Wide #52 2026 by Det Danske Spejderkorps

Wide #52

Magasinet om outdoor & ledelse

Leg vildt i naturen

Tema

Naturen kalder på os

Fra udviklingsplan til spejdermøde Omsæt ordene på papiret til konkrete aktiviteter

Bæredygtighed i PLan–teamet Fire erfaringer fra PLan Hylkedam

Fire aktiviteter til efteråret, der får os tættere på naturen

Indhold Spejderdag 2027 07 Nye bæredygtighedstiltag i Espergærde 08 Bæredygtige projekter hos Spejderne i Oksbøl 11 Bæredygtighed: Fra udviklingsplan til spejdermøde 12 Lær at lave legebål 14 Fire aktiviteter til efteråret 17 Bæredygtige tændbriketter 06

Magasinet om outdoor & ledelse #52 — 2026 Udgivet af Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: +45 32640050 Email: info@dds.dk Web: dds.dk Forsidefoto Morten Hatting Voltelen Skribenter Claudia Stormoen Helena Thit Christensen Helle Marie Skovbjerg Josefine Sevald Kim Holflod Marie Morri s Kehlet Mathias Poulsen Nikoline Warming Sofie Gehlert Steffensen Thilde Hvidtfeldt Laursen Tobias Lau

Fire erfaringer om bæredygtighed fra PLan Hylkedam 23 Udstyr 24 Når naturen leger med 26 Opskrift 28 Førstehjælp til udstyr 30 Kalender 32 Korpsrådsmøde 2026: Alt du skal vide 20

Annoncer og redaktion magasiner@dds.dk Ansvarshavende redaktør Peter Tranevig, pt@dds.dk Redaktør Line Fjordside, lfj@dds.dk Clara Vestergaard, cvl@dds.dk Grafisk designer Rasmus Nyboe, ran@dds.dk Korrektur Lise Nielsen

Fotografer Anders Kongsted Christian Bundgaard Claudia Stormoen Helena Thit Christensen Johan Stauner Bill Josefine Sevald Kim Holflod Morten Hatting Voltelen PLan Hylkedam Spejderne i Oksbøl Wide-redaktionen Det Danske Spejderkorps udgiver årligt tre Wide-magasiner om outdoor og ledelse til alle medlemmer over 16 år. Redaktionen består af frivillige spejdere i alle aldre, der skriver en eller flere artikler til hvert magasin. Det kræver ikke uddannelse eller erfaring at være med. Redaktionen er åben for nye medlemmer, der har skrive- og fortællelyst. Måske du har en idé til en god historie? Eller er nysgerrig på redaktionsarbejdet? Så skriv til Line fra korpskontoret på lfj@dds.dk for at høre mere. Vi glæder os til at høre fra dig.

Rettigheder Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet. Tjek deadline for korpsets udgivelser på dds.dk Bemærk Artiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Oplag 10.000 Tryk ReklameTryk WWW spejder.dk og dds.dk Rådgivningstelefon uden for kontortid Tlf.: +45 32640099

Intro

Wide #52

Retningen for de næste års spejderarbejde er sat. Med udgangspunkt i udviklingsplanen, som blev vedtaget sidste år, kommer Det Danske Spejderkorps til at arbejde med temaer om handlekraft, nytænkning og naturforbindelse. I dette Wide dykker vi ned i planens tredje og sidste tema:

Vi tager handling

Vi gør noget nyt

Naturen kalder på os

Naturen kalder på os → Natur og spejder har altid gået hånd i hånd. Vi ved, at hver spejdergruppe har handlekraften til at finde deres egen vej i et mere bæredygtigt spejderliv, og derfor gør vi en ekstra indsats for at give mere tilbage til naturen, end vi tager. Med udviklingsplanen som guideline vil Det Danske Spejderkorps skabe større naturforbundethed hos spejderne og inspirere til handling for bedre biodiversitet, klima og bæredygtighed i vores samfund. Vi vil sikre, at vores spejderliv og friluftsaktiviteter bygger på grønne principper hele vejen rundt – fra valget om indholdet i bålgryderne til hvad der er plantet på græsplænen uden for hytten.

Spejdere og grupper skal være drivkraften bag grønne initiativer, der fremmer et bæredygtigt friluftsliv. Det er et grundlæggende vilkår for spejderbevægelsen nu og i fremtiden, at vi fornyer os og fortsætter det arbejde med bæredygtighed, vi allerede har sat i gang. Derfor arbejder vi med at inddrage børn og unge i, hvordan og hvorfor vi træffer bæredygtige valg. Vi giver dem mulighed for selv at gøre en forskel. I denne udgave af Wide kan du læse mere om, hvordan spejdergrupper på tværs af landet allerede arbejder med at gøre spejderlivet endnu mere bæredygtigt. Om hvordan Karen Jeppe Gruppe har omdannet ordene i udviklingsplanen til konkrete aktiviteter, om nye bæredygtige tiltag i Espergærdegruppen og om PLan Hylkedams fire vigtigste erfaringer med bæredygtighed. Bladet er fyldt med bæredygtig inspiration, hvor du bl.a. kan lære at lave legebål og bæredygtige tændbriketter. Kalenderen giver overblik over de næste måneders begivenheder, og indimellem findes en masse god inspiration til aktiviteter, kurser og events, som I kan tage del i. På de bagerste sider finder du relevant info om årets Korpsrådsmøde. Her findes en god introduktion til weekenden inkl. program samt forslag, forretningsorden, regnskab, økonomi-ledelsesberetningen og et kort over området.

På vegne af Wide-redaktionen God læselyst!

Noter + Nyheder

Nyt ungefællesskab Bliv en del af GNIST

Alt det og meget mere er planen for de nye GNIST-medlemmer. Vigtigst er, at vi gør det hele sammen – i ét nyt stort fællesskab for alle spejdere mellem 16 og 25 år i Det Danske Spejderkorps.

Korpsrådsmøde 2026 er lige om hjørnet Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling d. 13.–15. november samler både nye og erfarne spejdere en hel weekend i Billund. Weekendens program er delt i to; den formelle generalforsamling, der afholdes i Lalandia-hallen, og de mere uformelle programpunkter, seancer og workshops, der afvikles på og omkring Hotel Legoland, hvor alle deltagere også er indkvarteret.

GNIST MØDES LØBENDE HEN OVER ÅRET. NÆSTE GNIST-SAMLING ER 13. NOVEMBER PÅ KORPSRÅDSMØDET OG IGEN 6. DECEMBER. TILMELD DIG GNIST PÅ DDS.DK

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Åbningslejrbål, tørklædebytteri, lækker røgduft, møgbeskidte vandrestøvler, trætte og glade spejdere, DJ Torben, aktiviteter i ét væk, frisk luft døgnet rundt, ømme fødder, mødet med andre spejdere og afslutningslejrbålet. Alt sammen gode minder, vi kan tage med os fra Spejdernes Lejr 2026. Tak til både ledere og frivillige for at gøre denne lejr til noget helt specielt! Spejdernes Lejr vender tilbage igen i 2030, hvor den afholdes i Silkeborg. Vi glæder os allerede!

Drømmer du også om at lave fede events? Gøre spejder endnu mere synligt? Afholde langbordsmiddag på landets festivaler for andre unge eller fortælle om de fedeste adventureløb på sociale medier? Måske debattere ungdom og friluftsliv med politikere på Folkemødet?

Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd. Har du lyst til at engagere dig, udvikle dig og gøre en forskel sammen med andre unge, så er der en plads til dig.

Du kan bl.a. være med til at planlægge og afvikle store events i Det Danske Spejderkorps, skabe aktiviteter og fællesskaber, der giver andre spejdere gode oplevelser, og være med til at fortælle de gode historier om spejderlivet, både på @track_dds, i Det Danske Spejderkorps' magasiner og til omverdenen.

Fristen for tilmelding til Korpsrådsmøde er 20. oktober, så du kan lige nå at tilmelde dig via medlemsservice, hvis du ikke har gjort det endnu.

BAGERST I DENNE UDGAVE AF WIDE KAN DU LÆSE MERE OM ÅRETS KORPSRÅDSMØDE. LÆS MERE PÅ DDS.DK/KRM

FOTO JOHAN STAUNER BILL

Tak for en vellykket Spejdernes Lejr 2026!

Har du lyst til at møde nye spejdervenner fra hele landet, prøve kræfter med nye udfordringer og være med til at sætte dit præg på Det Danske Spejderkorps? GNIST er for dig, der har lyst til at skabe oplevelser, fællesskaber og nye idéer sammen med andre unge.

Sammen om Fritid Blik for alle Nu kan jeres gruppe få et gratis udviklingsforløb med en konsulent fra projektet “Sammen om Fritid”. Her vil jeres ledere få konkrete værktøjer til at understøtte inkluderende fællesskaber for børn, unge og voksne. Forløbet er særligt relevant for spejdergrupper, der gerne vil blive bedre til at inkludere flere i fællesskabet, skabe bedre trivsel, eller som er nysgerrige på, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for sammenholdet og deltagelsen i gruppen. SKRIV TIL TRIVSELS-KONSULENT VED KORPSKONTORET CAMILLA STONOR NIELSEN PÅ MAIL CSN@DDS.DK, HVIS JERES GRUPPE ER INTERESSEREDE I ET UDVIKLINGSFORLØB.

Wide #52

Nye mærker og aktiviteter, der kombinerer madlavning, naturvidenskab og friluftsliv Hvordan hænger bakterier, svampe og spejdermad sammen? I projektet “Naturen i Maden” har spejdere på tværs af korps og i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, Haver til Maver og DTU lanceret en række nye spejderaktiviteter og mærkeforløb, der gør det sjovt og spændende for spejdere i alderen 8–16 år at udforske den usynlige del af naturen – gennem maden. Forløbene er tilpasset forskellige aldersgrupper og giver spejderne mulighed for at lave fødevarer helt fra bunden: brød med surdej, kimchi med mælkesyrebakterier, hjemmelavet ost og læskedrikke – alt sammen med naturen som aktiv medspiller. FIND MÆRKEFORLØBENE HER:

Det Danske Spejderkorps på verdenskonference TEKST OG FOTO MATHILDE BRINK NIELSEN, DET DANSKE SPEJDERKORPS’ VICE INTERNATIONAL COMMISSIONER FOR WAGGGS

Ny bevilling skal skabe mere biodiversitet på korpsets ejendomme Det Danske Spejderkorps har modtaget knap 1 mio. kr. fra Friluftsrådets Udlodningsmidler til Friluftsliv til et nyt projekt, der løber 2026–2029. Projektet hedder “Fra Lejrplads til Levested” og skal styrke biodiversiteten på korpsets ni spejdercentre rundt om i landet, etablere nye levesteder for dyr og planter, skabe aktiviteter for børn og unge samt udvikle materialer og inspiration til andre foreninger.

I juni måned rejste 12 danske spejdere til Cambodia for at deltage på verdenskonferencen for World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) sammen med 600 andre fra hele verden. På konferencen skulle der bl.a. stemmes om vedtægts- og ændringsforslag samt vælges nye kandidater til World Board. Samtidig blev der afholdt et event for Olave Baden-Powell Society (OB-PS), som er med til at finansiere pigespejdere verden over, hvor H.K.H. Prinsesse Benedikte deltog. Begge begivenheder samarbejdede om at styrke internationalt spejderarbejde. Takket være OB-PS var der før konferencen et todages ungeevent, som forberedte de ungdomsdelegerede på at være på konference og gav dem muligheden for at netværke med andre unge.

WAGGGS’ verdenskonference er afgørende for den globale spejderbevægelses retning og har stor indflydelse på det fremtidige spejderarbejde, der vil blive lavet i forskellige lande. Selvom vores uniformer ser vidt forskellige ud, viser vores spejdertørklæder, at vi samarbejder om de samme fælles værdier. Erfaringsudveksling, forskellige perspektiver og samarbejde på tværs af lande er et stort udbytte af konferencen. Den danske delegation afholdt i samarbejde med Ghana Girl Guides Association en workshop på konferencen om ungeinddragelse i vores korps. Til trods for stor geografisk afstand oplever vi nogle af de samme udfordringer, og vi kan derved lære af hinandens løsninger og erfaringer til at sammensætte arbejdsmåder, der passer bedst i vores spejderarbejde.

Det vigtige ved en verdenskonference er ikke kun den officielle del af programmet, men i lige så høj grad de uformelle debatter, der finder sted i kaffepauser og i toiletkøen. Det stærke globale samarbejde er ikke kun kommet ved formelle debatter, men fordi vi opbygger stærke relationer og udvikler venskaber. Nye internationale spejderperspektiver fra en verdenskonference er med til at sikre refleksion og efterfølgende handling, så det kan komme ud i det danske spejderland. Selvom verdenskonferencen foregår langt væk fra Danmark, har den alligevel indflydelse på vores spejderarbejde. Baseret på, hvordan der stemmes på forslagene, prioriteres det, hvilket fokus WAGGGS skal have, og dermed hvad korpsene i Danmark skal have fokus på. Danske Signe Marie Obel har fået rollen som Vice Chair i World Board, hvilket betyder, at vi med et dansk perspektiv er med til at forme spejder bevægelsen og sikre fokus på bl.a. bæredygtig økonomi og inklusion. Derudover tilbyder WAGGGS utrolig mange ressourcer for grupper, bl.a. aktivitetsmateriale, mulighed for at besøge et af de fem verdensspejdercentre, tage på kurser og seminarer eller blive frivillig i WAGGGS. Når spejderbevægelsen samarbejder globalt, kan vi løfte opgaver som f.eks. pigers rettigheder, klima samt sikring og udfoldelse af demokrati og fred, som de enkelte spejderorganisationer ikke kan klare alene, fordi det netop kræver samarbejde på tværs.

Spejderdag 2027

Nedtællingen er begyndt 02.05.27 til Spejderdag 2027 Spejderdag vender tilbage og viser børn og voksne vejen til fællesskab, friluftsliv og sjove udfordringer. FOTO JOSEFINE BACH SEVALD

→ Find kalenderen frem! Vi er klar med datoen for næste års Spejderdag. 2. maj 2027 kan børn og voksne i alle aldre igen få lov at prøve, hvad det vil sige at være spejder for en dag, når spejdergrupper på tværs af landet åbner lågerne til spejdergrunden og inviterer ind i fællesskabet og ud i naturen. Spejderdag skaber glæde Spejder er noget helt særligt. Det er store oplevelser, selvtillid, grin og sved på panden. Evalueringen fra sidste års Spejderdag viser, at de børn og voksne, som deltog på Spejderdag, er enige. 88 % af deltagerne peger på, at det var en god eller virkelig god oplevelse at være til Spejderdag, mens 81 % svarer, at det var sjovt at være med. Deltagerne fremhæver også, at der var god stemning blandt børn og voksne, og at de blev taget godt imod ude i de forskellige spejdergrupper. Spejderdag lykkedes altså med at skabe en sjov dag og et trygt miljø for besøgende. Hele 94 % vil anbefale Spejderdag til andre. Forældrene står klar til at hjælpe Sidste års Spejderdag gjorde det klarere for forældrene, hvad det vil sige at engagere sig som frivillig. At få mulighed for at opleve spejderlivet med egne øjne kan være en god inspiration til selv at have lyst til at deltage og bidrage til fællesskabet. 67 % af de deltagende forældre overvejer eller er klar på at engagere sig i spejderbevægelsen.

Deltagerne elsker spejder Ud over at deltagerne til Spejderdag syntes, det var sjovt og nemt at blive en del af fællesskabet, vakte dagen også nysgerrighed. Hele 92 % af deltagerne er blevet mere nysgerrige på spejder. Det fortæller os, at spejdergrupperne er lykkedes med at skabe en god, sjov og inspirerende dag for de besøgende. Og at spejderlivet er noget, som endnu flere har lyst til at deltage i. Det kan børn og voksne igen få lov at opleve, når vi gentager succesen til Spejderdag 2027. Derfor kan jeres gruppe allerede nu finde nyttige guides og materialer til at afholde næste spejderdag på dds.dk/spejderdag.

Nye projekter

Wide #52

Når frøene bærer frugt: I Espergærde skyder nye bæredygtighedstiltag op Espergærdespejderne er lykkedes med at bringe mere bæredygtighed ind i spejderlivet. Nu deler de deres bedste råd, så flere kan gøre det samme.

