Håndbog for huskøbere web

Page 79

Kapitel 15

Testamente og samlivskontrakt Hvis I er 2 eller flere, der køber hus sammen, bør I fra starten forholde jer til, hvad der skal ske med huset, hvis én af jer flytter, eller hvis den ene af jer dør. Samlivsophævelse Jeres aftaler om, hvad der skal ske, hvis I skal flytte fra hinanden igen, skriver man som regel i en samlivskontrakt eller en samejekontrakt. Hvis der ingen aftaler er om dette, kan det være meget svært at komme ud af et fælles ejerskab, og sagen kan i yderste konsekvens ende med en retssag og derefter en tvangsauktion. I kontrakten ridses op, hvad det er, I ejer i fællesskab, og hvordan I fordeler de løbende udgifter imellem jer. Hvis én af jer har skudt flere penge ind ved købet, bør dette fremgå af kontrakten, og I aftaler også, om det er penge, der fuldt ud skal betales tilbage, når jeres fælles ejerskab ophører. Derudover indeholder en samlivskontrakt eller samejekontrakt normalt følgende elementer: • hvordan og med hvilke varsler, I kan opsige det fælles ejerskab • hvordan prisen på ejendommen skal fastsættes, hvis én af jer skal købes ud • hvordan man afgør, hvem af jer, der har ret til at overtage hele ejendommen og betale den anden/de andre ud • hvilke frister der skal være for at betale den, der skal ud • hvordan ejendommen skal sælges, hvis ingen af jer ønsker eller kan overtage det hele Hvis ejerskabet involverer flere selvstændige familier – f.eks. 3 familier, som i fællesskab ejer et sommerhus – vil man som regel også aftale, om en ejer har ret til at sælge sin andel, eller om medejerne har en forkøbsret. På samme måde aftales, om medejerne i tilfælde af dødsfald har ret til at købe den afdødes andel. Dødsfald i ejerkredsen Når en person dør, er det vedkommendes ægtefælle og/eller nærmeste familie, der er arvinger. Arven omfatter også den afdødes andel af det fælles hus. 77


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.