anmeld elser LEDELSENS SKYGGESIDER
SKAB RUM FOR SAMTALE
Pissedårlig ledelse Karsten Mellon, Alexander Von Öttingen m.fl. Hans Reitzels Forlag 69 sider, 125 kr.
Filosofi i skolen Louise Nabe-Nielsen Hans Reitzels Forlag 220 sider, 300 kr.
Der er udgivet masser af litteratur om ledelse, men det er de færreste bøger, der ligefrem omhandler og direkte er skrevet om dårlig, ligefrem pissedårlig ledelse. Heldigvis er det en tynd bog – 69 sider er det blevet til om emnet. Da jeg var kommet mig over irritationen over bogens populistiske titel, og det handler mest om, jeg virkelig er træt af ord som ”pissedårlig”, som jeg synes er et lidt grimt forsøg på at fange interessen hos flere læsere, ja så må jeg anerkende, at de kun 69 sider, som en lille gruppe af fremtræ dende personer med viden om ledelse har bedrevet, faktisk er ret god. Bogens formål er at beskrive og italesætte, at der bestemt også findes dårlig ledelse, og at også ledere begår fejl – masser af fejl. Bogen er opdelt i fem mindre kapitler med bidrag af Katrin Hjort, Klaus Majgaard, Søren Voxted, Karsten Mellon og Alexander Von Öttingen. Fem anerkendte mennesker, som har stor viden i både teori og praksis om le delse og som på hver deres måde beskriver, hvad de mener pissedårlig le delse er, og hvad det gør ved organisationen. Her bliver forskellige afskygninger af dårlige ledere beskrevet – lige fra Juntaen til den psykopatiske leder. Bogen behandler heldigvis også de mere ”almindelige” former for dårlig ledelse og balancerne i god og dårlig ledelse og om hvordan man, som Klaus Majgaard skriver ”kan blive bedre til at være en pissedårlig leder – men med nærvær og stil”. Alle, der er optaget af ledelse eller bedriver ledelse, vil kunne få glæde af bogen. Bogen er velskrevet med et strejf af humor midt i alvoren, hvil ket gør den god og egnet til fx at læse og debattere i et ledelsesteam, el ler hvis man har mod til det som leder – at debattere med sine medarbej dere. Debatten og refleksionerne er også bogens formål, som der står i bogens outro: ”Ved at italesætte tabuerne og debattere skyggesiderne i ledelse har vi ønsket at udpege alternative veje”. Det jeg synes mangler i bogen, er alt det, der i omgivelserne kan være med til at påvirke og også mindske risikoen for dårlig ledelse. Alexander Von Öttingen er i sit kapitel kort inde på, hvilken betydning medarbej derne kan have i forhold til at fremprovokere dårlig ledelse, men det er mere end blot medarbejderes særinteresserer og uformelle ledelsesallian cer, der kan fremprovokere dårlig ledelse. Økonomi og skiftende forskellige politiske ambitioner og alliancer har også indflydelse på det pres, der kan være på lederen, og som kan frem tvinge dårlig ledelse. Og hvem hjælper lederen – ud over lederen selv – til at blive en bedre version af sig selv? Det svar blafrer lidt i vinden. DORTE ANDREAS Næstformand Skolelederforeningen
I firserne var vi på min skole en del af et større selvformuleret udviklings projekt, hvor vi forsøgte at undervise vores 10. klasse med erfaringsbase ret pædagogik. Forsøget løb over 3 år – og omfattede blandt andet en ny prøveform. Udkommet af bl.a. dette forsøg blev folkeskolens projektopgave – en gave, som rigtigt mange af udskolingens lærere har set som noget af en udfordring. Ikke mindst fordi den kræver, at man kan få eleverne til at indgå i en samtale om en problemformulering, der ikke kun retter sig mod et målbart resultat, men også beskæftiger sig med processerne i arbejdet. Jeg er ikke utilbøjelig til at mene, at det kunne have været en lettelse, hvis man – dengang projektopgaven skulle indføres – havde haft denne bog om filosofiske samtaler i skolen. Det havde vi ikke, men nu foreligger den. Bogens præmis er ikke at indføre filosofi som fag i skolen, men at man derimod i og omkring alle fag skal skabe rum for en filosofisk samtale – og faktisk ikke kun i skolen, men startende i børnehaven. Det lyder jo godt, men når man er nået 100 sider ind i bogen, kommer et ikke uvæsentligt forbehold: ”Imidlertid er der … tale om, at skolen i en vis udstrækning må gentænkes, før der synes at være egentlig plads til filosofi”. Der skal et opgør til mod den rene resultatorientering i skolen – og hvem ser lige, at det er på vej? Bogens målgruppe er lærere og pædagoger, og der er ikke noget le delsesaspekt direkte repræsenteret i den. Det er en bog med mange praksiseksempler, men også med henvisninger til teoretiske baggrunds kilder. Mange af eksemplerne retter sig mod børnehave og indskoling, men der er også i bogens tredje del øvelser og eksempler, der kunne være nyttige længere fremme i skoleforløbet. Der er bl.a. et afsnit, der handler konkret om filosofiske samtaler i sko lens eksisterende fag. Her trækkes billedkunst, dansk (litteraturlæsning) og kristendomskundskab frem som eksempler, men også natur/teknologi er et fag, der egner sig til metoden. Naturligvis udgør hele dannelsesbegrebet et bagtæppe for forfatte rens insisteren på at føre undringssamtaler med børn, hvor begreber som æstetik, etik og moral er centrale. Det er jo faktisk i god overensstem melse med skolens formålsformulering, så når der tages et forbehold i forhold til skolen af i dag, handler det først og fremmest om rammer – tid ikke mindst. For at inddrage eleverne blot nu og da i filosofiske samtaler og optræne dem til den disciplin, tager selvsagt tid. Skulle man som leder sidde med ønsket om at ”tænde op” under en sådan tankegang, selv om den vil have svære vilkår i skolens nuværende struktur, kan jeg bestemt anbefale, at man sætter centrale lærere og pæ dagoger i gang med at læse denne bog. STEEN JONSSON AGGER Pensioneret viceskoleleder Tranbjerg J
70 plenum | nov 2020