Der er mange grunde til at sætte flere bæredygtige indsatser i gang for Espergærdegruppen. En af dem er at holde gang i gruppens udvikling og bevægelse. I flere år har Espergærdespejderne sat bæredygtighedsdagsordenen højt. På listen over gennemførte indsatser er ting som at skabe samkørsel og fremme cykling, genbruge materialer, lave en indkøbsguide, når der købes ind til mad, og nedsætte et bæredygtighedsudvalg allerede krydset af. “Jeg vil vove at påstå”, siger Lasse Skou Andersen, som er juniorleder hos Espergærdespejderne, “at nu er de fleste spejderledere med på bæredygtighedsdagsordenen, så vi har faktisk nedlagt bæredygtighedsudvalget.” Udviklingen i Espergærde spejderne er ikke sket af sig selv. Alligevel mener Lasse Skou Andersen, at de fleste spejdergrupper selv kan skabe en kultur i spejdergruppen, hvor det at være blå spejder, der opfører sig grønt, er helt naturligt. For Lasse er der nogle klare råd, som andre spejdergrupper kan overveje. “Få bæredygtighed til at blive forankret i ledelsen”, siger han som noget af det, han mener er vigtigst. Hos Espergærdespejderne har de en bestyrelse, der ønsker udvikling i gruppen, og her er bæredygtighed blevet det pejlemærke, de bruger for at udvikle gruppen.

TEKST TOBIAS LAU, BÆREDYGTIGHEDSKONSULENT I DET DANSKE SPEJDERKORPS

“Bæredygtighed er et fast punkt på hvert bestyrelsesmøde”, siger Lasse og fortæller, at deres gruppe måske er heldig i den forstand, at mange ledere synes, at emnet er spændende. Det andet råd fra Lasse er at lave et nedskrevet dokument, en politik eller guide, der kan hjælpe spejderledere og spejdere i gruppen med at navigere. Det kan f.eks. bruges, når der købes mad ind. Som inspiration til Espergærdespejdernes politik bruger de Det Danske Spejderkorps’ egen bæredygtighedspolitik for klima, natur og miljø. Herfra omsættes en række retningslinjer inden for transport, indkøb, mad, ressourcer og natur til helt konkrete tiltag i gruppen. Det tredje råd er bare at komme i gang. “Bæredygtighed er ikke svært”, siger Lasse Skou Andersen. “Ta’ initiativet og sæt noget nyt i gang. Det skal altid være o.k. at komme med nye idéer.”

Med nye idéer til at gøre ting kommer nye rutiner, og for Lasse skal spejderledere tænke over, hvilke rutiner de giver videre til børn og unge. “Hvis vi er vokset op med at spise røde pølser over bål, så er det let at give det videre. Men skal vi blive ved med at give det videre? Hos os ønsker vi at skabe en ny kultur blandt spejderne og lære dem nye ting – for det, vi lærer dem, tager de med videre.”

Indsatser, Espergærdespejderne har iværksat → Økologiske juletræer → Genbrug af lokalsamfundets juletræer → Bæredygtighed på dagsordenen → Økologisk vegetarmad → Planteeksperimenter → Indkøbsguide → Affaldssortering → Bæredygtighedsudvalg → Indsamlinger → Genbrug af materialer (Skur, presenning, mælkekartoner m.m.) → Organisering af materialer → Vidensdeling og samarbejde → Bæredygtighedspostkasse → Samkørsel og cykling → Uddannelse af ledere og spejdere

Lasses tre bedste råd til at skabe en mere bæredygtig spejdergruppe 1. Få bæredygtighed forankret i ledelsen, så det jævnligt tages op til møder

2. Lav en guide, der kan hjælpe spejderledere og spejdere med at navigere

3. Kom i gang! Prøv nye ting af og se, om det virker

Spejderne i Oksbøl 08

Hos Spejderne i Oksbøl har de i årevis arbejdet med bæredygtige projekter. Det kendetegnes af et nysgerrigt lokalområde, engagerede forældre, medlemsvækst og initiativtagende spejdere. Men selvom projekterne efterhånden falder gruppen naturligt, krævede det fælles retning, is i maven og tålmodighed at gennemføre forandringerne.

TEKST JOSEFINE SEVALD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I DET DANSKE SPEJDERKORPS FOTO SPEJDERNE I OKSBØL

→ Naturen er vores samlingspunkt og ramme for aktiviteter og friluftsliv. Men hvordan kan vi indtænke den i vores spejderarbejde og hjælpe med at yde omsorg for den, samtidig med at vi lærer om den? Det har Spejderne i Oksbøl arbejdet med siden 2021 igennem flere bæredygtige projekter, som alt sammen startede med at få flere blomster og planter på grunden. Fælles blik for bæredygtighed Som en del af projektet Spejderskov er Spejderne i Oksbøl ved at anlægge en skov i det ene hjørne af deres spejdergrund, hvor der tidligere har groet vildt. De har fældet invasive arter, plantet hjemmehørende planter og lader nu halvdelen af området vokse vildt op. Men det stopper ikke her. Gruppen har også kastet sig over en ny raftegård, mere bæredygtig mad og et brændeskur, hvorfra regnvand opsamles og bruges til at slukke bål med i stedet for drikkevand. Og så har de fokus på kompost, vedligehold af materiel og genbrug generelt. Alle projekterne tager udgangspunkt i et fælles blik på, hvordan de kan være mere bæredygtige i det spejdermæssige daglige arbejde. “Vi har lavet en fælles udviklingsplan sammen med lederne og bestyrelsen for, hvilken vej vi går alle sammen, og hvad vi lærer vores spejdere. Det giver en enighed om, hvorfor og hvordan vi gør, og det bliver naturligt i gruppen,” fortæller gruppe leder Stine Willadsen.

Stine Willadsen

Hvis det kommer indefra, bliver det naturligt for gruppen

Spejderne i Oksbøl

Wide #52

Gode råd til bæredygtige projekter 1. Find projekter, som ledere og spejderne brænder for

2. Nedsæt en arbejdsgruppe til fondsansøgning, så ingen står med alt ansvaret

3. Tag små skridt, og vær tålmodige

Initiativerne skal komme indefra I gruppen har det været centralt at tage udgangspunkt i aktiviteter, som ledere og spejdere var motiveret for, og at inkludere spejderne aktivt i projekterne, så de får mulighed for at gøre en forskel hver især: “Vi sætter fokus på, hvad spejderne gerne vil, først og fremmest. Hvad er det, der driver spejderne i en retning? De er med i alle projekterne og laver det, vi sætter på raftegårde, eller høster det, der kommer ud af bede osv. Vi hører mange af spejderne forslå muligheder for at gemme og passe på, så den bæredygtige tankegang sætter sig hos dem,” siger Stine Willadsen. Samtidig gør gruppen meget ud af at lytte til ledernes kompetencer og motivation, som smitter af på spejderne: “Det bedste råd for at arbejde med projekterne er at finde noget, man brænder for i gruppen. Bestyrelsen og lederne skal synes, det er en god idé, for ellers bliver man kvalt i det.” Gruppen har holdt oplæg for byen om deres aktiviteter, og bliver mødt af nysgerrighed i lokalområdet.

“Lokalområdet er meget interesseret i, hvilke initiativer vi har gang i. Når vi bygger bæredygtigt, bruger vi lokale håndværkere og savværk, hvilket skaber snak og nysgerrighed. Det har også affødt en forældrepatrulje, som har hjulpet til med projekterne, f.eks. med at beklæde raftegårde. I starten kom de for, at deres børn var trygge ved at tage til spejder, mens en forælder var til stede, men nu kommer de kun for at hjælpe til med projekterne” Stine Willadsen, gruppeleder i Spejderne i Oksbøl

4. Udskift poster, og forsøg at vækste frivillige, så ny energi og nye kompetencer tilføres gruppen

5. Kast jer ud i forskellige projekter, og vær ikke bange for at sadle om

En vækst som aldrig før Spejdergruppen har aldrig oplevet så meget vækst, som mens deres bæredygtige initiativer har kørt. Hvert eneste år har budt på kontinuerlig vækst.

“Jeg tror, det handler om omtalen fra de her projekter. Vi har otte seniorer nu, og det har vi aldrig haft før, så vi har kunnet fastholde vores spejdere” Stine Willadsen

Samtidig med at gruppen har sat forskellige bæredygtige initiativer i søen, har de haft et skarpt øje på, at det har været bæredygtigt på den lange bane og ikke kostede dem i antallet af spejdere eller frivillige: “At fortsætte med at have frivillige i vores gruppe er også et bæredygtighedsfokus. Så selvom vi skal kunne sætte grønne projekter i gang, så hjælper det ikke, hvis vi mister vores spejdere. Gruppen skal have overskud til at gå ind i projekterne. Så vi har sat fokus på at vækste nye frivillige og udskifte poster, så man ikke brænder ud,” siger Stine Willadsen. For Spejderne i Oksbøl handler det om, at nye projekter skal være bæredygtige i fremtiden. Der skal være styr på overlevering af projekternes drift, for det er vigtigt, at det lander og er holdbart på sigt. Is i maven Forandring tager tid. Så hvordan har spejdergruppen motiveret gruppen til et skift? “Vi prøver meget at fremhæve de gode historier og få bekræftelse i nysgerrigheden fra lokalområdet. Vi har heller ikke sagt, at vi aldrig skal have kød mere, vi har bare sagt, at vi tænker over, hvad vi spiser. Kunne vi spise lokale kyllinger fra landmanden? Hvad er i sæson? Så vi taler fordommene lidt ned og har tålmodighed,” fortæller Stine Willadsen. I gruppen har de oplevet en smule modstand i starten, og enkelte er også stoppet undervejs. Men hvis man er rolig og tager små skridt, er det pludselig en del af ens naturlige tankegang, fortæller Stine Willadsen: “Man skal have mod til, at nogle ikke synes, det er fedt, hvis hovedparten synes, det er den vej, vi går. Man skal have is i maven og tage små skridt. Så bliver det naturligt, og man tænker ikke længere over, at vi arbejder aktivt med det.”

Efterårseventyr starter sammen. Det bedste grej er det, der samler flokken

Bæredygtighed

Wide #52

Fra udviklingsplan til spejdermøde I Karen Jeppe Gruppe har de arbejdet indgående med temaet bæredygtighed. Her kan du læse om processen, og hvordan man kan omsætte udviklingsplaner på papir til konkrete aktiviteter.

→ Bæredygtighed har en særegen plads i Det Danske Spejderkorps. På den ene side har det at være i og værne om naturen altid været en del af spejderarbejdet, og på den anden side kræver nutiden, at vi er mere opmærksomme på vores klimapåvirkning. Bæredygtighed har fået plads i Det Danske Spejderkorps’ udviklingsplan, som blev vedtaget sidste år, og i Karen Jeppe Gruppe bliver udviklingsplanen ikke liggende på papir. Her omsættes den til konkrete værktøjer og aktiviteter, der både udvikler spejderarbejdet og gør bæredygtighed til noget, spejdere i alle aldre kan forstå, opleve og handle på. Bæredygtighed i børnehøjde Da gruppen for længe siden begyndte at arbejde systematisk med bæredygtighed, tog de udgangspunkt i den forrige udviklingsplan, “Vi skaber modige børn og unge”, hvor bestyrelse og ledergruppe udvalgte de områder, der gav mest mening for dem.

LÆS MERE OM SPEJDERGRUPPERNES VÆRKTØJER HER:

For bestyrelsen blev fokus rettet mod ressourcer, herunder mad, husholdning, transport og materialer: både hvordan man bruger dem, og hvordan man kan mindske sit forbrug. Ud fra den overordnede retning udviklede gruppen sine egne principper og egen handleplan, Bæredygtighed i børnehøjde, som gjorde målene relevante for både ledere og spejdere. Det mere konkrete fokus på bæredygtighed skal nu bruges til at udvikle både spotaktiviteter (f.eks. mærker og forløb) samt aktiviteter, der er løbende, og som knytter sig til bestyrelsens principper og handleplaner. For gruppeleder Carrie og resten af gruppen er det afgørende, at udviklingsplanen ikke ender som et dokument i en skuffe. Derfor arbejdes der lige nu på, at arbejdet med bæredygtighed bliver flyttet fra gruppeniveau ud i de enkelte grene, hvor lederne selv skal finde løsninger, der passer til deres spejdere. På den måde bliver udviklingsplanen ikke en samling mål, man taler om, men et redskab til at skabe konkrete forandringer. Levende værktøjer Arbejdet med værktøjer har været centralt. Gruppen bruger bl.a. jævnligt Goal Grid-modellen til at planlægge, evaluere og udvikle aktiviteter. Fokus er ikke på lange diskussioner, men på at finde ud af, hvad der virker, og bygge videre på det. Netop derfor er det også levende værktøjer, som løbende laves om, så de bliver ved med at være vedkommende og relevante for både gruppen som helhed, de forskellige grene og alle spejderne. Denne proces er ikke en, som sker natten over. Gruppen har længe arbejdet med det ved siden af alt det andet gode spejderarbejde, der er en del af årshjulet. Gruppeleder Carrie understreger, at der til tider har været en vis træghed i processen, men at bestyrelsen håber, at alle bliver glade for resultatet, som først nu er begyndt rigtigt at leve i gruppen. Forhåbningen er, at bæredygtighed bliver en naturlig del af spejderlivet frem for et særskilt tema. Spejderne møder det i de valg, der træffes omkring mad, materialer og aktiviteter, og de får mulighed for selv at handle og tage ansvar. Karen Jeppe Gruppes erfaringer viser, at udviklingsplaner skaber størst værdi, når de bruges som afsæt for konkrete handlinger, og når værktøjer gør det nemt at omsætte gode intentioner til praksis.

Legebål Lær noget nyt om at lege

Når vi bygger legebål, er vi TEKST OG FOTO KIM HOLFLOD, HELLE MARIE SKOVBJERG MATHIAS POULSEN OG THILDE HVIDTFELDT FREIESLEBEN LAURSEN

Et bål uden ild. Uden røg. Uden varme. Alligevel sidder vi omkring det. Vi har bygget det sammen af piberensere, crepepapir, lyskæder, tuscher, lim og pinde. Nogen har lavet flammer. Andre har stablet brænde. En har måske været mere optaget af at få bålet til at hænge godt sammen end af, hvordan det ser ud. Nu står det midt i rummet. Et legebål.

→ Vild leg er leg, der kilder i maven. I Det Danske Spejderkorps arbejder vi med, at endnu flere spejdere kan få lov at lege vildt. Artiklen er skrevet af eksperter i leg og er en ud af mange artikler og aktiviteter, vi har samlet under projektet “Vild leg i det fri”, så I kan blive inspireret til nye, vilde og rigtig sjove lege. Læs mere på dds.dk/vildleg

sammen på nye måder Bålet er et særligt sted at samles. Det kender vi fra lejrbål og samvær omkring snobrød, sange og skumfiduser. Men mennesker har gennem historien samlet sig omkring ilden for at holde varmen, lave mad, fortælle historier og føle sig forbundet. Bålet er både en del af menneskets historie, en måde at forlænge dagene på og et sted for fællesskab og samvær (Dunbar, 2014). Det er disse kvaliteter, vi undersøger, når vi bygger legebål. Det har vi været optaget af i forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, bl.a. Playful Learning (Playful Learning, 2026) og P+L Praxis (2023-26), hvor vi har udviklet og arbejdet med (lege)bålet som en tilgang til at skabe nye forbindelser mellem mennesker – nye tilhør, nye fællesskaber og nye relationer.

At bygge et legende sted at være I leg skaber vi nye verdener – og vi rejser mellem dem. Vi træder ud af det velkendte, forestiller os det, der kunne være, og undersøger andre måder at være sammen på. Leg gør grænser mellem mennesker, materialer, steder og betydninger mere porøse og åbner for nye forbindelser, perspektiver og muligheder. Som legeforskeren Brian Sutton-Smith fremhæver, kender vi alle til leg (Sutton-Smith, 1997). Vi ved, hvordan det føles at lege – og vi kender til fantasilege, rollelege og konstruktionslege.

