Regimentsmærker i Hæren Både Flyvevåbnet og Søværnet har hver ét mærke, som de to værns ansatte bærer på deres baret. Hæren er liiiidt større end sine to med-værn og har derfor flere afdelinger – regimenter. Hvert regiment har sit eget regimentsmærke, som blandt andet bæres på soldaternes sorte eller grønne baretter. SOLDATEN har sat nogle af Hærens regimentsmærker under lup for at kigge nærmere på, hvad de egentlig forestiller og hvorfor.
Jyske Dragonregiment Beskrivelse: Mærket består af en venstrevendt, kronet løve, der i forpoterne holder et ovalt skjold. I skjoldet ses Christian V’s navnetræk, der ligesom løven er kronet. Løven med skjoldet går på et banner med ordene FORTES FORTUNA JUVAT, hvilket er regimentets valgsprog. Nederst er ni hjerter stablet.
Symbolik og betydning: Løven kaldes ”De Gothers Løve” og kendes fra De Gothers våbenmærke, som repræsenterede de danske konger fra 1362 til 1972. De Gothers våbenmærke er gennem tiden blevet tolket som våbenmærke for Jylland og ses derfor afspejlet i mærker med tilknytning dertil – blandt andet Jyske Dragonregiment. Det kongelige navnetræk refererer til den konge, i hvis regeringstid enheden blev oprettet. Regimentets latinske valgsprog betyder: Lykken stå den kække bi.
Trænregimentet Beskrivelse: Dette mærke består af et kronet vognhjul med to krydslagte perkussionspistoler (en bestemt type håndvåben). I pistolernes skæring ses Kong Christian lX’s kronede navnetræk.
Symbolik og betydning: Vognhjulet symboliserer enhedens transportfunktion. Pistolerne skal ses som militære symboler, der angiver regimentets tilhørsforhold til Hæren. Det kongelige navnetræk betyder, at det var Kong Christian lX, der regerede, da Hærens første transportenheder blev oprettet.
22 SOLDATEN NR. 9 • 2014