Track #20 2016

Page 12

PSYKOLOGI

At udvide sine grænser er at udvikle sig Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN, B&U-REDAKTIONEN Foto: PRIVAT / ISTOCKPHOTO

Vi spejdere oplever ofte, at vi bliver udfordret på ture og løb. Det er faktisk super godt, for det er med til at udvikle os som mennesker. Det mener psykologen Jacob Mosgaard, som Track har taget en snak med om at udvide sine grænser.

Jacob Mosgaard Uddannet psykolog i 2002 Arbejder til daglig med terapi, coaching og undervisning Arbejder desuden med supervision og kurser for andre psykologer

“A

t bryde sine grænser er med til at skabe menneskelig udvikling. Det er noget, vi bruger til at definere os selv. Så på den måde er det at bryde grænser en nødvendighed for vores udvikling.” Sådan siger Jacob Mosgaard, som er uddannet psykolog. Den menneskelige udvikling sker nemlig, når vi bevæger os ud i noget nyt, mener han. “Man udvider rummet for, hvem man er. Når man bryder sine grænser, udvider man egentlig mest sine grænser,” fortæller psykologen. “Man opdager, at man i virkeligheden turde noget mere, end man turde før.” Ofte oplever vi, at man står tilbage med en stolt følelse, når vi har oplevet noget, der krævede meget af os. Og det er der en ganske god forklaring på, mener Jacob Mosgaard: “At presse sig selv lige det ekstra giver en stor tilfredsstillelse. Både en stor følelsesmæssig tilfredsstillelse, men også en identitetsmæssig tilfredsstillelse,” fortæller han og pointerer, at udfordrende situationer kan have mange former. “For nogen er det fysiske ting som virkelig at presse sig selv ved bjergbestigning eller bungeejumping. For andre er det nogle mindre ting som at tale foran en stor forsamling eller sige noget til en sød pige (eller dreng, red.).” Det har stor betydning for en selv, at man bliver udfordret en smule, mener Jacob Mosgaard: “Det kan

12

TRACK JUNI 2016

være fristende at blive hjemme under dynen. Men man udfordrer sig selv, fordi man ved, at bagefter er det utroligt tilfredsstillende. Ikke bare fordi, man har gjort noget vildt, men fordi man har udvidet sit handlefelt.” Og netop at udvide sit handlefelt har en vigtig psykologisk virkning, fortæller han. Man udvider nemlig mulighederne for, hvad man kan gøre næste gang. “Inden for psykologi taler man om ‘zonen for nærmeste udvikling’. Det handler om, at man bliver udfordret og udvikler sig i livet ved hele tiden lige at gøre dét mere, end man egentlig troede, man kunne.”

Husk de trygge rammer Jacob Mosgaard minder dog om, at det er super vigtigt at huske at skabe trygge rammer. Det kan nemlig have den vildeste effekt for folks udvikling, hvis man udvider deres grænser, men det kan man kun, hvis man føler sig tryg imens. Ellers kan det have den modsatte effekt, pointerer han. Om mulighederne ved de trygge rammer fortæller han: “Det gode ved, at det sker i trygge rammer, er, at man bliver udfordret til at bryde nogle grænser, man ikke selv havde forestillet sig, men hvor nogle andre bærer trygheden for en selv. Så kan man komme nye steder hen og udvide sin horisont.”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.