Wide #52

Et legebål er en kollektiv konstruktionsleg (Hughes & Melville, 2002). Vi bygger noget sammen, men det interessante er måske ikke først og fremmest det, vi bygger. Det er det, der opstår mellem os, mens vi bygger. Vi skal finde ud af, hvordan ispinde og tuscher kan blive til brænde, hvordan papir kan blive til flammer, hvordan forskellige idéer kan få plads i det samme bål – og om vi kan forestille os, at skumfiduserne alligevel bliver lidt brune. Materialerne inviterer os til at røre, prøve, flytte, fejle og begynde igen. Vi kommunikerer ikke kun gennem ord, men også gennem hænder, blikke, bevægelser og materialer. På den måde skaber legen et lille frirum, hvor vi kan undersøge noget uden helt at vide, hvad det ender med. Det må gerne være ufærdigt og uperfekt, og der er plads til at forestille sig, skabe og eksperimentere. Materialerne og processen kan åbne for andre måder at deltage på og andre former for samtaler end dem, vi normalt har, når vi sætter os ned for at tale sammen (Playful Learning, 2024). Minder om leg Når bålet er færdigt, sætter vi os omkring det. Vi beder deltagerne om at tænke på et legeminde: et konkret øjeblik, de husker fra leg. Det kan være et sted, en person, en lugt, en følelse, en bevægelse eller måske noget, der stadig sidder i kroppen. De skriver med begyndelsen: “Jeg husker …” Så læser vi minderne højt. Der er ingen kommentarer eller vurderinger af minderne, men vi lytter til hinandens historier. Det er i sig selv en grundlæggende del af legen, at vi siger “JA” til hinanden og har tillid til, hvad den enkelte bringer med sig. Noget forandrer sig, når mennesker fortæller om deres egne legeoplevelser. En person, man måske ikke kender særlig godt, fortæller pludselig om en sommer, en søskende, en hemmelig hule eller følelsen af at være den sidste, der blev valgt. En anden fortæller om at lege alene. En tredje om at være med i noget for første gang. Minderne bliver på en måde liggende mellem os som små gløder, som vi sammen kan undersøge. Bagefter taler vi om det, vi har hørt. Hvad fortæller minderne om leg og om at høre til? Hvem er med, og hvem står på kanten af fællesskabet? Hvilke steder, materialer, mennesker og stemninger gjorde legen mulig? Hvad er god og dårlig leg – eller gode og dårlige fællesskaber? Legebålet er tilpasningsdygtigt – og man kan sætte gang i mange forskellige aktiviteter, hvis det ikke skal hande om at dele minder. Et bål, der skaber forbindelser Legebålet er derfor mere end en kreativ aktivitet eller en erstatning for det velkendte lejrbål. Det er en måde at skabe et fælles og fællesskabende sted, hvor vi sammen, gennem legende udtryk, kan undersøge vores erfaringer og relationer. Vi bygger noget med hænderne, samles omkring det og lytter til hinandens minder. Gennem det konkrete, sanselige og legende kan samtaler opstå, som måske ikke ville være opstået på andre måder – og når vi bygger med hænderne og arbejder med materialer, forskellige farver, teksturer og udtryk, skaber vi også muligheder for andre kommunikative og sociale interaktioner. Legebålet peger på noget vigtigt: Man behøver ikke en bålplads for at bygge et bål. Og man behøver måske heller ikke ild for at skabe varme.

Gør det i morgen Byg et lille legebål → Find pinde og enkle kunstmaterialer – f.eks. papir, piberensere, garn, tape, lyskæder eller stof. Tænk i gule, brune, orange og røde farver. Brug 10–15 minutter på at bygge et legebål sammen. Det behøver ikke at være flot eller at ligne et “almindeligt” lejrbål. Det skal være jeres. Sæt jer omkring det → Bed alle om at skrive et kort legeminde, der begynder med: “Jeg husker …”. Giv 5–10 minutter, og lad derefter alle læse deres minde højt. Aftal på forhånd, at de andre bare lytter. al sammen bagefter T → Spørg f.eks.: Hvad lagde I mærke til? Hvad fortæller minderne om at være med? Hvornår føltes det, som om man hørte til? Og hvad kan vi lære af minderne om at skabe gode lege og fællesskaber? et kræver ikke en D bålplads, særligt udstyr eller en masse tid. Men det kræver, at man har fælles mod til at bygge og være sammen om et legebål – om det fjollede, pjattede, kreative og anderledes.

Nye former for samvær Vi har bygget legebål i dagtilbud og skole – sammen med pædagoger, lærere, børn, unge, undervisere og forskere. Vi har bygget dem til netværksmøder, konferencer, workshops og seminarer, og hver gang opstår der noget forskelligt omkring bålet. Nogle gange er det latter og genkendelse, andre gange fortællinger, man ikke havde forventet at høre. Fælles er, at det konkrete og sanselige udgangspunkt synes at gøre det lettere at dele erfaringer og skabe anderledes former for samvær. Fra et forskningsperspektiv er det interessant, fordi legebålet peger på, hvordan leg kan fungere som en særlig måde at skabe og undersøge fællesskaber på. Når vi bygger, husker og fortæller sammen, bliver materialer, kroppe, steder og erfaringer aktive medspillere i samtalen og relationen. Legebålet kan ses som et lille eksperiment i, hvordan vi kan skabe andre muligheder for deltagelse, tilhør og fælles refleksion – ikke ved først at tale om fællesskab, men ved at skabe noget sammen og undersøge, hvad der sker omkring det. Noget af det interessante ved legebålet er, at det ikke kræver en bålplads eller skal foregå udendørs. Her er ingen røg, gløder eller ild, og derfor kan bålet flytte med os ind i forskellige rum – på et bord, på gulvet eller lige dér, hvor der er plads. Det er vist kun legen og fantasien, der sætter grænserne.

Aktiviteter

Wide #52

Fire aktiviteter til efteråret, der får os tættere på naturen Efteråret byder på oplevelser i naturen, der er helt særlige. Bladene falder af træerne, jorden dufter af regn, og vinden lever sit helt eget vilde liv. Her præsenteres du for nogle aktiviteter, hvor naturen har en helt central rolle. Vi skal nemlig ud, og vi skal give tilbage. TEKST HELENA THIT CHRISTENSEN FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

Gør spejderhytten grønnere → En måde at give tilbage til naturen på er ved at tage stilling til jeres spejderhytte og gøre nogle specifikke ting for at gøre den grønnere. Gå sammen i patruljen gennem spejderhytten og find ting, som kan forbedres. Det kan være at skifte til sparepærer eller lave klistermærker, som minder om at slukke for lyset, når man ikke er i rummet.

Lav jeres egen surdej

Bliv fortrolig med mørket → Jo længere ind i efteråret vi kommer, desto mere bliver mørket en del af vores dage. Derfor er det et helt passende tidspunkt at blive fortrolig med mørket. Det kan man bl.a. gøre ved at lege gemmeleg i mørket, gå en tur sammen og lade fantasien slippe løs. Hvad ligner træerne, hvad kan I dufte, og hvad kan I høre?

→ Som en del af et nyt mærkeforløb under projektet “Naturen i Maden” er denne aktivitet, hvor I i patruljen skal lave jeres egen surdej og skiftes til at passe den. Naturen i Maden går nemlig ud på at blive venner med den usynlige natur, der hjælper os til at lave lækker mad. Du kan læse mere om Naturen i Maden og se mærkeforløb for både mini-, junior- og tropsspejdere ved at scanne QR-koden herunder.

Den unaturlige sti → Find en rute i naturen, og lav små ændringer i den. Når patruljen derefter går gennem stien, skal de lægge mærke til, hvilke ting der er anderledes eller unaturlige. Hvorfor hænger der en saks i træet? Hvorfor er der en grankogle i egetræet? Sværhedsgraden af ændringerne kan afhænge af, hvor gamle og erfarne spejderne er.

I 1997 grundlagde Det Danske Spejderkorps Brejning Efterskole mellem Vejle og Fredericia. Vores elever skal ikke være spejdere for at gå på skolen - men alle kommer de til at få friluftsliv, fællesskab og handlekraft ind under huden. Og imens de unge gennemfører deres 9. eller 10. klasse, mærker de spejderværdierne komme til syne i hverdagen. I hyggelige aftener med fællessang i skolens mormorstue. Til udesovning med hele skolen i vores egen skov. Eller i et af de utallige elevskabte projekter. Lær os bedre at kende, og book en rundvisning på www.brejning.dk

’’

BREJNING ER ALT DET FEDE VED SPEJDER OG MERE TIL. STRANDEN KONTAKTGRUPPE, APRIL 2026

’’

DIY

Wide #52

Fra kaffegrums til glød I Valhalla Gruppen uden for Aarhus har spejderleder Thomas Aba sat ild til et projekt, hvor gruppen laver brændselsbriketter af genbrugsmaterialer. Her er spejderne med i hele processen: fra indsamling af genbrugsmaterialer, opsamling af regnvand, produktion af solovne til at presse briketterne og til sidst at tænde op i bålet. TEKST OG FOTO JOSEFINE SEVALD, KOMMUNIKATIONSKONSULENT I DET DANSKE SPEJDERKORPS

→ I Valhalla Gruppen inviterer de spejdernes familier til pressedag. Her blander de kaffegrums, savsmuld, æggebakker og regnvand, presser vandet ud og lader det tørre i over en måned. Resultatet? Ja, det er “Valhalla-briketten”: Hjemmelavede brændselsbriketter lavet af genbrugsmaterialer indsamlet fra institutioner, virksomheder og familier i lokalområdet, som de bruger til at tænde bål med i spejdergruppen. Projektet lærer spejderne om klima, affald og genbrug og sparer gruppen en del brænde.

Bæredygtighed som inspiration Idéen til briketterne opstod, da spejdergruppen var ved at lave deres udviklingsplan for, hvordan de gerne vil udvikle deres spejderarbejde de næste fire år. Her fik ordet ‘bæredygtighed’ et særligt fokus for spejderleder Thomas Aba. “Der poppede ordet bæredygtighed op for mig. Samtidig så jeg nogle videoer om at bruge affald som brændsel, og jeg tænkte, at det kunne vi også gøre. At skabe noget innovativt ud fra affald og ændre børnenes tankegang,” fortæller han. Efter at have sat sig godt ind i projektet udviklede Thomas Aba en prototype og fik resten af spejderlederne med på idéen. Nu har gruppen efterhånden videreudviklet opskriften og optimeret typen af savsmuld, brændetid og størrelsen på briketten. Et projekt fyldt med handlekraft For at formidle projektet til spejderne lavede Thomas Aba en tegnefilmsvideo, som beskrev fordelen ved at genbruge materialer som kaffegrums, og hvordan det påvirker klimaet.

“Da jeg viste det til mikroerne og fortalte, at de skulle samle vand, der begyndte det at regne, og de stod med det samme og prøvede at gribe regnen med hænderne og finde savsmuld i brændeskuret. Så det er et projekt, hvor spejderne kan mærke, at de har handlekraft. Når de ser de tørre briketter nu, bliver de også stolte over at have været med til at lave dem,” siger Thomas Aba. I år er projektet blevet rullet ud med introduktion og opstart, hvor Thomas har besøgt hver gren og holdt “pressedage” for spejdere og familier. Meningen med projektet er, at det skal opbygges som et forløb på tværs af gruppen. Her får hver gren ansvaret for et led i processen, så alle spejderne er med til at gøre en konkret forskel og selv formidler deres læring videre til de andre grene. Mikroerne skal lave regnvandsopsamling og notere regnfaldet uge for uge. Minierne skal lave en solovn, hvor briketterne kan tørre en måneds tid. På den måde lærer de om solenergi og tager savbevis. Juniorerne skal agere ingeniører, der lærer om mekanik og bygger pressere af genbrugstræ, som reducerer tørretid og optimerer briketstørrelsen. Troppen skal undersøge blandingsforhold af ingredienser, typer af solovne og sammenligne tørretider. Og klanen skal koordinere hele projektet på tværs af grene.

OPSKRIFT LAV DINE EGNE BRIKETTER BLAND KAFFEGRUMS, SAVSMULD, ÆGGEBAKKER OG REGNVAND I FORHOLDET 40, 30, 20, 10. PRES VANDET UD I EN PRESSER, OG LAD BRIKETTERNE TØRRE I EN MÅNEDS TID.

Spejderne driver selv projektet På den måde bliver spejderne drivkraften i projektet, som også har vakt positiv respons blandt spejdere og deres familier: “Spejderne synes, at det er fedt, der sker noget, og at de lærer noget. De dage, hvor vi presser briketterne, har været velbesøgte. Familierne tager godt imod det og støtter op omkring projektet,” siger Thomas Aba. Igennem projektet har han haft god opbakning fra sin søn Birk, der har været med rundt i alle grene og fortælle om projektet. “Det har været sjovt. Thomas afhang af mig, fordi jeg var den, der vidste mest om det. Vi lavede solovne, der kunne tørre briketterne. Det er jo ret smart, fordi så bliver metangassen mindsket,” fortæller Birk. Og hjælp er da også et vigtigt element i Thomas Abas bedste råd til at starte et bæredygtigt projekt i spejdergruppen: “Vær nysgerrig, og hav nogen omkring dig, som køber idéen. Det er svært at stå helt alene i et komplekst projekt med mange elementer og faser, for at det lykkes. Jeg er meget afhængig af, at de andre ledere vil være med til det og også snakker projektet op.”

55°62’47.6” N

Foto Christian Bundgaard

→ Det nye projekt “Naturen i Maden” blev afviklet på en veloverstået Spejdernes Lejr 2026. Projektet har fokus på mikroorganismer og naturens riger i den mad, vi spiser hver dag, og kommer til udtryk i tre nye mærkeforløb, skræddersyet til mini-, junior og tropsspejdere. Et af højdepunkterne var det såkaldte “Lorteløb”, hvor deltagerne skulle på en rejse gennem kroppens tarmsystem. Spejderne skulle transportere deres “mad” i form af rafter gennem forskellige baner og lærte undervejs om menneskets fordøjelsessystem. Læs mere om projektet og mærkeforløbene her:

12°16’59.7” Ø

Wide #52

Fire erfaringer 20

TEKST MARIE MORRIS KEHLET

FOTO PLAN HYLKEDAM

fra PLan Hylk edam

Hvordan arbejder man med bæredygtighed i et PLan–team uden at vende det hele på hovedet?

Wide #52

Bæredygtighed i PLan–teamet

→ Hos PLan Hylkedam er bæredygtighed blevet en naturlig del af både kursusplanlægningen, køkkenet og teamkulturen. I denne artikel deler kursuslederne Andrea Skrydstrup-Henningsen og Rebecca Scharff-Poulsen fra PLan Hylkedam fire erfaringer fra deres teamarbejde med bæredygtighed i praksis til inspiration for både andre kursusteams og gruppelivet.

1. Et bæredygtighedsudvalg i teamet Hylkedam har en dedikeret arbejdsgruppe, som lader sig inspirere af Det Danske Spejderkorps’ bæredygtighedspolitik og arbejder med, hvordan den kan implementeres i teamet. Andrea og Rebecca forklarer, at det ikke er et valg, de bevidst har truffet, men noget, der er opstået naturligt på baggrund af flere års fælles værdigrundlag i teamet. En af praksisserne er at have en dedikeret arbejdsgruppe til affaldssortering. Ifølge Andrea kan det være et godt sted at starte. “De sidste mange år har arbejdsgruppen sørget for, at vi overhovedet kan sortere affald. Centeret har kun en container til småt brændbart, men vi laver hvert år aftaler med den lokale genbrugsstation, så vi alligevel kan sortere vores affald og aflevere det på genbrugspladsen,” fortæller Rebecca. 2. Bæredygtighed i modulerne “Vi har altid noget bæredygtighed, der indgår i spejdernes kursusindhold i løbet af ugen. Den sidste dag skal de bruge alle de rester, de har tilbage, MasterChef-style. Derudover har vi et madmodul, som køkkenet arrangerer,” fortæller Andrea. Madmodulet er en aktivitet, der bl.a. handler om madens rejse og lokale råvarer. For PLan-teamet spiller maden en væsentlig rolle i arbejdet med bæredygtighed. Begge kursusledere forklarer desuden, at de forsøgte at gennemføre et fuldstændig vegetarisk PLan-kursus i 2024. Men ved at lave en fuldstændig vegetarisk plan overskred de madbudgettet, fordi nogle vegetariske råvarer er dyrere. Året efter valgte køkkenet derfor også at købe pålæg som leverpostej og makrel. Ambitionen er fortsat at præsentere spejderne for flere bæredygtige alternativer og holde kurset overvejende vegetarisk. I forbindelse med spejdernes lejropbygning forsøger teamet også at udvikle en cirkulær forståelse hos deltagerne. Spejderne skal planlægge deres egen lejr og udvikle et bæredygtigt syn på de materialer, de bruger, samt på hvordan lejren efterfølgende skal nedtages igen. Teamet oplever, at det bidrager til et mere holistisk og bæredygtigt syn på materialeforbrug.

