskab med Danmark og har i dag en selvstyreordning. Grønlændere har ret til at opholde og bosætte sig i Danmark med samme rettigheder som danskere. På samme måde som danskere kan bosætte sig i Grønland med samme rettigheder som grønlændere. For nogle danskere er grønlænderne dem, der holder til i grupper på bestemte torve og pladser i byerne. Kendetegnede ved åbenlys omgang med øl og hash og med usædvanlig og højrøstet adfærd. De stikker ud på en kedelig måde. For andre er grønlændere lidt eksotiske, naive, venlige og glade. For en del grønlændere er danskere de fine, de stive (i betydningen kantede), dem der bestemmer. Mennesker, det er svært at komme ind på livet af, og som fx snakker meget om penge.
TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 2 · JUNI 2017
39