DTL Magasinet nr. 4 april 2019

Page 14

Tekst og foto Niels Møller Madsen

ARBEJDSGIVER // LÆREPLADSER

HAN SKAL SKAFFE FLERE LÆREPLADSER Nyt projekt skal skaffe fem procent flere lærepladser og fem procent flere unge, der starter på grundforløbet. Jan Larsen er manden, der skal knytte unge, skoler og virksomheder sammen I Viborg mangler en lærling læreplads i en vognmandsvirksomhed. I samme by mangler en vognmand at få besat en læreplads. Lærlingen er tilknyttet erhvervsskolen i Holstebro, mens virksomheden er tilknyttet erhvervsskolen i Aarhus. Resultat: de to mødes måske aldrig, og den søde musik opstår ikke. Det er en af de situationer, et nyt projekt skal bløde op på. En række organisationer inden for transportbranchen herunder DTL er gået sammen om at ansætte konsulent Jan Larsen fra Transporterhvervets Uddannelser (TUR) til inden for en to-årig periode at tage hul på den opgave. - Skolerne taler ikke nødvendigvis altid sammen, udskiftningen blandt skolernes virksomhedskonsulenter er relativ stor, og det giver den slags paradoksproblemer. Jeg har overblikket og kan knytte ledige lærepladser og lærlinge på udkig sammen, siger Jan Larsen, der siden projektets start den 1. september sidste år på den måde har formidlet omkring 30 lærepladser. - Hvor mange det var blevet til uden min hjælp, ved vi jo ikke, siger han.

Ungevejlederne i kommunerne er gode til at foreslå de unge at tage murer-, tømrer- eller smedeuddannelsen. Hvis de overhovedet husker transportuddannelserne, er det måske til allersidst. Det skal vi gerne ændre på, siger Jan Larsen, TUR.

Sammenføringen af skoler, virksomheder og unge er bare en del af Jan Larsens arbejde. En anden og vigtigere del er at få transportbranchens uddannelser ind mellem ørerne på de kommunale ungevejledere, der skal vejlede de unge om, hvilken uddannelse de kan overveje. Så branchen også får tilført nyt blod, når projektet løber ud om et par år. - Den store opgave er at få de unge ind på grundforløbet på transportuddannelserne. Her kommer ungevejlederne ind i billedet.

De er gode til at foreslå murer-, tømrereller smedeuddannelsen. Hvis de husker transportuddannelserne, er det måske til allersidst. Det skal vi gerne ændre på, siger Jan Larsen, der har fået som mål, at fem procent flere unge skal vælge transportvejen. Uddannelsesopgaven er til at tage og føle på. Ifølge Jan Larsen mangler der 2.500 chauffører. Uddannelsen tager to år. Med 5.000 transportvirksomheder betyder det, at de skal have en læreplads hver, hvis behovet for ny arbejdskraft skal blive opfyldt. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

14 | DTL magasinet | April 2019


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.