3. Bålkomfur Som et alternativ til traditionelt bål bruger spejderne bålrør eller bålkomfurer. Et bålkomfur er en kompakt, bærbar og meget effektiv udendørs brændeovn, der kan bruges til madlavning uden gas eller elektricitet. Den udnytter skorstenseffekten til at skabe en kraftig og effektiv varme ved hjælp af naturlig biomasse som kviste, grene og kogler. “Det er også en del af bæredygtighedspolitikken, at man skal bruge mindre brændsel. Vi bruger cirka en sjettedel af det brænde, vi normalt ville bruge, når vi bruger bålrørene. Derudover udvikler den mindre røg, så man ikke indånder nær så meget røg og damp,” pointerer Rebecca.

4. “Væredygtighed” internt i teamet Bæredygtighed i PLan Hylkedam handler ikke kun om at følge bæredygtighedspolitikken og passe på de ressourcer, der bruges til at gennemføre et PLankursus. Det handler også om den “væredygtighed”, der skal til for at passe på hinanden i teamet. Alle, der har været en del af et PLan-team, enten i kortere eller længere tid, har sandsynligvis oplevet at stå midt i PLan-ugen med for lidt søvn, mange opgaver og spejdere, der har brug for hjælp lige nu. Kursuslederne bruger derfor meget tid på at etablere et bæredygtigt fundament, som skal styrke sammenholdet og fordelingen af arbejdsopgaver. En del af deres praksis udspringer af gode samtaler, bl.a. ved hjælp af samtalekort, som kan hjælpe teamet med at bevæge sig i samme retning. Hylkedams erfaring er, at bæredygtighed ikke nødvendigvis handler om store revolutioner. Små initiativer, der passer til teamets kultur og ressourcer, kan være et godt sted at begynde. Det vigtigste er derfor at finde de løsninger, der giver mening i netop ens eget team.

www.korinth-efterskole.dk

Tid til dannelse, livet, naturen, fællesskabet og dig

FYLD RYGSÆKKEN MED OPLEVELSER

KO OG O M KOR PLEV EFTE INTH RSKO LE

Korinth Efterskole er for dig, der elsker natur, fællesskab og friluftsliv. Prøv op til 6 linjefag på et år og vælg mellem mere end 15 fag. Vi bruger dialogisk undervisning og rykker ofte udenfor i naturen – det bedste klasselokale. Og så bliver du hurtigt en del af et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle.

Adventure på land & klatring / Adventure på vand / Blandet sport Bushcraft / Bæredygtighed og grøn skole / Craft / Dykning

eSport / Forfatter / Friluftsliv / Gourmet / Grøn have / Jagttegn Ridning / Sammenspil / Spejderliv

spejdersport.dk

Wide #52

Udstyr 4.

→ Patagonia Durable Down Hoody kombinerer masser af varme med en konstruktion, der er skabt til aktivt friluftsliv. Det slidstærke ripstop-ydermateriale beskytter 700 fill-power genanvendte dun, mens udsatte områder ved manchetter og underarme har syntetisk isolering, der bedre tåler fugt og slid. Jakken vejer 652 gram og kan pakkes ned i sin egen lomme. En varm makker til vinterturen, lejrbålet eller de kolde timer på spejderløbet.

→ Salomon Aero Blaze 4 GRVL er en let og alsidig sko, der trives på både asfalt, grusveje og faste skovstier. Den bløde optiFOAMmellemsål giver god støddæmpning og et dynamisk afsæt, mens Gravel Contagrip-ydersål en med 2,5 mm knopper sørger for greb, når underlaget bliver mere ujævnt. Med en vægt på kun ca. 227 gram pr. sko og Salomons QuickLace-system er den oplagt til løb, vandreture og aktive spejderdage, hvor tempoet er højt.

Varm og bygget til brug

DETALJER + VÆGT: 102 G + IPX7 VANDTÆT + HVIDT LYS (STOR KNAP) + FARVET LYS (LILLE KNAP) + AUTO-LOCK + SELVLYSENDE FRONT + STUFFSACK MEDFØLGER, SOM KAN HOLDE DET EKSTRA BATTERI+OPLADERKABEL + STUFFSACK VIRKER OGSÅ SOM LYS-DIFFUSER, SÅ PANDELAMPEN KAN BRUGES SOM LANTERNE

DETALJER + VÆGT: 652 G + VELEGNET TIL KLATRING, VANDRING, SKITURE OG ALPINE AKTIVITETER + JUSTERBAR UNDERKANT + KAN PAKKES NED I EGEN LOMME

2.899 KR.

Fra asfalt til skovsti

1.199 KR. 4.

Glade fødder på tur

→ Smartwools Hike-sokker kombinerer merinouldens temperaturregulerende egenskaber med en pasform udviklet til mange kilometer på fødderne. Serien findes med forskellig tykkelse og polstring, så du kan vælge alt fra lette sokker til varme modeller med ekstra støddæmpning. Merino ulden hjælper samtidig med at transportere fugt og holde lugten nede. Et lille stykke grej, der kan gøre en stor forskel på vandreturen eller en lang dag på spejderlejr.

FRA 179.95 KR. 5.

Lys over lejren → Icebreaker Merino 150 Tech Lite er en let T-shirt i 100 % merinould, der udnytter uldens naturlige evne til at regulere temperaturen, transportere fugt og modvirke lugt. Det gør den særligt velegnet til spejderture, hvor den samme T-shirt gerne skal kunne klare flere dage i rygsækken. Den tynde og holdbare kvalitet fungerer alene på varme dage eller som inderste lag, når temperaturen falder.

→ Asivik Explore Headlamp leverer op til 700 lumen og har både spot, bredt arbejdslys og rødt, orange og grønt lys. Det orange lys giver f.eks. god farvegengivelse til kortlæsning uden at ødelægge nattesynet. Lampen er IPX7-vandtæt, vejer 102 gram og har bevægelsessensor, så den kan betjenes med en håndbevægelse. Der følger to genopladelige batterier med, og i nødstilfælde kan den også køre på tre AAA-batterier. Pakposen kan endda bruges som diffuser, så pandelampen forvandles til en lille teltlanterne.

649.95 KR.

599.95 KR.

Uld til de aktive dage 3.

Vild leg i det fri

Når naturen leger med Vi er gode til at fylde spejdermødet med aktiviteter, lege og oplevelser. Men nogle gange er det værd at spørge sig selv: Hvor meget af mødet behøver egentlig at være planlagt?

TEKST CLAUDIA STORMOEN, PROJEKTMEDARBEJDER PÅ PROJEKT “VILD LEG I DET FRI” I DET DANSKE SPEJDERKORPS FOTO ANDERS KONGSTED CLAUDIA STORMOEN JOSEFINE SEVALD

Gå med pinden → Hvor mange måder kan spejderne komme frem med en pind? Prøv at balancere pinden på en finger, bære den mellem fødderne eller holde den mellem fod og pande. Måske finder spejderne på endnu flere måder.

→ Noget af den mest engagerede leg opstår ikke nødvendigvis, når voksne sætter rammer og regler. Den opstår, når børn får mulighed for selv at udforske, afprøve idéer og lade nysgerrigheden føre dem videre. Gennem den frie leg udvikler børn bl.a. kreativitet, problemløsning, selvregulering og sociale kompetencer. De lærer at samarbejde, håndtere uenigheder og omsætte idéer til handling. Mange ledere kender det fra ture og lejre. Når spejderne får tid og plads, opstår der ofte lege, som ingen voksne kunne have planlagt.

Her er naturen en fantastisk medspiller. Et buskads kan blive til en hule. En væltet stamme kan blive til en balancebane. En pind kan blive til næsten hvad som helst. Naturen er et skatkammer af muligheder for leg. Den inviterer til fantasi, eksperimenter og egne initiativer, og den giver samtidig plads til de udfordringer og små risici, som mange børn finder spændende og udviklende. I projektet “Vild leg i det fri” arbejder vi med netop den tanke. Legene her er tænkt som inspiration og igangsættere. Prøv dem af, men vær ikke bange for at følge spejdernes idéer, hvis legen udvikler sig i en ny retning. Giv plads og tid til, at legen kan vokse. Nogle gange begynder den bedste leg først, når aktiviteten er slut.

Her er nogle lege, I kan prøve af til jeres næste spejdermøde ↓

Wide #52

Slag for slag → Stå to og to over for hinanden med god afstand imellem jer, som til en fægtekamp. Lær en serie på fem slag med pinden, og tæl slagene højt. Gentag serien igen og igen, indtil bevægelserne sidder på rygraden. Når det lykkes, kan I sætte tempoet op eller finde på nye slag.

Gå i luften → Stå to og to med en pind mellem jer i knæhøjde, så den danner et trin. Én spejder bevæger sig gennem rækken ved at træde fra pind til pind. Når spejderen træder videre, flytter det bagerste makkerpar sig frem og danner det næste trin.

Kast med pinde → Stå over for hinanden med to pinde hver, én i hver hånd. Lad en tredje pind hvile på tværs af de to pinde. Ved at løfte og vippe pindene sendes den tredje pind af sted gennem luften. Den anden skal forsøge at gribe den med sine egne pinde. Start med korte kast. Når det lykkes, kan I prøve at kaste længere, højere eller få pinden til at dreje rundt i luften, før den bliver grebet. Find en pind, et buskads eller et sted, der vækker nysgerrighed. Prøv jer frem, og se, hvor legen fører jer hen. Stavene vandrer → Stå i en cirkel med en lodret pind foran jer. På et fælles “nu!" slipper alle deres pind og bevæger sig én plads videre for at gribe den næste, før den falder. Når rytmen fungerer, kan I prøve at sætte tempoet op, ændre retning eller springe en pind over.

Projektet “Vild leg i det fri” er udviklet af Det Danske Spejderkorps i samarbejde med Gerlev Center for Leg & Bevægelse og støttet af Ebbefos Fonden. Læs mere på dds.dk/vildleg

Pulled svampe i tortilla 26

MÅLTIDSTYPE AFTENSMAD

Til 10 spejdere

Opstart

Start med at læse opskriften sammen. Drøft, hvor I vil spise, og vælg nogen, der dækker bord og gør det hyggeligt. Fordel jer, så nogen går i gang med at lave bål med det samme, og andre går i gang med madlavningen. Hvem vil være på hvilke hold?

Lav et bål

Lav et bål, som kan have to gryder hængende/stående over bålet. Husk, at der skal være flammer og intense gløder til denne opskrift. Hold bålet ved lige.

Læg alt frem

Læg alle råvarer og krydderier op på et bord. Find alt madlavningsgrejet, og læg det samlet et sted.

Gør et snittebord klar

Snit, hak og forbered al maden. Tag oprydning og opvask løbende.

FORBEREDELSESTID 3 TIMER

BÅLTYPE FLAMMER OG INTENSE GLØDER

Opskrift

Wide #52

Råvarer

På snittebordet

Syltede rødløg 3 stk. Rødløg 3 dl Æbleeddike 2 dl Sukker (170 g) 4 stk. Laurbærblade 10 stk. Hele peberkorn 1 dl Vand

Syltede løg → Pil løgene, og del dem på langs. Skær dem derefter i smalle både.

Tortilla 12 dl Hvedemel (800 g) 4 dl Majsmel (400 g) 4 tsk. Salt 4 tsk. Bagepulver 8 dl Vand – lillefingervarmt 8 spsk. Olie Saltkrammet kål 2 stk. Spidskål 3 spsk. Salt 4 tsk. Sukker 4 spsk. Citronsaft Pulled svampe 1 kg Blandede svampe 4 stk. Løg 4 fed Hvidløg 2 stk. Friske/tørrede chilier 2 tsk. Spidskommen 2 tsk. Røget paprika 2 tsk. Koriander, stødt 4 tsk. Løgpulver 4 tsk. Hvidløgspulver (kan udelades) 1 dl Soya Saft og skal fra 1 lime 1 dl Olie 6 spsk. Tomatpuré Dressing 2 fed Hvidløg Saft og skal fra ½ citron 7½ dl Cremefraiche 1 tsk. Salt

Grej → 1 gryde m. låg (ca. 15 liter) → 2–3 pander → Røreske → Store skåle → Små skåle → Skærebrætter → Snitteknive → Skrællere → Dørslag/si → Skeer til at smage og måle af med → Decilitermål → Rent viskestykke → Skurebørste og balje til vask af grøntsager → Tallerkner, bestik og glas til bordopdækning

Lagen → Kom æbleeddike, sukker, krydderier og vand i en lille gryde. Tortilla → Bland de tørre ingredienser. Tilsæt først vandet og dernæst olien. Vask hænder, og ælt, så det bliver en sammenhængende dej. Form en stor kugle, læg den i en skål, og læg film over. → Lad dejen trække (gerne køligt) i ca. 30 min. → Tag dejen frem, og tril 30 ens kugler. Kuglerne lægges enkeltvis imellem 2 fryseposer, hvorefter de mases/rulles ud til tynde tortillaer. Brug evt. en pande eller gryde til at mase dejen flad med. Læg tortillaerne på et meldrysset skærebræt/plade. Saltkrammet kål → Skyl kålen godt, fjern de yderste blade, hvis de er brune/for grove. → Halver kålen på den lange led. Snit kålen i fine strimler (½ cm) ned til stokken. Fjern stokken, og snit resten af kålen. Put kålen i en skål, tilsæt salt, sukker og citron. Massér kålen med hænderne, til den bliver blødere og mere våd. Lad den hvile ca. 5-7 min., og skyl derefter kålen i et dørslag, og lad den dryppe godt af. Smag gerne til med lidt mere sukker, salt eller citron.

På bålet Pulled svampe → Tjek svampene for jord, og rens dem under vand. Riv svampene i tynde strimler med fingrene. Kom dem i en skål. → Pil og hak løg, hvidløg og chili fint. Kom det i en skål. → Kom alle krydderier, løgpulver, soya, saft og skal af lime i en skål.

Syltede rødløg → Varm lagen op, til det koger. → Når sukkeret i lagen er smeltet, tager I gryden af bålet. → Kom løgene ned i lagen i gryden, og sæt låg på. → Tag gryden af bålet, og lad løgene køle af i gryden. → Servér de syltede løg i en skål.

Dressing → Pil og snit hvidløget meget fint. Kom det i en skål → Riv skallen af en citron. Bland cremefraiche med citronskal, hvidløg og salt. → Smag til, og stil til side.

Tortilla → Bag tortillaerne en ad gangen ved høj varme på en tør pande. De skal have ca. ½ min. på hver side. Når de er færdige, lægges de under et let fugtigt viskestykke.

ILD, MAD & FÆLLESSKAB GRØNNE RETTER TIL BØRN OG UNGE

OPSKRIFTEN HER ER FRA DET DANSKE SPEJDERKORPS’ KOGEBOG ‘ILD, MAD & FÆLLESSKAB’

Opvaskekit

Pulled svampe → Varm panden op, og tilsæt olie. Rist svampene af to-tre omgange ved høj varme (så der ikke er for mange på panden på én gang). → Når alle svampene er stegt godt af og er blevet gyldne, tilsættes løg, chili og hvidløg. Lad det stege i ca. 5 min. Her skal varmen være intense gløder. → Tilsæt nu tomatpuré, og lad den stege med i et par minutter. → Tilsæt nu krydderier, løgog hvidløgspulver, soya og limesaft og limeskal. → Lad det hele stege i et par minutter, til soya og limesaft er kogt væk. → Tag panden med svampe af bålet. Læg låg på panden, så svampene kan holde sig varme, indtil de skal spises.

→ Vaskebalje → Skuresvampe → Viskestykker → Opvaskemiddel

Måltidet Stil det hele klar som en mexicansk buffet. Alle samler selv sin tortilla med svampe, kål, løg og dressing. Velbekomme.

FØRSTEHJÆLP TIL UDSTYR

EFTERÅRETS VIND OG VEJR, ET TELT, DER HAR FULGT DIG LÆNGE, ELLER UHENSIGTSMÆSSIGT TERRÆN KAN VÆRE SKYLD I, AT DIN TELTSTANG KAN KNÆKKE. SKER DET, BEHØVER DU IKKE KASSERE DIT TROFASTE TELT, MEN KAN I STEDET GIVE DET FØRSTEHJÆLP – OG DET ER IKKE ENGANG SÆRLIG SVÆRT.

MALENE SIIGER SKRÆDDER I SPEJDER SPORT RETUR

TEKST OG FOTO HELENA THIT CHRISTENSEN

FOTO JOHAN STAUNER BILL

DET SKAL DU BRUGE

4. SLIB ENDEN TIL MED SANDPAPIRET SLIBER DU ENDEN AF TELTSTANGEN. PÅ DEN MÅDE RIVER DEN IKKE ELASTIKSNOREN OP, NÅR DEN SKAL IGENNEM.

