En
Prof l i Forsvaret
Interview med Thorbjørn Hein – officer af reserven
Mød Thorbjørn Hein. Manden, der siden han var 4 år gammel vidste, at han skulle være værnepligtig. Læs mere om, hvordan han fandt han ud af, at det nogle gange bare er slipset, der afgør, om man er Mærsk-mand eller officer! Det er i kantinen hos Mærsk på Esplanaden, at SOLDATEN møder Thorbjørn. Et lokale fyldt med jakkesæt og manchetknapper, attachémapper og fremmede sprog. Cappucinomaskinen skriger ikke ligefrem ’Forsvaret’, og dog er vi her i militært regi. Hvorfor? For at høre mere om en mand, der i løbet af sin karriere flere gange har krydset ind over den militære løbebane og ud igen. Alligevel har han på intet tidspunkt sluppet kontakten helt: Thorbjørn Hein er officer af reserven. - Da jeg var fire år gammel, tog min farfar, en tidligere modstandsmand, mig på skødet og gennemgik en sorthvid fotobog med mig, der handlede om den tyske besættelse af Danmark. Allerede dér vidste jeg med mig selv, at jeg skulle være værnepligtig!
22 SOLDATEN NR. 2 • 2016
Så det blev han efter gymnasiet. Det vil sige, en lidt anden form for værnepligtig: - Dengang var der åbent for, at man kunne komme direkte ind på reserveofficersuddannelsen, så jeg begyndte på sergentskolen som rekrut 1997. Efter et år blev jeg altså værnepligtig delingsfører i livgarden i en alder af 21 år.
”DÉR BLEV JEG FAKTISK RØRT, FOR HAN VAR ET BARN AF KRIGEN, HVOR JEG SNART SKULLE HJEM TIL SIKRE DANMARK IGEN.” Som officer af reserven havde Thorbjørn set for sig, at det militære karrierespor skulle løbe parallelt med det civile og måske kun optage nogle uger om året. I dag er udsendelse til internationale missioner næsten en selvfølge, også for reserven, men dengang var det ikke normalt. Det var et mindretal i reserven, der tog på mission. Hvis man gjorde, var det typisk til Eksjugoslavien, fortæller han.