EN TELTSTANG – DU KAN BRUGE EN FRA ET GAMMELT TELT, DU IKKE LÆNGERE BRUGER. DET ER VIGTIGT, AT TELTSTANGEN HAR SAMME DIAMETER SOM DE ANDRE TELTSTÆNGER NEDSTRYGER SANDPAPIR I KORN 120

SÅDAN GØR DU

1. PIL DEN KNÆKKEDE TELTSTANG AF ELASTIKSNOREN BIND KNUDEN FOR ENDEN AF ELASTIKSNOREN OP, OG PIL TELTSTÆNGERNE AF, INDTIL DEN KNÆKKEDE STANG ER KOMMET AF.

2. SØRG FOR, AT STÆNGERNE ER SAMME LÆNGDE LÆG DIN EKSTRA TELTSTANG VED SIDEN AF EN AF STÆNGERNE, DER IKKE ER KNÆKKET, OG MARKÉR DEN RIGTIGE LÆNGDE MED NEDSTRYGEREN.

3. SKÆR DEN NYE TELTSTANG TIL MED NEDSTRYGEREN SKÆRER DU TELTSTANGEN OVER, SÅ DEN BLIVER SAMME LÆNGDE SOM DE ANDRE TELTSTÆNGER. TIP: LÆG NOGET UNDER TELTSTANGEN, ELLER LÆG DEN UD OVER EN BORDKANT, SÅ DU IKKE SKÆRER NED I NOGET.

5. STIK ELASTIKSNOREN IGENNEM TELTSTÆNGERNE ELASTIKSNOREN KAN NU KOMME IGENNEM DIN “NYE” TELTSTANG, DE GAMLE TELTSTÆNGER, SOM DU OGSÅ TOG AF FØR, OG ENDEPROPPEN. BIND KNUDE, OG STIK DET OVERSKYDENDE SNOR IND I TELTSTANGEN. 6. NU ER TELTSTÆNGERNE SÅ GODE SOM NYE!

Gør det selv

Wide #52

Kalender

Vi afholder løbende kurser, uddannelse, webinar og løb. Her finder du inspiration til de næste måneders arrangementer. Oktober → maj

KURSUS STORKØBENHAVN + SØNDERJYLLAND 31.10.26

Basiskursus for nye ledere

FOTO MORTEN HATTING VOLTELEN

EVENTS OG LEJR

STENLØSE

27.10.26

Vækstaften i Ege Division

→ En aften med fokus på velkomst og fastholdelse af spejdere og ledere i grupperne. Gennem workshops, sparring og konkrete værktøjer arbejder I med, hvordan nye frivillige bliver en del af fællesskabet, og hvordan I skaber gode rammer for dem, der allerede er med. Aftenen er for ledere, gruppeledere, bestyrelsesmedlemmer og divisionsledelser og giver mulighed for at dele erfaringer på tværs af grupper. 30.10. — 01.11.26

Søledermøde

→ Se mere på dds.dk/kalender

→ Basiskurset er for nye spejderledere både med og uden spejderbaggrund. På kurset får du en introduktion til spejderidéen, spejdermetod en og arbejdet med, hvordan det kommer til udtryk i det daglige spejderarbejde. Kurset kommer også omkring rollen som spejderleder, friluftsliv og planlægning af spejdermøder. ADVENTURESPEJD

SJÆLLAND

07. — 08.11.26

CICERO-løbet

→ CICERO er et adventure spejdløb med fart på, hvor smartphones og raketfysik fylder mere end kompas og rafter. Løbet byder på anderledes og krævende udfordringer og er både for erfarne løbsdeltagere og for dem, der skal med på deres første spejderløb. EVENTS OG LEJR

BILLUND

13. — 15.11.26

Korpsrådsmøde 2026 →

Se mere på dds.dk/krm

Wide #52

Se det fulde program på dds.dk

KURSUS

AABENRAA

30. — 31.01.27

Nytårskur på Stevninghus

→ Den årlige nytårskur for divisionschefer og fællesorganisationen finder igen sted på Stevninghus. Weekenden byder på fælles oplæg, inspiration og mulighed for at mødes på tværs af udvalg og funktioner. Der er mulighed for at ankomme allerede fredag til socialt samvær og uformelle møder, mens lørdagens program har fokus på netværk, fælles inspiration og tid til udvalgsarbejde.

EVENTS OG LEJR

STENLØSE

13.03.27

VITal

→ VITal er en uddannelsesdag for alle, der laver kurser som vejledere, instruktører, trænere eller i andre roller. Dagen byder på workshops, ny viden og inspiration til både nye og erfarne kursusfolk samt mulighed for at sparre og netværke på tværs. Lørdag aften byder på gallashow som tak for indsatsen til dig, som laver uddannelse i Det Danske Spejderkorps. KURSUS

SJÆLLAND

16. — 18.04.27 + 21. — 23.05.27

Ledelse i praksis

→ Vil du styrke din lederrolle og få nye perspektiver på dig selv og dit lederskab? På Ledelse i praksis træner vi lederrollen og dykker ned i de udfordringer, den læring og det fællesskab, der følger med ledelse af primært børn og unge, men også voksne. Vi arbejder med spejdermetoden og bruger patruljeliv og friluftsliv som ramme, når vi sætter fokus på din personlige udvikling som leder. EVENTS OG LEJR

HELE LANDET

02.05.27

Spejderdag 2027

→ Vi gør det igen! Årets Spejderdag var en stor succes for mange af de spejdergrupper, der inviterede nysgerrige børn og voksne ind til bål og sjove aktiviteter på spejdergrunden. Erfaringerne viser os, at familierne i høj grad er klar på spejderlivet og at spejdergrupper i hele landet er klar til at vise børn og voksne vejen til fællesskab, friluftsliv og sjove udfordringer. Vi gør det hele igen næste år, så sæt kryds i kalenderen d. 2. maj 2027, når Spejderdag vender tilbage.

KORPS— R DSM DE 2026 FOTO JOHAN STAUNER BILL

TAGER HANDLING HER KAN DU BLIVE KLOGERE P , HVAD DU KAN FORVENTE AT OPLEVE P RETS KORPSR DSM DE.

13.—15.11

Mødematerialet består af: • Program for weekenden • Dagsorden for mødet • Forslag til forretningsorden for korpsrådsmødet • Vedtægtsforslag • Økonomimaterialet: • Økonomiledelsesberetning • Resultatopgørelse 2025 • Balance 2025 • 5-års oversigt • Forslag til kontingent • Forventet resultat 2026 • Budget 2027 • Forslag til revisor

→ Korpsrådsmøde 2026 afholdes 13.–15. november på Hotel Legoland i Billund. Vi har samlet alt det, du skal vide om årets korpsrådsmøde på de følgende sider. Er du endnu ikke tilmeldt, kan du gøre det på dds.dk/krm Hvert år i november afholder vi korpsrådsmøde i Det Danske Spejderkorps. I år er ingen undtagelse, når dørene til Hotel Legoland i Billund igen åbnes til en weekend propfyldt med hygge, workshops og inspiration til hele det næste spejderår – og så den mere formelle del af programmet. Korpsrådsmødet er først og fremmest Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling. Weekendens program er så at sige delt i to: den formelle generalforsamling, der afholdes i Lalandia-hallen, og de mere uformelle programpunkter, seancer og workshops, der afvikles på og omkring Hotel Legoland, hvor alle deltagere også er indkvarteret. Til generalforsamlingen samles alle 1.000 deltagere i Lalandia-hallen for at stemme om de otte vedtægtsforslag, der er blevet stillet, samt budget, kontingent og regnskab. På de følgende sider finder du årets møde materiale til korpsrådsmødet, som du kan bruge til at forberede dig til afstemningerne. Men først får du en introduktion til mødematerialet og weekenden generelt samt et overordnet program, du kan orientere dig i inden korpsrådsmødet.

Vi tager handling Årets tema, “Vi tager handling”, er en af de tre indsatser i Udviklingsplanen 2026–29, der blev vedtaget på sidste års korpsrådsmøde. Når spejdere tager handling, styrker det ikke blot spejdernes egen udvikling – det bidrager også til at skabe en bedre verden omkring dem. Samtidig betyder det noget, når børn og unge oplever, at deres mening bliver hørt, og at de kan omsætte idéer til virkelighed, for så vokser troen på egne evner. Weekendens program byder derfor på inspiration til, hvordan vi kan styrke medejerskab og handlekraft hos spejderne, og hvordan grupper og landsorganisation kan udvikle initiativer, der skaber forandring, og engagerer sig i samfundet.

INTRODUKTION TIL WEEKENDEN Fredag aften — Workshops og oplæg Fredag aften kan du deltage i forskellige oplæg, der alle gør dig klar til at deltage aktivt og engageret i weekendens program. F.eks. kan du høre om, hvordan et vedtægtsforslag bliver til, og hvordan det bliver stemt igennem. Du kan også blive klogere på, hvordan et regnskab læses, så du bliver bedst muligt klædt på til den del af debatten. Der vil også være mulighed for at øve dialog og debat i uformelle rammer, der gør dig klar til lørdagens program. Derudover bliver der mulighed for at møde en masse projekter og indsatser fra Det Danske Spejderkorps ved arrangementet “Kend dit korps” og blive klogere på, hvordan du kan deltage eller engagere dig endnu mere i spejderlivet. Til “Fredagsforum” er der fokus på, hvordan forskellige spejdergrupper tager ansvar og skaber handling i deres lokalmiljøer. Hvis det er din første gang på korpsrådsmøde, kan du fredag aften deltage i “Ny på korpsrådsmøde”. Her får du en generel introduktion til, hvad du skal opleve, deltage i og stemme om i løbet af korpsrådsmødet. “Ny på korpsrådsmødet” gentages lørdag morgen. Ud over de forskellige indslag vil der også være rig mulighed for at netværke og lære både nye og gamle spejdervenner at kende. →

Søndag formiddag — Formelt program Den formelle del af korpsrådsmødet genoptages søndag i Lalandia-hallen. Her genoptages programmet fra om lørdagen. Om søndagen skal der bl.a. behandles indkomne forslag og fremlægges budget og kontingent til vedtagelse. Dagsorden for den formelle del af korpsrådsmødet findes på side 35.

→

Lørdag formiddag — Formelt program Lørdag formiddag bliver brugt i Lalandias hal, hvor alle, der deltager i korpsrådsmødet, samles. Her vil spejdercheferne fremlægge korpsledelsens årsberetning, hvor de bl.a. fortæller om aktiviteter og begivenheder i korpset. Korpsledelsen vil efterfølgende fremlægge den økonomiske beretning. Det formelle program genoptages søndag. Dagsorden for den formelle del af korpsråds mødet findes på side 35. Lørdag eftermiddag — Workshops og debat Lørdag eftermiddag fortsætter korpsrådsmødets program i mindre formelle rammer. Her er mulighed for at deltage i forskellige workshops, der giver konkret inspiration til, hvordan spejdergrupper kan tage handling og arbejde med spejdernes medejerskab og engagement. Det er også lørdag eftermiddag, at der er mulighed for at debattere korpsledelsens beretning, økonomi og økonomiledelsesberetning med korpsledelsen til forskellige workshops på hotellet, ligesom der afholdes debatter om de indkomne forslag. Der vil også være mulighed for at deltage i mere uformelle samtaler om aktuelle emner og udveksle holdninger med andre spejdere. Der vil desuden være oplæg fra organisationer uden for spejderbevægelsen, der giver deres bud på, hvordan vi kan arbejde med samfundsengagement. Lørdag aften — Socialt program Lørdag aften vil der være et uformelt og socialt program. Her kan du deltage i mindre caféer, hvor der er tid og plads til samtaler, sang og hygge. Der vil også være mulighed for at høre kortere oplæg om forskellige initiativer i korpset. Søndag formiddag — Divisionens time Søndag formiddag vil der først være mulighed for at samles i divisionerne til Divisionens time. Her kan hver division sætte rammen for en times tid sammen, inden alle igen samles til afstemning og formelt program i Lalandia-hallen.

Regnskab og økonomi På side 44–49 findes økonomiledelsesberetningen og økonomiske nøgletal for Det Danske Spejderkorps. Det økonomiske materiale dækker over tre år: Et regnskab for 2025, et estimat på, hvordan vi forventer at 2026 ender, og et budget for 2027. Regnskabet – specifikt resultatopgørelsen 2025 og balance 2025 – godkendes på korpsrådsmødet. Hele det eksterne regnskab med revisionspåtegning, noter mv. findes på dds.dk. Hertil findes det interne regnskab, som giver mere gennemsigtighed og en mere detaljeret indsigt i korpsets økonomi. Introduktion til økonomi afholdes fredag aften på Hotel Legoland. Økonomiledelsesberetningen i materialet her i Wide har udelukkende fokus på økonomi. På dds.dk findes korpsledelsens skriftlige beretning, ligesom spejdercheferne vil fremlægge den mundtlige beretning. Forslag Korpsrådsmødet er stedet, hvor enhedernes stemmeberettigede kan stille forslag til vedtagelse af korpsrådet – det kan være forslag til ændringer af Det Danske Spejderkorps’ vedtægter eller større beslutningsforslag om projekter eller principper, som skal vedtages og igangsættes. Et forslag til korpsrådet kan fremsættes forud for et korpsrådsmøde (inden for angivne deadline), hvis forslaget er stillet af minimum tre stemme berettigede medlemmer fra minimum tre enheder i Det Danske Spejderkorps eller af korpsledelsen. I år er der stillet otte vedtægtsforslag, som kan læses på side 37–43. På korpsrådsmødet vil det være muligt at indsende ændringsforslag til vedtægtsforslag ene indtil lørdag den 14. november kl. 19.00 til forslag@dds.dk, såfremt forslag til forretnings orden (findes på side 36 her i Wide) godkendes. Lørdag eftermiddag på korpsrådsmødet vil det være muligt at drøfte forslagene på Hotel Legoland. Indkomne forslag og eventuelle ændringsforslag bliver behandlet jf. forslag til forretningsorden søndag på korpsrådsmødet i Lalandia-hallen.

TILMELD DIG KORPSR DSM DE 2026 P DDS.DK/KRM

Wide #52

Program

PROGRAM 13.—15.11 2026

Fredag 15.00 Check-in åbner 19.00 Kend dit korps Ny på korpsrådsmødet Sociale aktiviteter 21.00 Fredagsforum 22.30 Program slutter Lørdag 07.00 Morgenmad 08.30 Ny på korpsrådsmødet 09.30 Korpsrådsmødet åbner i Lalandia 12.00 Frokost 13.30 Debat af det formelle indhold jf. dagsorden Workshops og oplæg Kaffe og kage 18.30 Middag 20.00 Lounge, hygge, natløb mv. Søndag 07.00 Morgenmad 08.30 Divisionens Time 10.00 Korpsrådsmødet fortsætter i Lalandia Uddeling af Neksus-prisen Afstemninger Valg af revisor Eventuelt 12.00 Afslutning af mødet 13.00 Tak for i år og udlevering af frokost til hjemturen

DAGSORDEN FRA § 64 I VEDTÆGTERNE

a. Valg af dirigenter og referenter b. Godkendelse af mødets forretningsorden c. Beretning fra korpsledelsen d. Fremlæggelse af årsregnskab 2025 til godkendelse og estimat for 2026 til orientering e. Behandling af indkomne forslag f. Fremlæggelse af budget, herunder kontingent, for det kommende år til vedtagelse g. Valg af revisor og eventuelt revisorsuppleant, jf. § 69 h. Eventuelt

LEGOLAND® HOTEL & CONFERENCE AASTVEJ 10 — 7190 BILLUND

Forslag til forretningsorden

FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN § 1. Korpsrådsmødets sammensætning (Det Danske Spejderkorps’ vedtægter kapitel VII) Stk. 1. Alle medlemmer, som er 15 år eller derover, har adgang til korpsrådsmødet. Stk. 2. Hver anerkendt enhed har op til to stemmer i korpsrådsmødet. § 2. Korpsrådsmødet er korpsets øverste myndighed (vedtægternes § 9) Stk. 1. Korpsrådsmødet træffer overordnede beslutninger om korpsets udvikling, regnskab og budgetter, og ændringer af vedtægter. Stk. 2. Korpsrådsmødet vælger spejderchefer, korpsledelse, og revisionsfirma, jf. dagsorden for korpsrådsmøde (vedtægternes § 64). § 3. Valg af dirigenter, referenter, redaktionsudvalg, stemmetællere Stk. 1. Korpsrådsmødet vælger to dirigenter, som på forsamlingens vegne skal sikre, at mødet gennemføres i overensstemmelse med korpsets vedtægter og korpsrådsmødets forretningsorden, og at mødet i øvrigt afvikles på en hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Dirigenterne træffer under ansvar over for korpsrådsmødet suverænt alle nødvendige beslutninger om mødets afvikling. Stk. 3. Korpsrådsmødet vælger to referenter, et redaktionsudvalg, et antal facilitatorer og et antal stemmetællere. § 4. Debatter jf. dagsorden Stk. 1. Dagsordenspunkter, der styrkes gennem debat, drøftes lørdag eftermiddag den 14. november 2026. Dette værende dagsordenspunkterne, der omhandler beretning, regnskab, udviklingsplan, vedtægtsforslag, forslag i øvrigt, budget, kontingent og forslag til revisor. Stk. 2. Debatter og plenum er åbent for alle korpsrådsmødets deltagere, og alle deltagere har taleret, hvad enten deltagerne har stemmeret eller ej. Stk. 3. Debatterne styres af et antal facilitatorer. Facilitatoren leder og formidler debatten, sådan at alle kan komme til orde, og således at der sikres fremdrift i debatten. Facilitatoren kan beslutte at lade flere forslag debatteres på samme tid, såfremt disse forslag berører de samme emner og/eller bestemmelser i korpsets vedtægter. Facilitatoren gør tydeligt opmærksom på, hvilke emner og forslag der debatteres i den pågældende debat.

Stk. 4. Finder dirigenterne, eller en facilitator for en debat, en deltagers ytringer for utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden. Hvis deltageren ikke retter sig efter dirigenternes, eller facilitatorens, påtale, kan disse fratage den pågældende deltager ordet. Dirigenterne, eller facilitatoren, kan derefter nægte deltageren ordet til fortsat debat på korpsrådsmødet. Stk. 5. Såfremt tre deltagere i en debat ønsker et skriftligt referat af spørgsmål og tilhørende svar i debatten, skal disse deltagere udarbejde dette referat. Referatet godkendes af facilitatoren. Det godkendte referat sendes i tekstdokument (Word eller lign.) til forslag@dds.dk senest lørdag den 14. november 2026 kl. 19.00. Referatet offentliggøres sammen med beslutningsdokumentet på dds. dk/krm. § 5. Ændringsforslag Stk. 1. Korpsledelsen eller stemmeberettigede fra mindst tre forskellige enheder i korpset kan fremsætte ændringsforslag til vedtægtsforslag, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor. Stk. 2. Der er indrettet en skrive-cafe, hvor ændringsforslagsstillere opfordres til at kvalificere, skrive og få sparring med relevante ressourcepersoner omkring ændringsforslag. Stk. 3. Udkast til ændringsforslag skal være fremsat skriftligt til redaktionsudvalget senest lørdag den 14. november 2026 kl. 19.00 pr. mail til forslag@ dds.dk. Der kan ikke stilles ændringsforslag i plenum. Stk. 4. Lørdag den 14. november 2026 kl. 19.00 mødes redaktionsudvalget sammen med dirigenterne og påbegynder arbejdet med det egentlige beslutningsdokument, herunder også afstemningsrækkefølgen. § 6. Redaktionsudvalget Stk. 1. Korpsrådsmødet vælger et redaktionsudvalg på seks personer. Udvalget er sammensat af to forpersoner, der ikke er af samme køn, og ej heller er stemmeberettigede. Dertil vælges fire personer, som på valgtidspunktet er stemmeberettigede. Derudover deltager ét medlem fra korpsledelsen som observatør. Medlemmet udpeges af korpsledelsen.

Stk. 2. Redaktionsudvalget arbejder under ansvar over for dirigenterne og korpsrådsmødet. Redaktionsudvalgets opgave er at sikre, at forslag, der bringes til afstemning, er klare og forståelige, og at de ikke er i modstrid med Det Danske Spejderkorps’ vedtægter eller landets love. Stk. 3. Redaktionsudvalget kan foretage indholdsmæssige ændringer i et forslag, når forslagsstillerne forinden har givet accept. Stk. 4. Redaktionsudvalget samler alle forslag og ændringsforslag i et beslutningsdokument, som gøres tilgængeligt for alle deltagere. § 7. Korpsrådsmødets beslutningsproces Stk. 1. Dirigenterne beskriver kort afstemningsproceduren og oplyser antal stemmeberettigede, der er til stede. Stk. 2. Stemmeberettigede kan i henhold til almindelig generalforsamlingspraksis bede om “ordet til forretningsordenen” og stille opklarende spørgsmål, samt stille forslag til mødets beslutningsprocedure. Stk. 3. Behandling af vedtægtsforslag, udviklingsplan, forslag i øvrigt, budget, kontingent og revisor, samt ændringsforslag: a. Ved behandling af forslag og ændringsforslag vil dirigenterne kort beskrive forslaget og i visse tilfælde gøre rede for baggrunden. b. Dirigenterne meddeler for hvert enkelt forslag med tilhørende ændringsforslag rækkefølgen af afstemninger. c. Hovedreglen er, at det “mest vidtgående” ændringsforslag sættes til afstemning først. Dirigenterne træffer til enhver tid suveræn afgørelse om afstemningsrækkefølgen. d. Det er dirigenternes opgave at sikre tilstrækkelig klarhed, sådan at korpsrådsmødet kan træffe beslutning. Dirigenterne kan tillade forsamlingen at stille faktuelt opklarende spørgsmål. Dirigenterne kan bede forslagsstilleren eller øvrige personer med en speciel viden på området om at tydeliggøre formålet, afklare faktuelle forhold og redegøre for konsekvenserne af et forslag.

Stk. 4. Alle afstemninger sker elektronisk efter dirigentens nærmere anvisning. Dirigenterne meddeler hvornår den elektroniske stemmeafgivning begynder, og hvornår den afsluttes. Elektroniske afstemninger betragtes som skriftlige afstemninger, og er således hemmelige. Resultatet af afstemningen oplyses først, når dirigenterne har afsluttet afstemningen. Dirigenterne kan bestemme, at enkelte afstemninger kan gennemføres på anden måde, hvis dirigenterne finder det forsvarligt. Stk. 5. Alle vedtægtsforslag, forslag i øvrigt, eller ændringsforslag, som vedtages af korpsrådsmødet, vil først træde i kraft ved korpsrådsmødets afslutning, medmindre andet eksplicit er angivet i forslaget. § 8. Regler for afstemninger Stk. 1. Hvert tilstedeværende stemmeberettigede medlem har én stemme. Afgivning af stemme kan kun ske ved personligt fremmøde (vedtægternes § 58). Stk. 2. Forslag eller ændringsforslag vedtages med almindelig stemmeflerhed. Stk. 3. Ved valg af spejderchefer, og korpsledelse henvises til bestemmelserne i vedtægternes § 66–68. Valg af spejderchefer og korpsledelse sker altid ved skriftlig afstemning. § 9. Fortolkning af forretningsorden Stk. 1. I tilfælde af uenighed om fortolkning af forretningsordenen i forhold til korpsets vedtægter skal bestemmelserne i forretningsordenen altid vige for korpsets vedtægter.

Vedtægtsforslag

Wide #52

VEDTÆGTSFORSLAG V1. DOBBELT MEDLEMSKAB I VERDENSORGANISATIONERNE FOR KVINDELIGE MEDLEMMER AF DET DANSKE SPEJDERKORPS ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere

Korpsledelsen og det internationale udvalg er i dialog med WAGGGS om mulighederne for at indmelde alle vores medlemmer. Skulle WAGGGS i fremtiden også åbne for andre medlemmer end kvinder, vil vi fremsætte forslag om dette, og dermed sikre fuld tilknytning af samtlige medlemmer af Det Danske Spejderkorps i både WAGGGS og WOSM.

ENHED

Korpsledelsen

Forslag Internationale tilknytninger § 32. Det Danske Spejderkorps er en selvstændig virkende dansk organisation, der er en del af den globale spejderbevægelse. Stk. 2. Det Danske Spejderkorps’ kvindelige medlemmer er tilknyttet The World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS). Stk. 3. Alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps’ øvrige medlemmer er tilknyttet The World Organization of the Scout Movement (WOSM). Stk. 4. Tilknytningen til de internationale organisationer, jf. stk. 2–3, udøves gennem de tilsvarende danske fælles organisationer.

Motivation Korpsledelsen fremsatte på korpsrådsmødet i november 2025, et ændringsforslag til § 32 i vedtægterne, med henblik på en ændring i medlemsskabsstrukturen. Da § 32 er en del af vores beskyttede vedtægter, skal ændringer hertil vedtages af Korpsrådet med 2/3 majoritet, ved en afstemning hvor 2/3 af korpsrådets stemmeberettigede er repræsenteret. Ændringsforslaget blev i 2025 stemt igennem med over 2/3 majoritet, men uden deltagelse fra 2/3 af korpsrådets stemmeberettigede og er derfor foreløbigt vedtaget. Ændringsforslaget genfremsættes derfor i år, med henblik på endelig vedtagelse med over 2/3 majoritet af de tilstedeværende stemmeberettigede. Ændringsforslaget blev i 2025 fremsat med følgende motivation: Ændringsforslaget er et skridt på vejen i en proces, hvor vi ønsker, at alle medlemmer af Det Danske Spejderkorps indmeldes og engagerer sig i begge verdensspejderorganisationer. DDS er medlem af både WAGGGS og WOSM. I dag er alle kvindelige medlemmer indmeldt i WAGGGS og øvrige medlemmer er indmeldt i WOSM. WAGGGS tillader for nuværende kun indmeldelse af kvindelige medlemmer, hvorimod WOSM tillader indmeldelse af alle spejdere, uanset køn. Det er derfor kun § 32 stk. 3, der beskriver tilknytningen til WOSM, der foreslås ændret. Ændringsforslaget vil i praksis medføre, at DDS fastholder medlemsstrukturen i WAGGGS og samtidig indmelder alle medlemmer i WOSM.

Spejderbevægelsen er international, og for Det Danske Spejderkorps er tilknytningen til vores to verdensspejderorganisationer afgørende. Med den foreslåede vedtægtsændring ønsker vi at styrke tilknytningen til, og engagementet i, det internationale spejderfællesskab og give DDS og alle vores medlemmer, de bedst mulige forudsætninger for at engagere sig i det internationale spejderarbejde. Ændringsforslaget udspringer af et ønske om at give lige muligheder for vores spejdere, på tværs af køn. Såfremt forslaget vedtages, får DDS’ kvindelige medlemmer mulighed for at engagere sig flere steder i verdensspejderbevægelsen, efter eget valg – herunder på tillidsposter i de to organisationer. Det giver blandt andet DDS bedre mulighed for at præge samarbejdet mellem WAGGGS og WOSM – både i Europa og globalt. Tilknytningen til den internationale spejderbevægelse, igennem de to verdensorganisationer, er grundlæggende for vores korps. Som beskrevet i vores formål, udvikler vi børn og unge til at tage ansvar, ikke kun i det danske samfund, men også ude i verden. Det er igennem WAGGGS og WOSM, at vi som spejderkorps har en direkte mulighed for at tage medansvar for vores fælles bevægelse. Ændringsforslaget stilles derfor efter en længere proces, der har involveret DDS’ internationale udvalg, samt sparringspartnere fra WAGGGS og WOSM. Forslaget har kun mindre påvirkning på DDS’ økonomi, og giver derfor ikke anledning til budgetændringer. Det skyldes at kontingentet til WOSM beregnes samlet for alle danske medlemmer af WOSM (inklusive medlemmer fra de øvrige spejderkorps i Danmark), og herefter fordeles mellem korpsene proportionelt til hver organisations medlemstal. Fordelingsnøglen mellem korpsene er baseret på DDS’ fulde medlemstal.

Vedtægtsforslag

V2. TILFØJELSE AF DET DANSKE SPEJDERKORPS MOTTO ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere NAVN

Niels Ilberg Jacobsen Poul Baltzer Heide Karl-Emil Krogh-Nielsen

ENHED

Jørgen Skytte Gruppe Christiansmindespejder Pionererne

Forslag Indsættes som tilføjelse i slutningen af § 4, således at §4 fremover skrives således: § 4. Det Danske Spejderkorps anvender denne spejderlov, og dette spejderløfte og dette motto:

pejderloven S Den, der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for: • at finde sin egen tro og have respekt for andres • at værne om naturen • at være en god kammerat • at være hensynsfuld og hjælpe andre • at være til at stole på • at høre andres meninger og danne sine egne • at tage medansvar i familie og samfund

Spejderløftet Jeg lover at holde spejderloven

Motto Vær beredt!

Motivation Det danske spejderkorps bygger på værdier som ansvar, fællesskab og handlekraft. Mottoet “Vær beredt!” har rødder tilbage fra spejderbevægelsens grundlæggelse, og er vidt udbredt i spejderbevægelsen på tværs af Verden som en essens af spejderens ansvar og evner. Det er et enkelt og stærkt princip, som efter vores opfattelse naturligt hører hjemme i vedtægterne sammen med Spejderloven og Spejderløftet. Ved at indskrive mottoet i vedtægterne for Det Danske Spejderkorps understreges forbindelsen mellem de historiske rødder og den opgave, der ligger foran den enkelte spejder. Mottoet bygger bro imellem værdier og handling, og er i kraft heraf et velkendt og alment accepteret adfærdsmæssigt pejlemærke blandt spejderne i Det Danske Spejderkorps.

Wide #52

V3. ANSVAR FOR MIDLERTIDIG UDELUKKELSE OG INDSTILLING TIL EKSKLUSION FLYTTES FRA KORPSLEDELSEN TIL GENERALSEKRETÆREN ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere ENHED

Korpsledelsen

Forslag § 41. Stk. 3.

§ 41.

orpsledelsens særlige beføjelser til K indstilling til eksklusion, jf. § 86, stk. 3, og midlertidig udelukkelse, jf. § 87, stk. 3, skal af korpsledelsen delegeres til et særligt udvalg af korpsledelsens medlemmer, der ikke må udgøre et flertal i korpsledelsen.

b. sikre, at opgaver vedrørende eksterne spejderrelationer, samfundsrelationer og administration bliver løst, herunder at foretage udpegninger til eksterne repræsentationer, ansætte og afskedige generalsekretæren samt

§ 41.

Stk. 3.

§ 86.

Stk. 3. Beslutning om eksklusion fra hele Det Danske Spejderkorps (landsorganisationen og alle enheder) træffes af eksklusionsnævnet, jf. § 88. Indstilling til eksklusionsnævnet om eksklusion af en spejder fra Det Danske Spejderkorps kan kun foretages af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, stk. 3) Det Danske Spejderkorps’ generalsekretær.

§ 86.

ed generalsekretæren forstås V landsorganisationens øverste daglige administrative leder. Generalsekretæren varetager de opgaver og beføjelser, som efter disse vedtægter er henlagt til generalsekretæren. Korpsledelsen udpeger en stedfortræder, som varetager generalsekretærens beføjelser efter § 86 og § 87 ved fravær, inhabilitet eller når stillingen er ubesat.

Stk. 5. Beslutninger om eksklusion skal meddeles den ekskluderede spejder skriftligt med konkret begrundelse og klagevejledning (hvis afgørelsen kan påklages, jf. § 89). Ved sager om eksklusion skal bestyrelsen, generalsekretæren eller eksklusionsnævnet i øvrigt iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om saglighed, habilitet og høring. Ved sager om eksklusion af umyndige spejdere skal bestyrelsen, generalsekretæren eller eksklusionsnævnet sikre, at der under sagsbehandlingen tages særligt hensyn. Hvor der efter reglerne i dette kapitel skal gives meddelelse til en spejder, eller spejderen i øvrigt skal inddrages, gælder dette for umyndige spejdere dennes forælder/forældre.

§ 87.

Stk. 3. Beslutning om midlertidig udelukkelse fra hele Det Danske Spejderkorps kan træffes af bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, stk. 3) Det Danske Spejderkorps’ generalsekretær.

§ 87.

Stk. 5. Midlertidig udelukkelse kan udstrækkes ud over de tre måneder, hvis sagen inden da af den bestyrelse eller generalsekretær, der har truffet beslutning om midlertidig udelukkelse, indbringes for eksklusionsnævnet, jf. § 88, med henblik på eksklusion fra Det Danske Spejderkorps.

§ 89.

Stk. 2.

Medlemmer af korpsledelsen, der har deltaget i behandlingen af en sag om indstilling til indstilling til eksklusion, jf. § 86, stk. 3, eller i en sag om midlertidig udelukkelse, jf. § 87, stk. 3, kan ikke efterfølgende deltage i behandlingen af en klagesag om eksklusionsnævnets afgørelse vedrørende den samme spejder.

Motivation Arbejdet med den nye trivsels- og samværspolitik har givet anledning til at se på, om vores procedurer omkring eksklusion og midlertidig udelukkelse i tilstrækkelig grad understøtter de værdier om ordentlighed, respekt og tillid, som politikken bygger på. I alvorlige sager er det afgørende, at roller og ansvar er tydelige, og at sagsbehandlingen opleves uvildig og tillidsvækkende af alle involverede. De nuværende vedtægter deler korpsledelsen i to i behandlingen af eksklusionssager. Det kan gøre rollefordelingen uklar og skabe usikkerhed for de involverede parter om adskillelsen mellem den del af korpsledelsen, der indstiller en sag, og den del, der senere kan behandle en klage. Opdelingen af korpsledelsen understøtter dermed ikke den ordentlighed som skal være en grundsten. Derfor foreslår vi at nedlægge korpsledelsens eksklusionsudvalg og i stedet placere ansvaret for at indstille sager om eksklusion og midlertidig udelukkelse hos generalsekretæren. I andre børne- og ungdomsforeninger, der har en generalsekretær, har de gode erfaringer med en lignende ansvarsfordeling. Ændringen betyder, at indstillingen til eksklusion sker uden for korpsledelsen. Dermed adskilles sagsforberedelsen tydeligere fra en eventuel efterfølgende klagebehandling, hvilket styrker en uafhængig og neutral proces. Samtidig sikrer placeringen hos generalsekretæren, at sagerne fortsat behandles med høj faglighed, indgående kendskab til organisationen og respekt for alle involverede parter.

Vedtægtsforslag

V4. EKSKLUSIONSNÆVNETS FAGLIGE BAGGRUND OG ARBEJDE DEFINERES ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere ENHED

Korpsledelsen

Forslag § 88. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn på mindst tre personer. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere fra hele Det Danske Spejderkorps, og om genoptagelse af spejdere, der er ekskluderet. Stk. 2.

orpsledelsen skal sammensætte K eksklusionsnævnet således, at det samlet besidder viden om Det Danske Spejderkorps’ værdier, børn og unges trivsel samt ansvarsbevidst behandling af personsager og har relevant procesfaglighed.

Stk. 3. Eksklusionsnævnet træffer afgørelse om eksklusion fra hele Det Danske Spejderkorps og om genoptagelse efter eksklusion, jf. § 86. Eksklusionsnævnet behandler sagerne uafhængigt af den, der har fremsat indstillingen. Stk. 2. 4. Medlemmerne beskikkes for en to-årig periode, der følger perioden for valg af korpsledelsen, jf. § 67. Der kan ske genbeskikkelse. Stk. 3. 5. Korpsledelsen kan ikke være repræsenteret i eksklusionsnævnet.

Motivation Som en naturlig opfølgning på den nye trivsels- og samværspolitik ønsker vi løbende at udvikle de rammer, der understøtter en ordentlig og tillidsvækkende behandling af eksklusionssager. Med dette forslag ønsker vi at tydeliggøre de kompetencer, der skal være til stede i eksklusionsnævnet, og skabe større gennemsigtighed om nævnets arbejde. Vi foreslår derfor, at vedtægterne beskriver, hvilke kompetencer medlemmerne af eksklusionsnævnet samlet skal besidde. Medlemmerne skal tilsammen have stærke kompetencer inden for spejderværdier, børn og unges trivsel, ansvarsbevidst behandling af personsager samt relevant procesfaglighed. Denne høje integritet skal understøtte en grundig, respektfuld og værdibaseret behandling af alle sager. Det nuværende eksklusionsnævn er sammensat til netop at besidde dette videns- og kompetence-grundlag, og forslaget her går derfor på at sikre at dette bibeholdes i fokus i fremtidige sammensætninger af eksklusionsnævn. Samtidig ønsker vi at skabe større gennemsigtighed om eksklusionsnævnets arbejde ved at være mere åbne om de overordnede rammer for dets arbejde. Det skal bidrage til en fælles forståelse af processen og styrke tilliden til, at sager behandles ordentligt, konsekvent og med respekt for alle involverede.

Wide #52

V5. UDVIDELSE AF BØRNEATTESTKRAV FOR MEDLEMMER AF DET DANSKE SPEJDERKORPS ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere ENHED

Korpsledelsen

Forslag § 33. Det Danske Spejderkorps kan som spejdere (medlemmer) optage børn, unge og voksne, der lover at holde spejderloven. Stk. 2.

nheden skal indhente børneattest E for spejdere, ledere og andre personer med tilknytning til enheden, i det omfang disse varetager funktioner, hvor de som led i udførelsen af deres opgaver og spejderarbejde har eller skal have direkte kontakt med børn under 15 år, og/eller de som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år. For så vidt angår aktiviteter i landsorganisationen har landsorganisationen tilsvarende pligt til at indhente børneattest.

Motivation I dag indhenter vi børneattester gennem en administrativ praksis. Med dette forslag ønsker korpsledelsen at indhentelsen af børneattester bliver indarbejdet i vedtægterne, samt at udvide hvem vi indhenter børneattest på. I Det Danske Spejderkorps hylder vi princippet om at børn leder børn, og at unge leder unge. Vi tager ansvar for hinanden og for vores fælles og individuelle sikkerhed, samvær og tryghed. Med dette forslag ønsker korpsledelsen at give endnu bedre forudsætninger for at spejderarbejdet fortsat kan ske i fællesskaber med et trygt samvær. I dag er praksis i Det Danske Spejderkorps, at der indhentes børneattester på alle medlemmer med en lederfunktion, som er fyldt 15 år. Ledelse i vores korps er dog mere end når man er registreret med en lederfunktion i vores medlemsservice. Ledelse sker også når en klanspejder hjælper en minispejder med at finde sin bamse i teltet og når de ældste tropsspejdere hjælper mikroerne med at købe slik på sommerlejren. Gennem vores princip om børn leder børn og unge leder unge vil ledelse af andre og samvær på tværs af aldersgrupper ske hele tiden i vores enheder uanset registreringen i medlemsservice. Den nuværende måde vi indhenter børneattester på, understøtter derfor ikke den virkelighed der er i det daglige spejderarbejde. Vedtægtsforslaget skal derfor danne grundlag for en praksisændring, hvor vi i fremtiden indhenter børneattester på alle medlemmer, som er medlem af en enhed, der har børn tilknyttet eller laver aktiviteter for børn. Lige nu er lovgivningen således at det påvirker medlemmer over 15 år. Vi vil samtidig også kigge på hvordan vi kan sikre at andre tilknyttede, der også kan have fast omgang med børnene i en enhed. Sådan at hvis man er bestyrelsesforperson, hytteansvarlig eller en anden funktion, hvor man har kontakt med børn, også får indhentet en børneattest.

Det understreges, at det er korpsledelsens forståelse, at både den eksisterende praksis og den foreslåede ændring falder inden for rammerne af – og skal praktiseres i overensstemmelse med - den eksisterende lovgivning. Vi er dog forpligtet som forening til at vurdere, hvilke personer i og omkring vores enheder, der kan siges at indtage en lederfunktion. Det er korpsledelsens opfattelse, at dette omfatter alle spejdere fra tropsgrenen og ældre. Vi mener, det er en del af vores metode, at tropsspejdere og klanspejdere naturligt indtager en lederrolle over for øvrige spejdere i gruppen, om det så er på gruppetur, sommerlejre eller til de ugentlige møder. Ændringen betyder at kravene til dem der omgås børn og unge bliver mere ensartede på tværs af korpset. Samtidig sikrer den, at vores procedurer i højere grad afspejler den måde ansvar og ledelse udøves på. Dermed styrkes grundlaget for et trygt og udviklende fællesskab for både børn, unge og voksne. Korpsledelsen forventer at implementeringen af en udvidet model for indhentelse af børneattester vil tage op til et år. Dette skyldes at der både skal laves opdaterede vejledninger om indhentelsen af børneattester, samtidig med, at enhederne skal have tilstrækkelig tid til at implementere den nye praksis.

Vedtægtsforslag

V6. PROCESÆNDRING FOR EKSKLUSIONS- SAMT GENOPTAGELSESSAGER ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere NAVN

Signe Maria Lundsgaard-Nielsen Mathias L. Classen Sofie Rugh van Reeuwijk Simon Borgert Olesen Jesper Høgh Torndahl Liva Frandsen-Melau Carsten Grønhøj Søren Damsgaard Rasmussen Mikkel Rye Svanekjær Jensen Julius Lipani

ENHED

Pionererne Thurøbund Spejdercenter Alugod Gruppe Nuummi Spejderit Niels Ebbesens gruppe 1. Søborg Gruppe 1. Holte Gruppe Kløver Ole Wass Egemose Spejdercenter Egemose Spejdercenter

Det kan ikke rimeligvis forventes, at korpsledelsens medlemmer besidder de nødvendige faglige kompetencer til at kunne: • vurdere denne type sager, der potentielt er komplekse, samt • træffe endelige afgørelser der proportionelt er afstemt med eventuel ugerning.

Forslag § 41. Stk. 3. Korpsledelsens særlige beføjelser til indstilling til eksklusion, jf. § 86, stk. 3, og midlertidig udelukkelse, jf. § 87, stk. 3, skal af korpsledelsen delegeres til et særligt udvalg af korpsledelsens medlemmer, der ikke må udgøre et flertal i korpsledelsen.

§ 90.

Stk. 2. Træffes der afgørelse om eksklusion, er spejderen fortsat udelukket fra at deltage i aktiviteter i Det Danske Spejderkorps indtil klagefristen udløber eller, hvis eksklusionen påklages, indtil korpsledelsen ankenævnet har truffet endelig afgørelse i forbindelse med en eventuel klagesag, jf. § 89.

§ 88. Eksklusionsnævnet og ankenævnet.

§ 90.

Stk. 3. Spejderens medlemskab af Det Danske Spejderkorps ophører på tidspunktet for udløbet af klagefristen over afgørelsen om eksklusion. Hvis afgørelsen påklages, ophører medlemskabet dog først på tidspunktet for korpsledelsens ankenævnets endelige afgørelse om eksklusion. Enheden kan dog på ethvert tidspunkt ekskludere spejderen fra enheden, jf. § 86, stk. 2.

§ 88.

Stk. 1. Korpsledelsen nedsætter et eksklusionsnævn og et ankenævn på hver mindst tre personer. Eksklusionsnævnet træffer afgørelser i sager om eksklusion af spejdere fra hele Det Danske Spejderkorps, og om genoptagelse af spejdere, der er ekskluderet. Ankenævnet træffer afgørelse i klagesager, jf. § 89. Hvert nævn skal sammensættes, så det besidder faglige kompetencer relevante for nævnets sagsbehandling. Korpsledelsen fastsætter nærmere principper for disse kompetencer.

§ 88.

Stk. 2. Medlemmerne beskikkes for en to-årig periode, der følger perioden for valg af korpsledelsen, jf. § 67. Der beskikkes suppleanter. Der kan ske genbeskikkelse.

§ 88.

Stk. 3. Korpsledelsen kan ikke være repræsenteret i eksklusionsnævnet eller ankenævnet. Ingen kan være medlem af begge nævn.

§ 89.

Stk. 1. Eksklusionsnævnets afgørelser kan påklages til korpsledelsen ankenævnet af den spejder, der ekskluderes eller søger om genoptagelse, og af den, der har foretaget indstilling til eksklusionsnævnet, jf. § 86, stk. 3. samt af korpsledelsen.

§ 89.

Stk. 2.

Motivation Dette forslag beskriver en ændring af nuværende proces for behandling af eksklusions- og genoptagelsessager af korpsmedlemskaber. De samlede forslag om ændringer har til formål at sikre et armslængdeprincip mellem indstiller og ankeorgan samt at sikre, at ankesager behandles uafhængigt, objektivt og fagligt kompetent. I de nuværende vedtægter varetager korpsledelsen potentielt begge funktioner i samme sag. Med forslaget fritages korpsledelsen ansvaret som ankeorgan og ansvaret pålægges i stedet et ankeorgan, herfra navngivet “Ankenævnet”. Eksklusions- og genoptagelses ankesager, der behandles for let eller for overforsigtigt kan medføre uproportionelt store konsekvenser for indstiller og anklagede. Dette kan medføre store personlige konsekvenser for implicerede parter.

Det foreslås, at der stilles krav til relevante faglige kompetencer for medlemmer af ankenævn såvel som eksklusionsnævn for at sikre, at vurdering samt beslutning om eksklusions- og genoptagelsessager foretages af faglig kompetente nævn. Formålet med ankenævnets behandling af en ankesag er at få en ny vurdering af en gældende sag, men hvor de principper, der ligger til grund for beslutningen er de samme. Vi henstiller korpsledelsen til at fastsætte principper for relevante faglige kompetencer samt antal medlemmer i de to nævn. Ligeledes opfordres korpsledelsen til at undersøge grundigt hvilke faglige kompetencer, der bør besiddes af nævnenes medlemmer. Korpsledelsen bør overveje om eksklusionsnævnets medlemmer alle skal være korpsmedlemmer, og bør overveje om ankenævnets medlemmer kan være en blanding af korpsmedlemmer og professionelle ressourcer, der er eksterne i forhold til korpset. Det kan ligeledes være en overvejelse om forskellen mellem de to nævn skal være: • flere medlemmer i ankenævn vs. eksklusionsnævn (bredere behandling), • kvalificerede krav til faglighed (f.eks. krav om uddannet jurist, psykolog eller fagperson indenfor børn og unge) eller • repræsentation fra flere dele af korpset (større diversitet). Forslaget begrænser sig til at omfatte eksklusion fra korpset alene. Eksklusioner fra enheder, divisioner, centre og lignende er ikke omfattet i denne ændring, da eksklusion fra denne type enheder ikke er så gennemgribende som eksklusion fra korpset som helhed, jvf. § 87 stk. 2. Forslaget begrænser sig fra at ændre eksklusionsnævnets nuværende rammer og beføjelser, da disse anses som værende velfungerende, demokratisk funderet og i god tråd med korpsledelsens trivsels- og samværspolitik.

Wide #52

V7. AKTIVITETER VED MIDLERTIDIG UDELUKKELSE ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslagsstillere NAVN

ENHED

Pionererne Thurøbund Spejdercenter Alugod Gruppe Nuummi Spejderit Niels Ebbesens gruppe 1. Søborg Gruppe 1. Holte Gruppe Kløver Ole Wass Egemose Spejdercenter Egemose Spejdercenter

V8. BESLUTNINGSTAGER VED MIDLERTIDIG UDELUKKELSE AF KORPSET ÆNDRINGSFORSLAG TIL VEDTÆGTER

Forslag Vedtægtsændringer gældende for “Aktiviteter ved midlertidig udelukkelse” er beskrevet nedenfor. § 87. Stk. 4. Midlertidig udelukkelse kan være fuldstændig (alle aktiviteter) eller begrænses til bestemte aktiviteter eller lederfunktioner. Midlertidige udelukkelse begrænser ikke medlemmets stemme- og valgret, og medlemmet er således ikke udelukket fra at deltage i aktiviteter, der er nødvendige for at disse rettigheder kan udøves, herunder rådsmøder. Motivation Dette forslag til vedtægtsændring specificerer processen i forbindelse med midlertidig udelukkelse. Det foreslås, at der for midlertidige udelukkelser præciseres, at pågældende medlem ikke udelukkes i at benytte sin stemme- og valgret, men er udelukket fra arbejde i enheden eller i landsorganisationen. Med dette forslag ønskes det, at sikre medlemmers stemme- og valgrettigheder og organisationens demokratiske fundament. Midlertidig udelukkelse må ikke kunne bruges som værktøj til at forhindre medlemmer i at benytte deres stemme- og valgret. Eksempelvis ved at udelukke et medlem fra at opstille til valg til en bestyrelse, et råd eller lign.

Forslagsstillere NAVN

ENHED

Pionererne Thurøbund Spejdercenter Alugod Gruppe Nuummi Spejderit Niels Ebbesens gruppe 1. Søborg Gruppe 1. Holte Gruppe Kløver Ole Wass Egemose Spejdercenter Egemose Spejdercenter

Forslag Vedtægtsændringer gældende for “Beslutningstager ved midlertidig udelukkelse af korpset” er beskrevet i nedenstående. § 87. Stk. 3. Beslutning om midlertidig udelukkelse fra hele Det Danske Spejderkorps kan træffes af eksklusionsnævnet. bestyrelsen i en enhed, hvor spejderen er medlem, af bestyrelsen i enhedens overordnede organ eller af korpsledelsen (jf. dog § 41, stk. 3). Motivation Dette forslag til vedtægtsændring specificerer processen i forbindelse med midlertidig eksklusion af korpset. Det foreslås, at eksklusionsnævnet skal afgøre sager om midlertidig udelukkelse af korpset, for at sikre et armslængdeprincip mellem indstiller og beslutningstager. En midlertidig udelukkelse af korpset kan have vidtrækkende konsekvenser for et medlem. Derfor ønskes det også, at disse sager afgøres af et fagligt kompetent nævn. Afgørelsen bør ikke varetages af korpsledelsen eller bestyrelser i enhed eller overordnede organer, da det ikke rimeligvis kan forventes, at disse besidder de nødvendige faglige kompetencer eller kan agere uvildige. Det er vigtigt at understrege, at dette forslag ikke begrænser bestyrelsen i enheder, divisioner, centre og lignende type enheder i at kunne udelukke medlemmer midlertidigt fra egen enhed. Dette er beskrevet i § 87, stk. 2, som ikke omfattes af dette ændringsforslag.

ØKONIMI– LEDELSES– BERETNING FOR FOTO JOHAN STAUNER BILL

DET DANSKE SPEJDERKORPS

Økonomiledelsesberetning

Wide #52

→ Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til, efter bedste evne, at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden. Det behov er ikke blevet mindre. Tværtimod. I 2025 havde vi i Det Danske Spejderkorps derfor et klart fokus på både at leve endnu tydeligere op til vores formål og samtidig styrke organisationen og spejderbevægelsen på langt sigt. Det Danske Spejderkorps er først og fremmest en bevægelse – og dernæst en organisation. Det er i det daglige spejderarbejde, at modet og handlekraften til de store oplevelser og eventyr udspringer. Vi kan ikke tage på vandretur i de norske fjelde uden først at have lært at læse kort og pakke rygsækken. Vi kan ikke planlægge enorme spejderlejre uden som børn at have lært at planlægge en enkelt aktivitet. Og vi kan ikke tage ansvar, hvis vi aldrig har fået det givet.

Organisationens rolle er at give bevægelsen de bedst mulige forudsætninger for at lykkes. Derfor har vi i 2025 haft særligt fokus på tre overordnede indsatsområder: • at tiltrække endnu flere børn og unge til spejderlivet og alt det, det rummer af oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og kompetencer for livet • at styrke kvaliteten af spejderarbejdet og gøre det lettere at være spejderleder • at styrke samspillet med omverdenen, blandt andet gennem samarbejder med andre organisationer Disse prioriteringer er blevet omsat til en lang række konkrete initiativer. Under overskriften “Spejder skaber handlekraft” satte vi retningen for de kommende års spejderarbejde i Det Danske Spejderkorps. På Korpsrådsmødet i november 2025 blev udviklingsplanen endeligt vedtaget. Den nye udviklingsplan gælder for perioden 2026–2029 og er hele korpsets udviklingsplan. Fokus har også været på vores vækststrategi, hvor 2025 var det første år med fuld realisering. Det har været en stor succes med en medlemsfremgang på over 1.500 medlemmer. Vi har også udviklet mange nye kursusformater, først og fremmest vores nye basiskursus for nye ledere. Det afspejler behovet for at dygtiggøre sig ikke mindst for de mange voksne, der kommer til i spejderbevægelsen og ønsker at tage ansvar.

Samtidig har vi arbejdet målrettet på at styrke organisationens langsigtede bæredygtighed, ikke mindst økonomisk. Det har blandt andet medført igangsættelsen af et større renoveringsprojekt af vores hovedsæde på Arsenalvej i København. Med støtte fra A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden skaber vi nye og bedre rammer for vores frivillige, samtidig med at vi investerer i nye indtægtskilder gennem udlejning til andre organisationer. Sideløbende hermed er vores datterselskab, SAF Administration ApS, fortsat i positiv udvikling og har i løbet af året tiltrukket nye kunder. Korpsets regnskab for 2025 viser et driftsunderskud før afskrivninger og finansielle poster på i alt t.kr. 2.066 mod et budgetteret underskud på t.kr. 2.179. Resultatet efter afskrivninger og finansielle poster udgør et underskud på i alt t.kr. 3.528 mod et budgetteret underskud på t.kr. 3.996. De væsentligste forklaringer på den positive afvigelse i forhold til budgettet er højere udlodningsmidler, dog modsvarende manglende indtjening på ejendomme. Dette er f.eks. Gillastugan, som pt. ikke kan udlejes. Derudover er der lavet en stor vejrenovering på Hylkedam. I regnskabsåret 2025 har Det Danske Spejderkorps gennemført flere indsamlinger. De samlede gaveindtægter udgør kr. 286.621 og er nærmere specificeret i note 2. De samlede administrative omkostninger forbundet med indsamlingerne udgør kr. 3.400. Der har ikke været gennemført hus- eller gadeindsamlinger. Tilskuddene fra udlodningsmidlerne, som tildeles via Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), anvendes primært til udvikling af kurser og arbejdsstof, understøttelse af korpsets grupper samt drift af Korpskontoret. Herudover modtager korpset tilskud til internationale aktiviteter, herunder refusion af 75 % af det foregående års udgifter til møde- og rejseaktiviteter i forbindelse med internationale forpligtelser og kurser i udlandet. Det er ikke et mål for Det Danske Spejderkorps at skabe overskud. Til gengæld er det afgørende for os at have et solidt og stabilt økonomisk fundament, som gør det muligt at tænke langsigtet, investere klogt og skabe størst mulig værdi for spejderne. På den baggrund vurderer vi, at årets resultat er tilfredsstillende.

Regnskab

RESULTATOPG RELSE REGNSKAB

2025

BUDGET

REGNSKAB

2025

2024

9.998.040

EJ REVIDERET JUSTERET

OMSÆTNING KONTINGENTER

10.416.266

10.640.448

EJENDOMME

6.878.382

7.795.490

8.445.985

TIPSTILSKUD

10.923.229

9.800.000

10.478.214

ØVRIG OMSÆTNING

14.318.816

13.165.252

16.708.964

OMSÆTNING I ALT

42.536.693

41.401.190

45.631.203

OMKOSTNINGER VAREFORBRUG EJENDOMSUDGIFTER

-259.562

-299.000

-343.709

-6.880.196

-6.897.901

-7.811.654

PERSONALEUDGIFTER

-13.059.958

-12.401.129

-10.502.928

ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER

-24.402.820

-23.982.050

-25.365.677

OMKOSTNINGER I ALT

-44.602.536

-43.580.079

-44.023.968

RESULTAT FØR AFSKRIVNINGER OG FINANSIELLE POSTER

-2.065.843

-2.178.889

1.607.235

AF- OG NEDSKRIVNINGER

-1.075.594

-1.350.000

-398.532

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER

-3.141.437

-3.528.889

1.208.703

FINANSIELLE POSTER FINANSIELLE INDTÆGTER

97.285

150.720

301.127

FINANSIELLE UDGIFTER

-483.376

-618.151

-517.443

FINANSIELLE POSTER I ALT ÅRETS RESULTAT

-386.091

-467.431

-216.316

-3.527.528

-3.996.321

992.387

-3.527.528

-3.996.321

992.387

ÅRETS RESULTAT FORDELES SÅLEDES OVERFØRT RESULTAT

NOTE DET DANSKE SPEJDERKORPS’ REGNSKAB ER OPDELT I HHV. ET EKSTERNT, FORMELT REGNSKAB, DER REVIDERES OG GODKENDES SAMT ET INTERNT REGNSKAB, DER GIVER MULIGHED FOR AT GIVE MERE TRANSPARENS OG EN MERE DETALJERET INDSIGT I KORPSETS ØKONOMI, SAMTIDIG MED AT DET SKABER MERE EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE. FIND DET INTERNE REGNSKAB PÅ DDS.DK

Wide #52

BALANCE AKTIVER

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2025

REGNSKAB

2025

2024

EJENDOMME

31.711.527

32.450.115

EJENDOMME — IGANGVÆRENDE BYGGERI

4.462.304

1.547.564

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

MASKINER OG INVENTAR

285.134

219.742

MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER I ALT

36.458.965

34.217.421

TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER

52.500.000

TILGODEHAVENDE FRA TILKNYTTEDE VIRKSOMHED

2.814.923

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER

55.314.923

52.500.000

ANLÆGSAKTIVER I ALT

91.773.888

86.717.421

VARELAGER DEBITORER, GRUPPER OG DIVISIONER VÆRDIPAPIRER

646.429

720.749

4.583.574

4.365.065

778.792

786.495

ANDRE TILGODEHAVENDER

1.739.717

2.583.934

LIKVIDE BEHOLDNINGER

11.729.533

16.979.619

OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT

19.478.045

25.435.862

AKTIVER I ALT

111.251.933

112.153.283

BALANCE PASSIVER

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2025

REGNSKAB

2025

2024

EGENKAPITAL

36.246.856

39.774.385

OPSKRIVNINGSHENLÆGGELSER PÅ AKTIVER

51.630.570

EGENKAPITAL I ALT

87.877.426

91.404.955

EGENKAPITAL

HENSÆTTELSE KAREN LOUISE MEULENGRACHT AKTIVITETSSIKRING SØFARTØJER HENSÆTTELSE SPEJDERCENTER HOLMEN

913.205

909.252

1.213.460

1.052.147

767.176

FORMÅLSBESTEMTE HENSÆTTELSER

2.126.665

2.728.575

REALKREDITLÅN

11.031.473

11.328.728

LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

11.031.473

11.328.728

REALKREDITLÅN KREDITORER FERIEPENGEFORPLIGTELSE ANDEN GÆLD

297.255

289.142

1.718.907

2.937.970

404.657

363.133

7.795.550

3.100.780

KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER

10.216.369

6.691.025

PASSIVER I ALT

111.251.933

112.153.283

Regnskab

5— RS OVERSIGT 2025

2024

2023

2022

2021

KONTINGENTER

10.416

9.998

9.915

9.861

9.776

EJENDOMME

6.878

8.446

8.593

5.698

5.681

TIPSTILSKUD

10.923

10.478

9.787

9.147

9.382

ØVRIG OMSÆTNING

14.319

16.709

14.437

16.064

16.765

OMSÆTNING I ALT

42.537

45.631

42.733

40.770

41.605

-260

-344

-216

-213

-258

EJENDOMSUDGIFTER

-6.880

-7.812

-6.885

-6.089

-4.932

PERSONALEUDGIFTER

-13.060

-10.503

-10.823

-13.857

-14.056

ANDRE EKSTERNE OMKOSTNINGER

-24.403

-25.366

-23.213

-14.795

-15.715

OMKOSTNIGER I ALT

-44.603

-44.024

-41.136

-34.955

-34.962

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER

-2.066

1.607

1.597

5.815

6.643

AFSKRIVNINGER OG FINANSIELLE POSTER

-1.462

-615

-1.314

-532

-356

ÅRETS RESULTAT

-3.528

992

283

5.283

6.287

EJENDOMME

36.174

33.998

34.039

34.664

23.666

TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER

52.500

51.000

UDLÅN

2.815

779

786

756

711

876

LIKVIDER

11.730

16.980

18.002

15.122

11.492

ØVRIGE AKTIVER

7.255

7.889

5.196

7.180

5.984

AKTIVER I ALT

111.252

112.153

110.493

108.678

93.018

EGENKAPITAL

87.877

91.405

90.680

90.397

85.115

HENSÆTTELSER

2.127

2.729

2.604

2.498

3.427

LANGFRISTET GÆLD

11.031

11.329

11.618

11.899

443

KORTFRISTET GÆLD

10.216

6.691

5.592

3.883

4.034

PASSIVER I ALT

111.252

112.153

110.493

108.678

93.018

ANTAL MEDLEMMER *

37.613

36.944

35.290

37.759

37.478

ANTAL MEDLEMMER UNDER 30 ÅR *

29.914

29.322

27.173

29.452

29.148

ANTAL MEDLEMMER PR. 31/12

30.149

HERAF MEDLEMMER UNDER 30 ÅR PR. 31/12

23.299

DKK 1.000

VAREFORBRUG

VÆRDIPAPIRER

DKK 1.000

FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT FOR 2027 KONTINGENTET FASTSÆTTES I 2027 TIL KR. 371,46 HVILKET SVARER TIL EN PRISTALSREGULERING PÅ KR. 7,28 KONTINGENTET OPKRÆVES I TRE RATER A KR. 123,82

DKK 1.000

* MEDLEMSTAL EJ REVIDERET

Wide #52

FORVENTET RESULTAT FORVENTET RESULTAT

2026

BUDGET

2026 DKK 1.000

RESULTAT

2025

DKK 1.000

KORPS

5.607

4.774

4.775

KORPSRÅD, KORPSLEDELSE, DIVISIONER OG NETVÆRK

-1.066

-1.084

-1.533

FACILITETER

-439

886

360

SERVICES TIL GRUPPER

-1.445

-1.551

-1.229

RELATIONER OG MEDLEMSKABER

-1.352

-1.393

-866

KURSER OG UDDANNELSE

-1.219

-1.471

-1.436

KOMMUNIKATION

-1.246

-1.322

-1.272

-677

-1.002

-865

-1.837

-2.163

-2.066

PROJEKTER RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER ØVRIGE FINANSIELLE POSTER

-469

-341

-386

AF- OG NEDSKRIVNINGER

-1.062

-1.076

FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER I ALT

-1.531

-1.403

-1.462

ÅRETS RESULTAT

-3.368

-3.566

-3.528

BUDGET FOR 2027 BUDGET

BUDGET

2027

2026

DKK 1.000

INDTÆGTER

UDGIFTER

INDTÆGTER

UDGIFTER

KORPS

26.396

-21.514

25.294

-20.520

KORPSRÅD, KORPSLEDELSE, DIVISIONER OG NETVÆRK

1.679

-3.183

1.846

-2.930

FACILITETER

10.442

-6.794

7.648

-6.762

SERVICES TIL GRUPPER

2.547

-4.060

2.446

-3.997

592

-1.806

500

-1.893

4.337

-6.382

4.131

-5.602

280

-1.616

331

-1.653

PROJEKTER

2.350

-3.151

3.542

-4.545

I ALT

48.624

-48.505

45.738

-47.901

102

-506

153

-494

-2.729

-1.062

RELATIONER OG MEDLEMSKABER KURSER OG UDDANNELSE KOMMUNIKATION

RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER ØVRIGE FINANSIELLE POSTER AF- OG NEDSKRIVNINGER FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER

118

-2.163

102

-3.235

153

-1.556

FINANSIELLE POSTER OG AFSKRIVNINGER I ALT

-3.133

-1.403

ÅRETS RESULTAT

-3.015

-3.566

VALG AF REVISOR KORPSLEDELSEN INDSTILLER KORPSETS NUVÆRENDE REVISOR DELOITTE TIL GENVALG.

Kort over korpsrådsmødet

50 J ARKSVE ← NORDM

THE PIRATE SHIP ER VÆRELS

UDENDØRSOMRÅDE 2

D LEGOLAN

GÅRDHAVE

↑

ADVENTURE

LE PETIT

RESTAURANT PANORAMA

BRICK LOUNGE

UDENDØRSOMRÅDE

RECEPTION 25 M

50 M

TECHNIC

2 3

↑ J AASTVE

INDGANG HOTEL

P VÆRELSER

→

LEGOLAND® HOTEL & CONFERENCE AASTVEJ 10 — 7190 BILLUND 0 M

25 M

50 M

↑

LEGOLAND® CASTLE HOTEL VÆRELSER

VÆRELSER

U.15

U.14

U.13

U.16

U.11

WC D

U.10 U.9

U.17

GÅRDHAVE

U.7 U.6

U.8

U.5

U.4

OR DIT I

KORPSKONTORET →

OR DIT I

U.3 U.2 U.1

↑ INDGANG KONFERENCE-CENTER

P BILLUND BAD PARKERING IKKE TILLADT

PARKERING IKKE TILLADT

U.12

MULTIHUSET